Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E, teknisk forskrift om fiskeskibes bygning og udstyr m.v.

(5) Der skal ved tegning, konstruktion og installation af fremdriv­ningsmaskinerisystemer tages særligt hensyn til, at enhver art vibrationer ikke forårsager unødige belastninger af sådanne maskinsystemer under normal funktion.

(4)(b) Såfremt den elektriske nødenergikilde er et akkumula­torbatteri, skal det være i stand til at dække nødbelastningen uden genopladning, medens det opretholder batteriets spænding under hele forbrugsperioden inden for plus eller minus 12% af dets nominelle spænding. I tilfælde af, at hovedenergikilden svigter, skal dette akkumulatorbatteri automatisk forbindes med nødstrømtavlen og øjeblikkeligt betjene i det mindste de i punkt (2)(b) og (c) nævnte anlæg. Nødstrømtavlen skal være forsynet med en hjælpeomstilling, der muliggør, at batteriet tilsluttes manuelt, hvis det automatiske tilslutningssystem svigter.

(5)(f) Ender og samlinger i alle ledere skal være udført således, at de bevarer ledningens oprindelige elektriske, mekaniske, brand­hæmmende og om nødvendigt brandmodstands­egen­skaber.

(4) Et godkendt brandvisningsanlæg, der er baseret på det selvalar­merende princip og har mulighed for periodisk afprøvning, skal instal­leres i maskinrummet.

I skibe med en længde på 75 m og derover skal et af de i regel 7 nævnte særskilte kommunikationsmidler være et pålideligt mundt­ligt system. Et yderligere, pålideligt, mundtligt kommunikationsmiddel skal forefindes mellem styrehuset og maskinmestrenes opholdsrum, spiserum og rygesalon (almindelige tilgængelige rum) og lukkede arbejdsdæk.

(2)(b) [I skibe med en længde på 45 m] og derover skal alarmsystemet have en forbindelse til maskinmestrenes kabiner gennem en omstillelig kontakt for at sikre forbindelse til en af disse kabiner og til maskinmestrenes eventuelle fritidsrum. Administrationen kan tillade alternative arrange­menter, der frembyder en tilsvarende grad af sikkerhed.

(6)(b) de skal have en sådan isoleringsværdi, at gennemsnits­tempe­raturen på den ikke-eksponerede side ikke stiger mere end 139°C over den oprindelige temperatur, og at temperaturen ikke på noget punkt, herunder samlinger, stiger mere end 225°C over den oprindelige temperatur inden udløbet af den første halve time af standard-brandprøvningen.

(3) Konstruktionsdele, der er fremstillet af aluminiumslegering i søj­ler, støtter og andre konstruktionselementer, der tjener til understøttelse af områder til anbringelse, udskibning og udsætning af overlevelsesfartøjer, samt klasse »A«- og »B«-inddelinger skal isoleres særligt omhyggeligt for at sikre:

(3)(a) at den i stk. (2) nævnte begrænsning af temperaturstigningen for sådanne konstruktionsdele, der tjener til understøttelse af områderne til overlevelsesfartøjer, samt klasse »A«-indde­linger skal gælde efter udløbet af én time; og

(2) Beholdere, der indeholder brandfarlige eller andre farlige gasarter, samt brugte beholdere skal være oplagret, behørigt sikret, på åbent dæk, og alle ventiler, trykregulatorer og rør, der fører fra sådanne beholdere, skal være beskyttet mod beskadigelse. Beholdere skal være beskyttet mod overdrevne ændringer i tem­peratur, direkte solstråler og ophobning af sne. Admini­strationen kan dog tillade, at sådanne beholdere oplagres i rum i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. (3) til (5).

(2)(a) Systemet skal til enhver tid være klart til øjeblikkelig brug, uden at mandskabet behøver at foretage sig noget for at sætte det i gang. Anlægget skal være af den type, hvor rørledningen normalt er fyldt med vand, men mindre udsatte sektioner kan være af typen uden vand, hvis dette efter Administra­tionens opfattelse er en nødvendig forholdsregel. Dele af anlægget, som under sejladsen kan blive udsat for frosttemperaturer, skal på passende måde beskyttes mod tilfrysning. 5) Anlægget skal holdes under det nødvendige tryk, og der skal være sikret en stadig tilførsel af vand, som foreskrevet i stk. 6(b).

(11) For hver sektion af sprinklere skal der findes reservesprinkler­hoveder.

(8)(a) Ved hver kontroltavle skal der være opslået en fortegnelse eller plan, der viser, hvilke rum der betjenes af anlægget, og zonens beliggenhed i forhold til hvert system. Der skal forefindes passende instruktioner om afprøvning og vedligehol­delse.

(2)3 . Instruktioner om genopladning skal forefindes om bord. Kun reserveladninger, som er godkendt til de pågældende ildsluk­kere, må anvendes til genopladning.]

(1) Skrog, overbygninger, bærende skotter, dæk og dækshuse skal være konstrueret af ikke-brændbart materiale. Administratio­nen kan dog tillade anvendelse af brændbare konstruktioner under forudsætning af, at forskrifterne i denne regel og de yderligere brandslukningsforskrifter i regel 40(3) opfyldes.

(2)(a) I skibe, hvis skrog er konstrueret af ikke-brændbart materi­ale, skal dæk og skotter, der adskiller maskinrum af kategori A fra opholds-, tjeneste- eller kontrolrum, være konstrueret til klasse »A-60«-standard, såfremt ma­skinrum af kategori A ikke er udstyret med et fast brand­slukningssystem, og til klasse »A-30«-standard, såfremt et sådant system er installeret. Dæk og skotter, der ad­skiller andre maskinrum fra opholds-, tjeneste- og kontrol­rum, skal være konstrueret til klasse »A-0«-stan­dard.

(2)(b) I skibe, hvis skrog er konstrueret af brændbart materiale, skal dæk og skotter, der adskiller maskinrum fra opholds-, tjeneste- eller kontrolrum, være konstrueret til klasse »F«- eller »B-15«-standard. Herudover skal maskinrumsaf­græns­ninger så vidt praktisk muligt forhin­dre, at røg trænger igennem. Dæk og skotter, der adskiller kontrolrum fra opholds- og tjenesterum, skal være kon­strueret til klasse »F«-stan­dard.

(3)(a) I skibe, hvis skrog er konstrueret af ikke-brændbart materi­ale, skal skotter i gange, der fører til opholds-, tjene­ste- og kontrolrum, være af klasse »B-l5«-inddelin­ger.

(4) Indvendige trapper, der fører til opholds-, tjeneste- eller kontrol­rum, skal være af stål eller andet tilsvarende materiale. Sådanne trapper skal være i lukkede rum, der er konstrueret af klasse »F«-inddelinger i skibe, hvis skrog er konstrueret af brændbart materiale, eller af klasse »B-l5«-inddelinger i skibe, hvis skrog er konstrueret af ikke-brændbart materiale, dog så­ledes, at en trappe, der kun er ført igennem et dæk, ikke behø­ver at være lukket på mere end et niveau.

(7)(a) I skibe, hvis skrog er konstrueret af brændbart materiale, skal de omsluttende skotter og dæk i rum, der indeholder en nødenergikilde, samt skotter og dæk mellem kabysser, lamperum, malerrum eller storesrum, der indeholder bety­delige mængder af meget brandfarlige materialer, samt endvidere opholds-, tjeneste- eller kontrolrum være konstrueret af klasse »F«- eller klasse »B-15«-inddelinger.

(7)(b) I skibe, hvis skrog er konstrueret af ikke-brændbart materi­ale, skal de i punkt (a) nævnte dæk og skotter være af klasse »A«-inddelinger, der er isoleret efter Admini­strationens krav under hensyn til brandrisikoen. Admini­strationen kan dog tillade brugen af klasse »B-15«-indde­linger mellem en kabys og opholds-, tjeneste- og kontrol­rum, når kabyssen kun indeholder elektrisk opvarmede ovne, elektrisk opvarmede vandvarmere eller andre elek­trisk opvarmede apparater.

(9) Indelukkede luftrum bag loftsbeklædninger, paneler eller garne­ringer i opholds-, tjeneste- og kontrolrum skal være op­delt ved tætsluttende skillevægge (draught stops), hvis indbyr­des afstand ikke må overstige 7 m.

(11) Isoleringsmaterialer i opholdsrum, tjenesterum med undtagelse af indbyggede kølerum, kon­trolrum og maskinrum skal være ikke-brændbare. Overfladen af isolering på de indvendige be­græns­ninger af maskinrum af kategori A skal være uigen­nemtrængelig for olie eller oliedampe.

