Bekendtgørelse om sædekorn

§ 1. Et parti korn af en art, der er nævnt i bilag 2, må kun handles som korn til såning efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Uanset stk. 1 gælder bekendtgørelsen ikke for følgende aktiviteter:

1. Levering af korn til officiel kontrol, afprøvning og undersøgelse.
2. Levering af korn til bearbejdning eller pakning, forudsat at modtageren ikke får ejendomsret til kornet.
3. Levering af sædekorn på visse betingelser til produktion af visse landbrugsråvarer til industrielt brug eller formering til samme formål, forudsat at modtageren ikke får ejendomsret til kornet eller høstproduktet. Leverandøren skal efter anmodning fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen fremsende en kopi af den indgåede kontrakt mellem leverandøren og tjenesteyderen, og kontrakten skal indeholde de standarder og betingelser, som det leverede korn skal opfylde.
4. Handel med korn til avl af planter til dekorationsformål.
5. Sædekorn som godtgøres at være bestemt til udførsel eller genudførsel til tredjelande, jf. dog § 44, stk. 1, nr. 3, og stk. 2. Stk. 3. Sædekorn, der er produceret i en stat, der ikke er medlemsstat af Den Europæiske Union, kan ligestilles med sædekorn produceret i en medlemsstat, hvis Rådet for den Europæiske Union har godkendt staten som ligestillet med en medlemsstat.

Definitioner

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Handel: Salg, besiddelse med henblik på salg, udbud til salg, og enhver overdragelse, levering eller overførsel med henblik på kommerciel udnyttelse af sædekorn til tredjepart mod vederlag eller uden.
2. Sædekorn: Planter af arter nævnt i bilag 2, som er bestemt til landbrugs- eller haveproduktion, men ikke til dekorationsformål.
3. Forædlermateriale: Korn af en forædlet sort, der benyttes til vedligeholdelse af sorten eller til avl af præ-basissædekorn.
4. Udlægsparti: Korn eller sædekorn, der benyttes til avl af sædekorn.
5. Generation: Et led i opformeringsrækkefølgen fra forædlermateriale til certificeret sædekorn af 2. generation.
6. Kategori: Betegnelsen for den enkelte generation: forædlermateriale, præ-basis, basis, certificeret sædekorn, certificeret sædekorn af 1. generation og 2. generation.
7. Forældrekomponenter: Linjer, der er fremstillet ved indavl, eller hybrider, og som bruges til produktion af hybridfrø.
8. Bestand: Et areal med avl af sædekorn.
9. Areal: En samling af marker med avl af sædekorn under ét produktionssted.
10. Moderparti: Partier på op til 120 tons, som opdeles i partier til certificering.
11. In situ-bevarelse: Bevarelse af genetisk materiale i dets naturlige omgivelser og, når det drejer sig om kulturplantearter, i det dyrkningsmiljø, hvor de har udviklet deres distinkte egenskaber.
12. Forseglingsmåned: Den måned, hvor partiet er påbegyndt prøvetaget, mærket og forseglet.
13. Bevaringssorter: In situ-bevarelse og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer gennem dyrkning og handel med landracer og sorter, der er naturligt tilpasset de lokale og regionale forhold og truet af genetisk erosion.
14. Oprindelsesregion: Den eller de regioner, hvor sorten historisk er blevet dyrket, og hvor den er naturligt tilpasset: Danmark er at betragte som en samlet region.
15. Genetisk erosion: Tab over tid af genetisk diversitet mellem og i populationer eller sorter af samme art eller reduktion af en arts genetiske basis som følge af menneskelige indgreb eller miljøændringer.
16. Bejdsning: Kemisk behandling af sædekorn.
17. Flyvehavre: Planter af Avena fatua L., A. sterilis L., og andre vildtvoksende etårige havrearter, der har løsningslag ved grunden af en eller flere kerner i småakset.
18. Landrace: Gruppe af populationer eller kloner af en planteart, der er naturligt tilpasset miljøforholdene i deres region.
19. Population: Bestande af planter, der a) stammer fra en given kombination af genotyper, og b) betragtes som enheder for så vidt angår deres egnethed til at blive reproduceret uforandret, når de er etableret i en given produktionsregion med specifikke agroklimatiske forhold.
20. Plantesundhedsforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF.

§ 3. En virksomhed med hjemsted i en medlemsstat af Den Europæiske Union, der producerer og udvejer sædekorn i Danmark eller fører sædekorn ind i Danmark med henblik på handel, skal være registreret i TystofteFonden. Stk. 2. Har virksomheden ikke hjemsted i en medlemsstat af Den Europæiske Union, skal virksomheden have en repræsentant i en medlemsstat af Den Europæiske Union. Stk. 3. Skifter en registreret virksomhed ejer, eller er virksomheden ikke længere registreringspligtig efter stk. 1, skal TystofteFonden underrettes skriftligt herom. Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke for virksomheder, der udelukkende køber mærket og forseglet sædekorn her i landet og videresælger det uden at bryde forseglingen.

§ 5. Udlægspartier til avl af sædekorn, der ønskes godkendt til certificering, skal være af en sort, der

1. er registreret på den danske sortsliste, jf. bekendtgørelse om registrering af sorter af planteformeringsmateriale på den nationale sortsliste,
2. er registreret på Den Europæiske Unions fælles sortsliste,
3. er anmeldt til registrering på den danske sortsliste, og registreret inden avlen anmeldes til endelig certificering, eller
4. er tilladt anvendt i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, forudsat at avlen skal udføres til denne stat. Stk. 2. Udlægspartiet skal være certificeret som præ-basissædekorn, basissædekorn eller, for andre arter end rug, som certificeret sædekorn 1. generation, jf. §§ 24-29. Stk. 3. Betingelserne i stk. 1 gælder ikke for sorter (forældrekomponenter og hybrider), der alene skal anvendes som komponenter i hybridsorter, medmindre den pågældende komponent skal markedsføres under komponentens eget sortsnavn. Stk. 4. Uanset stk. 2 kan et parti forædlermateriale anvendes som udlægsparti, hvis
5. partiet er anmeldt til TystofteFonden,
6. partiet er produceret på forædlerens eller dennes repræsentants ansvar,
7. der er indsendt en forædlererklæring til TystofteFonden, der dokumenterer nr. 2 i de tilfælde, hvor den producerende virksomhed er forskellig fra forædleren eller dennes repræsentant, og
8. partiets sortsegenskaber svarer til sortsbeskrivelsen. Stk. 5. Udlægspartiet skal opfylde betingelserne i § 19, stk. 1-2.

§ 9. Avlskontrollen foretages af personer, som Landbrugs- og Fiskeristyrelsen eller TystofteFonden har autoriseret som avlskontrollør efter bestemmelserne i bilag 4, del I. Autorisationen er gældende indtil den 31. december i det femte år fra autorisationsdatoen. Autorisationen kan fornys for 5 år ad gangen, hvis avlskontrolløren, inden autorisationen udløber, deltager på et af TystofteFondens årlige møder for autoriserede avlskontrollører, jf. bilag 4, del I, nr. 8, litra c. Stk. 2. Autoriserede avlskontrollører skal sende resultatet af avlskontrollen til TystofteFonden. Stk. 3. TystofteFonden foretager stikprøvevis avlskontrol af de kontrollerede arealer. Stk. 4. Kontrolskemaerne skal opbevares i virksomheden i 2 år.

§ 12. Prøvetagning af partier, der forventes anmeldt til certificering kan efter anmodning fra en registreret virksomhed udføres af

1. en virksomhed, der er udpeget af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen til officiel prøvetagning, jf. bekendtgørelse om udpegning af virksomheder til at udføre afprøvning, officiel avlskontrol og officiel prøvetagning af planteformeringsmateriale, eller
2. en person, der er autoriseret hertil af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen eller TystofteFonden efter bestemmelserne i bilag 4, del II, når prøvetagning foregår i en registreret virksomhed eller afdeling, der er er godkendt efter § 13. Stk. 2. Autorisation som prøvetager, jf. stk. 1, nr. 2, er gældende indtil den 31. december i det andet år fra autorisationsdatoen. Autorisationen kan fornys for 2 år ad gangen, hvis prøvetageren, inden autorisationen udløber, deltager på et efteruddannelseskursus, der er godkendt af TystofteFonden, jf. bilag 4, del II, nr. 6, litra d.

§ 13. Den registrerede virksomhed eller afdeling, hvor der ønskes udført autoriseret prøvetagning, jf. § 12, stk. 1, nr. 2, skal godkendes af TystofteFonden, før prøvetagning kan påbegyndes. Stk. 2. Virksomheden skal have et kvalitetsstyringssystem, der beskriver, hvorledes den autoriserede prøvetagning gennemføres i virksomheden. Herudover skal procedure for udtagning af prøver til kontrolanalyse jf. § 15, samt procedure for deltagelse i efteruddannelseskurser, jf. bilag 4, del II, nr. 6, litra d, være beskrevet i kvalitetsstyringssystemet. Virksomheden skal afholde intern audit årligt, hvor auditøren skal være en person uden for virksomheden eller en medarbejder fra virksomheden, der ikke er direkte involveret i prøvetagningsarbejde. Virksomhedens ledelse skal afholde en evaluering en gang om året. Stk. 3. Kvalitetsstyringssystemet skal godkendes af TystofteFonden. Stk. 4. Virksomheden skal sørge for, at partiet er let tilgængeligt og klart adskilt fra andre partier, at prøvetagning kan foregå i et egnet lokale, og at der til prøvetageren er et skab til rådighed, som kan låses. Stk. 5. Virksomheden eller afdelingen skal ved TystofteFondens auditbesøg have fulgt op på eventuelle afvigelser og andre anvisninger fra TystofteFonden. Stk. 6. Virksomheden eller afdelingen skal holde TystofteFonden informeret om alle forhold, der har betydning for gennemførelsen af prøvetagningen.

§ 14. Uanset § 12 kan prøvetagning ske med en automatisk prøvetager. Stk. 2. Ved prøvetagning med en automatisk prøvetager, skal installationen godkendes af TystofteFonden. Den automatiske prøvetager skal ved prøvetagningen kunne udtage prøver korrekt. Det er kun prøvetageren, der må have adgang til at indstille anlægget under produktionen. Den registrerede virksomhed skal udføre en årlig afprøvning og kontrol af den automatiske prøvetager og kunne forevise dokumentation for kontrollen. Hvis automatiske neddelere indgår i produktionsanlægget, skal disse også afprøves og kontrolleres årligt. Stk. 3. Hvis en automatisk prøvetager udskiftes eller flyttes skal godkendelsen af installationen fornyes.

§ 16. Den registrerede virksomhed skal foranledige, at der udføres officielle analyser af de udtagne prøver, jf. §§ 12 og 14. Virksomheden skal fremsende analyseresultatet til TystofteFonden snarest muligt. Stk. 2. Analyser efter stk. 1, kan foretages

1. af et frøanalyselaboratorium, der er autoriseret hertil af TystofteFonden eller Landbrugs- og Fiskeristyrelsen efter bestemmelserne i bilag 4, del III,
2. som en officiel undersøgelse i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union, eller
3. som en undersøgelse udført under officiel kontrol i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union.

