TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til handicaporganisationer og -foreninger på det sociale område (ULHAN)

DanmarkBekendtgørelse2026

Social- og Boligministeriet

BEK nr 359 af 02/03/2026 I medfør af § 7, stk. 4 og 8, i lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud fra lotteri og efter indstilling fra fordelingsudvalget fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 509 af 16. maj 2023 om delegation af social- og boligministerens beføjelser i lov om udlodning af overskud fra lotteri og visse beføjelser i finansloven:

Anvendelsesområde og kompetence

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på Social- og Boligstyrelsens forvaltning af tilskud fra ansøgningspuljen til handicaporganisationer og -foreninger på det sociale område, jf. § 07.18.19.20. på finansloven for finansåret 2026.

§ 2

§ 2. Social- og Boligstyrelsen kan yde tilskud fra ansøgningspuljen til handicaporganisationer og -foreninger på det sociale område.

Ansøgerkreds, formål og målgruppe

§ 3

§ 3. Ansøgningspuljens ansøgerkreds er landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger.

§ 4

§ 4. Ansøgningspuljens formål er at styrke landsdækkende handicaporganisationer og -foreningers arbejde på det sociale område i form af generel interessevaretagelse og konkrete aktiviteter for personer med handicap.

§ 5

§ 5. Ansøgningspuljens målgruppe er personer med handicap og pårørende.

Krav for at opnå tilskud

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Der gælder følgende tildelingskriterier for at opnå tilskud fra delpuljen til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger:

  1. Ansøger skal have sit virke inden for handicapområdet og varetage både generel interessevaretagelse og konkrete aktiviteter for personer med handicap.
  2. Ansøger skal være formaliseret som en juridisk enhed.
  3. Ansøger skal være en landsdækkende hovedorganisation.
  4. Ansøger skal have bevist sin eksistensberettigelse, herunder eksisteret i minimum 5 år og have minimum 500 kontingentbetalende medlemmer.
  5. Ansøger skal dække bredt inden for sin målgruppe.
  6. Ansøger skal medsende organisationens vedtægter eller fundats. Stk. 2. Der gælder følgende tildelingskriterier for at opnå tilskud fra delpuljen til landsdækkende hovedforeninger for en eller flere sjældne diagnoser eller sjældne handicap:
  7. Ansøger skal have sit virke inden for handicapområdet og varetage både generel interessevaretagelse og konkrete aktiviteter for personer med handicap.
  8. Ansøger skal være formaliseret som en juridisk enhed.
  9. Ansøger skal være en landsdækkende hovedforening.
  10. Ansøger skal have bevist sin eksistensberettigelse, herunder eksisteret i minimum 2 år og have minimum 15 kontingentbetalende medlemmer.
  11. Ansøger skal dække bredt inden for sin målgruppe.
  12. Ansøger skal medsende organisationens vedtægter eller fundats. Stk. 3. Der gælder følgende krav til en paraplyorganisation for at opnå tilskud fra én af de to delpuljer, jf. stk. 1 og 2:
  13. Ansøger skal have minimum otte medlemsorganisationer, der alle er hovedorganisationer og berettigede til at modtage tilskud fra ansøgningspuljen.
  14. Ansøger skal have eksisteret i minimum 1 år.
  15. Ansøger skal dække bredt inden for handicapområdet, dvs. organisationen skal dække minimum tre ud af følgende fire kategorier i FN’s handicapkonvention: langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse.
  16. Ansøger skal have en veldefineret rolle og funktion. Stk. 4. Hvis ansøger har modtaget tilskud til drift fra andre udlodningspuljer, der fordeles efter lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud fra lotteri, kan der ikke ydes tilskud fra denne ansøgningspulje.
§ 7

§ 7. Ansøgningen vurderes på baggrund af, om:

  1. Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.
  2. Ansøger opfylder tildelingskriterierne, jf. § 6.
  3. Ansøger opfylder krav til budget, jf. § 8.
§ 8

(Stk. 5)

§ 8. Ansøger skal indsende et samlet, bestyrelsesgodkendt budget for tilskudsåret. Budgettet skal udarbejdes, så det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af ansøgers forventede udgifter. Stk. 2. Ansøgere, der søger om tilskud fra delpuljen til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger, jf. § 6, stk. 1, skal desuden indgive en erklæring, hvori følgende skal oplyses:

  1. Udgifter for regnskabsårene 2023 og 2024, som fremgår af de reviderede årsrapporter.
  2. Egenfinansiering, dvs. størrelsen af private og ikke offentlige indtægter for regnskabsårene 2023 og 2024, som fremgår af de reviderede årsrapporter.
  3. Kontingentindtægter for regnskabsårene 2023 og 2024, som fremgår af de reviderede årsrapporter. Stk. 3. De beløb, der angives i forbindelse med ansøgning om tilskud, jf. stk. 2, skal dokumenteres af revisor i form af en underskreven specifikation. Stk. 4. Paraplyorganisationer, der søger om tilskud fra delpuljen til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger, er ikke omfattet af stk. 2. Stk. 5. Social- og Boligstyrelsen kan under særlige forhold beslutte at anvende nøgletal fra andre regnskabsår end de i stk. 2 angivne.
regnskab

Ledelse i organisationen eller foreningen

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Ansøger skal ledes af en bestyrelse. Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig for, at ansøgers formål varetages i overensstemmelse med gældende lovgivning og ansøgningspuljen. Stk. 3. Hvis ansøger har en daglig ledelse, skal den daglige ledelse handle inden for de budget- og bevillingsmæssige rammer samt øvrige tilskudsbetingelser i afgørelsen.

Ansøgning om tilskud og indsendelse af oplysninger

§ 10

§ 10. Social- og Boligstyrelsen fastsætter krav til ansøgning om tilskud og indsendelse af oplysninger, herunder ansøgningsfrist. Kravene offentliggøres på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Ansøgere kan indgive ansøgning om tilskud og indberette oplysninger ved anvendelse af Social- og Boligstyrelsens tilskudsportal. Stk. 2. Ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen kan indgives på den ansøgningsblanket, som Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet til ansøgningspuljen efter denne bekendtgørelse. Til ansøgningen skal vedlægges de bilag, der fremgår af ansøgningsmaterialet.

§ 12

§ 12. Social- og Boligstyrelsen kan afvise ansøgninger og indsendte oplysninger, som ikke overholder §§ 10 og 11.

Fordelingsnøgler og beregning

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Fordelingen af tilskud sker på baggrund af et konkret beløb meddelt af Økonomistyrelsen samt fordelingsnøgler og beregningsmodeller m.v. Stk. 2. Fordelingen af tilskud kan blive påvirket af udsving i udlodningsbeløbet, hvis der sker et væsentligt fald i overskuddet fra Danske Spil eller udbyttet fra Klasselotteriet.

§ 14

§ 14. Tilskuddet beregnes på baggrund af antallet af ansøgninger, som opfylder kriterierne, og nøgletal for de organisationer, der lever op til kriterierne. Tilskuddet beregnes endvidere på baggrund af, hvilken delpulje ansøger hører under, jf. §§ 15 og 16.

§ 15

(Stk. 3)

§ 15. For delpuljen til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger fordeles 1/7 af delpuljen til en eller flere paraplyorganisationer, hvorefter det resterende beløb i delpuljen fordeles til hovedorganisationer og -foreninger. Derudover fordeles 38 pct. af midlerne ligeligt mellem alle organisationer og 62 pct. fordeles på baggrund af organisationens størrelse, hvoraf 75 pct. fordeles efter samlede udgifter og 25 pct. efter samlede kontingentindtægter, jf. også § 8, stk. 2. Maksimumtilskuddet er 6,08 pct. af delpuljen og kan ikke overstige ansøgers egenfinansiering. Minimumtilskuddet er 300.000 kr. Stk. 2. En ny organisation eller forening, som er en organisation eller forening, der ikke har modtaget tilskud fra ansøgningspuljen i mindst 1 af de forudgående 2 år, skal opfylde alle tildelingskriterier for at få tilskud fra delpuljen, jf. stk. 1. Tilskuddet indfases over en periode på 4 år, hvor tilskuddet vægtes med 25 pct. i første år, 50 pct. i andet år, 75 pct. i tredje år og 100 pct. i fjerde år af det tilskudsbeløb, ansøger ville være berettiget til ved tilskud på 100 pct., jf. fordelingsnøglerne i stk. 1. Stk. 3. En ansøger, som opfylder kriterierne og har opnået tilskud i det forudgående år, men som ikke lever op til kravet om minimum 500 kontingentbetalende medlemmer, vil modtage tilskud i en udfasningsperiode over en periode på 3 år. Tilskuddet nedsættes til 75 pct. i første år, 50 pct. i andet år og 25 pct. i 3. år af det tilskudsbeløb, ansøger ville være berettiget til ved tilskud på 100 pct., jf. princippet i stk. 2. Fra fjerde år og frem er tilskuddet bortfaldet. Hvis organisationen eller foreningen på et tidspunkt inden for udfasningsperioden opnår over 500 medlemmer, kan fuldt tilskud igen opnås ved gradvis indfasning, jf. princippet i stk. 2.