(1) Bortset fra, hvad der måtte følge af regel 30(2), skal der forefin­des midler til at standse ventilatorerne og lukke hoved­åbningerne til ventilationssystemet fra et sted uden for de be­tjente rum.

(4) Ventilationskanaler til maskinrum af kategori A eller kabysser må normalt ikke føres igennem opholds-, tjeneste- eller kontrol­rum. Administrationen kan dog tillade et sådant arran­gement på betingelse af, at kanalerne er af stål eller tilsvarende materiale og således installeret, at inddelingernes brandsikker­hed bevares.

(5) Ventilationskanaler til opholds-, tjeneste- eller kontrolrum må normalt ikke føres gennem maskinrum af kategori A eller gen­nem kabysser. Administrationen kan dog tillade et sådant ar­rangement på betingelse af, at kanalerne er af stål eller tilsva­rende materiale og således installeret, at inddelingernes brand­sikkerhed bevares.

(6) Oplagsrum (storesrum), der indeholder betragtelige mængder af stærkt brændbare produkter, skal være forsynet med venti­lationsanlæg, som er adskilt fra andre ventilationssystemer. Ventilation skal tilvejebringes såvel foroven som forneden i rummet, og ventilatorernes tilgangs- og afgangsåbninger skal være anbragt i sikre områder. Passende wiretrådnet til at tilba­geholde gnister skal monteres over ventilationsåbningers ind­tag og afgang.

(7) Ventilationssystemer, der betjener maskinrum, skal være uaf­hængige af systemer, der betjener andre rum.

(8) Hvor skakter eller kanaler betjener rum på begge sider af klasse »A«-skotter eller -dæk, skal der være anbragt brand­spjæld til at forhindre, at ild og røg spredes mellem rummene. Manuelt betjente spjæld skal kunne håndteres fra begge sider af skottet eller dækket. Såfremt skakter eller kanaler med et frit tværsnitsareal, der overstiger 0,02 m 2 , passerer igennem klasse »A«-skotter eller -dæk, skal der være anbragt automa­tisk virkende selvlukkende spjæld. Skakter, der betjener rum, der kun er beliggende på den ene side af sådanne skotter, skal opfylde bestemmelserne i regel 9(1)(b).

(1) Elektriske radiatorer skal anbringes og være således konstrue­ret, at brandfaren begrænses til det mindst mulige. Ingen sådan radiator må opsættes med et så udsat varmeelement, at beklæd­ning, gardiner eller andre lignende materialer kan blive svedet eller sat i brand af varmen fra elementet.

(2) Opvarmning med åben ild er ikke tilladt. Varmeovne og andre lignende indretninger skal være fast installerede, og der skal findes tilstrækkelig beskyttelse og isolering mod ild under og omkring sådanne indretninger og deres røgrør. Røgrør fra ovne, som forbrænder fast brændsel, skal være anbragt og ud­ført således, at muligheden for, at de bliver blokeret af brænd­bare stoffer, nedbringes til det mindst mulige, og de skal have tilgængelige midler til rensning. Spjæld til begrænsning af træk i røgrørene skal, når de stilles i lukket position, stadig lade et tilstrækkeligt areal åbent. Rum, i hvilke ovne er instal­leret, skal være forsynet med ventilatorer med tilstrækkeligt areal til at give ovnen fornøden forbrændingsluft. Sådanne ventilatorer skal ikke have lukkemidler, og deres placering skal være sådan, at lukkeanordninger ikke kan kræves i med­før af regel II/9.

(3) Apparater med åben gasflamme, bortset fra komfurer og vand­varmere, er ikke tilladt. Rum, der indeholder sådanne komfu­rer eller vandvarmere, skal have passende ventilation til at fjerne dampe og mulige gas-udlækninger til et sikkert sted. Alle rør, der leder gas fra beholder til ovn eller vandvarmer, skal være af stål eller andet godkendt materiale. Der skal være automatiske gasafbrydnings­anordninger, der fungerer, hvis gastrykket i gashovedledningen falder, eller hvis flammen i et apparatet svigter.

(1) Ubeskyttede overflader i opholds-, tjeneste- og kontrolrum, gange og trapperum og tildækkede overflader bag skotter, lofts­beklædninger, paneler og garneringer i opholds-, tjeneste- og kontrolrum skal have lav flammespredningsevne, hvilket skal bestemmes [i henhold til IMO’s Fire Test Procedures Code.]

(2) Alle ubeskyttede overflader af glasfiberarmeret plastkonstruk­tion i opholds-, tjeneste- og kon­trolrum, maskinrum af kate­gori A og andre maskinrum med tilsvarende brandrisiko skal have et afsluttende lag af godkendt polyester med brandhæm­mende egenskaber eller dækkes af en godkendt brandhæm­mende maling eller være beskyttet af ikke-brændbare materi­aler.

(3) Maling, lak og andre materialer, der bruges på ubeskyttede ind­vendige overflader, må ikke være i stand til at udvikle for store mængder røg eller giftige luftarter eller damp. Det skal godtgøres over for Administrationen, at de ikke er af en art, der frembyder urimelig brandfare. [I fiskeskibe bygget den 1. ja­nuar 2003 eller senere skal dette bestemmes i overens­stemmelse med IMO’s Fire Test Procedures Code.]

(5)(a) I opholdsrum, tjenesterum samt kontrolrum skal rør, der fø­res igennem klasse »A«- eller »B«-inddelinger, være af godkendt materiale under hensyntagen til de temperatu­rer, sådanne inddelinger skal kunne modstå. Såfremt Administrationen tillader, at olie og brænd­bare væsker føres igennem opholds- og tjenesterum, skal de rør, der fører olien eller de brændbare væsker, være af godkendt materiale under hensyntagen til brandfaren.

(1) Beholdere til komprimerede, flydende eller opløste gasarter skal være tydeligt mærkede ved hjælp af foreskrevne identi­tetsfarver, have en let læselig identifikation af indholdets navn og kemiske formel samt være omhyggeligt sikret.

(2) Beholdere, der indeholder brandfarlige eller andre farlige gasar­ter, samt brugte beholdere skal være oplagret, behørigt sik­ret, på åbent dæk, og alle ventiler, trykregulatorer og rør, der fører fra sådanne beholdere, skal være beskyttet mod be­skadigelse. Beholdere skal være beskyttet mod overdrevne ændringer i tem­peratur, direkte solstråler og ophobning af sne. Admini­strationen kan dog tillade, at sådanne beholdere oplag­res i rum i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. (3) til (5).

(3) Rum, der indeholder let antændelige væsker, såsom flygtige ar­ter maling, paraffin, benzol osv. og, såfremt det er tilladt, flydende gas, skal kun have direkte adgang fra åbne dæk. Trykregulerings­anordninger og sikkerhedsventiler skal udtøm­mes (udmunde) inden for rummet. Såfremt sådanne rums af­grænsningsskotter støder op til andre lukkede rum, skal de være gastætte.

(4) Med undtagelse af, hvad der måtte være nødvendigt for udførel­sen af tjenesten i det pågældende rum, er elektriske ledninger og indretninger ikke tilladt i rum, der bruges til op­lagring af let antændelige væsker eller flydende gasarter. Hvor sådanne elektriske indretninger er installeret, skal de opfylde Administrationens krav med hensyn til brug i en let antændelig atmosfære. [På fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere skal disse være af en godkendt certificeret type og opfylde de relevante bestemmelser i International Stan­dard IEC Publication 79 (Electrical apparatus for ex­plosive gas atmospheres).] Varmekilder skal holdes klar af sådanne rum, og der skal på fremtrædende plads være anbragt opslag om »Rygning forbudt« og »Åben ild forbudt«.

(1)(c) at Administrationen undtagelsesvis kan tillade kun én eva­kueringsvej under skyldig hensyntagen til arten og beliggenheden af rummene og antallet af personer, der normalt kan underbringes eller beskæftiges i rummene;

(2) Der skal tilvejebringes to evakueringsveje fra ethvert maskin­rum af kategori A, der er anbragt så langt fra hinanden som muligt. Lodrette udgange skal være i form af stållejdere. Så­fremt maskinrummets størrelse gør det upraktisk, kan én af disse evakueringsveje undlades. I sådanne tilfælde skal der udvises særlig omhu med hensyn til indretningen af den tilba­geværende udgang.

(3) Elevatorer anses ikke for at udgøre en af de påbudte evakue­ringsveje.

Hvor Administrationen i medfør af regel 28(1) har tilladt en brændbar konstruktion, eller hvor der ellers er brugt betragte­lige mængder af brændbart materiale til indretning af opholds-, tjeneste- og kontrolrum, skal det nøje overvejes, om der bør in­stalleres et automatisk brandalarmerings- og brandvisnings­anlæg i disse rum, idet der tages hensyn til rummenes stør­relse, deres arrangement og beliggenhed i forhold til kontrol­rum samt, hvor det måtte være relevant, de installerede møb­lers flammespredende egenskaber.