§ 17. Et parti, der anmeldes til certificering jf. § 20, samt blandinger, jf. § 45, skal forefindes i forseglede enheder, der er mærket med en officiel mærkeseddel efter bestemmelserne i bilag 6. Stk. 2. Forsegling og mærkning skal være foretaget af prøvetageren eller under dennes tilsyn, og således at forseglingen ødelægges ved åbning og ikke kan anvendes igen. Stk. 3. Skal forseglingen brydes, og skal partiet genforsegles, skal det ske under prøvetagerens tilsyn. Stk. 4. Uanset stk. 1 kan partier af korn udleveres i løs vægt direkte til den endelige forbruger her i landet efter § 40, stk. 2, hvis det er mærket med oplysningerne i bilag 6, del I, afsnit A. Oplysningerne skal meddeles forbrugeren i et særligt følgedokument. Stk. 5. Sker prøvetagning af partiet i forbindelse med indlægning af partiet i en silo eller anden lagerbeholder, eller indeholder siloen eller beholderen et restparti efter afsluttet udlevering, skal prøvetageren forsegle siloen eller beholderen efter afsluttet prøvetagning eller udlevering.

§ 19. Den registrerede virksomhed skal foranledige, at en prøve, der er udtaget af partiet efter §§ 12-15, kontroldyrkes med henblik på konstatering af, at partiet overholder normerne i bilag 3, del II, afsnit A, nr. 5, og bilag 5, del V og VII, for sortsægthed og indhold af anden sort. Stk. 2. Kontroldyrkning kan foretages af en virksomhed, der er udpeget hertil af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, jf. bekendtgørelse om udpegning af virksomheder til at udføre afprøvning, officiel avlskontrol og officiel prøvetagning af planteformeringsmateriale, eller af myndigheden i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller medlemsstat af det Europæiske Økonomiske Samarbejde. Stk. 3. Kontroldyrkning skal udføres i overensstemmelse med gældende internationale regler. Stk. 4. Resultatet af kontroldyrkningen skal indsendes til Plantenyhedsnævnet senest den 15. august i det år resultatet foreligger og indeholde oplysningerne i bilag 7. Stk. 5. Uanset stk. 1 skal der kun ske kontroldyrkning af stikprøvevis udvalgte partier af sædekorn af 2. generation af andre arter end alm. rug, majs og kanariegræs, og af certificeret sædekorn af alm. rug, majs, kanariegræs og hybrider af andre arter af sædekorn. Dette gælder også for partier af sædekorn af 1. generation af andre arter end alm. rug, majs og kanariegræs, der skal handles i udlandet, jf. § 22, stk. 2. Minimum stikprøveprocenter fremgår af bilag 8. Den registrerede virksomhed skal have en skriftlig procedure for udvælgelse af partier til stikprøvekontrol.

§ 20. Et parti fra et areal, der ved avlskontrollen, jf. § 7, har vist at overholde normerne i bilag 3, jf. § 8, skal anmeldes til Plantenyhedsnævnet til certificering. Stk. 2. Et parti, der er avlet i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union, kan anmeldes til Plantenyhedsnævnet til certificering, hvis det stammer direkte fra

1. præ-basissædekorn, basissædekorn eller certificeret sædekorn 1. generation, der er certificeret i en medlemsstat af Den Europæiske Union eller i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, men hvis produktion er godkendt som ligestillet med produktionen af sædekorn i en medlemsstat, eller
2. en krydsning af basissædekorn, der er certificeret i en medlemsstat, og basissædekorn, der er certificeret i en ligestillet stat (hybridsorter). Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for et parti, der er avlet i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, hvis
3. betingelserne i § 44, stk. 3, 4 og 6, er overholdt,
4. den pågældende stats produktion af sædekorn er godkendt som ligestillet med produktion af sædekorn i en medlemsstat,
5. avlsstaten har konstateret officielt, at partiet overholder avlsnormerne i OECD-reglerne, og
6. partiet er mærket som ikke endeligt certificeret sædekorn efter OECD-reglerne. Stk. 4. Anmeldelsen skal indsendes skriftligt til Plantenyhedsnævnet og kan kun indsendes af en registreret virksomhed. Anmeldelsen skal angive, i hvilken kategori partiet ønskes certificeret, jf. §§ 24-29, hvilke avlspartier eller certificerede partier, der indgår i det anmeldte parti, og med hvilke mængder. Stk. 5. Avl, der anmeldes til certificering efter stk. 2, skal, i det land, hvor sædekornet er avlet, være mærket efter bestemmelserne i bilag 6, del II, afsnit A, og være ledsaget af et officielt følgedokument fra samme land, der indeholder de oplysninger, der er anført i bilag 6, del II, afsnit B.

§ 22. Plantenyhedsnævnet certificerer partier af alm. byg, alm. havre, nøgen havre, purhavre, alm. hvede, alm. rug, triticale, spelt eller durumhvede, der overholder EU-kvalitetsnormerne og de højere danske kvalitetsnormer i bilag 5, og partier af alm. kanariegræs eller majs, der overholder EU-kvalitetsnormerne i bilag 5. Stk. 2. Plantenyhedsnævnet certificerer et parti alm. byg, alm. havre, nøgen havre, purhavre, alm. hvede, alm. rug eller triticale, der overholder EU-kvalitetsnormerne i bilag 5. Partierne må ikke handles her i landet. Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan Plantenyhedsnævnet certificere et parti som præ-basissæd eller basissæd, selv om det ikke overholder normerne i bilag 5, del II, for spireevne, jf. dog § 41.

§ 23. For moderpartier af certificeret alm. rug og hybrider af alm. byg, alm. havre, alm. hvede, triticale, spelt og durum hvede, samt certificeret sædekorn 2. generation af alm. byg, alm. havre, alm. hvede, triticale, spelt og durum hvede, på en samlet størrelse, der ikke overstiger 120 tons med mere end 5 pct., kan analyseraten for overholdelse af kvalitetsnormerne i bilag 5 reduceres til en enkelt analyse, såfremt den registrerede virksomhed har sikret sig, at moderpartiet overholder EU-kvalitetsnormerne i bilag 5. Stk. 2. Moderpartiet skal opdeles i partier til certificering, der

1. ikke overstiger 30 tons, jf. § 11, stk. 1,
2. prøvetages efter §§ 12-14, og
3. mærkes efter bestemmelserne i bilag 6, del I, afsnit A. Stk. 3. Hvis analyseresultatet viser, at normerne i bilag 5 ikke er overholdt, skal de udtagne prøver fra de øvrige partier analyseres. Stk. 4. De udtagne prøver skal opbevares af den registrerede virksomhed i mindst 1 år til brug for kontrol. Stk. 5. TystofteFonden kan give tilladelse til produktionsmetoden på basis af en skriftlig ansøgning til TystofteFonden. Stk. 6. Virksomheden skal have en procedure for produktion af moderpartier. Proceduren skal omhandle prøvetagning af moderpartier, sikring af sporbarhed mellem moderparti og de certificerede partier samt opbevaring af analyseresultater. Stk. 7. Moderpartiet skal indberettes til TystofteFonden med oplysning om indgående avl og mængde. Stk. 8. De producerede partier i stk. 2 skal anmeldes til certificering til TystofteFonden.

§ 30. Bestande af sædekorn, der ønskes certificeret, skal være praktisk taget fri for skadegørere, som reducerer sædekornets anvendelighed og kvalitet. Stk. 2. Bestanden skal også opfylde kravene vedrørende EU-karantæneskadegørere, beskyttet zone-karantæneskadegørere og regulerede ikke-karantæneskadegørere, som er fastsat i gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til plantesundhedsforordningen, samt de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til samme forordnings artikel 30, stk. 1.

§ 31. Partier af sædekorn skal være praktisk taget frit for skadegørere, som reducerer sædekornets anvendelighed og kvalitet. Stk. 2. Partier af sædekorn skal også opfylde kravene vedrørende EU-karantæneskadegørere, beskyttet zone-karantæneskadegørere og regulerede ikke-karantæneskadegørere, som er fastsat i gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til plantesundhedsforordningen, samt de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til samme forordnings artikel 30, stk. 1. Stk. 3. Forekomsten af svampelegemer på sædekorn og de respektive kategorier må ikke overstige de niveauer, som fremgår af bilag 5, del VI.

§ 32. Plantenyhedsnævnet kan efter skriftlig ansøgning certificere et parti efter de regler for certificering af sædekorn, der handles internationalt, der er fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), hvis partiet skal udføres til en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union. Stk. 2. Plantenyhedsnævnet certificerer partier af sædekorn, jf. stk. 1, der overholder reglerne i §§ 3-16, §§ 20-29, §§ 33, § 36, stk. 1, § 60 og bilag 2-5, med undtagelse af kvalitetsnormerne i bilag 5. Stk. 3. Partierne skal mærkes i overensstemmelse med kravene i bilag 6, del I, afsnit F.

§ 34. Uanset § 33, kan Plantenyhedsnævnet tillade, at et parti, der er anmeldt til certificering, handles som sædekorn, før resultatet af undersøgelsen for spireevne foreligger, hvis

1. handel kun sker til første led i handelskæden,
2. der foreligger et foreløbigt analysebevis, der viser, at normen for spireevne i bilag 5 er opfyldt,
3. den registrerede virksomhed har meddelt Plantenyhedsnævnet køberens navn, og
4. den registrerede virksomhed ved en tillægsmærkning har anført oplysningerne i bilag 6, del I, afsnit C.

§ 35. Uanset § 33, må et parti, der er anmeldt til certificering, handles som sædekorn til forbrug her i landet, før resultatet af undersøgelsen efter § 10, foreligger, hvis den registrerede virksomhed

1. har sikret sig, at partiet mindst overholder EU-kvalitetsnormerne og den danske norm for vandindhold i bilag 5, og
2. ved tilmelding til Erstatningsordningen for Sædekorn har forpligtet sig til at betale erstatning til den endelige køber, hvis resultatet viser, at partiet ikke overholdt de danske kvalitetsnormer i bilag 5.

§ 36. Uanset § 33, må et parti handles, før resultatet af kontroldyrkningen foreligger. Godkendes partiet ikke ved kontroldyrkningen, må eventuelle restpartier ikke handles som sædekorn. Stk. 2. Certificeres et parti ikke, skal virksomheden annullere partiet ved at alle mærkesedler fjernes fra partiet og overgives til prøvetageren, og virksomheden skal tilbagekalde eventuelle restpartier. Sække med fortrykt mærkeseddel skal tømmes, eller mærkesedlen skal gøres ulæselig under prøvetagerens kontrol.

§ 37. Uanset § 33, må et parti bestemt til anvendelse som sædekorn handles ucertificeret

1. til en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller
2. som råvare til en registreret virksomhed her i landet, forudsat at der er sikkerhed for sædekornets identitet. Stk. 2. Uanset § 33, må et parti fra et areal, der er godkendt ved avlskontrol, handles som ikke endeligt certificeret sædekorn til en medlemsstat af Den Europæiske Union med henblik på endelig certificering i denne stat. § 19, stk. 1 og 2, gælder tilsvarende. Partiet skal være mærket med oplysningerne i bilag 6, del II, afsnit A, og skal være ledsaget af et officielt dokument, der indeholder oplysningerne i bilag 6, del II, afsnit B. Partiet skal anmeldes til TystofteFonden.

