TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og ligningsloven (Ændring af lønbegreb, afgørelser uden forudgående partshøring, omlægning af refusion og tilskud vedrørende oplæring i udlandet, justering af bidrag for 2026 og fastsættelse af modelparametre for 2026 m.v.)

DanmarkLov2025

Børne- og Undervisningsministeriet

LOV nr 1630 af 16/12/2025 VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1046 af 18. august 2025, som ændret ved § 19 i lov nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

  1. I § 4, stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt.: »Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om, hvilke løndele der indgår i det lønbegreb, der anvendes til beregning af refusionsbeløbet. Feriepenge og feriegodtgørelse kan ikke indgå i lønbegrebet.«
  2. I § 4 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »10 pct.« til: »11 pct.«
  3. Efter § 4 a indsættes: »§ 4 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler uden forudgående partshøring refusion til en arbejdsgiver efter reglerne i §§ 4 og 4 a på baggrund af indberettede oplysninger af betydning for en afgørelse om udbetaling af krav på lønrefusion eller pensionsrefusion. Stk. 2. Afgørelsen om udbetaling skal ledsages af de oplysninger, som arbejdsgiveren ellers skulle være gjort bekendt med efter forvaltningslovens § 19. Arbejdsgiveren skal ved afgørelsen informeres om adgangen til at få sagen genoptaget. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte en frist for fremsættelse af anmodning om genoptagelse. Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal efter anmodning herom fra arbejdsgiveren genoptage sagen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal ændre afgørelsen, hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at afgørelsen ikke er korrekt, dvs. er baseret på fejlagtige oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Stk. 4. Klagefristen på 4 uger til det i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension nedsatte ankenævn afbrydes, hvis arbejdsgiveren fremsætter anmodning om genoptagelse efter stk. 2, 2. pkt., inden for klagefristen til ankenævnet. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har meddelt arbejdsgiveren den nye afgørelse, dog med mindst 14 dage.«
  4. I § 6 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler uden forudgående partshøring tilskud efter stk. 1 til arbejdsgiveren på baggrund af indberettede oplysninger af betydning for en afgørelse om udbetaling af tilskud til befordringsudgifter. § 4 b, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse for afgørelser efter 1. pkt.«
  5. Efter § 8 indsættes: »§ 8 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning fra en elev eller lærling tilskud til udgifter, der er forbundet med oplæring i udlandet eller forlængelse heraf som led i hovedforløbet i vedkommendes erhvervsuddannelse. Ydelse af tilskud forudsætter, at elevens eller lærlingens oplæring i udlandet har en varighed af mindst 30 kalenderdage og er godkendt af enten den pågældende uddannelsesinstitution eller for en elev eller lærling med en dansk uddannelsesaftale af arbejdsgiveren. Stk. 2. Ydelse af tilskud forudsætter, at uddannelsesinstitutionen eller arbejdsgiveren opretter og godkender oplæringen i udlandet eller forlængelsen heraf i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Eleven eller lærlingen indgiver én ansøgning pr. oplæring i udlandet eller forlængelse heraf i den digitale selvbetjeningsløsning.
ansættelse
§ 1

(Stk. 3)

Stk. 3. Tilskud ydes i form af en fast dagssats under hele opholdet og udbetales bagudrettet hver måned for alle kalenderdage i den givne måned. Udbetaling efter 1. pkt. forudsætter, at eleven eller lærlingen fortsat er under erhvervsuddannelse og under oplæring i udlandet, og at eleven eller lærlingen bekræfter dette i selvbetjeningsløsningen.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning tilskud til en elev eller lærling til hel eller delvis dækning af dokumenterede udgifter til rejsehjælp til samtale om oplæring i udlandet. Tilskuddet ydes for maksimalt tre samtaler og ydes, uanset om en samtale fører til en aftale om oplæring i udlandet. Ydelse af tilskud forudsætter, at eleven eller lærlingen indgiver ansøgningen i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning refusion til arbejdsgiveren for udbetalt løn under oplæring i udlandet svarende til forskellen mellem den overenskomstmæssige danske elevløn inden for uddannelsesområdet for en elev eller lærling med uddannelsesaftale og den løn, den udenlandske arbejdsgiver udbetaler. Stk. 3. En dansk arbejdsgiver, der betaler den fulde overenskomstmæssige løn, fordi den udenlandske arbejdsgiver ikke udbetaler løn under oplæring i udlandet, får refusion for den fulde overenskomstmæssige løn, medmindre den udenlandske arbejdsgiver er et datterselskab i samme koncern som den danske arbejdsgiver. I så fald får den danske arbejdsgiver halvdelen af den fulde overenskomstmæssige løn i refusion. Stk. 4. Arbejdsgiveren skal i ansøgningen oplyse den godkendte periode for oplæringen i udlandet og bekræfte, at eleven eller lærlingen er omfattet af den danske uddannelsesaftale og får overenskomstmæssig dansk elevløn under hele perioden. Ydelse af refusion forudsætter, at arbejdsgiveren indgiver ansøgningen i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.« 6. §§ 9 og 10 ophæves. 7. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. § 9, stk. 1«, og i stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, ændres »beskæftigelse i udlandet« til: »oplæring i udlandet«. 8. I § 12 og § 15, stk. 1, ændres »§§ 6-10« til: »§§ 6-8 b«. 9. § 12 a affattes således: »§ 12 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og vejledning om oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse. Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til uddannelsesinstitutioner under Børne- og Undervisningsministeriet og andre juridiske personer, der efter aftale med en eller flere af sådanne uddannelsesinstitutioner varetager formidling af aftaler om oplæring i udlandet for elever og lærlinge uden en uddannelsesaftale med en dansk arbejdsgiver. Tilskud kan ydes for hver aftale. Tilskud kan tidligst udbetales, når oplæringen har varet i 3 måneder.« 10. Efter § 12 b indsættes i kapitel 4: »§ 12 c. Børne- og Undervisningsministeriet yder tilskud til uddannelsesinstitutioner for formidling af aftaler om oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse for elever og lærlinge, der ikke har en uddannelsesaftale med en dansk arbejdsgiver. Ydelse af tilskud forudsætter, at oplæringen i udlandet får en varighed af mindst 3 måneder. Tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven. Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer ordningen og fastsætter nærmere regler om udbetalingen.«

ansættelseselskab
§ 8

(Stk. 2)

