TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om hold af dyr (Smittebeskyttelse, forenkling af reglerne om sundhedsrådgivning og påbud om rådgivning om Salmonella Dublin)

LOV nr 1550 af 18/12/2018

DanmarkLov2018

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 1

I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 2. juli 2018, foretages følgende ændringer:

  1. I § 30, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Ministeren kan endvidere fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlige smitteforebyggende foranstaltninger i andre tilfælde end ved udbrud eller mistanke om udbrud.«
  1. § 34 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
  1. Efter § 34 c indsættes: »§ 34 d.

Miljø- og fødevareministeren kan meddele påbud om veterinærfaglig rådgivning om bekæmpelse af Salmonella Dublin til besætningsansvarlige på ejendomme med kvæg, der udgør en Salmonella Dublin-smitterisiko.

Stk. 2

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om den veterinærfaglige rådgivning, herunder om, at dyrlæger med de fornødne veterinærfaglige kvalifikationer skal godkendes af Fødevarestyrelsen til at foretage den veterinærfaglige rådgivning.«

  1. I § 70, stk. 1, nr. 4, udgår »eller«, og efter »§ 34 c, stk. 1« indsættes: », eller påbud om veterinærfaglig rådgivning efter § 34 d, stk. 1«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.


Givet på Christiansborg Slot

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

/MARGRETHE R. / Jakob Ellemann-Jensen/

Metadata

Type
Lov
År
2018
Ikrafttrædelsesdato
18. december 2018