§ 38. Uanset § 33, må et parti bestemt til anvendelse som sædekorn handles ucertificeret i små mængder til forsøg, videnskabelige formål og forædling. Stk. 2. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan tillade handel efter stk. 1 af korn af en genetisk modificeret sort, hvis der på grundlag af en officiel miljørisikovurdering er truffet alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at undgå skadelige indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet. Stk. 3. Sædekorn, der handles efter stk. 1, skal være mærket med oplysningerne i bilag 6, del III.

§ 43. Et certificeret parti samt blandinger, jf. § 45, må kun handles gyldigt i Danmark inden for den sæson (1. juli-30. juni), hvor det certificerede parti er prøvetaget første gang med henblik på at undersøge, om normen for spireevne i bilag 5 er overholdt. Stk. 2. Et parti vinterbyg, vinterhvede, vintertriticale eller vinterrug, der først prøvetages og forsegles i perioden 1. maj-30. juni, må handles indtil den 1. december samme år. Stk. 3. En registreret virksomhed kan efter gyldighedsperiodens udløb anmode om at gyldigheden forlænges for en ny periode, jf. stk. 4, hvis en undersøgelse af en ny prøve af partiet eller blandingen viser, at normen for spireevne i bilag 5, del II, fortsat er overholdt. Gyldigheden kan dog ikke forlænges for partier af vinterbyg, vinterhvede, vintertriticale eller vinterrug, der først er forseglet i perioden 1. maj-30. juni. Stk. 4. Gyldigheden forlænges for en ny sæson, hvis prøven, jf. stk. 3, er udtaget i den nye sæson. Hvis prøven af et parti vinterbyg, vinterhvede, vintertriticale eller vinterrug, der ikke er omfattet af stk. 2, udtages i perioden 1. maj-30. juni, kan gyldigheden kun forlænges til den 1. december samme år. Gyldigheden kan ikke forlænges yderligere. Stk. 5. Viser en fornyet undersøgelse af et parti præ-basissæd eller basissæd, at partiet ikke længere overholder normen for spireevne i bilag 5, del II, nr. 2, gælder § 22, stk. 3, tilsvarende. Stk. 6. En registreret virksomhed kan efter gyldighedsperiodens udløb forlænge gyldighedsperioden ved at blande restpartier, herunder blandinger, jf. § 45, efter retningslinjerne i bilag 10, og virksomheden kan anmelde det blandede parti til certificering efter reglerne i §§ 10-29. Gyldighedsperioden for det blandede parti kan ikke forlænges, og et eventuelt restparti heraf må ikke handles som sædekorn. Stk. 7. Partier af sædekorn, der har fået forlænget gyldigheden, jf. stk. 3 og stk. 4, 2. pkt., og blandede restpartier, jf. stk. 6, der handles, skal være mærket med oplysningerne i bilag 6, del I, afsnit B.

§ 44. Et parti, der er produceret i en anden medlemsstat, eller produceret i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, kan handles, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Sorten er registreret på den danske sortsliste eller på Den Europæiske Unions fælles sortsliste, og partiet skal være certificeret a) i en medlemsstat af Den Europæiske Union, eller b) i en stat, hvis produktion af sædekorn ved beslutning af Rådet for Den Europæiske Union er godkendt som ligestillet med produktion af sædekorn i en medlemsstat.
2. Hvis partiet er produceret i en ligestillet stat, skal det a) være mærket efter OECD-reglerne, og være ledsaget af et officielt følgedokument, der indeholder oplysningerne nævnt i bilag 6, del V, b) være ledsaget af et originalt ISTA-analysebevis eller, for sædekorn fra USA og Canada, et officielt AOSA-analysebevis eller en kopi af analysebeviset, c) på hver pakning være forsynet med en officiel erklæring om, at partiet opfylder EU-reglerne og -standarderne, d) hvis partiet er kemisk behandlet, oplyses på den officielle mærkeseddel eller ved anden mærkning, samt indeni eller udenpå pakningen, og e) hvis partiet er genetisk modificeret, oplyses på alle mærkater og dokumenter, der vedrører partiet.
3. Partiet skal være ledsaget af en officiel erklæring om, at a) det er høstet på et areal, der ved avlskontrol er fundet fri for forekomst af flyvehavre, og at en prøve på mindst et kg af partiet er undersøgt og fundet fri for flyvehavrekerner, eller b) en prøve på tre kg af partiet er undersøgt officielt i afsenderlandet eller af et andet frøanalyselaboratorium, jf. § 16, og er fundet fri for flyvehavrekerner. Stk. 2. Indføres partiet til videre fremavl gælder § 7 og § 19, stk. 1-2, tilsvarende. Stk. 3. Et parti ikke endeligt certificeret sædekorn, der er produceret i en anden medlemsstat, eller produceret i en ligestillet stat, kan føres ind i landet med henblik på certificering, hvis følgende betingelser er opfyldt:
4. Sorten er registreret på den danske sortsliste eller på Den Europæiske Unions fælles sortsliste.
5. Hvis partiet er produceret i en anden medlemsstat skal det være mærket med oplysningerne nævnt i bilag 6, del II.
6. Hvis partiet er produceret i en ligestillet stat skal det være mærket efter OECD-reglerne og være ledsaget af et officielt følgedokument, der indeholder oplysningerne nævnt i bilag 6, del V. Stk. 4. Anmeldelse af et parti produceret i en stat, hvis produktion af sædekorn ved beslutning af Rådet for den Europæiske Union er godkendt som ligestillet med produktion af sædekorn i en medlemsstat, og partier af sorter (forældrekomponenter og hybrider), der alene skal anvendes som komponenter i hybridsorter, skal være ledsaget af partiets originale mærkeseddel eller en kopi heraf. Stk. 5. Et parti med en samlet vægt på over 100 kg med oprindelse i en medlemsstat af Den Europæiske Union, der føres ind i landet med henblik på handel, skal anmeldes til TystofteFonden ledsaget af dokumentation for, at bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, er overholdt.

§ 45. Certificerede partier samt partier omfattet af § 35, af forskellige sorter af samme art må efter TystofteFondens godkendelse blandes og handles som sortsblandinger. Stk. 2. Sortsblandinger skal indeholde tre eller fire sorter, der vægtmæssigt skal udgøre samme andel af blandingen, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. TystofteFonden kan efter en konkret vurdering tillade, at sortsblandinger godkendes til handel i et andet vægtmæssigt blandingsforhold end nævnt i stk. 2, såfremt videnskabelige eller tekniske erfaringer godtgør, at en anden sammensætning er særligt egnet til at begrænse udbredelsen af visse skadegørere. Stk. 4. Sortsblandinger af hybridrug og konventionel rug skal indeholde mindst 90 pct. af en hybridsort. Stk. 5. Blandinger jf. stk. 2 og 3 må kun handles i den sæson, de er godkendt til.

§ 46. TystofteFonden godkender en blanding, hvis videnskabelige eller tekniske erfaringer har godtgjort, at blandingen er særligt egnet til at begrænse udbredelsen af visse skadegørere. Stk. 2. Blandinger skal desuden opfylde følgende dyrkningsegenskaber for at blive godkendt:

1. De anvendte sorter i en blanding skal hver især have et forholdstal for kerneudbytte på mindst 95 i gennemsnit af de seneste 5 års landsundersøgelser. For nye sorter med færre forsøgsår skal det gennemsnitlige forholdstal være 97.
2. Der må højst være fem dages forskel i skridningstidspunkt for de anvendte sorter.
3. Der må højst være 15 cm forskel i strålængde på de anvendte sorter af vårsæd.
4. Der må højst være 20 cm forskel i strålængde på de anvendte sorter af vintersæd. Stk. 3. For sæsonen 2024/2025 må der maksimalt være følgende værdi for sygdomstryk, angivet i pct.:
5. For vinterbyg: a) Meldug: 13,6. b) Bygrust: 8,0. c) Skoldplet: 10,0.
6. For vinterhvede: a) Meldug: 7,2. b) Gulrust: 1,4. c) Brunrust: 11,4. d) Septoria: 6,0.
7. For vårbyg: a) Meldug: 0,2. b) Bygrust: 14,6. c) Skoldplet: 1,5. d) Bladplet: 0,9. Stk. 4. For sæsonen 2025/2026 må der maksimalt være følgende værdi for sygdomstryk, angivet i pct.:
8. Vinterbyg: a) Meldug: 2,5. b) Bygrust: 10,0. c) Skoldplet: 6,5. d) Septoria: 11,3.
9. Vinterhvede: a) Meldug: 6,7. b) Gulrust: 0,1. c) Brunrust: 13,9. d) Septoria: 11,0.
10. Vårbyg: a) Meldug: 0,1. b) Bygrust: 15,0. c) Skoldplet: 3,5. d) Bladplet: 0,5. Stk. 5. For sæsonen 2026/2027 må der maksimalt være følgende værdi for sygdomstryk, angivet i pct.:
11. Vinterbyg: a) Meldug: 1.7. b) Bygrust: 3.6. c) Skoldplet: 4.1. d) Bladplet: 1.4.
12. Vinterhvede: a) Meldug: 4.1. b) Gulrust: 0.9. c) Brunrust: 8.0. d) Septoria: 7.7. Stk. 6. TystofteFonden kan i særlige, begrundede tilfælde godkende blandinger, der ikke overholder kriterierne i stk. 2 -5, ud fra en konkret, faglig vurdering.

§ 51. Produktion og handel med bevaringssorter må kun finde sted i oprindelsesregionen, hvis sorten er registreret som »bevaringssort« på den danske sortsliste, jf. bekendtgørelse om registrering af sorter af planteformeringsmateriale på den nationale sortsliste. Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 1, 3-4 og 30-31, finder tilsvarende anvendelse for bevaringssorter. Stk. 3. Hvis produktion af en bevaringssort, som følge af et specifikt dyrkningsmæssigt problem, ikke kan finde sted her i landet, kan Landbrugs- og Fiskeristyrelsen godkende supplerende regioner til produktion af korn. Bevaringssorter produceret i sådanne supplerende regioner kan dog udelukkende anvendes i oprindelsesregionen.

§ 52. De registrerede virksomheder, der producerer bevaringssorter, skal inden begyndelsen af hver produktionssæson indberette oplysninger om størrelsen og beliggenheden af produktionsarealet, samt den mængde korn, der forventes at kunne blive bragt i handel, til TystofteFonden. Indberetningen skal indgives senest 1. januar for vårafgrøder og senest 1. juli for vinterafgrøder. Stk. 2. TystofteFonden meddeler på grundlag af de i stk. 1 anførte indberetninger den mængde udsæd af bevaringssorten, virksomheden må bringe i handel i den efterfølgende sæson. Den samlede mængde udsæd, der bringes i handel, må ikke overstige det i bilag 11, del I, anførte.

