TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.)

DanmarkLov2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

LOV nr 1761 af 29/12/2025 VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

(Stk. 5)

§ 1. I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som ændret bl.a. ved lov nr. 718 af 20. juni 2025 og senest ved § 15 i lov nr. 1648 af 16. december 2025, foretages følgende ændringer:

  1. Overskriften til afsnit IX affattes således: »Afsnit IX Kommunale og regionale sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen«
  2. Overskriften til kapitel 34 affattes således: »Kapitel 34 Kommunalbestyrelsens og regionsrådets ansvar«
  3. I § 118 indsættes efter »Kommunalbestyrelsen«: »eller regionsrådet«.
  4. § 118 b affattes således: »§ 118 b. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler i kvalitetsstandarder for kommunalbestyrelser og regionsråd om indsatser i forbindelse med sundhedsydelser i dette afsnit, herunder om kvalitetskrav til og tilrettelæggelse af indsatserne. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler i kvalitetsstandarder for regionsrådenes rådgivning, sparring og vejledning af kommunerne i forhold til indsatser i forbindelse med sundhedsydelser i dette afsnit.«
  5. Efter § 118 b indsættes i kapitel 34: »§ 118 c. Et regionsråd kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser om at give økonomisk tilsagn om medfinansiering af den kommunale varetagelse af sundhedsydelser efter dette afsnit. Stk. 2. Et regionsråd kan i medfør af stk. 1 indgå aftale om betingelserne for et tilsagn, herunder kommunernes tilrettelæggelse af sundhedsydelser efter dette afsnit. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter årlige minimumsrammer for hvert sundhedsråd i medfør af regionslovens § 13, stk. 1, som regionsrådene skal udmønte gennem aftaler med kommunalbestyrelser efter stk. 1. Stk. 4. Efter aftale med samtlige kommunalbestyrelser i et sundhedsråd kan et regionsråd anvende de økonomiske minimumsrammer efter stk. 3 til regionale sundhedsydelser. Stk. 5. Et regionsråd kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser om at give økonomisk tilsagn om medfinansiering af kommunalt anlæg på sundhedsområdet.
§ 118

(Stk. 4)

§ 118 d. Et regionsråd og en eller flere kommunalbestyrelser i den pågældende region kan i overensstemmelse med udbudslovens § 15 indgå en kontrakt om samarbejde om kommunale og regionale sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen, jf. reglerne i dette afsnit. I en kontrakt om samarbejde efter 1. pkt. vil et regionsråd og en eller flere kommunalbestyrelser kunne overdrage driften af opgaver mellem hinanden, herunder kan ansvaret for at tildele sundhedsydelsen overdrages, hvis det overdrages i tilknytning til opgaven med at levere en sundhedsydelse. Ansvaret i øvrigt for opgaven kan dog ikke overdrages. Stk. 2. Er en sundhedsydelse omfattet af lov om forpligtende kommunale samarbejder, og er kommunalbestyrelser i medfør af lov om forpligtende kommunale samarbejder pålagt at samarbejde med hinanden om levering af sundhedsydelsen, skal både den bemyndigede og den delegerende kommunalbestyrelse være parter i en kontrakt efter stk. 1 om levering af sundhedsydelsen i den kommune, hvis kommunalbestyrelse efter lov om forpligtende kommunale samarbejder ikke må varetage udøvelsen af opgaven. Stk. 3. Indebærer kontrakten, at der overdrages opgaver, jf. stk. 1, afholder overdrageren af opgaverne modtagerens udgifter ved udførelsen af de overdragne opgaver. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om kontrakter omfattet af stk. 1, herunder om den tilladte periode fra kontraktens indgåelse indtil dens ikrafttræden, kontraktens gyldighedsperiode, parternes adgang til at kunne opsige kontrakten og meddelelse til indenrigs- og sundhedsministeren om indgåelse af kontrakten. Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og afholdelse af udgifterne efter stk. 3.« 6. Efter kapitel 34 indsættes: »Kapitel 34 a Sundheds- og omsorgspladser § 118 e. Regionsrådet tilbyder vederlagsfrit midlertidigt ophold på sundheds- og omsorgspladser til personer, der har bopæl i regionen, og som har behov for sundhedsfaglige indsatser, der tilsammen har et rehabiliterende sigte, hvis disse ikke kan tilrettelægges hensigtsmæssigt under ophold i eget hjem. Stk. 2. Regionsrådet er ansvarlig for at yde sundhedsfaglige indsatser med et rehabiliterende sigte samt den pleje og omsorg, som borgeren har behov for under opholdet. Stk. 3. Regionsrådet kan tilvejebringe tilbud efter stk. 1 ved at etablere tilbud på egne institutioner eller ved at indgå aftale med et andet regionsråd, en kommunalbestyrelse eller en privat institution. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om omfanget af og kravene til sundheds- og omsorgspladser.« 7. I § 119, stk. 3, ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Regionsrådet«, og »kommunen« ændres til: »regionen«. 8. I § 119, stk. 4, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«. 9. Overskriften til kapitel 38 affattes således: »Kapitel 38 Kommunal sygepleje og regional akutsygepleje« 10. I § 138, stk. 1, indsættes efter »vederlagsfri«: »kommunal«. 11. Efter § 138 indsættes: »§ 138 a. Regionsrådet er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri regional akutsygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i regionen.