(1)(b ) én maskindrevet pumpe, der er tilsluttet hovedmaskine­riet, forudsat at skrueakslen let kan frakobles, eller at der findes en kontrollabel stilbar skrue, og

(1)(c) en nødbrandpumpe, som er selvstændig drevet, skal instal­leres efter bestemmelserne i stk. (5). I skibe med en længde under 45 m kan nødbrandpumpen være en trans­portabel dieseldrevet pumpe.

(3) Centrifugalpumper eller andre til hovedbrandledningen slut­tede pumper, gennem hvilke vandet kunne løbe tilbage, skal være forsynet med kontraventiler.

(4) Skibe, der ikke er forsynet med en maskindrevet nødbrand­pumpe og et fast brandslukningsanlæg i maskinrummene, skal have yderligere brandslukningsmidler, der opfylder Admini­strationens krav. (Dette stykke finder ikke anvendelse på dan­ske skibe).

(5) Eventuelle maskindrevne nødbrandpumper skal være uafhæn­gigt drevne, selvstændige pumper enten med deres egen kraftmaskine og brændstofforsyning anbragt på et tilgængeligt sted uden for det rum, som indeholder hovedbrandpumperne, eller skal drives af en selvstændig generator, som kan være en nødgenerator af tilstrækkelig kapacitet og placeret på et sikkert sted uden for maskinrummet og så vidt muligt over arbejdsdækket.

(6) En eventuel nødbrandpumpe, dens søventiler og andre nødven­dige ventiler skal kunne betjenes fra et sted uden for de rum, der indeholder hovedbrandpumper, som sandsynligvis ikke vil blive afskåret ved en brand i disse rum.

(9) Når maskindrevne hovedbrandpumper yder den i stk. (7) kræ­vede vandmængde gennem hovedbrandledningen, brandslan­ger og strålespidser, skal det tryk, der opretholdes ved enhver brandstuds, ikke være under 0,25 N/mm 2 .

(1) Hvor der kræves mere end én brandstuds for at præstere det i re­gel 37(1) foreskrevne antal vandstråler, skal der forefindes en hovedbrandledning.

(1) Brandstudse skal være anbragt således, at de tillader let og hur­tig tilslutning af brandslanger og sådan, at mindst én vand­stråle kan rettes mod enhver del af skibet, som normalt er til­gængelig under sejladsen.

(7) Bortset fra tilfælde, hvor brandslanger er permanent tilsluttet ho­vedbrandledingen, skal koblingerne på brandslanger og strålespidser fuldt ud være indbyrdes ombyttelige.

(8) De i stk. (6) foreskrevne strålespidser skal passe til de installe­rede brandpumpers ydeevne, men må i intet tilfælde have en diameter, der er mindre end 12 mm.

(1) Transportable ildslukkere skal være af godkendt type. Fore­skrev­ne transportable væskeildslukkeres kapacitet skal være højst 13,5 liter og mindst 9 liter. Andre ildslukkere må ikke være vanskeligere at transportere end en væskeildslukker med en kapacitet på 14 liter og skal have mindst samme slukkeevne som en væskeildslukker med en kapacitet på 9 liter. Admini­strationen skal fastsætte ækvivalensregler for transportable ud­slukkere.

(2)1 . Med undtagelse af de under pkt. 2 nedenfor nævnte tilfælde skal der til hver type ildslukker, som medføres og kan genop­lades om bord, forefindes 100% reserveladninger til de første ti ildslukkere og 50% til de resterende ildslukkere, dog ikke flere end 60.

(3) Ildslukkere, som indeholder et slukkemiddel, der efter Admini­strationens skøn enten spontant eller under de forven­tede anvendelsesforhold afgiver giftige luftarter i sådanne mængder, at de frembyder fare for de ombordværende perso­ner, er ikke tilladt.

Ildslukkere skal årligt efterses af en kompetent person, som er autoriseret af Administrationen. Hver slukker skal forsynes med et skilt, der viser, at den har været efter­set. Alle beholdere til ildslukkere, der er under perma­nent tryk, og flasker med drivmiddel på slukkere, der ikke er under tryk, skal underkastes hydraulisk trykprøvning hvert 10. år.]

(5) Normalt skal en af de transportable ildslukkere, som er bereg­net til brug i et bestemt rum, anbringes i nærheden af indgan­gen til det pågældende rum.

(1)(a) Rum, der indeholder oliefyrede kedler, brændselsolieenhe­der, fremdrivningsmotorer eller for­brændingsmotorer, som har en total energi på [mindst 375 kilowatt], skal være udstyret med et af følgende faste ildslukningsanlæg, der opfylder Administrationens krav:

(2) De i stk. (1)(a) nævnte installationer skal kunne betjenes fra let tilgængelige steder uden for sådanne rum, som sandsynligvis ikke vil blive afskåret ved en brand i det beskyttede rum. Der skal være truffet foranstaltninger til at sikre, at der er tilstræk­kelig forsyning af energi og vand til drift af anlægget i tilfælde af brand i det beskyttede rum.

(3) Skibe, som hovedsageligt eller helt er bygget af træ eller fiber­armeret plast og udstyret med oliefyrede kedler eller forbræn­dingsmotorer, og som i maskinrumsområdet har dæk af sådant materiale, skal være udstyret med et af de i stk. (1) nævnte sluk­ningssystemer.

Antallet af brandudrustninger og deres placering skal opfylde Administrationens krav. [For fiskeskibe bygget den 1. ja­nuar 2003 eller senere gælder, at der om bord på skibe med en længde på 45 m og derover skal medføres mindst to brandmandsudrustninger, som opbevares let tilgængeligt og langt fra hinanden, og som ikke let bliver afskåret i tilfælde af brand. Brandmandsudrustningerne skal opfylde IMO’s Fire Safety Systems Code, kapitel III, regel 2.1, 2.1.1 og 2.1.2. Til hvert påbudt åndedrætsap­parat skal der forefindes to reserveladninger.]

(1) Hvis ståldæk eller stålskotter i opholdsrum danner top eller ­side i en brændselsolietank, skal disse belægges med et ikke-brændbart materiale med en tykkelse på mindst 40 mm. I op­holdsrum må der ikke anbringes mandehuller eller andre åb­ninger til brændselsolietanke.

(2) Udvendige skotter, dæk og skibssider, der afgrænser opholds­rum, skal være isoleret med mindst 100 mm godkendt, ikke-brændbart isoleringsmateriale. Skotter mellem opholdsrum og maskinrum eller lastrum skal i stålskibe være af stål eller tilsva­rende. I træskibe kan de være bygget af to lag træ med to lag filt eller lignende imellem eller af 60 mm træ med beklæd­ning af isoleringsplader. Overfladen af isolering på de indven­dige begrænsninger af maskinrum af kategori A og i rum, hvor indtrængning af olieprodukter er mulig, skal være uigennem­trængelig for olie eller oliedampe.

(4) Alle ubeskyttede overflader i gange eller trapperum samt over­flader af skotter og loftsgarneringer i alle apterings-, tjeneste- og kontrolrum og udsatte overflader i aflukkede eller utilgænge­lige rum (bagved skotter, loftsbeklædninger, paneler og garneringer) i opholds-, tjeneste- og kontrolrum skal have lav flammespredningsevne, hvilket skal bestemmes i overens­stemmelse med IMO’s Fire Test Procedures Code.

(5) Alle ubeskyttede overflader af glasfiberarmeret plastkonstruk­tion i opholdsrum, tjenesterum, kontrolrum, maskinrum af ka­tegori A og andre maskinrum med tilsvarende brandrisiko skal have et afsluttende lag af godkendt polyester med brandhæm­mende egenskaber eller dækkes af en godkendt brandhæm­mende maling eller være beskyttet af ikke-brændbare materi­aler.

(8) Nederste lag dæksbelægning i opholds-, tjeneste- samt kontrol­rum skal være af godkendt materiale, som ikke let kan antændes eller give anledning til forgiftnings- eller eksplosi­onsfare ved forhøjede temperaturer. På fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere skal dette bestemmes i henhold til IMO’s Fire Test Procedures Code.

(1) Bortset fra, hvad der måtte følge af regel 47, skal der forefin­des midler til at standse ventilatorerne og lukke hovedåbnin­gerne til ventilationssystemet fra et sted uden for de betjente rum.