§ 53. Et parti af en bevaringssort må handles som »bevaringssort« uden forudgående officiel certificering. Stk. 2. Partiet skal overholde EU-kvalitetsnormerne, som nævnt i bilag 5, del I-IV og del VI, til certificering af »certificeret sædekorn 1. generation« for rug, og af »certificeret sædekorn 2. generation« for andre arter end rug, samt normerne vedrørende flyvehavre, gold havre og gold hejre. Partiet skal være tilstrækkelig ensartet, og partiets vægt må ikke overstige vægtgrænsen i § 11 med mere end 5 pct. Stk. 3. Partiet skal være tilstrækkeligt sortsrent.

§ 55. Den registrerede virksomhed skal foranledige, at der udtages en prøve af partiet til undersøgelse af, om partiet overholder EU-kvalitetsnormerne, jf. § 48, stk. 2. Den registrerede virksomhed kan anmode en virksomhed, der er udpeget hertil, jf. bekendtgørelse om udpegning af virksomheder til at udføre afprøvning, officiel avlskontrol og officiel prøvetagning af planteformeringsmateriale, om at udtage prøven. Stk. 2. Prøvetagning skal udføres efter gældende internationale regler og i overensstemmelse med de instrukser og vejledninger, som findes på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside. Stk. 3. Prøven skal opbevares i mindst to år til brug for eventuel kontrol.

§ 62. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan efter skriftlig ansøgning tillade salg af et parti basissædekorn eller certificeret sædekorn, der tilhører en kategori, der er undergivet mindre strenge krav, eller med en sort der ikke er registreret på den danske sortsliste eller Den Europæiske Unions fælles sortsliste, hvis det er nødvendigt for at overvinde forbigående vanskeligheder med forsyningen med sædekorn. Stk. 2. Det er en betingelse for tilladelse, at EU-Kommissionen har udstedt en særskilt retsakt om muligheden for at give tilladelse. Stk. 3. Partier, der handles i henhold til en tilladelse efter stk. 1, skal mærkes i overensstemmelse med kravene i bilag 6. Når der er tale om en sort, der ikke er registreret på den danske eller Den Europæiske Unions fælles sortsliste, skal den officielle mærkeseddel være brun. Mærkesedlen og leverandøretiketten skal altid angive, at der er tale om sædekorn af en kategori, der opfylder mindre strenge krav.

§ 65. Vedtages bøden inden den frist, der er angivet i bødeforelægget, bortfalder videre strafforfølgning. Vedtagelsen af et bødeforelæg har samme virkning som en dom. Fristen kan efter anmodning forlænges af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Stk. 2. Vedtagelse sker ved returnering af bødeforelægget til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i underskrevet stand eller ved betaling af bøden. Stk. 3. Betaling af bøden kan ske ved at indbetale beløbet på det kontonummer, der oplyses i bødeforelægget. Stk. 4. Vedtagelse af bøden er ikke betinget af betaling.

Tilbagekaldelse af autorisation

§ 66. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan tilbagekalde en autorisation, givet af TystofteFonden i medfør af bilag 4, del I-III jf. § 9, stk. 1, § 12, stk. 2, § 13 og § 16, stk. 2, hvis det konstateres, at

1. en eller flere af de betingelser, der fremgår af bilag 4, del I-III, samt § 13, stk. 2-4, ikke er opfyldt, eller
2. den autoriserede virksomhed trods påkrav herom har undladt at betale skyldige gebyrer, jf. bekendtgørelse om betaling for opgaver forbundet med sortslisteoptagelse, plantenyhedsbeskyttelse og certificering af planteformeringsmateriale.

§ 67. Afgørelser efter § 66 kan af den autoriserede virksomhed forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Landbrugs- og Fiskeristyrelsen inden 4 uger efter, at tilbagekaldelsen er meddelt virksomheden. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen anlægger sag mod virksomheden i den borgerlige retsplejes former. Stk. 2. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning. Retten kan dog bestemme, at den pågældende virksomhed under sagens behandling må udøve virksomhed på nærmere angivne vilkår.

§ 68. Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. marts 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1224 af 20. oktober 2025 om sædekorn ophæves. Stk. 3. Godkendelser, tilladelser og autorisationer, der er givet af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen før den 1. januar 2017 efter bekendtgørelse nr. 453 af 24. maj 2016 eller tidligere bekendtgørelser, sidestilles med godkendelser, tilladelser og autorisationer, der er givet af TystofteFonden efter den 1. januar 2017.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri /Kenneth Vang Joensen / Kristine Riskær/

Bilagsfortegnelse

Bilag 1 Bilagsfortegnelse Bilag 2 Arter omfattet af bekendtgørelsen og mindstevægt af prøver Bilag 3 Avlsnormer Bilag 4 Autorisation Bilag 5 Kvalitetsnormer Bilag 6 Mærkning Bilag 7 Betingelser for resultat af kontroldyrkning i udlandet Bilag 8 Minimum stikprøveprocenter ved kontroldyrkning af sidste generation Bilag 9 Handel med sorter, der er under afprøvning for registrering på sortsliste Bilag 10 Certificering af restpartier Bilag 11 Særligt om bevaringssorter

Bilag 2 Arter omfattet af bekendtgørelsen

Botaniske navne er anført i kursiv Dansk navn Mindste vægt af prøve, der udtages af et parti (gram) 1) Avena nuda L. Nøgen havre 2.000 2) Avena sativa L. (herunder A. byzantina K. Koch) Alm. Havre 2.000 3) Avena strigosa Schreb. Purhavre 2.000 4) Hordeum vulgare L. Alm. Byg 1.000 5) Secale cereale L. Alm. Rug, herunder hybridrug 1.000 6) Triticum aestivum L. subsp. aestivum Alm. Hvede 1.000 7) Triticum aestivum L. subsp. spelta (L.) Thell. Spelt 1.000 8) Triticum turgidum L. subsp. durum (Desf .) van Slageren Durumhvede 1.000 9) Phalaris canariensis L. Alm. Kanariegræs 400 10) Zea mays L. Majs, med undtagelse af perlemajs (popcorn) og almindelig sukkermajs. 250 for basissæd af indavlede linjer 1.000 for basissæd af andre end indavlede linjer, certificeret sædekorn 11) X Triticosecale Wittm. Ex A. Camus Triticale (hybrider, der er fremkommet ved en krydsning af en Triticum art med en Secale art) 1.000

Bilag 3 Avlsnormer

I. Bestemmelser om avlsejendomme, arealer, markbestand og avlens gennemførelse A. Forfrugt Den bestand, der tidligere har været dyrket på marken, må ikke have været uforenelig med dyrkningen af sædekorn af den pågældende art og sort, og marken skal i tilstrækkelig grad være fri for selvsåede planter fra tidligere dyrkning. Art eller sortsgruppe Høstkategori Krav til forfrugt Alm. rug og triticale, dog ikke hybrider Alle Må ikke være anden sort af samme art Alm. hvede, durumhvede og spelt, dog ikke hybrider Alle Må ikke være anden sort af alm. hvede, durumhvede eller spelt Alm. havre, nøgen havre og purhavre, dog ikke hybrider Alle Må ikke være anden sort af alm. havre, nøgen havre eller purhavre Hybrider af alm. rug, alm. byg og triticale Alle Må ikke være samme art Hybrider af alm. hvede, durumhvede og spelt Alle Må ikke være alm. hvede, durumhvede eller spelt Hybrider af alm. havre, nøgen havre og purhavre Alle Må ikke være anden sort af alm. havre, nøgen havre eller purhavre Vårbyg Præ-basis, basis, certificeret sædekorn 1. generation Må ikke være anden sort af samme art 1) Vinterbyg Præ-basis, basis, certificeret sædekorn 1. generation Må ikke være anden sort af samme art 2) Vårbyg Certificeret sædekorn 2. generation Må ikke være vinterbyg Vinterbyg Certificeret sædekorn 2. generation Må ikke være anden sort af vinterbyg 1) Er høstkategorien basissæd eller certificeret sædekorn 1. generation, og er forfrugten en anden sort af vårbyg, kan avlen godkendes til certificering som certificeret sædekorn 2. generation, hvis den registrerede virksomhed er indforstået hermed. 2) Er høstkategorien basissæd eller certificeret sædekorn 1. generation, og er forfrugten vårbyg, kan avlen godkendes til certificering som certificeret sædekorn 2. generation, hvis den registrerede virksomhed er indforstået hermed. Vinterhvede og vårhvede henregnes til samme art; tilsvarende gælder for vinterbyg og vårbyg, samt vintertriticale og vårtriticale. OECD-certificering: Der må ikke have været dyrket korn af samme art på arealet i de foregående to år, medmindre det var af samme sort og samme kategori. B. Afstandsisolering Bestanden skal opfylde følgende normer med hensyn til afstand til nærmest liggende pollenkilder, der kan resultere i uønsket fremmedbestøvning: 1) Ved avl af alm. rug og fremmedbestøvede sorter af triticale, dog ikke hybrider, skal afstanden til andre arealer med alm. rug, der ikke er tilsået med certificeret alm. rug af samme sort, mindst være a) 300 m ved avl af præ-basissæd og basissæd, og b) 250 m ved avl af certificeret sædekorn. 2) Ved avl af hybridrug skal afstanden til nærmeste pollenkilde, der kan føre til en uønsket fremmed bestøvning, mindst være a) 1000 m ved avl af basissæd, når der anvendes hanlig sterilitet, b) 600 m ved avl af basissæd, når der ikke anvendes hanlig sterilitet, og c) 500 m ved avl af certificeret sædekorn, hvor også arealer tilsået med certificeret sædekorn af samme sort betragtes som en uønsket pollenkilde. 3) Ved avl af triticale af selvbestøvende sorter, dog ikke hybrider, skal afstanden til andre arealer med triticale, der ikke er tilsået med certificeret sædekorn af samme sort, mindst være a) 50 m ved avl af præ-basissæd og basissæd, og b) 20 m ved avl af certificeret sædekorn. 4) Ved avl af alm. byg, alm. havre, nøgen havre, purhavre, alm. hvede, spelt og durumhvede, dog ikke hybrider, er der ingen afstandskrav, men støder fremavlsarealet op til andre arealer med korn, skal skellet være klart markeret (hegn, dige, afstand tilvejebragt ved lukning af såtragte el.lign.). 5) Ved avl af certificeret sædekorn af hybridsorter af alm. havre, nøgen havre, purhavre og selvbestøvende sorter af triticale samt bestande til produktion af certificeret sædekorn af hybridsorter af alm. byg, alm. hvede, durumhvede og spelt, ved hjælp af anden teknik end cytoplasmisk hanlig sterilitet (CMS), skal følgende norm med hensyn til afstande til nærmest liggende marker, hvorfra pollen eventuelt kan forårsage uønsket fremmedbestøvning, overholdes: a) Afstanden skal for hunkomponenter være mindst 25 m fra alle andre sorter af samme art bortset fra en bestand af hankomponenten. 6) Ved avl af basissædekorn og certificeret sædekorn ved hjælp af cytoplasmisk hanlig sterilitet (CMS) skal følgende normer med hensyn til afstande til nærmest liggende marker, hvorfra pollen eventuelt kan forårsage uønsket fremmedbestøvning overholdes: a) 100 m ved avl af basissædekorn. b) 50 m ved avl af certificeret sædekorn. 7) Uanset nr. 6 skal følgende normer med hensyn til afstande til nærmest liggende marker, der kan resultere i uønsket fremmedbestøvning, overholdes ved avl af certificeret sædekorn af hybridsorter af alm. hvede, durumhvede og spelt, ved hjælp af cytoplasmisk hanlig sterilitet (CMS): a) 300 m for den hunlige komponent i CMS ved avl af basissæd. b) 25 m ved avl af certificeret sædekorn. 8) TystofteFonden kan tillade fravigelser fra kravene i nr. 1-7, hvis terrænforholdene eller andre særlige forhold må formodes at yde tilstrækkelig beskyttelse mod uønsket fremmedbestøvning, herunder sammenfaldende blomstring. Det forudsætter, at det kan verificeres ved en officiel avlskontrol. C. Bestanden 1) Bestanden skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsren, jf. del II, afsnit A. Sædekorn af en indavlet linje skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent med hensyn til linjens egenskaber. For sædekorn af hybridsorter gælder dette også for komponenternes egenskaber. 2) Planteskadegørere, herunder især Ustilagineae (nøgen brand), der nedsætter sædekornets brugsværdi, må kun forekomme i mindst mulig udstrækning. 3) Arealet skal ved besigtigelse være i en sådan dyrkningstilstand, og bestanden skal være på et sådant udviklingsniveau, at det er muligt at foretage tilstrækkelig kontrol for forekomst af flyvehavre, sundhedstilstanden, sortsrenheden samt eventuel iblanding af andre plantearter. 4) Der må ikke ved besigtigelse kunne konstateres ukrudt eller lejesæd i væsentligt omfang. 5) Avlen skal høstes således, at den ikke forurenes. 6) I tilfælde hvor der er tvivl om sædekornets sortsidentitet, kan TystofteFonden med henblik på undersøgelse af den pågældende sortsidentitet anvende en internationalt anerkendt og reproducerbar biokemisk eller molekylær teknik i overensstemmelse med de gældende internationale standarder.