leje
§ 118

(Stk. 2)

Stk. 2. Regionsrådet tilbyder kommunalbestyrelsen rådgivning og sparring i relation til indsatser efter § 138, stk. 1.« 12. I § 139 ændres »den kommunale sygeplejeordning« til: »kommunal sygepleje efter § 138 og regional akutsygepleje efter § 138 a«. 13. Efter § 139 indsættes i kapitel 39: »§ 139 a. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri almen genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. § 84, jf. dog § 118 e, stk. 2.

leje
§ 139

(Stk. 10)

§ 139 b. Regionsrådet tilbyder vederlagsfri genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. § 84.« 14. § 140 affattes således: »§ 140. Kommunalbestyrelsens og regionsrådets indsatser efter §§ 139 a og 139 b tilrettelægges i sammenhæng med andre relaterede kommunale og regionale træningsindsatser m.v. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan tilvejebringe tilbud om genoptræning efter §§ 139 a og 139 b ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved at indgå aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk. 3. En person, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan, jf. § 84, kan, medmindre genoptræningen skal foregå på sygehus eller på en sundheds- og omsorgsplads efter § 118 e, stk. 2, vælge at modtage genoptræningen hos en privat leverandør, som KL eller Danske Regioner har indgået aftale med efter stk. 4, hvis kommunalbestyrelsen eller regionsrådet ikke inden for 7 dage efter udskrivning fra sygehus kan tilbyde opstart af genoptræningen, jf. stk. 2. For borgere med ophold på en sundheds- og omsorgsplads efter § 118 e, stk. 2, med fortsat genoptræningsbehov efter § 139 a, vil fristen regnes fra endt ophold på sundheds- og omsorgspladsen. Angiver genoptræningsplanen, at genoptræningen af sundhedsfaglige grunde først bør opstartes på et senere tidspunkt end udskrivningstidspunktet, regnes fristen dog fra dette tidspunkt. Stk. 4. KL indgår på kommunernes vegne aftale med private leverandører om levering af genoptræning efter § 139 a. Danske Regioner indgår på regionernes vegne aftale med private leverandører om levering af genoptræning efter § 139 b. Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om borgerens mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud efter stk. 2 og 3. Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens og regionsrådets forpligtelser i forhold til udmøntningen af stk. 3, herunder om kommunalbestyrelsens og regionsrådets forpligtelse til at informere borgerne om frit valg og vilkårene herfor, og om kommunalbestyrelsens og regionsrådets forpligtelse til at føre tilsyn med leverandørerne, der indgår aftale efter stk. 4. Stk. 7. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om leverandørernes forpligtelser i forhold til modtagelse af borgere i ordningen og deklaration af oplysninger til brug for borgerens frie valg, herunder dokumentation af faglige kvalifikationer, leveret genoptræning samt information om ændringer i borgerens behov. Stk. 8. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om borgerens valg af leverandør efter stk. 3. Stk. 9. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om KL's og Danske Regioners aftaleindgåelse med leverandører, herunder om brug af underleverandører og tilsyn med leverandører. Stk. 10. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om løsningen af tvister mellem KL og Danske Regioner og private leverandører af genoptræning om vilkårene for aftaler efter stk. 4.«