(2) Ventilationsåbninger i og under døre i skotter til gange kan til­lades; dog skal sådanne åbninger ikke være tilladt i og un­der døre til trapperum. Åbningerne må kun være anbragt i en dørs nederste halvdel. Hvor en sådan åbning findes i eller un­der en dør, må det samlede nettoareal af åbningen eller åb­ningerne ikke overstige 0,05 m 2 . Er en sådan åbning skåret ind i en dør, skal den være forsynet med en rist af ikke-brændbart materiale.

(5) Oplagsrum (storesrum), der indeholder betragtelige mængder af stærkt brændbare produkter, skal være forsynet med venti­lations­anlæg, som er adskilt fra andre ventilationssystemer. Ventilation skal tilvejebringes såvel foroven som forneden i rummet, og ventilatorernes tilgangs- og afgangsåbninger skal være anbragt i sikre områder. Passende wiretrådnet til at til­bageholde gnister skal monteres over ventilationsåbningers indtag og afgang.

(2) Varmeovne og andre lignende indretninger skal være fast in­stallerede, og der skal findes tilstrækkelig beskyttelse og isole­ring mod ild under og omkring sådanne indretninger og deres røgrør. Røgrør fra ovne, som forbrænder fast brændsel, skal være anbragt og udført således, at muligheden for, at de bliver blokeret af brændbare stoffer, nedbringes til det mindst mu­lige, og de skal have tilgængelige midler til rensning. Spjæld til begrænsning af træk i røgrørene skal, når de stilles i lukket position, stadig lade et tilstrækkeligt areal åbent. Rum, i hvilke ovne er installeret, skal være forsynet med ventilatorer med tilstrækkeligt areal til at give ovnen fornøden forbrændings­luft.

(3) Maskineri, der driver brændselsolietransferpumper, brændsels­oliepumper og andre lignende brændstofpumper, skal være fjern­betjent, således at de i tilfælde af brand i det rum, hvor de er anbragt, kan stoppes fra et sted uden for det pågældende rum.

(2) Beholdere, der indeholder brandfarlige eller andre farlige gas­arter, samt brugte beholdere skal være oplagret, behørigt sikret, på åbent dæk, og alle ventiler, trykregulatorer og rør, der fører fra sådanne beholdere, skal være beskyttet mod be­skadigelse. Beholdere skal være beskyttet mod overdrevne æn­dringer i temperatur, direkte solstråler og ophobning af sne. Søfartsstyrelsen kan dog tillade, at sådanne beholdere oplag­res i rum i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. (3) til (5).

(4) Med undtagelse af, hvad der måtte være nødvendigt for udførel­sen af tjenesten i det pågældende rum, er elektriske ledninger og indretninger ikke tilladt i rum, der bruges til op­lagring af let antændelige væsker eller flydende gasarter. Hvor sådanne elektriske indretninger er installeret, skal de opfylde Søfartsstyrelsens krav med hensyn til brug i en let antændelig atmosfære. På fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere skal disse være af en godkendt certificeret type og opfylde de relevante bestemmelser i International Stan­dard IEC Publication 79 (Electrical apparatus for explo­sive gas atmospheres). Varmekilder skal holdes klar af så­danne rum, og der skal på fremtrædende plads være anbragt opslag om »Rygning forbudt« og »Åben ild forbudt«.

(5) Der skal findes særlige oplagringsrum (storesrum) til hver en­kelt type komprimeret gas. Rum, der bruges til oplagring af sådanne gasarter, må ikke bruges til opbevaring af andre brændbare stoffer eller af redskaber eller genstande, der ikke udgør en del af gasfordelingssystemet. Søfartsstyrelsen kan dog dispensere fra disse krav under hensyntagen til karakte­ren, omfanget og den tilsigtede brug af sådanne komprimerede gasarter.

(2) Der skal tilvejebringes to evakueringsveje fra ethvert maskin­rum af kategori A anbragt så langt fra hinanden som muligt. Lodrette udgange skal være i form af stållejdere. Såfremt ma­skinrummets størrelse gør dette umuligt, kan én af disse evakue­ringsveje undlades. I sådanne tilfælde skal der udvises særlig omhu med hensyn til indretningen af den tilbagevæ­rende udgang.

I fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere, som udfø­res i en brændbar konstruktion, eller hvor der er brugt betragte­lige mængder af brændbart materiale til indretning af opholds-, tjeneste- og kontrolrum, skal der installeres et auto­matisk brandalarmeringsanlæg i disse rum, idet der tages hen­syn til rummenes størrelse, deres arrangement og beliggenhed i forhold til kontrolrum samt, hvor det måtte være relevant, de installerede møblers flammespredende egenska­ber.

(3) Sanitære, ballast- og almindelige servicepumper kan godtages som brandpumper, forudsat at de ikke normalt anvendes til pumpning af olie, og at der, dersom de lejlighedsvis anvendes til pumpning af olie, forefindes egnede omskifteanordninger, således at pumperne selv ved uagtsomhed ikke kan sættes i stand til at suge fra tanke, der kan anvendes til andet end bal­lastvand, og/eller fra skibets lænsesystem og samtidig trykke til skibets brandledning. Sikringsanordninger baseret på afblæn­ding af visse rørledninger ved anvendelse af blindflanger kan ikke godkendes.

(10) Brandpumpernes søventiler og andre nødvendige ventiler skal være placeret således, at en brand andre steder end i det rum, hvor pumpen er placeret, ikke vil hindre anvendelse af pum­pen.

(13) Hvis brandpumperne kan udvikle et tryk, der overstiger rørled­ningernes, brandstudsenes og brandslangernes maksi­malt tilladelige arbejdstryk, skal pumperne være forsynet med sikkerhedsventiler til forhindring af skadeligt overtryk.

(2) Rum, der indeholder hovedfremdrivningsmaskineri, forbræn­dingsmotorer med en effekt på 375 kW og derover, oliefyrede kedler, herunder centralvarmekedler, forbrændingsovne og brænd­sels­olieaggregater, skal være forsynet med et af føl­gende faste ildslukningsanlæg, der opfylder Søfartsstyrelsens krav:

(5) Transport af farligt gods, som er omfattet af IMO’s Internatio­nal Maritime Dangerous Goods Code (IMDG-koden), er i al­minde­lighed ikke tilladt. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på skibets stores og udrustning.

(1) Alle ildslukkere skal være af godkendt type og konstruktion. Ild­slukkere, som indeholder et slukkemiddel, der efter Søfarts­styrelsens mening enten spontant eller under de forventede anvendelsesforhold afgiver giftige luftarter i sådanne mæng­der, at de frembyder en fare for de ombordværende personer, må ikke anvendes. Foreskrevne transportable væskeildslukke­res kapacitet skal være højst 13,5 liter og mindst 9 liter. Andre ildslukkere skal være mindst lige så lette at transportere som væskeildslukkeren med en kapacitet på 13,5 liter og skal have mindst samme slukkeevne som en ildslukker med en kapacitet på 9 liter. De nævnte væskeslukkere kan erstattes af andre god­kendte slukketyper, og følgende ækvivalenser kan anven­des:

(6) For fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere gælder følgende: Ildslukkere skal årligt efterses af en kompetent per­son, som er autoriseret af Administrationen. Hver slukker skal forsynes med et skilt, der viser, at den har været efterset. Alle beholdere til ildslukkere, der er under permanent tryk, og fla­sker med drivmiddel på slukkere, der ikke er under tryk, skal underkastes hydraulisk trykprøvning hvert 10. år.

(1) Søfartsstyrelsen kan i særlige tilfælde kræve brandmands­udrust­ninger, som opfylder bestemmelserne i re­gel 41.

Hvor der i dette afsnit er fastsat en anordning, et apparat, et slukningsmiddel eller en indretning af en bestemt type, kan der anvendes udstyr af enhver anden type, forudsat at Søfarts­sty­rel­sen finder, at dette udstyr ikke er mindre effektivt.

(1) Beholdere skal være godkendt af en anerkendt myndighed/insti­tution eller af et anerkendt klassifikationsselskab.

(4) Elektriske installationer og komponenter – herunder afbrydere, lysarmaturer, ventilationsmotorer m.v. – i beholderrum/behol­derskabe skal være i eksplosionssikker udførelse.

(1).1 Samlerør skal være udført af sømløse stålrør. Rør og arma­turer skal være dimensioneret til 30 N/mm 2 og inden montering være hydraulisk trykprøvet med nævnte tryk. Der må ikke anvendes kobber og kobberlegeringer med vægtprocent af kobber på 65 eller derover.

(1) Ud over de under regel 4, stk. 1 og 2, anførte trykprøver skal følgende udføres, inden monteringen påbegyndes om bord: Rørledninger, samlinger og armatur m.v. til oxygen skal være omhyggeligt rengjorte for fedtstoffer. Til rensningen kan anvendes triklorethylen eller tilsvarende rensemiddel – benzin må ikke anvendes. Efter rensning skal rør, samlinger og armatur m.v. skylles med en 10% trinatriumfosfatopløsning for at fjerne rense­væskerester, hvorefter rørene skal gennemblæses med nitrogen.