§ 16

(Stk. 3)

§ 16. For delpuljen til landsdækkende hovedforeninger for en eller flere sjældne diagnoser eller sjældne handicap fordeles 50 pct. af delpuljen til en eller flere paraplyorganisationer og 50 pct. fordeles ligeligt til hovedforeninger for sjældne diagnoser. Stk. 2. En ny hovedforening, som er en hovedforening, der ikke har modtaget tilskud fra ansøgningspuljen i mindst 1 af de forudgående 2 år, skal opfylde alle tildelingskriterier for at få tilskud fra delpuljen, jf. stk. 1. Tilskuddet indfases over en periode på 2 år, hvor tilskuddet vægtes med 75 pct. i første år og 100 pct. i andet år af det tilskudsbeløb, ansøger ville være berettiget til ved tilskud på 100 pct., jf. fordelingsnøglerne i stk. 1. Stk. 3. En ansøger, som opfylder kriterierne og har opnået tilskud i forudgående år, men som ikke lever op til kravet om minimum 15 kontingentbetalende medlemmer, vil modtage tilskud i en udfasningsperiode på 2 år. Tilskuddet nedsættes til 75 pct. i første år og bortfalder i efterfølgende år, jf. princippet i stk. 2. Hvis hovedforeningen inden for udfasningsperioden opnår over 15 medlemmer, kan fuldt tilskud igen opnås.

Tilskudsberettigede udgifter

§ 17

(Stk. 3)

§ 17. Tilskud ydes til dækning af udgifter i overensstemmelse med puljens formål. Stk. 2. Udgifter skal være afholdt, bogført, godkendt i henhold til regnskabskrav for tilskuddet og betalt. Stk. 3. Indkøbes der materiel, skal dette ske under hensyn til forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder på sagligt grundlag og uden private interessehensyn m.v.

regnskab
§ 18

§ 18. Tilskud ydes ikke til dækning af følgende udgifter:

  1. Køb af fast ejendom.
  2. Anlægsudgifter, herunder ombygning og renovering.
  3. Dækning af underskud eller anden gæld.
  4. Støtte til enkeltpersoners underhold, herunder vouchers, gavekort og gaver.
  5. Udgifter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.
  6. Aktiviteter eller tilsvarende for personer uden lovligt ophold i Danmark.
  7. Projekter forankret i udlandet, i Grønland eller på Færøerne.
  8. Kommerciel virksomhed.

Udbetaling af tilskud

Rateudbetaling

§ 19

§ 19. Tilskud udbetales ratevis.

Anmodning om udbetaling og udbetalingskonto

§ 20

(Stk. 2)

§ 20. Udbetaling af tilskud igangsættes, når tilskudsmodtager har opfyldt vilkårene for udbetaling af tilskuddet, og Social- og Boligstyrelsen har modtaget en accept fra tilskudsmodtager om modtagelse af tilskuddet. Stk. 2. Tilskudsmodtagers accept om modtagelse af tilskuddet skal være modtaget i Social- og Boligstyrelsen i henhold til den frist, som er fastsat i tilsagnet om tilskud. Hvis accepten ikke er modtaget i Social- og Boligstyrelsen inden for fristen, kan Social- og Boligstyrelsen lade tilskuddet bortfalde, jf. § 41, stk. 1, nr. 1, jf. § 40, stk. 1, nr. 3.

§ 21

§ 21. Tilskud udbetales som acontoudbetaling på baggrund af indeværende års forventede overskud og udbytte fra spilselskaberne. Der forventes at ske efterregulering i efterfølgende år.

selskab

Ændringer i projektet

Overførsel af overskud

§ 22

§ 22. Tilskudsmodtager kan videreføre overskud til anvendelse inden for tilskudsmodtagers formål i det følgende regnskabsår, medmindre andet er besluttet i forbindelse med afgørelsen om ydelse af tilskud.