II. Forekomst af anden art og sort A. Anden sort Bestanden skal være tilstrækkelig sortsægte og sortsren. Høstkategori Højst tilladte forekomst af anden sort pr. 10 m2 Alm. byg, alm. havre, nøgen havre, purhavre, alm. hvede, spelt, durumhvede Triticale Præbasissæd Basissæd Certificeret sædekorn 1. generation 4 planter 12 planter Certificeret sædekorn 2. generation 12 planter 40 planter 1) I alm. rug (inkl. hybridrug) må antallet af planter, der umiskendeligt ikke er sortsægte eller, for hybrider, ikke er i overensstemmelse med komponenten, ikke overstige: a) 1 pr. 30 m 2 ved avl af præ-basissæd og basissæd, og b) 1 pr. 10 m 2 ved avl af certificeret sædekorn, dog for hybrider kun for så vidt angår den hunlige komponent. 2) For basissæd af hybridrug med anvendt hanlig sterilitet skal sterilitetsniveauet være mindst 98 pct. 3) Certificeret sædekorn af hybridrug skal om fornødent avles i en blanding af en hanlig steril, hunlig fertil komponent og en hanlig komponent, der genskaber hanlig fertilitet. 4) Ved avl af certificeret sædekorn af hybridsorter af alm. havre, nøgen havre, purhavre og selvbestøvende sorter af triticale samt bestande til produktion af certificeret sædekorn af hybridsorter af alm. byg, alm. hvede, durumhvede og spelt, ved hjælp af anden teknik end cytoplasmisk hanlig sterilitet (CMS), skal bestanden være tilstrækkelig sortsægte og sortsren med hensyn til komponenternes karakteristika. Produceres sædekornet ved hjælp af et kemisk hybridiseringsmiddel (CHA), skal bestanden opfylde følgende normer: a) Sortsrenheden skal for hver komponent være mindst 99,7 pct. for alm. havre, nøgen havre, purhavre, alm. byg, alm. hvede, durumhvede og spelt, og 99,0 pct. for selvbestøvende triticale. b) Hybridiseringsgraden skal være mindst 95 pct. Den procentvise hybridiseringsgrad skal vurderes efter gældende internationale metoder, for så vidt som sådanne metoder findes. Hvis hybridiseringsgraden bestemmes ved analyse af sædekornet før certificering, er det ikke nødvendigt at bestemme hybridiseringsgraden under markinspektionen. I skemaet er norm for sortsrenhed og hybridiseringsgrad omregnet til marknormer: Maksimalt antal afvigende planter pr. 2.000 planter for hver komponent Hybridiseringsgrad Minimum 95 pct. Dvs. maksimalt antal afvigende planter i 100 planter Alm. havre Nøgen havre Purhavre Alm. byg Alm. hvede Durumhvede Spelt Højst 11 Højst 10 Triticale, selvbestøvende sorter Højst 29 Højst 10 5) Ved avl af hybridsorter af alm. byg, alm. hvede, durumhvede og spelt, ved hjælp af cytoplasmisk hanlig sterilitet (CMS), skal bestanden være tilstrækkeligt sortsægte og sortsren med hensyn til komponenternes karakteristika. Bestanden skal navnlig opfylde følgende øvrige normer og betingelser: a) Det procentvise antal planter, som tydeligvis afviger fra typen, må ikke overstige: For alm. byg: for afgrøder, der anvendes til produktion af basissædekorn: 0,1 pct. for vedligeholderen og den retablerende linje og 0,2 pct. for den hunlige CMS-komponent - for afgrøder, der anvendes til produktion af certificeret sædekorn: 0,3 pct. for vedligeholderen og den hunlige CMS-komponent og 0,5 pct., i tilfælde af at den hunlige CMS-komponent er en enkelthybrid. For alm. hvede, durumhvede og spelt: - for afgrøder, der anvendes til produktion af basissædekorn: 0,1 pct. for vedligeholderen og den retablerende linje og 0,3 pct. for den hunlige CMS-komponent - for afgrøder, der anvendes til produktion af certificeret sædekorn: 0,3 pct. for vedligeholderen og 0,6 pct. for den hunlige CMS-komponent og 1 pct. i tilfælde af at den hunlige CMS-komponent er en enkelthybrid. b) Niveauet af hanlig sterilitet i den hunlige komponent skal være mindst: For alm. byg: - 99,7 pct. for afgrøder, der anvendes til produktion af basissædekorn - 99,5 pct. for afgrøder, der anvendes til produktion af certificeret sædekorn. For alm. hvede, durumhvede og spelt: - 99,7 pct. for afgrøder, der anvendes til produktion af basissædekorn - 99,0 pct. for afgrøder, der anvendes til produktion af certificeret sædekorn. c) Kravene i litra a) og b) skal undersøges ved officiel kontroldyrkning, jf. § 12. I skemaet er norm for sortsrenhed og hybridiseringsgrad omregnet til marknormer: Maksimalt antal afvigende planter pr. 2.000 planter Arealer til avl af basissædekorn Arealer til avl af certificeret sædekorn Vedligeholderen Højst 6 Højst 11 Den retablerende linje Højst 6 - Den hunlige CMS-komponent, 2- og 3-vejshybrider Højst 9 for alm. byg Højst 11 for alm. hvede, durumhvede og spelt Højst 11 for alm. byg Højst 19 for alm. hvede, durumhvede og spelt Den hunlige CMS-komponent, enkelthybrid - Højst 16 for alm. byg Højst 29 for alm. hvede, durumhvede og spelt Hanfertile planter i den hunlige komponent Højst 11 Højst 16 for alm. byg Højst 29 for alm. hvede, durumhvede og spelt 6) Avl af certificeret sædekorn af hybridsorter ved hjælp af cytoplasmisk hanlig sterilitet (CMS) kan produceres i blandkulturer bestående af en hunlig hansteril komponent og en hanlig komponent, der genskaber frugtbarhed. 7) Det kan være nødvendigt at besigtige avl af hybridsorter mere end én gang for optimal kontrol. Første syn udføres ved blomstring for at kontrollere hanfertiliteten. Ved anden besigtigelse kontrolleres for sortsrenhed, flyvehavre, iblanding af andre kornarter m.m. B. Anden kornart Høstkategori Højst tilladte forekomst af anden kornart Præbasissæd 10 planter pr. ha. Basissæd og certificeret sædekorn 1. generation 2 planter pr. 50 m2, heraf højst 1 af særlig iblanding 1) Certificeret sædekorn 2. generation 4 planter pr. 50 m2, heraf højst 2 af særlig iblanding 1) 1) Særlig iblanding: alm. havre og nøgen havre i vårbyg, alm. byg i alm. havre og nøgen havre, alm. rug i alm. hvede, alm. hvede i alm. rug og alm. rug eller alm. hvede i vinterbyg. For vinterbyg til avl af certificeret sædekorn 2. generation og triticale regnes der ikke med særlig iblanding.

III. Flyvehavre A. Alle arter 1) Første besigtigelse skal gennemføres umiddelbart efter flyvehavrens skridning. 2) Det er tilladt at bekæmpe flyvehavre og græsukrudt med midler, der har effekt mod flyvehavre. Foretages bekæmpelse om foråret, skal arealet besigtiges for forekomst af flyvehavre to gange med mindst en uges mellemrum. 3) Ved fund af flyvehavre ved første besigtigelse skal arealet enten kasseres eller indstilles til anden besigtigelse. Ved indstilling til anden besigtigelse skal fundne flyvehavreplanter afluges og/eller fraskæres. Dog skal a) arealet kasseres, hvis flyvehavren findes i større mængde spredt ud over arealet, b) fund af flyvehavre i kolonier 1) fraskæres, c) fund af flyvehavre, både kolonier og enkeltstående, fraskæres i marker med rug, triticale, alm. havre, nøgen havre og purhavre. 4) Ved angivelse af antal flyvehavreplanter fundet ved besigtigelsen skal medregnes fund fra efterkontrollen, uanset om efterkontrollen har fundet sted før eller efter besigtigelsen. 5) Arealet skal ved den afsluttende besigtigelse være fundet fri for flyvehavre. Der skal være mindst en uge mellem to besigtigelser for forekomst af flyvehavre. 1) En koloni består normalt af mere end 10 planter på et sted, svarende til frø smidt fra én enkelt plante. B. Regler for fraskæring ved fund af flyvehavre 1) Fraskæring skal foretages med kratrydder, havefræser eller lignende. Skåret skal være afhugget i jordhøjde og være mindst en halv meter bredt. 2) Der kan laves flere fraskæringer på et areal, og der kan laves fraskæring midt i arealet. En fraskæring skal bestå af rette linjer. En fraskæring kan have flere knæk. En fraskæring skal være udført minimum 20 m fra den yderste flyvehavreplante. En fraskæring skal være udført, så det er muligt at høste det godkendte areal på fornuftig vis. 3) Ved den afsluttende besigtigelse skal fraskæringen være foretaget, og der må ikke findes flyvehavre i det areal, der søges godkendt. 4) Afgrøden på et fraskåret areal skal høstes, efter at afgrøden på den øvrige del af arealet er høstet, og skal holdes adskilt fra den del af avlen, der søges godkendt. 5) I stedet for en fraskæring kan avleren med den registrerede virksomheds godkendelse aftale med kontrolløren at få foretaget en stokkemarkering og høstkontrol. Avleren skal tilkalde kontrolløren, når det ikke-inficerede areal er høstet, og høsten af det inficerede areal må ikke påbegyndes, før høstkontrollen har fundet sted.

