TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Retskrav på erstatning og godtgørelse til ofre for terrorhandlinger begået i udlandet)

LOV nr 1551 af 12/12/2023

DanmarkLov2023

Justitsministeriet

§ 1

I lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 18. november 2014, som ændret senest ved § 35 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

  1. I § 1, stk. 3, indsættes som 3. pkt.: »1. og 2. pkt. gælder ikke for personskade, der forvoldes ved terror eller terrorlignende handlinger begået uden for den danske stat, jf. stk. 4.«
  1. I § 1 indsættes som stk. 4-6: »Stk. 4. Staten yder erstatning og godtgørelse for personskade, der forvoldes ved terror eller terrorlignende handlinger begået uden for den danske stat, hvis skadelidte er omfattet af personkredsen i stk. 3, jf. dog stk. 5.
Stk. 5

Er der rimelig grund til at antage, at skadelidte under opholdet i udlandet har udvist en handlemåde, der er kriminaliseret i straffelovens § 101 a eller §§ 114-114 j, finder stk. 4 ikke anvendelse.

Stk. 6

Erstatningsnævnet indhenter i forbindelse med afgørelse om erstatning og godtgørelse efter stk. 4 en udtalelse fra politiet om, hvorvidt der er rimelig grund til at antage, at skadelidte under opholdet i udlandet har udvist en handlemåde som nævnt i stk. 5.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2

Der kan ved vurderingen efter § 1, stk. 5, i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, lægges vægt på handlemåder udvist før lovens ikrafttræden.

Stk. 3

§ 1, stk. 4, i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for personskade, der forvoldes ved handlinger begået før lovens ikrafttræden. For sådanne personskader finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.


Givet på Christiansborg Slot

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

/MARGRETHE R. / Peter Hummelgaard/

Metadata

Type
Lov
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
12. december 2023
Lov om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Retskrav på erstatning og godtgørelse til ofre for terrorhandlinger begået i udlandet) | TheLawyer.sh