Overdragelse af tilskuddet

regnskab
§ 23

(Stk. 2)

§ 23. Tilskuddet kan ikke overdrages til en ny tilskudsmodtager, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Social- og Boligstyrelsen kan i særlige tilfælde og på baggrund af en skriftlig begrundet anmodning fra tilskudsmodtager overdrage tilskud til en ny tilskudsmodtager.

Regnskab og revision af tilskud fra delpuljen til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger

regnskab
§ 24

(Stk. 3)

§ 24. For driftstilskud, der ydes efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om udlodning af overskud fra lotteri, skal tilskudsmodtager senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb indsende følgende materiale til Social- og Boligstyrelsen:

  1. Revideret årsregnskab forsynet med en påtegning efter det for revisor gældende erklæringsparadigme for den uafhængige revisors påtegning, jf. Rigsrevisionens standarder for offentlig revision (SOR) 5, som findes på Rigsrevisionens hjemmeside.
  2. Genpart af revisionsberetningen. Stk. 2. Regnskabsåret er 12 på hinanden følgende måneder. Stk. 3. Kan tilskudsmodtager ikke nå at aflægge et revideret årsregnskab og revisionsberetningen inden 4 måneder efter regnskabsårets udløb, kan fristen i særlige tilfælde forlænges.
regnskab
§ 25

(Stk. 3)

§ 25. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af tilskudsmodtagers aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat. Tilskuddet skal indtægtsføres og være specificeret i årsregnskabet. Tilskuddets anvendelse skal fremgå særskilt i en note til årsregnskabet, specificeret på udgiftsposter. Stk. 2. Årsregnskabet skal underskrives af tilskudsmodtager. Er tilskudsmodtager en institution eller organisation, skal årsregnskabet underskrives af samtlige medlemmer af tilskudsmodtagers bestyrelse, forretningsudvalg eller et andet ledelsesorgan, der tegner tilskudsansvarlig. Stk. 3. Social- og Boligstyrelsen kan indkalde grunddokumentation, herunder bilag, for de afholdte udgifter.

regnskab
§ 26

(Stk. 5)

§ 26. Der skal udføres revision af institutionens årsregnskab. Revisionen skal udføres af en godkendt revisor efter lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven). Revisoren antages og afskediges af bestyrelsen for institutionen. Stk. 2. Bestyrelsen meddeler Social- og Boligstyrelsen, når der antages en ny revisor. Stk. 3. I tilfælde af revisorskift skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse årsagen til fratrædelsen. Social- og Boligstyrelsen kan indhente denne dokumentation fra institutionen. Stk. 4. Revisionen udføres efter aftale mellem institutionen og den godkendte revisor. Den godkendte revisor påser, at forudsætningerne for, at revisor kan acceptere og gennemføre opgaven, er opfyldt. Institutionen skal give revisor de oplysninger, som må anses at have betydning for revisors opgave. Stk. 5. Gennemførelsen af revisionen i overensstemmelse med denne bekendtgørelse er en betingelse for, at institutionen kan oppebære tilskud fra Social- og Boligstyrelsen. De vilkår for revisors opgave, der følger af denne bekendtgørelse, kan ikke tilsidesættes ved aftale mellem revisor og institutionen.

opsigelseregnskab
§ 27

(Stk. 2)

§ 27. Den godkendte revisors opgave omfatter årsregnskabet for institutionen, som hvert år udarbejdes af institutionens ledelse i henhold til kravene om årsregnskab i §§ 24 og 25. Stk. 2. Revisionen omfatter institutionens årsregnskab, medmindre andet fremgår af Social- og Boligstyrelsens tilsagn om tilskud.

regnskab
§ 28

§ 28. Revisionen udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision. Standarderne for offentlig revision præciserer de særlige krav til en revision af et årsregnskab, der følger af god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012). Dette indebærer, at revisor gennemfører juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner som led i opgaven .

regnskab
§ 29

(Stk. 2)

§ 29. Revisor skal udforme en erklæring om den udførte revision, der skal fremgå af årsregnskabet som en påtegning af det reviderede årsregnskab. Det skal fremgå af revisors påtegning, at opgaven udføres på grundlag af bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Revisor skal oplyse i påtegningen, at revisor har udført sin revision i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision (SOR).

regnskab
§ 30

(Stk. 3)