Bilag 4 Autorisation

I. Autorisation som avlskontrollør 1) Ansøgning om autorisation skal indsendes til TystofteFonden på et særligt skema, der rekvireres hos TystofteFonden. 2) Ansøgeren skal have gennemgået en jordbrugsfaglig uddannelse, der sikrer, at ansøgeren kan foretage avlskontrol på forsvarlig måde. 3) Autorisation meddeles, når ansøgeren har gennemført et kursus for nye avlskontrollører og bestået TystofteFondens eksamen. 4) Avlskontrolløren tildeles et autorisationsnummer, der skal anføres sammen med kontrollørens underskrift på besigtigelsesskemaer. 5) Autorisationen udstedes som en generel autorisation til at foretage markbesigtigelser af arealer anmeldt af registrerede virksomheder. Kontrollører ansat i en registreret virksomhed må kun besigtige arealer udlagt af denne virksomhed, medmindre TystofteFonden har givet tilladelse til andet. 6) Avlskontrollen skal udføres efter gældende internationale regler og i overensstemmelse med de instrukser og vejledninger, som findes på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside. 7) Avlskontrolløren må ikke drage personlig fordel i forbindelse med gennemførelsen af besigtigelsen. 8) Opretholdelse af autorisationen forudsætter, at a) avlskontrolløren gennemfører markbesigtigelser og foretager indberetning i overensstemmelse med anvisninger fra TystofteFonden, b) avlskontrolløren regelmæssigt foretager besigtigelser, c) avlskontrolløren deltager i et af TystofteFondens årlige møder for autoriserede avlskontrollører mindst hvert femte år, d) der er tilfredsstillende overensstemmelse mellem besigtigelser foretaget af avlskontrolløren og besigtigelser af samme arealer foretaget af TystofteFonden, og e) TystofteFonden holdes informeret om alle forhold, der har betydning for gennemførelse af besigtigelserne. II. Autorisation som prøvetager 1) Autorisation kan meddeles en person, der er a) uafhængig, b) ansat af en fysisk eller juridisk person, der ikke beskæftiger sig med produktion af, forarbejdning af eller handel med sædekorn, eller c) ansat af en registreret virksomhed. 2) Ansøgning om autorisation skal indsendes til TystofteFonden på et skema, der rekvireres hos TystofteFonden. Er ansøgeren ansat af en registreret virksomhed, skal ansøgningen indsendes af denne. Autorisation meddeles, når ansøgeren har bestået både TystofteFondens praktiske og teoretiske eksamen i prøvetagning. 3) En prøvetager ansat af en registreret virksomhed må kun udtage prøver af partier af sædekorn, der er produceret af virksomheden, medmindre TystofteFonden har givet tilladelse til andet. 4) Prøvetagning skal foretages efter gældende internationale metoder og i overensstemmelse med de instrukser og vejledninger, som findes på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside. 5) Prøvetageren må ikke drage personlig fordel i forbindelse med opgavevaretagelsen 6) Opretholdelse af autorisationen forudsætter, at a) prøvetageren regelmæssigt udtager prøver, b) der er tilfredsstillende overensstemmelse mellem analyseresultaterne for prøver udtaget af prøvetageren og kontrolprøver af samme partier udtaget af TystofteFonden, c) prøvetageren skal gennemføre et efterfølgende kursus i prøvetagning for nye prøvetagere, hvis autorisation jf. pkt. 2) er givet på baggrund af praktisk og teoretisk eksamen uden deltagelse i kursus i prøvetagning for nye prøvetagere, d) prøvetageren mindst hvert andet år deltager i et efteruddannelseskursus, der er godkendt af TystofteFonden, e) den autoriserede prøvetager ved TystofteFondens auditbesøg findes at have udført prøvetagningsopgaverne tilfredsstillende og har fulgt op på eventuelle afvigelser og andre anvisninger fra TystofteFonden, og f) TystofteFonden holdes informeret om alle forhold, der har betydning for gennemførelse af prøvetagningen. III. Autorisation af frøanalyselaboratorium 1) Autorisation kan meddeles et laboratorium, der opfylder følgende krav: a) Laboratoriet skal være uafhængigt eller tilhøre en registreret virksomhed. b) Laboratoriet skal have en ledende laborant, der er direkte ansvarlig for laboratoriets tekniske arbejde, og som har de nødvendige kvalifikationer til fagligt at lede et frøanalyselaboratorium. c) Laboratoriets laboranter skal have bestået eksamen i de analyser og de arter, som autorisationen omfatter, jf. litra e. Dokumentation for eksamination skal opbevares i hele laborantens ansættelsesperiode. d) Laboratoriet skal råde over lokaler og udstyr, som TystofteFonden kan godkende som tilfredsstillende til udførelse af de analyser, som autorisationen omfatter. e) Laboratoriet skal have et af TystofteFonden godkendt kvalitetsstyringssystem, der beskriver, hvorledes de autoriserede analyser gennemføres i virksomheden. Herudover skal procedure for udtagning af kontrolprøver samt procedure for forberedelse og afholdelse af kurser og eksamen være beskrevet i kvalitetsstyringssystemet. Laboratoriet skal afholde internt audit årligt, hvor auditøren skal være en person uden for virksomheden eller en medarbejder fra virksomheden, der ikke er direkte involveret i laboratoriets daglige arbejde. Laboratoriets ledelse skal afholde en evaluering en gang om året. f) Laboratoriets nationale analysebevis med Landbrugs- og Fiskeristyrelsens logo skal godkendes af TystofteFonden på baggrund af Landbrugs - og Fiskeristyrelsens anvisninger. Godkendelsen skal opbevares af laboratoriet, så længe analysebeviset er i brug og 6 år herefter. 2) Ansøgning om autorisation skal indsendes til TystofteFonden på et skema, der rekvireres hos TystofteFonden. Autorisation meddeles med virkning fra den dato, hvor TystofteFonden kan konstatere, at kravene i nr. 1 er opfyldt. 3) Et laboratorium, der tilhører en registreret virksomhed, må kun analysere partier af sædekorn, der er produceret af virksomheden, medmindre andet er aftalt mellem virksomheden og TystofteFonden. 4) Autoriserede analyser af sædekorn skal udføres efter gældende internationale metoder og i overensstemmelse med de instrukser og vejledninger, som findes på Landbrugs - og Fiskeristyrelsens hjemmeside, samt følge TystofteFondens anvisninger. Resultaterne af de til certificering krævede analyser, skal umiddelbart efter analysernes afslutning indsendes til TystofteFonden til brug ved certificering og kontrol af de pågældende partier. 5) Laboratoriet skal udtage 5 pct. af deres analyserede partier til efterkontrol. Efterkontrollen skal foretages som en officiel undersøgelse i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union. Efterkontroldata indberettes til TystofteFonden. 6) Opretholdelse af autorisationen forudsætter, at a) laboratoriet til stadighed overholder kravene i nr. 1, og nr. 3-5, b) laboratoriets laboranter regelmæssigt foretager de analyser, som autorisationen omfatter, c) der er tilfredsstillende overensstemmelse mellem analyseresultaterne for prøver analyseret af laboratoriet og kontrolprøver af samme partier, d) laboratoriets analysebeviser ved TystofteFondens kontrol findes at være udfyldt tilfredsstillende, e) laboratoriet ved TystofteFondens auditbesøg findes at have udført analyseopgaverne tilfredsstillende og har fulgt op på eventuelle afvigelser og andre anvisninger fra TystofteFonden, f) laboratoriet har igangsat og deltaget i ringanalyser med et tilfredsstillende resultat, g) laboratoriet ikke anvender underleverandører af analyser, medmindre TystofteFonden har givet tilladelse til andet, jf. nr. 7, h) laboratoriet medvirker til opklaring af årsagen til uoverensstemmelser mellem resultater og følger op på afvigelser og andre anvisninger fra TystofteFonden, og i) TystofteFonden holdes informeret om alle forhold, der har betydning for de analyser, som laboratoriet er autoriseret til at udføre. 7) Et dansk autoriseret frøanalyselaboratorium kan benytte en underleverandør til analyse af frøprøver, når nedenstående betingelser er opfyldt. Betingelserne gælder både, når underleverandøren er dansk og udenlandsk autoriseret og for officielle laboratorier. a) Laboratoriet skal ansøge TystofteFonden om at benytte en underleverandør til analyse af frøprøver. b) Det ansøgende laboratorium skal dokumentere, at følgende krav er opfyldt: Underleverandøren skal være et officielt eller autoriseret laboratorium i EU. Underleverancen må ikke outsources yderligere. c) Krav til kompetence og kvalitetssystem for det ansøgende laboratorium gælder også for underleverandøren. d) Ansøgeren er ansvarlig for, at underleverandøren lever op til ovennævnte krav. e) Ansøgeren er ansvarlig for indberetning af analyseresultat og parti.

