Tilbage
Lov om ændring af konkursloven (Skærpede regler om udpegning af kurator og habilitet m.v.)
DanmarkLov2025
Justitsministeriet
LOV nr 1767 af 29/12/2025 VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
(Stk. 6)
§ 1. I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 9. november 2024, foretages følgende ændringer:
- I § 22, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Skifteretten kan dog undlade at indkalde til mødet, når det findes hensigtsmæssigt.«
- § 107, stk. 1, affattes således: »Straks efter at konkursdekret er afsagt, udpeger skifteretten en kurator efter reglerne i § 107 a. Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse af konkursdekret eller efterfølgende udpege en eller flere yderligere kuratorer. Er der udpeget flere kuratorer, tegner disse boet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.«
- Efter § 107 indsættes: »§ 107 a. Skifteretten udpeger som kurator den, der regnet efter beløb har størst tilslutning blandt de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet afsiges, og som efter skifterettens skøn har stemmeret ved en afstemning efter § 113. Stk. 2. Er ingen fordringshavere, som skønnes at have stemmeret, repræsenteret på mødet, udpeger skifteretten en af sine faste kuratorer. Er konkursbegæringen indgivet af en fordringshaver, der ikke er omfattet af § 114 a, skal skifteretten på begæring af fordringshaveren som kurator dog udpege den, som fordringshaveren indstiller. Taler omstændighederne derfor, kan skifteretten uanset 1. og 2. pkt. på begæring som kurator udpege den, der skønnes at have den største tilslutning blandt de panthavere, der ikke er omfattet af § 114 a, og hvis interesser påvirkes af konkursen. Stk. 3. Uanset stk. 2 udpeges likvidator som kurator, når skyldneren har været under tvangsopløsning og likvidator blev udnævnt efter selskabslovens § 227, stk. 3. Stk. 4. Skifteretten kan i særlige tilfælde fravige stk. 1-3. Stk. 5. Skifteretten skal udnævne et passende antal faste kuratorer. Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte regler om skifteretternes udnævnelse af faste kuratorer efter stk. 5.«
- I § 108, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Skiftesamling til valg af kurator og kreditorudvalg skal indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver«: », der ikke er omfattet af § 114 a,«.
- Efter § 108 indsættes: »§ 108 a. Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse af konkursdekret eller efterfølgende udpege en ad hoc-kurator til at varetage en del af boets behandling i stedet for kurator, når der som følge af kurators interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om kurators upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.«
- § 113, stk. 4, ophæves.
- Efter § 114 indsættes: »§ 114 a. Ved afstemninger efter §§ 113 og 114 giver følgende ikke stemmeret: 1) Fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående.
- Fordringer på vederlag til rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator.
- Fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte, uanset om ansættelsesforholdet er ophørt. 1. pkt. finder ikke anvendelse på fordringer, som Lønmodtagernes Garantifond er indtrådt i, eller på fordringer, hvor stemmeretten er overdraget til en landsdækkende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, eller hvor fordringshaveren kan sandsynliggøre, at fordringen er sædvanlig.«
ansættelseselskab
§ 1
(Stk. 4)
- I § 197, stk. 2, nr. 6, indsættes efter »gældssanering«: », herunder ved før eller under gældssaneringssagen at undlade at bestride åbenbart grundløse fordringer,«.
- I § 238, stk. 1, udgår »forretningskyndig medhjælp,« og »er en af skyldnerens nærtstående eller«.
- I § 238 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: »Stk. 2. Stk. 1 finder endvidere anvendelse på personer, der er eller senere end 2 år før fristdagen har været skyldnerens nærtstående eller en del af skyldnerens eller dennes nærtståendes ledelse. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis ledelsen er udøvet som rekonstruktør, som kurator i en nærtståendes konkursbo, eller hvis vedkommende er indsat i skyldnerens ledelse af en sådan kurator med henblik på at indgive begæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling, eller som likvidator udnævnt efter selskabslovens § 227, stk. 3. Stk. 3. Ingen må handle som kurator, skifterettens medhjælper, rekonstruktør, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis denne senere end 1 år før fristdagen i ikke uvæsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldneren eller i væsentligt omfang har ydet rådgivning til en nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis rådgivningen er ydet i egenskab af beskikket rekonstruktør for skyldneren eller blev ydet senere end 3 måneder før fristdagen og angik et forsøg på at opnå en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold. Stk. 4. En person, der vil udpeges til eller beskikkes som kurator, skifterettens medhjælper, rekonstruktør eller tillidsmand, skal afgive en erklæring til skifteretten om, hvorvidt vedkommende senere end 1 år før fristdagen har ydet rådgivning til skyldneren eller til nogen, som vedkommende vidste eller burde vide var nærtstående til skyldneren, og i bekræftende fald kort skriftligt redegøre for arbejdets karakter og tidsmæssige omfang.« Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.
- I § 239, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kurator,«: »herunder for dennes arbejde som likvidator i en eventuel forudgående tvangsopløsning, og til«.
- I § 249, 1. pkt., indsættes efter »§ 21,«: »§ 107 a bortset fra afgørelser efter dennes stk. 4 om at fravige dennes stk. 1-3, § 108 a,«.
selskab
§ 2
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
§ 3
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /FREDERIK R. / Peter Hummelgaard/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 29. december 2025