Afsnit C Installation og anvendelse af materiel til lysbue­svejs­ning og lignende processer

Bestemmelserne i dette afsnit er i overensstemmelse med udstyrsbestem­melserne i den internationale standard IEC/TS 62081 (1999): »Arc weld­ing equipment – Installation and use«.

(2).1.6.1 have en passende ubrudt beklædning af isoleringsmateriale for at forebygge uagtsom berøring med spæn­dingsførende dele, når de er tilsluttet (med undtagelse af returklemmen på selve arbejdsemnet),

(6) Redningsfartøjer og mand-overbord-både skal opfylde bestem­mel­serne i reglerne 17 til og med 23.

(6)(a) Enhver redningsbåd skal drives af en motor med kompres­sionstænding. Der må ikke i nogen redningsbåd anvendes en motor, hvis brændstof har et flammepunkt på 43°C eller derunder (closed cup prøve).

(1) Selvoprettende, delvist lukkede redningsbåde skal opfylde for­skrif­terne i regel 17 og skal i tillæg opfylde bestemmelserne i denne regel.

(2)(xi) de ombordværende er beskyttet mod virkningerne af sub­atmosfæriske tryk, der måtte opstå på grund af redningsbådens motor;

(2)(b)(vii) en vandtæt elektrisk lygte, der er egnet til morse­sig­nalering samt et sæt reserveelementer og en reservepære i en vandtæt beholder;

2.10 At søge at tilvejebringe en ensartet fremgangsmåde med hensyn til den nævnte internationale vejrtjeneste og så vidt muligt at efterkomme de tekniske forskrifter og anbefalinger, der er udarbejdet af Den Meteorologiske Verdensorganisation, hvortil de kontraherende regeringer kan henvise ethvert meteo­rologisk spørgsmål, der måtte opstå ved gennemførelsen af disse regler, til behandling og udtalelse.

2 Organisationen anerkendes som den eneste internationale organisation, der er berettiget til at udvikle retningslinier, kriterier og regler for skibsrutesystemer på internationalt niveau. Kontraherende regeringer skal henvise forslag til vedtagelse af skibsrutesystemer til Organisationen. Organisationen vil indsamle og udsende alle relevante oplysninger om ethvert vedtaget skibsrutesystem til de kontra­herende regeringer.

1 Skibsmeldesystemer bidrager til sikkerheden til søs, sikker og effektiv sejlads og beskyttelse af havmiljøet. Et skibsmeldesystem skal, når det er vedtaget og gennemført i overensstemmelse med de ret­ningslinier og kriterier, der er udviklet af Organisationen 11) ifølge denne regel, benyttes af alle skibe, kategorier af skibe eller skibe med bestemte ladninger i overensstemmelse med bestemmel­serne i hvert vedtaget system.

2 Organisationen anerkendes som den eneste internationale organisation, der er berettiget til at udvikle retningslinier, kriterier og regler for skibsmeldesystemer på internationalt niveau. Kontraherende regeringer skal henvise forslag om vedtagelse af skibsmeldesystemer til Organisationen. Organisationen vil indsamle og udsende alle re­levante oplysninger om ethvert vedtaget skibsmeldesystem til de kon­traherende regeringer.

4 Skibsmeldesystemer, der ikke er indsendt til Organisationen til vedtagelse, skal ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med denne regel. De regeringer, der sætter sådanne systemer i kraft, op­fordres imidlertid til – hvor det er muligt – at følge de retningslinier og kriterier, der er udviklet af Organisationen. 13) Kontraherende re­geringer kan indsende sådanne systemer til Organisationen til anerkendelse.

7 Føreren af et skib skal overholde kravene i vedtagne skibsmeldesystemer og skal give den relevante myndighed de informationer, som kræves i overensstem­melse med reglerne for hvert enkelt system.

1 Skibstrafiksystemer (Vessel Traffic Services (VTS)) bidrager til sik­kerheden for menneskeliv til søs, en sikker og effektiv navigation samt til beskyttelsen af havmiljøet, tilstødende kystarealer, arbejds­områder og off-shoreinstallationer mod eventuelle skadelige på­virkninger fra den maritime trafik.

1 Hver kontraherende regering forpligter sig til enten alene eller i samarbejde med andre kontraherende regeringer at sørge for tilveje­bringelse af sådanne systemer til hjælp for skibsfarten, som efter dens mening er rimelige og nødvendige i be­tragtning af trafikkens omfang og risikoens størrelse.

3 Der skal på alle skibe fastsættes et arbejdssprog for at sikre, at be­sætningens kan varetage de sikkerhedsmæssige forhold bedst muligt. Oplysning om arbejdssproget skal indfø­res i skibsdagbogen. Rederiet som defineret i SOLAS , kapitel IX, regel 1, eller skibsføreren, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt, skal fastsætte det pågældende arbejdssprog. Alle ansatte om bord skal være i stand til at forstå og efter omstændighederne give ordrer og instruktioner samt tilbagemeldinger på det pågæl­dende sprog. Hvis arbejdssproget ikke er et officielt sprog i det land, som er skibets flagstat, skal alle foreskrevne ruller, planer og instruktioner indeholde en oversættelse til arbejdssproget.

1.7 Højden på den nederste kant af styrehusets frontvinduer over brodækket skal holdes så lav som muligt. I intet tilfælde må den nederste kant være en hindring for det synsfelt, som er beskre­vet i denne regel;

1.9.1 For at undgå reflektioner skal styrehusets frontvinduer hælde med toppen udad og danne en vinkel med det verti­kale plan på mellem 10° og 25°;

1.9.4 Der skal altid, uanset vejrforhold, være klart udsyn gennem mindst to frontvinduer i styrehuset. Afhængigt af broens indretning skal yderli­gere et antal vinduer forsynes med midler, som sikrer klart udsyn.

2 Fiskeskibe bygget før den 1. januar 2005 skal, hvis det er praktisk muligt, opfylde kra­vene i stk. 1.1 og 1.2. Dog kræves konstruktive ændringer el­ler yderligere udstyr ikke nødvendigvis.

3 På fiskeskibe af ukonventionel udformning, som efter Administratio­nens skøn ikke kan opfylde denne regel, skal der tages forholdsreg­ler til at opnå en grad af udsyn, som er så nær som praktisk muligt ved det i denne regel krævede.

3.2 I alle fiskeskibe, hvor afstanden fra vandoverfladen til adgangspunk­tet til eller udgangen fra fiskeskibet overstiger 9 m, og hvor det er hensigten at tage lod­ser om bord eller kvittere lodser ved hjælp af falderebet, ved hjælp af mekanisk lodshejs eller på anden lige så sikker og bekvem måde sammen med en lodslejder, skal fiskeskibet udrustes med sådant udstyr på begge sider, medmindre udstyret kan overføres til og anvendes på begge sider.

3.3.1.3 at hvert trin hviler fast mod skibssiden; hvor kon­struk­tioner som f.eks. fendere ville forhindre gen­nem­førelsen af denne regel, skal der tages specielle forholds­regler til Administrationens tilfredshed for at sikre, at personer er i stand til at komme sikkert om bord og fra borde;

3.2 et faldereb i forbindelse med en lodslejder eller andet lige så sikkert og bekvemt middel, når afstanden fra vandoverfladen til adgangspunktet på fiskeskibet er over 9 m. Falderebet skal være an­bragt, så det leder agterover. Når det anvendes, skal den nedre ende af falderebet hvile fast mod skibssiden inden for det paral­lelle midtskibsparti og så vidt muligt inden for en kvart længde foran eller agten for fiskeskibets middelspant og klar af alle udtøm­ninger; eller

6.1 Den mekaniske lodshejs og det tilhørende udstyr skal være af en type, der er godkendt af Administrationen. Lodshejsen skal være bygget til at fungere som en bevægelig lejder, der løfter og sænker en person langs skibssiden, eller som en platform, der løf­ter og sænker en eller flere personer langs skibssiden. Den skal være designet og bygget således, at det sikres, at lodsen kan tages om bord og kvitteres på en sikker måde, herunder at der er en sikker adkomstvej fra hejsen til dækket og omvendt. Sådan adkomst skal opnås direkte via en platform, som er sik­kert beskyttet af rækværk.

6.4 Hvis fendere er i vejen for hejsepositionen, skal sådanne fen­dere reduceres tilstrækkeligt til, at hejsen kan køre langs skibssi­den.