§ 139

(Stk. 2)

  1. I § 172, 1. pkt., og § 263 ændres »§ 140« til: »§§ 139 a og 139 b«.
  2. Efter § 205 d indsættes i kapitel 62: »§ 205 e. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om overførsel og fordeling mellem regioner og kommuner og mellem kommuner af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, herunder om ansattes rettigheder, ved indgåelsen af kontrakter, der indebærer overdragelse af opgaver, indgået i medfør af øvrige regler i denne lov. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om fremgangsmåden for overførslen og delingen efter 1. pkt., herunder nedsættelsen af selvstændige myndigheder, der kan træffe beslutning ved uenighed om overførsel og deling mellem regionsråd og kommunalbestyrelser og mellem kommunalbestyrelser. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om overførsel og fordeling mellem regioner og kommuner og mellem kommuner af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, herunder om ansattes rettigheder, ved opsigelse eller udløb af kontrakter, der indebærer overdragelse af opgaver, indgået i medfør af øvrige regler i denne lov eller overgangsloven eller ved ophør eller udløb af anmodninger efter overgangslovens § 5, stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om fremgangsmåden for overførslen og delingen efter 1. pkt., herunder nedsættelsen af selvstændige myndigheder, der kan træffe beslutning ved uenighed om overførsel og deling mellem regionsråd og kommunalbestyrelser og mellem kommunalbestyrelser. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at hele eller dele af kapitlerne 10-13 i overgangsloven finder tilsvarende anvendelse på overdragelse af opgaver i medfør af øvrige regler i denne lov eller overgangsloven.«
  3. Efter § 206 b indsættes i kapitel 63: »§ 206 c. Indenrigs- og sundhedsministeren fastlægger en national sundhedsplan, som sætter retning for udvikling af sundhedsvæsenet og national og lokal sundhedsplanlægning. Stk. 2. Sundhedsmyndigheders, regioners og kommuners planlægning af sundhedsvæsenet skal være i overensstemmelse med den nationale sundhedsplan.
opsigelse
§ 206

(Stk. 5)

§ 206 d. Regionsrådet har ansvar for, at hvert sundhedsråd for eget geografiske område udarbejder en nærsundhedsplan, der konkret beskriver omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen, herunder hvordan sygehusene understøtter behandling tæt på borgerne. Stk. 2. Nærsundhedsplanen skal tage afsæt i den nationale sundhedsplan, jf. § 206 c, og være i overensstemmelse med den regionale sundhedsplan, jf. § 206. Stk. 3. Regionsrådet har ansvar for, at regionen forud for regionens vedtagelse af nærsundhedsplanen indhenter Sundhedsstyrelsens rådgivning. Stk. 4. Regionsrådet har ansvar for, at regionen indsender nærsundhedsplanen og senere væsentlige ændringer heri til Sundhedsstyrelsen. Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af og rammerne og fremgangsmåden for behandlingen af nærsundhedsplanen, herunder kadence, løbende opdatering og opfølgning på nærsundhedsplanen.« 18. Overskriften til kapitel 77 affattes således: »Kapitel 77 Regionale og kommunale sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen« 19. Efter § 246 indsættes i kapitel 77: »Statsligt tilskud til kommunernes sundhedsindsats via sundhedsrådene

