Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E, Teknisk forskrift om fiskeskibes bygning og udstyr m.v.
BEK nr 1459 af 14/12/2010
Erhvervsministeriet
§ 1
Forskriften gælder for fiskeskibe med en længde på 15 meter og derover, samt for fiskeskibe med et dimensionstal på 100 eller derover. Forskriften gælder endvidere for personer eller virksomheder i danmark, som ombygger fiskefartøjer.
Dimensionstallet udregnes ved at multiplicere længden over alt, som er afstanden i lige linie mellem det forreste punkt på forstævnen til det agterste punkt på agterstævnen, med den største bredde, således som disse mål fremgår af fiskeskibets målebrev.
§ 2
De nærmere regler om fiskeskibes bygning og udstyr m.v. er optrykt som bilag til denne forskrift.
Bilagene, bilagenes kapitler og tillæg er: Bilag 1 Bestemmelser vedrørende fiskeskibes konstruktion og udstyr m.v. Kapitel E I Almindelige bestemmelser, dateret 15. december 2008. Kapitel E II Konstruktion, vandtæthed og udstyr, dateret 1. januar 2003. Kapitel E III Stabilitet og sødygtighed, dateret 14. december 2010. Kapitel E IV Maskineri og elektriske installationer, periodisk ubemandede maskinrum, dateret 1. januar 2003. Kapitel E V 1 2 Brandsikring, opdagelse og slukning af brand, dateret 15. december 2008. Kapitel E VI A B C Beskyttelse af besætningen (arbejdsmiljø og sikkerhed m.v.), dateret 15. december 2008. Kapitel E VII 1 2 Redningsmidler og -arrangementer, dateret 15. december 2008. Kapitel E VIII Foranstaltninger i nødsituationer, mønstring og øvelser, dateret 1. februar 1999. Kapitel E IX Radiokommunikation, dateret 1. januar 2005. Kapitel E X Sejladsens betryggelse, dateret 1. januar 2005. Kapitel E XI Regionale og lokale bestemmelser (direktivets bilag III), dateret 1. februar 1999. Kapitel E XII Opholdsrum m.v. , dateret 1. maj 2007 Kapitel E XIII Reserveret Kapitel E XIV Reserveret Kapitel E XV Reserveret Kapitel E XVI Reserveret Kapitel E XVII Reserveret Kapitel E XVIII Reserveret Kapitel E XIX Reserveret Kapitel E XX Reserveret Kapitel E XXI Forebyggelse mod olieforurening fra skibe, dateret 14. december 2010. Kapitel E XXII Reserveret Kapitel E XXIII Reserveret Kapitel E XXIV Forebyggelse mod forurening med kloakspildevand fra skibe, dateret 14. december 2010. Kapitel E XXV Forebyggelse mod forurening med affald, dateret 14. december 2010. Kapitel E XXVI Forebyggelse af luftforurening fra skibe, dateret 14. december 2010. Tillæg Certifikater, formularer og udstyrsfortegnelser, dateret 1. februar 1999. Bilag 2 Rådets direktiv 97/70/EF af 11. december 1997 om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover, dateret 1. februar 1999. Bilag 3 Torremolinos Protokollen 1993 der relaterer sig til den internationale konference om fiskeskibes sikkerhed, 1977, dateret 1. februar 1999. Tillæg 1 Bilag 3, tillæg 1 er identisk med bilag 1 og derfor ikke medtaget her. Tillæg 2 1993 Protokollen til Torremolinos Konventionen, Tillæg 2, Resolutioner fra konferencen, dateret 1. februar 1999. Tillæg 3 1993 Protokollen til Torremolinos Konventionen, Tillæg 3, Konferencens rekommandationer, dateret 1. februar 1999.
§ 3
Udstyr til fiskeskibe specificeret i bilagene til forskriften kan erstattes af udstyr, som er overensstemmelsesmærket i henhold til bekendtgørelse nr. 197 af 5. marts 2010 om teknisk forskrift om udstyr i skibe.
§ 4
Virksomheder eller personer i Danmark, der foretager ombygning på danske skibe i henhold til kapitel 1, regel 5.3, skal anmelde dette til Søfartsstyrelsen.
§ 5
Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.
Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der
- ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
- tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold eller
- ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr. 1.
Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 6
Såfremt forholdet er omfattet af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, kan der fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland.
De i § 5, stk. 2 og 3, nævnte forhold skal anses som skærpende omstændigheder.