6.6 Den position på skibssiden, hvor hejsen sænkes ned, skal angi­ves.

7.2 Hvor det er krævet i stk. 4, skal der findes sceptre og en løn­ningslejder.

4 Den manuelle styring skal afprøves efter længere tids brug af den automatiske styring, og før fiskeskibet kommer ind i områder, hvor sej­ladsen kræver særlig stor forsigtighed.

1.7 alarmers funktion ved svigt af energiforsyningen til styrekon­trolsystemerne;

2.2 visuel besigtigelse af styremaskineanlægget og dets forbindel­sesled; og

3.1 Enkle betjeningsanvisninger med et blokdiagram, der viser fremgangsmåden ved omskiftning mellem styrekontrolsyste­merne og drivaggregaterne på styremaskineanlæg, skal til stadighed være opslået i styrehuset og i styremaskinerum­met.

3.2 Alle skibsofficerer, der har at gøre med betjening og/eller vedli­geholdelse af styremaskineanlæg, skal være fortrolige med funktionen af styringssystemerne i fiskeskibet og med fremgangsmå­den ved omskiftning fra ét system til et andet.

4 Foruden den i stk. 1 og 2 foreskrevne rutinemæssige kontrol og afprøvning skal der foretages nødstyringsøvelser mindst én gang hver tredje måned for at indøve nødstyringsproceduren. Disse øvel­ser skal omfatte direkte kontrol inde fra styremaskinerummet, kom­munikationen med styrehuset og i givet fald anvendelse af alterna­tive energiforsyninger.

6 Datoen for gennemførelsen af den i stk. 1 og 2 foreskrevne kon­trol og afprøvning samt datoen for afholdelsen af nødstyringsøvel­ser i henhold til stk. 4 skal registreres.

2.2 Dato og klokkeslæt (Universal Co-ordinated Time) samt ski­bets position på tidspunktet for observationen.

• barometerets tendens (barometerstandens forandring i lø­bet af de sidste tre timer);

1 Enhver skibsfører, som i søen modtager et signal fra en hvilken som helst kilde om, at personer er i nød til søs, og som er i stand til at yde assistance, er forpligtet til i største hast at komme dem til undsætning og så vidt muligt underrette dem eller eftersøgnings- og redningstjenesten om, at han gør dette. Hvis skibet, som modta­ger nødsignalet, ikke er i stand til eller efter sagens særlige om­stændigheder anser det for urimeligt eller unødvendigt at komme de nødstedte personer til undsætning, skal skibets fører i skibsdag­bogen indføre grunden til at undlade at gå til undsætning og i over­ensstemmelse med Organisationens anbefalinger informere den pågældende eftersøgnings- og redningstjeneste herom.

2 Føreren af et skib i nød eller den pågældende eftersøgnings- og redningstjeneste har ret til, så vidt muligt efter samråd med førerne af de skibe, som har besvaret nødsignalet, at vælge et eller flere af de skibe, som føreren af skibet i nød eller eftersøgnings- og red­ningstjenesten anser for bedst egnet til at yde hjælp, og føreren el­ler førerne af det eller de pågældende skibe har pligt til at efter­komme anmodningen ved så hurtigt som muligt at komme de nød­stedte personer til hjælp.

4 Føreren af et skib er frigjort fra den pligt, der påhviler ham i hen­hold til stk. 1 i denne regel, og, hvis skibet er blevet udset til at yde hjælp, fra den pligt, der påhviler ham i henhold til stk. 2 i denne regel, hvis han af de nødstedte personer eller af eftersøg­nings- og redningstjenesten eller af føreren af et andet skib, der er nået frem til disse personer, får underretning om, at hjælp ikke længere er påkrævet.

5 Bestemmelserne i denne regel berører ikke den internationale kon­vention om tilvejebringelse af ensartede regler om hjælp og bjærg­ning til søs, der blev undertegnet i Bruxelles den 23. september 1910, navnlig hvad angår forpligtelsen i den nævnte konventions artikel 11 til at yde hjælp. 36)

1 »Olie« – enhver form for mineralolie, her­un­der råolie, brændsels­olie, olieslam, olieaffald og raffinerede produkter, med undtagelse af petro­kemikalier, som er omfattet af bestemmelserne i bilag II i MAR­POL-konventionen. Definitionen omfatter endvidere de stoffer, der er anført i tillæg I, uden at dette skal forstås som en indskrænk­ning af denne definitions omfang.

2 »Råolie« – enhver flydende kulbrinteblanding, der forekommer na­turligt i jorden, hvad enten den er behandlet for at gøre det egnet til transport eller ej, og omfatter:

11 »Særligt område« - et havområde, hvor det af anerkendte tekniske årsager, under hensyn til områ­dets oceanografiske og økologiske forhold og dets særlige trafik, er nødvendigt at indføre særlige obliga­toriske metoder til forhindring af olieforurening af havet.

11.8 De Nord-Vest Europæiske havområder - Nordsøen og dets tilsejlingsfarvande, Det Irske Hav og dets til­sej­lings­far­vande, det Keltiske Hav, den Engelske Kanal og dens tilsej­lingsfarvande og en del af det Nord-Øst Atlantiske havområde i umiddelbar nærhed af det vestlige Irland. Området er afgrænset af linjerne igennem følgende punkter:

25 Et rums fyldbarhed« – forholdet mellem den del af rummets ku­bikindhold, som formodes optaget af vand, og rummets samlede ku­bikindhold.

2 I skibe, der ikke er olietankskibe, hvor lastrum benyttes til transport af olie i bulk med en samlet kapacitet af 200 m3 eller derover, gælder bestemmelserne i regel 16, 26.4, 29, 30, 31, 32, 34 og 36 for olietankskibe også for konstruktion og brug af disse rum, dog således at i til­fælde, hvor den samlede kapacitet er mindre end 1.000 m3, kan be­stemmelserne i regel 34.6 gælde i stedet for regel 29, 31 og 32.

1 Særlige skibe som hydrofoilfartøj, luftpudefartøj, undervandsfartøjer osv., hvis konstruk­tionsmæssige forhold gør anvendelsen af be­stemmelserne i afsnit 3 og 4 angående konstruktion og udstyr urimelig eller upraktisk, kan af Administrationen undtages fra de nævnte bestemmelser, forudsat at det pågældende skibs kon­struktion og udstyr giver tilsvarende beskyttelse mod oliefor­urening under hensyntagen til den fart, skibet er bestemt til.

1.3 udledning i havet af olieholdige stoffer, når dette sker med Ad­ministrationens godkendelse og med det formål at bekæmpe specifikke forureningsuheld for at begrænse forure­ningsskaden. Enhver sådan udledning skal godkendes af regeringen, inden for hvis jurisdiktion udledningen på­tænkes foretaget.

1.1 Et første syn, før skibet sættes i fart, eller før det i regel 7 fore­skrevne certifikat udstedes første gang, som skal omfatte et fuldstændigt syn af dets konstruktion, udstyr, anlæg, tilbehør, an­ordninger og materialer i den udstrækning, skibet omfattes af dette kapitel. Dette syn skal være så effektivt, at det sikrer, at skibets konstruktion, udstyr, anlæg, til­behør, anordninger og materialer fuldt ud opfylder dette kapitels bestemmelser.

1.3 Et mellemliggende syn indenfor 3 måneder før eller efter 2-årsdagen eller inden for 3 måneder før eller efter 3-årsdagen for certifikatets udstedelse. Synet skal foretages samtidigt med et af de årlige syn, som er specificeret i stk. 1.4. Synet skal sikre, at udstyret og de dermed forbundne pumpe- og rørsystemer, herunder systemer til registrering og kontrol af olieudledning, systemer til tankrensning med råolie, udstyr til separation af olieholdigt vand samt oliefiltreringsan­læg, fuldt ud opfylder de pågældende forskrifter i dette ka­pitel og er i god driftsmæssig stand. Det i henhold til regel 7 og 8 udstedte certifikat skal forsynes med påtegning om sådanne mellemliggende syn.

3.1 Syn af skibe, der foretages med henblik på håndhævelsen af be­stemmelserne i dette kapitel, skal udføres af Administrationens embedsmænd. Dog kan Administrationen udpege tilsynsfø­rende eller anerkendte Organisationer til at foretage inspektio­ner og syn. En sådan organisation skal opfylde de retningslinjer, der er vedtaget af Organisationen i resolution A.739(18), og den specifikation, der er vedtaget af Organisationen i resolution A.789(19), som begge kan ændres af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer vedtages og træder i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 16 i MARPOL konventionen vedrørende ændringsproceduren, som finder anvendelse for dette kapitel.