Bilag 5 Kvalitetsnormer

Præbasissæd og basissæd Certificeret sædekorn 1. generation 2. generation I. Renhed, pct. 1) EU-norm a) Alm. byg, alm. havre, nøgen havre, purhavre, alm. hvede, spelt og durumhvede 99,0 98,0 98,0 b) Alm. rug og triticale 98,0 98,0 98,0 c) Majs og alm. kanariegræs 98,0 98,0 98,0 2) Dansk norm 1) a) Alm. byg, alm. havre, nøgen havre og alm. hvede 99,9 99,9 99,9 b) Alm. rug og triticale 99,9 99,9 99,9 1) Normen er overholdt, hvis analyseresultatet med tillæg af en tolerance på 0,3 svarer til normen. II. Spireevne, pct. 1) EU-norm a) Alm. byg, alm. rug, alm. hvede, spelt, durum, hvede, alm. havre, og purhavre 85,0 85,0 85,0 b) Bygsorter, der officielt er klassificeret som ”nøgen byg”-type 75,0 75,0 75,0 c) Nøgen havre 75,0 75,0 75,0 d) Triticale 80,0 80,0 80,0 e) Majs 90,0 90,0 90,0 f) Alm. kanariegræs 75,0 75,0 75,0 2) Dansk norm 1) a) Vårbyg 95,0 95,0 95,0 b) Alm. havre og nøgen havre 94,0 94,0 94,0 c) Vinterbyg, alm. hvede, alm. rug, spelt og durumhvede 91,0 91,0 91,0 d) Triticale 87,0 87,0 87,0 1) Normen er overholdt, hvis analyseresultatet med tillæg af en tolerance ad a på 5,0, ad b og c på 6,0 og ad d på 7,0 svarer til normen. III. Højeste indhold af kerner af anden kornart og frø af andre plantearter 1) EU-norm a) Alm. byg, alm. havre, nøgen havre, purhavre, alm. hvede, alm. rug, spelt, durumhvede og triticale, i 500 g 4 10 10 - heraf anden kornart 1) 1 7 7 - heraf anden planteart 3 7 7 - heraf kiddike og klinte 1 3 3 - heraf flyvehavre, gold havre og giftig rajgræs 2) 0 0 0 b) Majs - Basissæd af indavlede linjer, i 250 g 0 - Basissæd af andre linjer og certificeret sædekorn, i 1000 g 0 0 - Flyvehavre, gold havre og giftig rajgræs, i 200 g 0 0 c) Alm. kanariegræs, i 200 g 4 10 - heraf anden kornart 1 5 - Flyvehavre, gold havre og giftig rajgræs 1) 0 0 1) Findes der 1 kerne af anden kornart er normen overholdt, hvis ny prøve af samme størrelse findes fri. 2) Findes der 1 kerne af flyvehavre, gold havre eller giftig rajgræs, er normen overholdt, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri. 2) Dansk norm a) Anden kornart, i alt i kerner i 1 kg - Alm. byg, alm. hvede, spelt, durumhvede og triticale 2 4 7 - heraf alm. havre og nøgen havre i vårbyg 1 2 3 - heraf alm. hvede og alm. rug i vinterbyg 1 2 5 - heraf alm. rug i alm. hvede 1 2 3 - Alm. havre eller nøgen havre 2 4 8 - heraf alm. byg i alm. havre og nøgen havre 1 2 5 - Alm. rug 2 7 - heraf alm. hvede i alm. rug 1 3 b) Andre plantearter end korn, i 1 kg 6 6 6 - heraf kiddike og klinte 2 2 2 - heraf gold hejre 1) 0 0 0 - Flyvehavre og gold havre (for alm. havre, nøgen havre og purhavre i 2 kg) 0 0 0 Giftig rajgræs 0 0 0 1) Normen er overholdt, hvis analyseresultatet med fradrag af en tolerance på 1 svarer til normen. IV. Vandindhold, pct. (EU-norm og dansk norm) 16,0 16,0 16,0 V. Sortsægthed og indhold af anden sort (EU-norm og dansk norm) 1) Alle arter og kategorier skal være sortsægte. 2) Højeste indhold af anden sort, pct. a) Alm. byg, alm. havre, nøgen havre, purhavre, alm. hvede, spelt og durumhvede, dog ikke hybrider 0,1 0,3 1,0 b) Triticale, selvbestøvende sorter, dog ikke hybrider 0,3 1,0 2,0 c) Hybrider af arter nævnt i litra a og b 10,0 d) Hybrider af alm. byg, alm. hvede, durumhvede og spelt, produceret ved CMS 1) 15,0 - heraf andre urenheder end den retablerende linje 2,0 1) Mindste sortsrenhed skal undersøges ved officiel efterkontrol af en passende andel prøver. VI. Planteskadegørere Forekomsten af svampelegemer på sædekorn og de respektive kategorier skal opfylde følgende krav: 1) Planteskadegørere, der begrænser sædekornets værdi, må kun forekomme i mindst muligt omfang. 2) Maksimalt antal svampelegemer såsom sclerotier eller meldrøjer i en prøve: a) EU-norm i) Alle arter, dog ikke hybridrug, majs og alm. kanariegræs, i 500 g 1 3 3 ii) Hybridrug, i 500 g 1 4 1) iii) Majs (1) Basissæd af indavlede linjer, i 250 g 1 (2) Basissæd af andre linjer og certificeret sædekorn, i 1 kg 1 3 iv) Alm kanariegræs, i 200 g 1 3 b) Dansk norm i 1 kg i) Alm. byg, alm. hvede, alm. havre, nøgen havre, triticale, spelt, durumhvede og alm. rug (dog ikke hybridrug) 2 6 6 ii) Hybridrug og blandinger af konventionel alm. rug og hybridrug 9 1) Forekomst af fem svampelegemer såsom sclerotier eller meldrøjer i en prøve af den foreskrevne vægt anses for at være i overensstemmelse med standarderne, hvis en anden prøve af samme vægt ikke indeholder over fire svampelegemer. VII. Hybridrug og CMS-hybrider af alm. byg, alm. hvede, durumhvede og spelt Et parti certificeres ikke, medmindre der er taget behørigt hensyn til resultaterne af en officiel kontroldyrkning af prøver udtaget af udlægspartiet for at få fastslået, om det opfylder betingelserne i del V med hensyn til komponenternes egenskaber, herunder hanlig sterilitet.

Bilag 6 Mærkning

1. Som officiel mærkeseddel skal anvendes en klæbemærkeseddel eller en påsyet mærkeseddel af ikke let afriveligt materiale, der skal fastgøres således, at den kun kan fjernes ved at bryde forseglingen. Der skal være trykt et tydeligt individuelt løbenummer på hver mærkeseddel. Mærkesedlen skal være godkendt af TystofteFonden. 2) Sække med fortrykt mærkeseddel må anvendes, hvis mærkesedlen er godkendt af TystofteFonden. Sækkene skal være forsynet med et fortrykt sækkepartinummer (evt. ordrenummer). Under produktionen skal der trykkes et tydeligt individuelt løbenummer på hver sæk. 3) Der kan anvendes en leverandøretiket i de nedenfor angivne tilfælde, som enten kan være en etiket, der er forskellig fra den officielle mærkeseddel, eller være påtrykt med leverandørens angivelser på selve pakningen. 4) Mærkeseddel, leverandøretiket og andre følgedokumenter skal indeholde de nedenfor anførte oplysninger, der skal være trykt tydeligt, let læseligt, uudsletteligt og uden rettelser. 5) Andre kvalitetsoplysninger, herunder 1.000-kornsvægt, må ikke anføres på den officielle mærkeseddel. I. Certificeret sædekorn Officiel mærkeseddel A. Alle kornarter og kategorier (ikke blandinger): 1) »EU-regler og –normer og danske kvalitetsnormer«, hhv. »EU-regler og –normer«. For sorter af alm. byg, der officielt er klassificeret som ”nøgen byg”-type, jf. bilag 5, afsnit II, nr. 1, litra b: »Mindste spireevne 75 pct.« 2) »Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Danmark«. 3) Det officielle løbenummer. 4) Partiets referencenummer. 5) Forseglingsmåned og år udtrykt således: »Forseglet [måned og år]« eller måned og år for seneste officielle prøveudtagning med henblik på beslutning om certificering udtrykt således: »Prøveudtaget [måned og år]«. 6) Art. Botanisk navn kan angives i forkortet form og uden autornavn. 7) Sort. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF). 8) Kategori. For præ-basissæd: Antal generationer før certificeret sædekorn eller før certificeret sædekorn 1. generation. 9) Avlsland. 10) Angivet netto- eller bruttovægt. 11) For hybridsorter og forældrekomponenter: a) For basissæd, hvor den anvendte hybrid eller forældrekomponent (komponent) er registreret på en sortsliste: i) Komponentens navn, med eller uden henvisning til den endelige sort. ii) For hybrider eller forældrekomponenter, der udelukkende anvendes som komponenter i endelige sorter: "Komponent". b) For basissæd i andre tilfælde: Navnet på den komponent, som basissæden tilhører, og som kan angives i kode, en henvisning til den endelige sort, med eller uden henvisning til dens funktion (hanlig eller hunlig), og betegnelsen: »Komponent«. c) For certificeret sædekorn: Sortsnavnet og: »Hybrid«. 12) Andre oplysninger: Såfremt kornet er kemisk behandlet (bejdset), anføres det her, jf. § 55, stk. 1. For partier af vinterhvede, vinterbyg, vintertriticale og vinterrug: Hvis forseglet i perioden 1. maj-30. juni: »Gyldigt indtil 1. december [i forseglingsåret]«. B. Tillægsmærkning om forlænget gyldighed: 1) »Dette parti er prøvetaget på ny«. 2) Partiets referencenummer. 3) Måned og år for seneste officielle prøveudtagning med henblik på beslutning om gyldighedsforlængelse udtrykt således: »Prøveudtaget [måned og år]«. 4) Andre oplysninger: For partier af vinterhvede, vinterbyg, vintertriticale og vinterrug: Hvis prøvetaget på ny i perioden 1. maj-30. juni: »Gyldigt indtil 1. december [i prøvetagningsåret]«. Oplysningerne under nr. 1-4 kan også anføres under »Andre oplysninger« på den officielle mærkeseddel, jf. del I, afsnit A, nr. 12, hvis partiet ompakkes i forbindelse med gyldighedsforlængelsen. C. Tillægsmærkning om konstateret spireevne (leverandøretiket): 1) Partiets referencenummer. 2) Garanteret mindste spireevne. 3) Leverandørens navn og adresse. D. Sortsblandinger: 1) »EU-regler og –normer og danske kvalitetsnormer«, hhv. »EU-regler og -normer«. 2) »Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Danmark«. 3) Det officielle løbenummer. 4) Art. Botanisk navn kan angives i forkortet form og uden autornavn. 5) Sortsblandingsnummer. 6) Partiets referencenummer. 7) Forseglingsmåned og år. 8) Sorter og vægtforhold. For genetisk modificerede sorter: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF). 9) Angivet netto- eller bruttovægt. 10) Avlsland. 11) Andre oplysninger, jf. del I, afsnit A, nr. 12. E. Sorter, der er under afprøvning for registrering på sortsliste: 1) »Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Danmark«. 2) Det officielle løbenummer. 3) Partiets referencenummer. 4) Forseglingsmåned og år. 5) Art. 6) Sortsbetegnelse (det godkendte sortsnavn, foreslået sortsnavn eller forædlerbetegnelse). 7) Anmeldelsesnummer på ansøgningen om sortslisteregistrering. 8) »Sorten er endnu ikke på officiel liste«. 9) »Kun til forsøg og afprøvninger«. 10) Hvis det er relevant: »Genetisk modificeret«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF). 11) Angivet netto- eller bruttovægt. 12) Hvis udsæden er kemisk behandlet (bejdset), skal det skrives på den officielle etiket, eller på en leverandøretiket, samt på pakningen eller på et indlægsmærke. F. Mærkning ved OECD-certificering - alle generationer Officiel mærkeseddel Al information skal anføres på engelsk eller fransk. Andre sprog kan tilføjes ved behov. 1) »Landbrugs- og Fiskeristyrelsen«. 2) Art (botanisk navn). 3) Sort. For genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«. 4) Kategori. 5) Officielt referencenummer. 6) Angivet netto- eller bruttovægt (eller angivet antal korn). 7) Mærkesedlens officielle løbenummer. 8) Forseglingsmåned og år. 9) Avlsland. 10) Hvis sædekornet er ompakket og ommærket: »Resealing of . . .«. 11) For ikke endeligt certificeret sædekorn anføres: »Not finally certified seed«. 12) For præ-basissæd anføres antal generationer forud for 1. generation. II. Ikke endeligt certificeret sædekorn A. Officiel mærkeseddel: 1) »Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Danmark« eller navnet på den officielle kontrolmyndighed i avlslandet. 2) Det eller de officielle løbenumre. 3) Art. Botanisk navn kan angives i forkortet form og uden autornavn. 4) Sort. For en sort (forældrekomponenter, hybrid), der alene skal anvendes som komponent for en hybridsort: »Komponent« og for en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF). 5) Kategori. 6) For hybridsort: »Hybrid«. 7) Markens eller partiets referencenummer. 8) Angivet netto- eller bruttovægt. 9) »Ikke endeligt certificeret«. 10) Andre oplysninger, jf. del I, afsnit A, nr. 12. B. Følgedokument: 1) »Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Danmark« eller navnet på den officielle kontrolmyndighed i avlslandet. 2) Det officielle løbenummer. 3) Art. Botanisk navn kan angives i forkortet form uden autornavn. 4) Sort. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF). 5) Kategori. 6) Referencenummer for udlægspartiet og navn på det eller de lande, der har certificeret udlægspartiet. 7) Markens eller partiets referencenummer. 8) Størrelsen af det areal, avlen er produceret på. 9) Høstet mængde og antal pakninger. 10) For certificeret sædekorn: Antal generationer efter basissæd. 11) Angivelse af, hvilke avlsnormer avlen har overholdt. 12) Foreløbigt analyseresultat, hvis det foreligger. 13) Andre oplysninger, jf. del I, afsnit A, nr. 12. III. Særlig mærkning A. Forædlermateriale: Forædlermateriale skal være mærket med en officiel mærkeseddel med oplysningerne i del I, afsnit A, nr. 2-11. B. Forsøg m.m. (leverandøretiket) : 1) Virksomhedens navn eller identifikationsmærke. 2) Art. 3) Sort. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF). 4) »Kun til forsøg/videnskabeligt formål/forædling«. 5) Andre oplysninger, jf. del I, afsnit A, nr. 12. IV. Mærkesedlens farve og dimensioner A. Farve: 1) Præ-basissæd hvid med violet diagonalstribe 2) Basissæd hvid 3) Certificeret sædekorn og certificeret sædekorn 1. generation blå 4) Certificeret sædekorn 2. generation rød 5) Blandinger grøn 6) Ikke endeligt certificeret sædekorn grå 7) Forædlermateriale rød med vandret hvid midterstribe 8) Sædekorn, der er under afprøvning for registrering på sortsliste orange B. Dimensioner: Mindst 110 x 67 mm V. Sædekorn fra en ligestillet stat (følgedokument) Al information skal være anført på engelsk eller fransk. Andre sprog kan tilføjes efter behov. 1) Officielt referencenummer for det parti, som sædekornet er avlet på, samt navn på det land og den myndighed, der har godkendt partiet og udstedt OECD-certifikatet. 2) Art (botanisk navn). 3) Sort. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«. 4) Angivet netto- eller bruttovægt. 5) Antal pakninger. Hvis partiet skal pakkes efter antal frø pr. pakning, kan antal pakninger udelades. 6) Erklæring om, at kravene til OECD-certificering var opfyldt ved markbesigtigelsen af avlsarealet med henvisning til konkrete OECD-regler. 7) Hvis frøet er ompakket og ommærket: »Resealing of…« 8) Underskrift eller en tilsvarende elektronisk signatur. 9) Sted og dato.