§ 246

(Stk. 3)

§ 246 a. Staten yder et tilskud til regionerne til brug for aftaler mellem regionsråd og kommunalbestyrelser om økonomiske tilsagn til varetagelse af kommunale sundhedsydelser i medfør af § 118 c, stk. 1-4. Tilskuddets størrelse fastsættes årligt af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vilkår for fordeling, udbetaling og tilbagebetaling m.v. af tilskuddet efter stk. 1. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om revision af tilskuddet efter stk. 1 og i henhold til § 118 c, stk. 1 og 2. Sundheds- og omsorgspladser

regnskab
§ 246

§ 246 b. Bopælsregionen afholder udgifter til sundheds- og omsorgspladser efter § 118 e. Forebyggende sundhedsordninger

§ 246

(Stk. 3)

§ 246 c. Bopælskommunen afholder udgifter til forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne efter § 119, stk. 2. Stk. 2. Bopælsregionen afholder udgifter til patientrettet forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser efter § 119, stk. 3 og 4.« 20. Overskriften før § 247 ophæves. 21. I § 250 indsættes efter »udgifter til«: »kommunale«. 22. I § 250 indsættes som stk. 2 og 3: »Stk. 2. Bopælsregionen afholder udgifter til regionale akutsygeplejeydelser efter § 138 a. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om bopælsregionens betaling til opholdsregionen efter stk. 2.« 23. I § 251, stk. 1, ændres »§ 140« til: »§ 139 a«. 24. § 251, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Bopælsregionen afholder udgifter til genoptræningsydelser efter § 139 b.«

leje
§ 2

§ 2. I overgangsloven, lov nr. 699 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

  1. Efter § 2 indsættes før overskriften før § 3: »§ 2 a. Bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 2, omfatter også den overførsel, der sker som følge af etableringen af sundheds- og omsorgspladser, jf. sundhedslovens § 118 e.«
  2. I § 5, stk. 1, og § 138, stk. 1, ændres »kommunen til regionen« til: »kommune til region«.
  3. § 5, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Et regionsråd og det forberedende regionsråd for Region Østdanmark kan i overensstemmelse med udbudslovens § 15 indgå en kontrakt med en kommune om, at kommunen på regionens vegne varetager driften af en eller flere af de opgaver, som den 1. januar 2027 overføres fra kommunen til regionen, jf. § 2, herunder kan ansvaret for at tildele sundhedsydelsen overdrages, hvis det overdrages i tilknytning til opgaven med at levere en sundhedsydelse. Ansvaret i øvrigt for opgaven varetages fortsat af regionen.«
  4. § 5, stk. 3, 1. pkt., affattes således: »Indgås der ikke med en kommune en kontrakt omfattet af stk. 2 eller en kontrakt efter sundhedslovens § 118 d, stk. 1, skal kommunen også efter den 1. januar 2027, såfremt regionen inden for den frist, der fastsættes i medfør af stk. 7, anmoder kommunen herom, varetage driften af opgaven på vegne af regionen inden for en periode, der fastsættes efter stk. 8.«
  5. § 5, stk. 3, 2. pkt., affattes således: »Ansvaret for opgaven varetages fortsat af regionen, dog kan en anmodning efter 1. pkt. omfatte, at en kommune i tilknytning til opgaven med at levere en sundhedsydelse også får overdraget ansvaret for at tildele en sundhedsydelse.«
  6. I § 5 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Er en sundhedsydelse omfattet af lov om forpligtende kommunale samarbejder, og er kommunalbestyrelser i medfør af lov om forpligtende kommunale samarbejder pålagt at samarbejde med hinanden om levering af sundhedsydelsen, skal både den bemyndigede og den delegerende kommunalbestyrelse være parter i en kontrakt efter stk. 2 om levering af sundhedsydelsen i den kommune, hvis kommunalbestyrelse efter lov om forpligtende kommunale samarbejder ikke må varetage udøvelsen af opgaven, og en anmodning efter stk. 3 om levering af sundhedsydelsen i den pågældende kommune skal omfatte begge kommuner.« Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.
  7. § 5, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således: »Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om kontrakter omfattet af stk. 2, herunder om det seneste tidspunkt for kontraktens indgåelse, kontraktens gyldighedsperiode, parternes adgang til at opsige kontrakten og meddelelse til indenrigs- og sundhedsministeren om indgåelse af kontrakten.«
  8. I § 5, stk. 8, der bliver stk. 9, udgår »om kommunens varetagelse af driften af en eller flere opgaver på regionens vegne efter stk. 2, herunder regler, der fastsætter vilkår for varetagelse af driften, og«.
  9. I § 5, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
  10. I § 141, stk. 1, udgår »hos en kommune inden for regionens område«.
§ 2
  1. I § 141, stk. 5, indsættes efter »Er kommunen forpligtet til at varetage driften af en opgave på vegne af regionen,«: »herunder som følge af en anmodning fra regionen,«, og »§ 5, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 5, stk. 1-3«.
  2. I § 141, stk. 5, indsættes som 2. pkt.: »Aktiver, passiver, rettigheder og pligter, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til opgaven med at tildele en sundhedsydelse, overføres dog ikke, hvis det er aftalt eller omfattet af en anmodning, at kommunen overdrages ansvaret for at tildele en sundhedsydelse.«
  3. I § 142, stk. 3, indsættes efter »Er kommunen forpligtet til at varetage driften af en opgave på vegne af regionen,«: »herunder som følge af en anmodning fra regionen,«, og »§ 5, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 5, stk. 1-3«.
  4. I § 142, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til opgaven med at tildele en sundhedsydelse, overføres dog ikke, hvis det er aftalt eller omfattet af en anmodning, at kommunen overdrages ansvaret for at tildele en sundhedsydelse.«
§ 3