§ 30. Revisor skal udarbejde revisionsprotokollater el.lign., der skal indeholde de oplysninger, som revisor skriftligt kommunikerer til institutionens øverste ledelse som led i opgaven. Stk. 2. Revisionsprotokollatet el,lign. skal indeholde revisors rapportering af konklusionerne af alle juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner, som revisor gennemfører i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Protokollatet skal desuden indeholde revisors rotationsplan for temaer vedr. juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. Stk. 3. Revisor skal påse, at institutionen indsender en genpart af revisionsprotokollaterne e.l. til Social- og Boligstyrelsen sammen med det påtegnede årsregnskab.

regnskab
§ 31

(Stk. 2)

§ 31. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med tilskuddets forvaltning, påhviler det revisor straks at give institutionens ledelse meddelelse herom og at påse, at institutionen straks giver Social- og Boligstyrelsen meddelelse herom. I modsat fald er det revisors pligt at meddele Social- og Boligstyrelsen herom. Revisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen. Stk. 2. Det samme gælder, hvis

  1. fortsættelsen af driften er usikker af økonomiske eller andre årsager, eller
  2. revisor agter at fratræde opgaven, fordi forudsætningerne for gennemførelsen af en revision i overensstemmelse med gældende etiske og faglige krav og standarder ikke længere er til stede, og dette skyldes forhold hos institutionen.
regnskab

Regnskab og revision af tilskud fra delpuljen til landsdækkende hovedforeninger for en eller flere sjældne diagnoser eller sjældne handicap

regnskab
§ 32

(Stk. 3)

§ 32. For driftstilskud, der ydes efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om udlodning af overskud fra lotteri, skal tilskudsmodtager senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb indsende et årsregnskab, der er gennemgået og underskrevet af revisor, til Social- og Boligstyrelsen. Stk. 2. Regnskabsåret er 12 på hinanden følgende måneder. Stk. 3. Kan tilskudsmodtager ikke nå at aflægge et årsregnskab, der er gennemgået og underskrevet af revisor, inden 4 måneder efter regnskabsårets udløb, kan fristen i særlige tilfælde forlænges.

regnskab
§ 33

(Stk. 3)

§ 33. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af tilskudsmodtagers aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat. Tilskuddet skal indtægtsføres og være specificeret i årsregnskabet. Tilskuddets anvendelse skal fremgå særskilt i en note til årsregnskabet, specificeret på udgiftsposter. Stk. 2. Årsregnskabet skal underskrives af tilskudsmodtager. Er tilskudsmodtager en institution eller organisation, skal årsregnskabet underskrives af samtlige medlemmer af tilskudsmodtagers bestyrelse, forretningsudvalg eller et andet ledelsesorgan, der tegner tilskudsansvarlig. Stk. 3. Social- og Boligstyrelsen kan indkalde grunddokumentation, herunder bilag, for de afholdte udgifter.

regnskab
§ 34

(Stk. 3)

§ 34. Årsregnskabet for modtagere af tilskud på 100.000 kr. eller derunder skal være gennemgået og underskrevet af en af tilskudsmodtager valgt revisor, der skal være regnskabskyndig, men ikke behøver være registreret eller statsautoriseret. Den valgte revisor skal være uafhængig af tilskudsmodtagers virksomhed og må ikke have nogen personlig eller økonomisk interesse i revisionens udfald. Stk. 2. Den af tilskudsmodtager valgte revisor skal påse, at

  1. årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 33,
  2. tilskuddet er anvendt i tilskudsåret,
  3. tilskuddet er anvendt til formålet,
  4. tilskuddet er anvendt sparsommeligt og
  5. tilskuddet ikke er anvendt til kommerciel virksomhed. Stk. 3. Revisor skal ved note i eller beretning til regnskabet bekræfte, at regnskabet er gennemgået og forholdene i stk. 2 er påset.
regnskab
§ 35

§ 35. Den af tilskudsmodtager valgte revisor skal udforme en erklæring om den udførte revision, der skal fremgå af årsrapporten som en påtegning af det reviderede årsregnskab. Det skal fremgå af påtegningen, at opgaven udføres på grundlag af bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

regnskab
§ 36

§ 36. Årsregnskabet for modtagere af tilskud over 100.000 kr. skal revideres af en godkendt eller statsautoriseret revisor efter bestemmelserne i kapitel 10.