Bilag 7 Betingelser for resultat af kontroldyrkning

Der findes ikke et standardformat til at formidle kontroldyrkningsresultater. Som minimum skal erklæringen:

• Klart angive hvilken myndighed, der har foretaget kontroldyrkningen. - Være udformet på dansk eller engelsk. - Klart angive hvilket parti, der er kontroldyrket. - Indeholde teksten ”The sample(s) has/have been found true to type and meet(s) the EU-norms for varietal purity. The post control has been carried out according to the OECD Rules and the guidelines for control plot testing. ” - Hvis partiet ikke opfylder kravet til sortsægthed og/eller sortsrenhed, skal det fremgå, hvor mange afvigende planter, der er registreret, samt hvor mange planter eller eventuelt m 2 , der er undersøgt.

Bilag 8 Minimum stikprøveprocenter ved kontroldyrkning af sidste generation

Arter Minimum stikprøveprocent indtil 1. juli 2025 Minimum stikprøveprocent fra 1. juli 2025 Nøgen havre 3 3 Alm. havre 3 3 Purhavre 3 3 Alm. byg, vårform 5 5 Alm. byg, vinterform 5 3 Alm. rug, herunder hybridrug 3 5 Alm. hvede, vårform 5 5 Alm. hvede, vinterform 5 3 Spelt 5 5 Durumhvede 5 5 Alm. kanariegræs 5 5 Majs 5 5 Triticale 5 5

Bilag 9 Handel med sorter, der er under afprøvning for registrering på sortsliste

TystofteFonden og andre EU-landes certificeringsorganer kan tillade handel med sorter, der endnu ikke er registreret på en officiel sortsliste. Sædekornet må kun blive brugt til forsøg og afprøvning af nye sorter. Anmelderen eller anmelderens officielle repræsentant skal indsende ansøgning til certificeringsmyndigheden i det land, hvor sorten er under afprøvning for at blive registreret på sortsliste. Udsæden skal opfylde de almindelige regler for certificering. I. Ansøgning til TystofteFonden 1) TystofteFonden kan, jf. § 39, tillade handel med sorter, der er under afprøvning til registrering på den officielle danske sortsliste. Ansøgningen for hver enkelt sort skal indsendes af anmelderen eller anmelderens officielle repræsentant. Ansøgningen skal indeholde oplysning om følgende: a) Ansøger. b) Vedligeholder. c) Sortskode (anmeldelsesnummer) for anmeldelse til afprøvning til registrering på den danske sortsliste. d) Art. e) Sortsnavn eller forædlerbetegnelse. f) Hvis sorten er genetisk modificeret, skal det dokumenteres, at sorten er godkendt efter Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og efter Europa-Parlamentet og Rådets forordning 1829/2003/EF om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer. g) Beskrivelse af de planlagte forsøg og afprøvninger. h) Medlemsstater, hvor forsøg og afprøvninger gennemføres, samt planlagte mængder. 2) Tilladelse gives udelukkende til forsøg og afprøvninger, der bliver gennemført på landbrugsvirksomheder, med det formål at skaffe oplysninger om dyrkningen eller anvendelsen af sorten. 3) Ansøgningen skal indsendes til TystofteFonden senest en måned før handel skal finde sted. 4) TystofteFonden kan tillade handel af hver sort op til en given mængde, som angivet i del III i dette bilag. 5) Tilladelsen er gyldig for en sæson og kan forlænges for en sæson ad gangen, hvis anmelderen eller dennes officielle repræsentant søger om det. 6) Tilladelsen for den enkelte sort ophører, når sorten bliver registreret på den danske sortsliste, Den Europæiske Unions fælles sortsliste, hvis sorten bliver afvist, eller anmelderen trækker ansøgningen om registrering på sortsliste tilbage. 7) Anmelderen eller dennes officielle repræsentant skal underrette TystofteFonden, hvis en sort afvises eller afmeldes fra sortsafprøvningen. 8) Udsæden skal opfylde de almindelige krav til certificering af sidste generation, bortset fra kravet om registrering på sortsliste. II. Øvrige krav A. Rapportering 1) Anmelderen eller dennes officielle repræsentant skal rapportere resultaterne af de udførte forsøg og afprøvninger til TystofteFonden. Endvidere skal følgende oplyses: a) De mængder, der er solgt af hver sort. b) Hvilke lande udsæden er solgt til. 2) Oplysningerne skal indsendes til TystofteFonden senest den 1. december efter hver sæson. III. Maksimale tilladte mængder for handel med sorter under afprøvning Art/sortsgruppe Maksimalt tilladt mængde pr. sort (kg) Alm. havre 26.500 Nøgen havre 2.000 Purhavre 2.000 Alm. byg, vinter 70.000 Alm. byg, vår 294.000 Alm. rug 4.000 Alm. hvede, vinter 305.000 Alm. hvede, vår 8.000 Spelt 2.000 Triticale, vinter 5.000 Triticale, vår 2.000 Majs 5.000

Bilag 10 Betingelser for certificering af restpartier

Restpartier af sædekorn, herunder blandinger, kan efter udløbet af gyldighedsperioden blandes efter følgende retningslinjer: 1) Partier af vårbyg, vårhvede, vårtriticale, alm. havre, nøgen havre og purhavre må blandes efter den 1. december efter udløbet af gyldighedsperioden. 2) Partier af vinterbyg og vinterhvede må blandes efter den 1. maj. 3) Partier af alm. rug og vintertriticale må blandes efter den 1. juli. 4) Kun partier af samme sort eller sortsblanding må blandes. 5) Sammenblandes partier af forskellige kategorier, certificeres det blandede parti i den laveste kategori. Partier af præ-basissæd må kun blandes med partier af lavere kategori med TystofteFondens skriftlige tilladelse. 6) Bejdsede partier må kun blandes med partier, der er bejdset med samme middel og i samme dosering. Det blandede parti må ikke bejdses på ny. 7) Ved anmeldelse af et blandet parti til certificering skal oplyses, at partiet er af gammel høst.

Bilag 11 Særligt om bevaringssorter

I. Oversigt over maksimale mængder udsæd af bevaringssorter, der må bringes i handel: Art/Sortsgruppe Maksimalt tilladt mængde pr. sort (kg) Maksimalt tilladt mængde pr. art (kg) Havre 50.000 1.000.000 Byg 360.000 12.000.000 Rug 11.000 166.000 Hvede 282.000 10.000.000 Spelt 17.000 34.000 Triticale 27.500 550.000 II. Lukning og mærkning af bevaringssorter Lukning af pakning 1) Pakningen skal være lukket med en leverandøretiket eller en forsegling. Mærkning af pakninger Pakningen skal forsynes med en leverandøretiket eller med en påtrykt eller stemplet tekst med følgende oplysninger: 1) Ordene: »EU-regler og normer«. 2) Navn og adresse på den person, der er ansvarlig for påsætningen af etiketterne, eller dennes identifikationsmærke. 3) År for lukning, eller, år for seneste prøvetagning med henblik på den seneste spireevneanalyse udtrykt således: »Partiet lukket…« (år) eller »Prøve udtaget…« (år). 4) Planteart. 5) Sortsnavn. 6) Ordet: »Bevaringssort«. 7) Oprindelsesregion, samt følgende tekst: »Bevaringssort må kun forhandles i oprindelsesregionen«. 8) Frøproduktionsregionen (kun hvis den er forskellig fra oprindelsesregion). 9) Partiets referencenummer. 10) Pakningens angivne netto- eller bruttovægt eller angivet antal frø. 11) Andre oplysninger: I tilfælde af vægtangivelse og af anvendelse af granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer angives her, undtagen for læggekartofler, a) arten af den kemiske behandling eller tilsætningssstoffet, samt b) det omtrentlige forhold mellem vægten af frønøgler eller rene frø, og den samlede vægt.