Tilbage
Lov om ændring af sundhedsloven (Ret til hurtig behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år)
DanmarkLov2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
LOV nr 1763 af 29/12/2025 VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
(Stk. 7)
§ 1. I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som ændret senest ved § 15 i lov nr. 1648 af 16. december 2025, foretages følgende ændringer:
- Efter kapitel 15 a indsættes i afsnit V: »Kapitel 15 b Behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år § 73 j. Regionsrådet i bopælsregionen yder vederlagsfri behandling til personer, der er henvist til behandling for let til moderat depression eller angst, og som på henvisningstidspunktet er mellem 18 og 24 år. Stk. 2. Regionsrådet i bopælsregionen skal, senest 8 hverdage efter at regionen har modtaget henvisning efter stk. 1, meddele personen, om regionsrådet kan tilbyde behandling inden for 1 måned, og i bekræftende fald meddele en dato for første kontakt. Stk. 3. Kan regionsrådet i bopælsregionen ikke tilbyde behandling inden for 1 måned, jf. stk. 2, kan personen vælge at blive behandlet vederlagsfrit på et privat behandlingssted, som efter stk. 4 har indgået aftale med regionen herom. Stk. 4. Regionsrådet i bopælsregionen kan tilvejebringe behandling i henhold til stk. 1 på egne behandlingssteder eller på private behandlingssteder, som regionsrådet har indgået aftale med. Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandling efter stk. 1. Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om regionsrådets forpligtelser efter stk. 2 og 3. Stk. 7. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om regionernes levering af behandling omfattet af stk. 1, der 1) tildeler en eksklusiv ret til en region om levering af en digital tjenesteydelse eller dele deraf til en eller flere andre regioner eller
- henlægger levering til en eller flere andre regioner af en digital tjenesteydelse eller dele deraf til én region.«
- I § 234 ændres »og §§ 66-72« til: »og §§ 66-72 og 73 j«.
§ 2
(Stk. 2)
§ 2. Loven træder i kraft den 1. oktober 2026. Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for personer, som den 1. oktober 2026 er i et igangværende behandlingsforløb. For sådanne personer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /FREDERIK R. / Sophie Løhde/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 29. december 2025