regnskab

Opbevaringstid for dokumentation

§ 37

§ 37. Tilskudsmodtager skal opbevare regnskabsmaterialet i mindst 5 år regnet fra udgangen af det kalenderår, hvor årsregnskabet afgives.

regnskab

Underretnings- og dokumentationspligt

§ 38

§ 38. Tilskudsmodtager skal straks underrette Social- og Boligstyrelsen skriftligt, hvis:

  1. Tilskudsmodtager bliver bekendt med forhold, der kan medføre suspension, bortfald eller tilbagebetaling af tilskud, jf. §§ 40-42.
  2. Tilskudsmodtager skifter revisor i løbet af projektperioden, og projektperioden overstiger 1 år.
§ 39

(Stk. 2)

§ 39. Social- og Boligstyrelsen kan pålægge tilskudsmodtager at dokumentere, at betingelserne for tilskud er opfyldt. Stk. 2. Tilskudsmodtager kan pålægges at indsende nærmere oplysninger om tilskudsmodtagers drift, herunder reviderede regnskaber, budgetter og revisionserklæringer m.v.

regnskab

Suspension, bortfald og tilbagebetaling af tilskud

§ 40

(Stk. 2)

§ 40. Social- og Boligstyrelsen kan beslutte, at udbetaling af tilskuddet suspenderes, hvis

  1. Social- og Boligstyrelsen bliver bekendt med forhold, som rejser tvivl om, hvorvidt tilskudsmodtager anvender tilskuddet i overensstemmelse med den godkendte indholdsmæssige og økonomiske ramme,
  2. tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for tilsagnet om tilskud,
  3. tilskudsmodtager ikke har indsendt relevante dokumenter i overensstemmelse med vilkårene for tilskuddet, eller Social- og Boligstyrelsen ikke kan godkende oplysningerne heri,
  4. en forfalden tilbagebetaling for et tilskud fra Social- og Boligstyrelsen ikke er indbetalt til Social- og Boligstyrelsen,
  5. tilskudsmodtager ophører,
  6. tilskudsmodtager begæres konkurs, træder i likvidation, standser sine betalinger, indleder forhandlinger om tvangsakkord, eller hvis der foretages udlæg eller arrest hos tilskudsmodtager, eller der ikke i henhold til tilsagnets vilkår indsendes grunddokumentation for afholdte udgifter,
  7. tilskudsmodtager ikke indsender det endelige regnskab senest 4 måneder efter tilskudsperiodens udløb (medmindre andet er fastsat i tilsagnet),
  8. tilskuddet ikke anvendes i overensstemmelse med vilkårene, eller
  9. forudsætningerne for tilskuddet i øvrigt er ændrede. Stk. 2. Udbetaling af tilskuddet genoptages, når Social- og Boligstyrelsen træffer beslutning herom.
regnskab
§ 41

§ 41. Social- og Boligstyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilskuddet bortfalder helt eller delvist, og at udbetalte tilskud skal tilbagebetales helt eller delvist, hvis

  1. udbetaling af tilskud er suspenderet, eller der er grundlag for at suspendere udbetaling af tilskuddet, jf. § 40, stk. 1, nr. 2-9,
  2. tilskuddet ikke anvendes i overensstemmelse med den godkendte indholdsmæssige og økonomiske ramme for tilskuddet, eller
  3. en forfalden tilbagebetaling for et tilskud fra Social- og Boligstyrelsen ikke er indbetalt til Social- og Boligstyrelsen senest 2 måneder efter forfaldsdagen.
§ 42

§ 42. Tilskud skal tilbagebetales, hvis

  1. der er sket helt eller delvist bortfald af tilskud i henhold til § 41, eller
  2. hele tilskuddet ikke er brugt, og det uforbrugte tilskud ikke kan overføres til næste periode.

Ikrafttræden m.v.

§ 43

(Stk. 2)

§ 43. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. marts 2026. Stk. 2. For tilskud, der ydes i medfør af denne bekendtgørelse, finder bekendtgørelse nr. 97 af 27. januar 2014 om regnskab og revision m.v. af regnskaber for modtagere af tilskud fra puljer under Social-, Børne- og Integrationsministeriets område ikke anvendelse.

Social- og Boligstyrelsen /Maria Berkowitz Wichmann / Karen Moritz Hansen/

regnskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2026
Ikrafttrædelsesdato
3. marts 2026