§ 3. I lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 24. juni 2024, som ændret ved § 9 i lov 427 af 18. maj 2016 og § 6 i lov nr. 560 af 27. maj 2025, foretages følgende ændring:

  1. § 1, stk. 2, nr. 2, litra a, affattes således: »a) § 139 a i sundhedsloven,«
§ 4

§ 4. I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 28. oktober 2024, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 742 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

  1. § 13 b, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 4. Såfremt der ikke kan opnås enighed blandt de berørte kommunalbestyrelser om den nærmere udformning af indsatsplanen for kommunen, skal kommunalbestyrelserne forelægge sagen for miljøministeren, som herefter træffer afgørelse.« Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
  2. I § 16, stk. 4, ændres »§ 13 b, stk. 6, 2. pkt.« til: »§ 13 b, stk. 5, 2. pkt.«
  3. I § 70 udgår »en landvæsensret, et amtsråd eller«.
§ 5

§ 5. I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, som ændret senest ved lov nr. 743 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:

  1. I § 18 a ændres », der bidrager til at realisere den ønskelige fremtidige udvikling, som beskrevet i den regionale udviklingsstrategi efter lov om erhvervsfremme« til: »på områder, hvor regionen varetager myndighedsopgaver, herunder til samarbejdsprojekter med relevante statslige, regionale, kommunale og lokale interessenter«.
§ 6

§ 6. I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 1344 af 25. november 2025, foretages følgende ændring:

  1. I § 34 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »Med henblik på at understøtte regionens udviklingsstrategi kan regionsrådet« til: »Regionsrådet kan«.
§ 7

§ 7. I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 146 af 14. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1355 af 29. november 2023, § 5 i lov nr. 635 af 11. juni 2024, § 2 i lov nr. 1662 af 30. december 2024 og § 20 i lov nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:

  1. I § 10, stk. 3, 1. pkt., ændres »Med henblik på at understøtte regionens udviklingsstrategi kan regionsrådet« til: »Regionsrådet kan«.
§ 8