Sker der ikke konfiskation af udbytte, jfr. kriminallovens § 116, stk. 1, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Er en overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Grønlands Hjemmestyre, en kommune, et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 64 i Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., eller en bygdebestyrelse, kan der pålægges vedkommende offentlige myndighed som sådan bødeansvar.
Såfremt den pågældende ikke er bosat i Grønland, eller hans tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark.
§ 7
Forskriften træder i kraft den 1. marts 2011. Kapitel XXVI træder dog i kraft 1. januar 2011.
Søfartsstyrelsen
/Per Sønderstrup / Søren Enemark/
Bilag 1 Bestemmelser vedrørende fiskeskibes konstruktion og udstyr m.v.
Orientering om regelværket
Regelværket består af en kort teknisk forskrift og tre bilag.
Forskriften indeholder hjemmel, anvendelse, en liste over bilagenes indhold, straf og ikrafttrædelsesdato. Bilagene er opdelt i kapitler.
Medmindre andet er anført i det enkelte kapitel, skal eksisterende fiskeskibe alene opfylde de krav til konstruktion, der eksisterede på skibets byggetidspunkt. Afvigelser herfra kan dog være anført i senere udstedte regler. Udskiftede hæfter bør derfor ikke kasseres.
Forskriften gennemfører i Danmark og på Grønland Rådets direktiv 97/70/EF om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 m og derover som ændret ved Kommissionens direktiv 2002/35/EF, samt dele af Rådets direktiv nr. 93/103/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord i fiskefartøjer.
Det vil i langt de fleste tilfælde være tilstrækkeligt at læse bilag 1, der indeholder de tekniske bestemmelser for fiskeskibe.
Bilag 1 henvender sig til konstruktører, værfter og rederier m.fl. og indeholder følgende:
- Kapitlerne I-V og VII-IX indeholder bestemmelser for fiskeskibes bygning og udstyr og er udformet på baggrund af tillæg 1 til 1993 Protokollen til Torremolinos Konventionen 1977, som ændret ved Rådets direktiv 97/70/EF. 2) Kapitel VI indeholder bestemmelser udformet på baggrund af dele af Rådets direktiv nr. 93/103/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord i fiskerfartøjer. 3) Kapitel X bygger på SOLAS, kapitel V, om sejladsens betryggelse. 4) Kapitel XI og tillægget indeholder tillægsbestemmelser for skibe, der sejler i den nordlige del af Europa, og er udformet på baggrund af Rådets direktiv 97/70/EF om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 m og derover. 5) Kapitel XII indeholder bestemmelser for opholdsrum og drikkevandsanlæg og er udformet på baggrund af ILO konvention om opholdsrum i fiskeskibe. 6) Kapitel XXI, XXIV, XXV og XXVI indeholder bestemmelser om forureningsforebyggende foranstaltninger og er udformet på baggrund af den internationale konvention om forebyggelse af forurening til søs (MARPOL). 7) Kapitlerne XIII-XX, XXII og XXIII anvendes ikke.
I bilag 1 er danske regler, som udfylder eller udbygger de internationale bestemmelser, trykt i kursiv skrifttype . I enkelte tilfælde er de internationale bestemmelser overstreget for at tydeliggøre afvigelsen. [Tekst, der stammer fra direktivet, er skrevet i firkantede parenteser.]
Nye regler er markeret med understreget tekst.
Bilag 2 er en gengivelse af Rådets direktiv 97/70/EF af 11. december 1997 om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 m og derover. Direktivet indeholder 5 bilag i form af ændringer og tillæg til 1993 Protokollen til Torremolinos Konventionen 1977. Direktivets bilag er indeholdt i forskriftens bilag 1.
Bilag 3 er en gengivelse af 1993 Protokollen til Torremolinos Konventionen 1977, inklusive tillæg 2 og 3.
- Protokollens tillæg 2 indeholder konferencens resolutioner, der henvender sig til regeringer. 2) Protokollens tillæg 3 indeholder en række væsentlige anbefalinger af teknisk karakter, hvoraf nogle gøres obligatoriske i forskriftens bilag 1.
Rådets direktiv 96/98/EF af 20. december 1996 om udstyr på skibe er i Danmark gennemført ved teknisk forskrift om udstyr i skibe. Direktivet og dermed forskriften gælder for udstyr krævet i
- Den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs (SOLAS), 2) Den internationale lasteliniekonvention, 1966 (LL66), 3) De internationale søvejsregler 1972 (COLREG), 4) Den internationale konvention om forebyggelse mod forurening til søs 1973 (MARPOL).