3.2 En Administration, der udnævner inspektører eller anerken­dte organisationer til at udføre syn og inspektioner som anført i stk. 2.1, skal som minimum bemyndige enhver udnævnt inspektør eller anerken­dt organisation til:

3 Et således udstedt certifikat skal indeholde en påtegning om, at det er blevet udstedt efter Administrationens anmodning, og det skal have samme gyldighed og nyde samme anerkendelse som et certifi­kat, der er udstedt i henhold til regel 7.

4 Der må ikke udstedes internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening til et skib, som er berettiget til at føre et ikke-konven­tionslands flag.

2 På baggrund af omstændighederne i stk.1 skal konventionslandet tage sådanne skridt, der vil sikre, at skibet ikke afsejler før forhol­dene er bragt i orden i henhold til bestemmelserne i dette kapitel.

3 Den procedure for havnestatskontrol, som er foreskrevet i artikel 5 i MARPOL-konventionen, skal anvendes i forbindelse med håndhæ­velsen af denne regel.

2 Slamtankes til- og afgangsrørledninger må ikke have direkte forbin­delse over bord. Rørledningerne må kun forbindes til standardkob­lingen som omtalt i regel 13.

Standarddimensioner for flanger til udtømningsledninger Beskrivelse Beskrivelse Udvendig diameter 215 mm 215 mm Indvendig diameter I henhold til rørets udvendige diameter Boltringen diameter 183 mm Flangeudskæringer 6 huller, 22 mm i diameter, anbragt med lige store mellemrum på en boltring af ovennævnte diameter, udskåret til flange­omkredsen. Udskæringens bredde skal være 22 mm Flangetykkelse 20 mm Bolte og møtrikker 6, hver på 20 mm i diameter og af pas­sende længde

4.1 en landtilslutning med pumpe og et olie/vand-separerings­system samt evt. alarmudstyr, som gør det muligt, at be­handle det olieholdige vand fra maskinrummets rendestene og udtømme dette i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 15, eller med

4.2 en opbevaringstank på mindst 1 m 3 samt pumpe og landtil­slutning således, at det olieholdige vand fra maskinrum­mets rendestene kan opbevares om bord for senere afleve­ring til modtageanlæg i land, eller med

5.3.5 at mængden af den olieholdige blanding samt dato og afle­veringshavn angives i oliejournalen del I.

6 Det udstyr til adskillelse af olie og vand, som er nævnt i stk. 1, skal være af en konstruktion, som er godkendt af Ad­ministrationen, og det skal sikre, at enhver olieholdig blanding, som udtømmes i havet efter at have passeret systemet, har et olieindhold der ikke overstiger 15 ppm. Ved vurderingen af konstruktionen af sådant udstyr skal Administrationen tage hensyn til den specifikation, som er anbefalet af Organisa­tionen. 4) 7 Det udstyr til adskillelse af olie og vand, som er nævnt i stk. 2, skal opfylde bestemmelserne i stk. 6. Det skal endvidere være forsynet med alarmsystemer, som angiver, når dette niveau ikke kan holdes. Systemet skal desuden være forsynet med et arrangement, som sikrer, at enhver udtømning af olieholdige blandinger automatisk stoppes, hvis olieindholdet overstiger 15 ppm. Ved vurderingen af konstruktionen af et sådant udstyr og arrangement skal Administrationen tage hen­syn til den specifikation, som er anbefalet af Organisationen.

2.5 Rendestensvandet fra olietankskibe må ikke indeholde olierester, der stam­mer fra lasten.

3 I et skib med en bruttotonnage på 400 og derover, for hvilket bygge­kontrakt er oprettet efter den 1. januar 1982 eller, i mangel af bygge­kontrakt, hvor kølen er lagt eller som er på et tilsvarende konstrukti­onsstadium efter den 1. juli 1982, må olie ikke transporteres i en for­peaktank eller en tank, der ligger foran kollisionsskottet.

3 Såfremt der foretages eller sker sådan udledning af olie eller olie­holdige blandinger, som er omtalt i regel 4, eller såfremt der sker en udledning af olie som følge af ulykke eller anden uforudset om­stændighed, som ikke er undtaget i nævnte regel, skal der i oliejour­nalen gives en redegørelse for de nærmere omstændigheder ved til udledningen og årsagerne hertil.

7 Den kompetente myndighed under et konventionslands regeringer har ret til at efterse oliejournalens del I om bord på ethvert skib, som om­fattes af dette kapitel, mens skibet ligger i en af dets havne eller ved en af dets olieterminaler og til at tage en afskrift af enhver indførelse i journalen samt til at forlange, at skibsføreren attesterer afskriftens rigtighed. Enhver sådan afskrift, der er blevet bekræftet af skibsføre­ren som værende en rigtig afskrift af indførelsen i skibets oliejour­nal del I, skal kunne fremlægges i enhver retssag som bevis for de kends­gerninger, der er angivet i indførelsen. Den kompetente myndigheds eftersyn af oliejournalens del I og udfærdigelse af en bekræftet afskrift i henhold til dette stykke skal udføres så hurtigt som muligt og må ikke medføre unødig forsinkelse for skibet.

2.1 den procedure, som skal følges af skibsføreren eller andre perso­ner, som har kommando over skibet, der skal anvendes ved indrapportering af uheld med olieforurening, som det er krævet i konventionens arti­kel 8 og Protokol I, og som baseres på retningslinierne udarbejdet af Organisationen 7) .

2.4 procedurer og kontakter på skibet for en koordinering af hand­lingerne om bord med de nationale lokale myndigheder i for­bindelse med bekæmpelsen af forureningen.

1 Regeringen for hvert enkelt konventionsland er forpligtet til at sørge for, at der ved olielastetermi­naler, reparationshavne og i andre havne, hvor skibe har olierester til udtømning, til modtagelse af sådanne rester og olieholdige blandin­ger, der bliver tilovers i olietankskibe og andre skibe, tilvejebringes anlæg, der skal være tilstrækkelige til at dække behovet hos de skibe, der benytter dem, uden at forårsage unødig forsinkelse for skibene. 8)

3.5 Alle anlæg, der i henhold til denne regel tilvejebringes i havne og terminaler, skal være tilstrækkelige til at modtage oliehol­digt vand fra rendestene og andre rester, som ikke kan udtøm­mes i henhold til regel 15.

4 Regeringen for hvert enkelt konventionsland, hvis kystlinje grænser op til et nærmere angivet særligt område, skal sikre, at alle olielasteterminaler og reparations­havne inden for det særlige havområde er forsynet med anlæg, der er tilstrækkelige til modtagelse og behandling af al snavset ballast og tankskyl­levand fra olietankskibe. Desuden skal alle havne inden for det særlige havområde forsynes med anlæg, der er tilstræk­kelige til at modtage andre rester og olieholdige blandinger fra alle skibe 9) . Sådanne anlæg skal have fornøden kapacitet til at dække behovet hos de skibe, der benytter dem, uden at forårsage unødig forsinkelse.

1.3 Et yderligere syn, enten helt eller delvist alt efter omstændighederne, skal afholdes efter en reparation, der er foretaget på basis af undersøgelser foreskrevet i denne regels stk. 4, eller efter enhver anden vigtig reparation eller fornyelse. Synet skal udføres således, at det sikres, at de nødvendige reparationer eller fornyelser er blevet udført effektivt, at materialerne og den håndværksmæssige udførelse af sådanne repa­rationer eller fornyelser under alle forhold er tilfredsstil­len­de, og at skibet under alle forhold opfylder dette kapitels bestemmelser.

5 Når en inspektør eller anerkendt organisation fastslår, at skibets stand med tilhørende udstyr ikke i det væsentlige svarer til oplysningerne i certifikatet eller er af en sådan beskaffenhed, at ski­bet ikke er egnet til at fortsætte til søs uden at frembyde en uri­me­lig fare for skade på havmiljøet, skal den pågældende inspektør eller organisation omgående påse, at der foretages en udbedring af fejlen, og i rette tid underrette Administrationen. Hvis der ikke foretages en sådan udbedring, bør certifikatet inddrages, og Administrationen omgående underrettes; såfremt skibet befinder sig i en anden konventionsparts havn, skal de behørige myndigheder i havnestaten ligeledes underrettes omgående. Når en embedsmand fra Administrationen, en udnævnt inspektør eller anerkendt organisation har underrettet de behørige myndigheder i hav­nestaten, skal den berørte havnestats regering yde den nødvendige bistand til vedkommende embedsmand, inspektør eller organisation til udførelse af vedkommendes forpligtelser i henhold til denne regel. Hvor dette finder anvendelse, skal den pågældende havnestats regering træffe sådanne foranstaltninger, som sikrer, at skibet ikke sejler, før det kan fortsætte til søs eller forlade havnen med henblik på at fortsætte til det nærmeste reparationsværft uden at frembyde en urimelig fare for skade på havmiljøet.