§ 8. I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 31. januar 2025, som ændret ved § 9 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 og § 4 i lov nr. 1659 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:

  1. I § 31, stk. 2, 1. pkt., ændres »Med henblik på at understøtte en regions udviklingsstrategi kan regionsrådet« til: »Regionsrådet kan«.
§ 9

§ 9. I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024, som ændret senest ved § 23 i lov nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:

  1. I § 22 a, stk. 2, ændres »Regionsråd og kommunalbestyrelser« til: »Kommunalbestyrelser«.
§ 10

§ 10. I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024, som ændret ved § 5 i lov nr. 1668 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

  1. § 9, stk. 1, nr. 6, ophæves. Nr. 7-9 bliver herefter nr. 6-8.
  2. I § 10, stk. 1, ændres »17« til: »16«.
  3. § 10, stk. 2, nr. 4, ophæves. Nr. 5-7 bliver herefter nr. 4-6.
  4. I § 10, stk. 3, udgår »én gang«.
  5. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »11« til: »10«.
  6. I § 13, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »videninstitution,«: »og«, i nr. 5 ændres »i fællesskab, og« til: »i fællesskab.«, og nr. 6 ophæves.
  7. Overskriften til kapitel 7 affattes således: »Kapitel 7 Regioners deltagelse i Den Europæiske Socialfond Plus-projekter og i grænseoverskridende samarbejder«
  8. § 15, stk. 1-5, ophæves. Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 1 og 2.
§ 11

§ 11. I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 116 af 6. februar 2020, foretages følgende ændringer:

  1. I § 3, stk. 1, udgår »de regionale udviklingsstrategier,«.
  2. I § 3, stk. 2, udgår »den regionale udviklingsplanlægning samt«.
§ 12

§ 12. I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1467 af 10. december 2024 og § 1 i lov nr. 695 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:

  1. § 55 a ophæves.
§ 13

§ 13. I lov om regionernes opgaver og kommunernes samarbejde på kulturområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 1517 af 27. december 2009 og § 1 i lov nr. 1681 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

  1. I § 1 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Region Østdanmark og Region Syddanmark, der deltager i samarbejde på tværs af landegrænser på kulturområdet, kan fortsat indgå i sådanne samarbejder.«
  2. § 3 a ophæves.
  3. I § 3 b, stk. 2, udgår »og regionerne«.
§ 14

(Stk. 8)

§ 14. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. § 1, nr. 1-4, 6-15, 18 og 21-24, § 3 og § 13 træder i kraft den 1. januar 2027. Stk. 3. §§ 246 b og 246 c i sundhedsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, træder i kraft den 1. januar 2027. Stk. 4. § 118 c i sundhedsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og § 246 a i sundhedsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, har virkning fra tilskudsåret 2027. Stk. 5. Kontrakter om samarbejde indgået i medfør af sundhedslovens § 118 d som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, har virkning fra den 1. januar 2027. Stk. 6. Den nationale sundhedsplan, jf. sundhedslovens § 206 c som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, har virkning fra den 1. januar 2027. Stk. 7. Nærsundhedsplanen, jf. sundhedslovens § 206 d som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, har virkning fra den 1. april 2027. Stk. 8. § 13, nr. 2, finder ikke anvendelse for tilskud til kulturelle anliggender, som der er givet tilsagn om forud for denne lovs ikrafttræden. For sådanne tilskud finder den hidtil gældende § 3 a i lov om regionernes opgaver og kommunernes samarbejde på kulturområdet anvendelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007.

§ 15

§ 15. Nationale og lokale planlægningsværktøjer, som er udarbejdet og iværksat inden den 1. januar 2027, skal inden den 1. januar 2028 være revideret, så indholdet følger den nationale sundhedsplan, jf. sundhedslovens § 206 c som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17.

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. § 10 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /FREDERIK R. / Sophie Løhde/

Metadata

Type
Lov
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
29. december 2025
Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.) | TheLawyer.sh