  1. I § 15, stk. 2, ændres »beskæftigelse eller lærepladser i form af udstationering« til: »oplæring i udlandet«.
  2. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »3.111 kr.« til: »2.387 kr.«, og »2025-pris- og -lønniveau« ændres til: »2026-pris- og -lønniveau«.
  3. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »479 kr.« til: »434 kr.«, og »2025-pris- og -lønniveau« ændres til: »2026-pris- og -lønniveau«.
  4. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.
§ 2

§ 2. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 750 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:

  1. I § 31, stk. 3, indsættes som nr. 5: »5) Tilskud og refusion modtaget fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter §§ 8 a og 8 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«
ansættelse
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 1, nr. 5-8 og 11, og § 2 træder i kraft den 1. juli 2026.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på refusion for udbetalt løn under skoleophold, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2. For sådan lønrefusion finder de hidtil gældende regler anvendelse til og med den 31. december 2028. Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 4, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse fra den 1. januar 2025 for udbetaling af forhøjet lønrefusion, der er optjent i kalenderåret 2025. Stk. 3. § 12 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, finder anvendelse fra den 1. januar 2025 for udbetaling af tilskud, der er optjent i kalenderåret 2025.

Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /FREDERIK R. / Mattias Tesfaye/

Bilag 1

»Bilag 1 Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag Uddannelse Relativ mangel Ambulancebehandler 0,93 Anlægsgartner 1,23 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger 1,03 Autohjælp 1,00 Autolakerer 1,20 Automatiktekniker 1,05 Bager og konditor 1,28 Beklædningshåndværker 1,01 Beslagsmed 1,00 Boligmontering 1,25 Buschauffør 2,03 Bygningsmaler 1,20 Bygningssnedker 1,30 Bådmekaniker 1,00 Cykel- og motorcykelmekaniker 1,30 Data- og kommunikation 1,08 Den pædagogiske assistentuddannelse 1,07 Detailhandelsuddannelsen med specialer 1,17 Digital media 0,98 Dyrepasser 1,13 Ejendomsservicetekniker 1,43 Elektriker 0,98 Elektronik- og svagstrøm 1,54 Elektronikoperatør 1,00 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 1,20 Erhvervsfisker 0,92 Ernæringsassistent 1,52 Eud uspecificeret Eventkoordinator 1,17 Film- og tv-produktion 0,95 Finans 1,45 Finmekaniker 1,35 Fitness- og træner 0,87 Flytekniker 1,53 Forsyningsoperatør 0,70 Fotograf 0,95 Frisør 1,16 Gartner 1,56 Gastronom 1,11 Glarmester 1,24 Gourmetslagter 1,29 Grafisk tekniker 1,36 Greenkeeper 1,39 Guld- og sølvsmed 1,05 Handelsuddannelsen med specialer 1,19 Havne- og terminaluddannelsen 1,00 Hospitalsteknisk assistent 1,55 Industrioperatør 1,40 Industriteknik 1,34 Karrosseritekniker 1,36 Kontoruddannelsen med specialer 1,43 Kosmetiker 0,97 Kranfører 0,86 Køletekniker 0,98 Lager og terminal 1,20 Landbrug 1,17 Lastvognsmekaniker 1,36 Lokomotivfører 1,24 Lufthavn 1,36 Maritime håndværksfag 1,03 Maskinsnedker 1,17 Mediegrafiker 1,11 Mejerist 0,92 Murer 0,97 Møbelsnedker og orgelbygger 1,25 Ortopædist 1,00 Overfladebehandler 1,68 Personvognsmekaniker 1,05 Plastmager 1,02 Procesoperatør 0,99 Produktion og montage 0,82 Produktør 1,00 Receptionist 1,14 Serviceassistent 1,78 Sikkerhedsvagt 0,96 Skibsmontør 1,15 Skiltetekniker 1,10 Skorstensfejer 1,48 Skov- og naturtekniker 1,09 Slagter 1,21 Smed 1,15 Social- og sundhedsassistent 1,13 Social- og sundhedshjælper 1,15 Stenhugger og stentekniker 1,00 Stukkatør 1,00 Støberitekniker 1,00 Tagdækker 0,91 Tandklinikassistent 1,01 Tandtekniker 1,05 Tarmtekniker 1,19 Teater-, event- og av-tekniker 1,10 Teknisk designer 1,67 Teknisk isolatør 1,19 Tjener 1,22 Togklargøring 1,05 Træfagenes byggeuddannelse 0,92 Urmager 1,04 Vejgodstransport 1,12 Veterinærsygeplejerske 1,16 Vvs-energi 1,06 Værktøj 1,08

ansættelseleje
§ 4

(Stk. 3)

«

Metadata

Type
Lov
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
16. december 2025
Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og ligningsloven (Ændring af lønbegreb, afgørelser uden forudgående partshøring, omlægning af refusion og tilskud vedrørende oplæring i udlandet, justering af bidrag for 2026 og fastsættelse af modelparametre for 2026 m.v.) | TheLawyer.sh