De nævnte tal kan fraviges i forbindelse med eventuelle andre toi­­letsystemer.

1.d) Rødehavsområdet betyder det egentlige Rødehav med Suez­golfen og Aqababugten, afgrænset mod syd af kompaslinien mellem Ras si Ane (12° 8,5' nordlig bredde, 43° 19,6' østlig længde) og Husn Murad (12° 40,4' nordlig bredde, 43° 30,2' østlig længde).

Søfartsstyrelsen Porte i skibssiden til et lukket arbejdsdæk forudsætter, at rummet er forsynet med et afdræningssystem/læn­se­arran­ge­ment som angivet i regel 16, stk. (1).

/Per Sønderstrup / Søren Enemark/

Bilag 1 Bestemmelser vedrørende fiskeskibes konstruktion og udstyr m.v.

Orientering om regelværket

Regelværket består af en kort teknisk forskrift og tre bilag.

Forskriften indeholder hjemmel, anvendelse, en liste over bilagenes indhold, straf og ikrafttrædelsesdato. Bilagene er opdelt i kapitler.

Medmindre andet er anført i det enkelte kapitel, skal eksisterende fiskeskibe alene opfylde de krav til konstruktion, der eksisterede på skibets byggetidspunkt. Afvigelser herfra kan dog være anført i senere udstedte regler. Udskiftede hæfter bør derfor ikke kasseres.

Forskriften gennemfører i Danmark og på Grønland Rådets direktiv 97/70/EF om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 m og derover som ændret ved Kommissionens direktiv 2002/35/EF, samt dele af Rådets direktiv nr. 93/103/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord i fiskefartøjer.

Det vil i langt de fleste tilfælde være tilstrækkeligt at læse bilag 1, der indeholder de tekniske bestemmelser for fiskeskibe.

Bilag 1 henvender sig til konstruktører, værfter og rederier m.fl. og indeholder følgende:

1. Kapitlerne I-V og VII-IX indeholder bestemmelser for fiskeskibes bygning og udstyr og er udformet på baggrund af tillæg 1 til 1993 Protokollen til Torremolinos Konventionen 1977, som ændret ved Rådets direktiv 97/70/EF. 2) Kapitel VI indeholder bestemmelser udformet på baggrund af dele af Rådets direktiv nr. 93/103/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord i fiskerfartøjer. 3) Kapitel X bygger på SOLAS, kapitel V, om sejladsens betryggelse, som trådte i kraft den 1. juli 2002. Kapitlet indebærer bl.a. en modernisering af kravene til nye skibes udrustning med navigationsudstyr. 4) Kapitel XI og tillægget indeholder tillægsbestemmelser for skibe, der sejler i den nordlige del af Europa, og er udformet på baggrund af Rådets direktiv 97/70/EF om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 m og derover. 5) Kapitel XII indeholder bestemmelser for opholdsrum og drikkevandsanlæg og er udformet på baggrund af ILO konvention om opholdsrum i fiskeskibe. 6) Kapitel XXI, XXIV, XXV og XXVI indeholder bestemmelser om forureningsforebyggende foranstaltninger og er udformet på baggrund af den internationale konvention om forebyggelse af forurening til søs (MARPOL). 7) Kapitlerne XIII-XX, XXII og XXIII anvendes ikke.

I bilag 1 er danskeegler, som udfylder eller udbygger de internationale bestemmelser, trykt i kursiv skrifttype . I enkelte tilfælde er de internationale bestemmelser overstreget for at tydeliggøre afvigelsen. [Tekst, der stammer fra direktivet, er skrevet i firkantede parenteser.]

Nye regler er markeret med understreget tekst.

Bilag 2 er en gengivelse af Rådets direktiv 97/70/EF af 11. december 1997 om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 m og derover. Direktivet indeholder 5 bilag i form af ændringer og tillæg til 1993 Protokollen til Torremolinos Konventionen 1977. Direktivets bilag er indeholdt i forskriftens bilag 1.

Bilag 3 er en gengivelse af 1993 Protokollen til Torremolinos Konventionen 1977, inklusive tillæg 2 og 3.

1. Protokollens tillæg 2 indeholder konferencens resolutioner, der henvender sig til regeringer. 2) Protokollens tillæg 3 indeholder en række væsentlige anbefalinger af teknisk karakter, hvoraf nogle gøres obligatoriske i forskriftens bilag 1.

Rådets direktiv 96/98/EF af 20. december 1996 om udstyr på skibe er i Danmark gennemført ved teknisk forskrift om udstyr i skibe. Direktivet og dermed forskriften gælder for udstyr krævet i

1. Den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs (SOLAS), 2) Den internationale lasteliniekonvention, 1966 (LL66), 3) De internationale søvejsregler 1972 (COLREG), 4) Den internationale konvention om forebyggelse mod forurening til søs 1973 (MARPOL).

Konventionerne finder kun i begrænset omfang anvendelse på fiskeskibe. Disse er omfattet af 1993 Protokollen til Torremolinos Konventionen 1977, som indeholder selvstændige standarder for udstyr til fiskeskibe. Hvor det er relevant, kan udstyr til fiskeskibe imidlertid erstattes af udstyr, som er EU-overensstemmelsesmærket.

Ændrede kapitler

Kapitel I. Almindelige bestemmelser

Der er indført bestemmelser om at fiskeskibe kan pålægges yderligere konstruktive og operative krav, hvis skibet medfører en større besætning.

Kapitel V Brandsikring, opdagelse og slukning af brand

Der er indsat bestemmelser om at lastrum, der anvendes til opbevaring af brandbare materialer, skal være udstyret med brandslukningsanlæg.

Kapitel VI. Beskyttelse af besætningen

Der er præciseret, at rulleklumpen ikke utilsigtet må kunne hales indenbords.

Med henblik på at sikre det for det konkrete skib optimale opsamlingsmiddel er der henvist til rapporten fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.

Der er krav om at betjeningspaneler til spil og nettromle, skal designes, så der ikke kan foregå utilsigtet igangsætning, eksempelvis som følge af forkert indstillede omskifterkontakter til betjeningshåndtag.

Isgalger og tankluger skal være forsynet med lydgiver, med henblik på at undgå klemning af uopmærksomme personer i umiddelbar nærhed.

På skibets bro og kontrolrum, skal der opsættes et skilt, der gør opmærksom på at man skal sikre sig at tanke og lukkede rum er tilstrækkeligt udluftet, eksempelvis i forbindelse med reparation eller inspektion af disse.

Kapitel VII Redningsmidler- og arrangementer

Søfartsstyrelsen har siden 2004 stille krav om redningsdragter i alle fiskeskibe, uanset redningsmiddelarrangement, med hjemmel i Teknisk Forskrift om redningsdragt og flåder i fiskeskibe. Dette krav er nu indarbejdet i dette kapitel.

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E Kapitelhæfternes datering i udgivelserne fra 1/2 1999 Dato for under-skrift 15/12-98 24/9-01 27/12-02 8/12-04 1/5-05 20/9-06 24/4-07 15/12-08 Bilag 1 E I 1/2-99 1/2-02 1/1-03 15/12-08 E II 1/2-99 1/1-03 E III 1/2-99 1/1-03 E IV 1/2-99 1/1-03 E V 1) 1/2-99 1/1-03 15/12-08 E V 2) 1/2-99 1/1-03 E VI A 1/2-99 1/1-03 1/10-06 15/12-08 E VI B 1/1-03 E VI C 1/1-03 E VII 1) 1/2-99 1/2-02 1/1-03 15/12-08 E VII 2) 1/2-99 1/1-03 E VIII 1/2-99 E IX 1/2-99 1/1-05 E X 1/2-99 1/1-05 E XI 1/2-99 1/1-02 E XII 1/2-99 1/1-03 1/5-07 E XIII – XX Reserveret E XXI 3) 1/2-99 1/1-03 1/10-06 1/5-07 E XXII – XXIII Reserveret E XXIV 1/2-99 1) 1/1-03 1) 1/1-05 E XXV 1/2-99 2) 1/1-03 2) 1/1-05 E XXVI 4) 1/5-05 1/10-06 1/5-07 Tillæg 1/2-99 Bilag 2 1/2-99 Bilag 3 1/2-99 Tillæg 1 Identisk med tillæg i bilag 1, og derfor ikke medtaget her Tillæg 2 1/2-99 Tillæg 3 1/2-99

1. Kapitelhæfte angivet som E XX

1. Kapitelhæfte angivet som E XXIV

1. Fælleshæfte, Meddelelser D og E

1. Fælleshæfte, Meddelelser B, D og E