TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betaling for opgaver forbundet med kontrol med skovfrø og -planter

BEK nr 718 af 27/05/2020

DanmarkBekendtgørelse2020

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 1

Virksomheder, der er registreret i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om skovfrø og -planter, skal betale de gebyrer fastsat i bilag 1, jf. dog stk. 2, vedrørende:

  1. Registrering.
  1. Godkendte frøavlsbevoksninger/-plantager.
  1. Udstedelse af stamcertifikat.
  1. Udstedelse af oprindelsesbevis.
  1. Kåring.
Stk. 2

Virksomheder, der har betalt registreringsgebyr, og som omregistreres i forbindelse med ejerskifte, skal ikke betale nyt registreringsgebyr.

Stk. 3

Virksomheder, der kun er registreret en del af året, kan ikke kræve tilbagebetaling eller afkortning af det årlige registreringsgebyr.

§ 2

Gebyrer forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 1192 af 13. december 2012 om betaling for kontrol med skovfrø og -planter m.m. ophæves.


Landbrugsstyrelsen

/Jette Petersen / Kristine Riskær/

Bilag 1 Gebyrer

Kr. 1. Registreringsgebyr pr. år: 5.912 Gebyret dækker bidrag til Landbrugsstyrelsens nødvendige basisapparat for kontrolordningen for skovfrø og -planter. 2. Gebyr for godkendte frøavlsbevoksninger/-plantager nævnt i kåringslisten, pr. kåringsenhed/pr. år: 416 3. Gebyr for udstedelse af stamcertifikater, pr. certifikat: 2.513 Gebyret omfatter kontrol med indsamling af formeringsmateriale, kontrol af indført formeringsmateriale og udstedelse af stamcertifikat. 4. Gebyr for udstedelse af oprindelsesbevis i forbindelse med udførsel, pr. bevis: 248 5. Kåring 5a Gebyr for besigtigelse af frøavlsbevoksning/-plantage, pr. anmeldt enhed med henblik på evt. kåring og udstedelse af kåringsdeklaration, pr. enhed: 5.149 5b Gebyr for ændring af kåringsdeklaration, pr. anmodning: 1.398 Gebyret omfatter vurdering og administrativ behandling af ønsker til deklarationsændringer, samt evt. udstedelse af ændringsdeklaration.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
30. maj 2020