Konventionerne finder kun i begrænset omfang anvendelse på fiskeskibe. Disse er omfattet af 1993 Protokollen til Torremolinos Konventionen 1977, som indeholder selvstændige standarder for udstyr til fiskeskibe. Hvor det er relevant, kan udstyr til fiskeskibe imidlertid erstattes af udstyr, som er EU-overensstemmelsesmærket.
Ændrede kapitler
Teknisk forskrift
Der er i § 4 indført krav om, at virksomheder og personer i Danmark, der ombygger danske fiskeskibe skal anmelde dette til Søfartsstyrelsen.
Kapitel III. Stabilitet og sødygtighed
Der er indført bestemmelser om at fiskeskibe skal udstyres med en mærke, der viser den dybeste tilladelige dybgang under drift.
Kapitel XXI. Forebyggelse mod olieforurening fra skibe
I afsnittet er der gennemført redaktionelle ændringer som følge af en ændring i definitionen af olierestprodukter (slam).
Kapitel XXIV. Forebyggelse mod forurening med kloakspildevand fra skibe
I afsnittet er der gennemført mindre redaktionelle ændring, der præciserer, at kloakspildevandet fra dyr også er omfattet af disse bestemmelser.
Kapitel XXV. Forebyggelse mod forurening med affald fra skibe
Der er foretaget redaktionelle ændringer i dette kapitel.
Kapitel XXVI. Forebyggelse mod luftforurening fra skibe
De væsentligste ændringer til kapitlet er skærpede krav til udledninger af SOx og NOx. Disse krav er trinvise skærpelser. De første nye krav til skærpede SOx udledninger træder i kraft 1. juli 2010 i de særlige emissionskontrolområder, mens de første skærpede krav til NOx udledninger træder i kraft 1. januar 2011. IAPP certifikatet er tilsvarende også ændret.
Derudover er der indført lempede krav til udpegning af de særlige emissionskontrolområder, hvilket betyder, at der i fremtiden forventes at komme flere af disse områder.
Yderligere skal det tilføjes, at den tekniske NOx kode (som ikke er en del af Meddelelser B) ligeledes er revideret. EIAPP certifikatet er tilsvarende ændret.
Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E Kapitelhæfternes datering i udgivelserne fra 1/2 1999 Dato for under-skrift 15/12-98 24/9-01 27/12-02 8/12-04 1/5-05 20/9-06 24/4-07 15/12-08 14/12-10 Bilag 1 E I 1/2-99 1/2-02 1/1-03 15/12-08 E II 1/2-99 1/1-03 E III 1/2-99 1/1-03 14/12-10 E IV 1/2-99 1/1-03 E V 1) 1/2-99 1/1-03 15/12-08 E V 2) 1/2-99 1/1-03 E VI A 1/2-99 1/1-03 1/10-06 15/12-08 E VI B 1/1-03 E VI C 1/1-03 E VII 1) 1/2-99 1/2-02 1/1-03 15/12-08 E VII 2) 1/2-99 1/1-03 E VIII 1/2-99 E IX 1/2-99 1/1-05 E X 1/2-99 1/1-05 E XI 1/2-99 1/1-02 E XII 1/2-99 1/1-03 1/5-07 E XIII – XX Reserveret E XXI 3) 1/2-99 1/1-03 1/10-06 1/5-07 14/12-10 E XXII – XXIII Reserveret E XXIV 1/2-99 1) 1/1-03 1) 1/1-05 14/12-10 E XXV 1/2-99 2) 1/1-03 2) 1/1-05 14/12-10 E XXVI 4) 1/5-05 1/10-06 1/5-07 14/12-10 Tillæg 1/2-99 Bilag 2 1/2-99 Bilag 3 1/2-99 Tillæg 1 Identisk med tillæg i bilag 1, og derfor ikke medtaget her Tillæg 2 1/2-99 Tillæg 3 1/2-99
- Kapitelhæfte angivet som E XX
- Kapitelhæfte angivet som E XXIV
- Fælleshæfte, Meddelelser D og E
- Fælleshæfte, Meddelelser B, D og E
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2010
- Ikrafttrædelsesdato
- 18. december 2010