Bekendtgørelse om generel og udifferentieret registrering af trafikdata fra og med den 30. marts 2026 til og med den 29. marts 2027 og opbevaring til og med den 29. marts 2028

§ 5. Udbydere skal i perioden fra og med den 30. marts 2026 til og med den 29. marts 2027 registrere følgende trafikdata om fastnettelefoni, mobiltelefoni og IP-telefoni, der anvender numre i den danske nummerplan, samt SMS-, EMS- og MMS-kommunikation, der genereres eller behandles i udbydernes net:

1. Opkaldende nummer (A-nummer) samt navn og adresse på abonnenten eller den registrerede bruger.
2. Opkaldte nummer (B-nummer) samt navn og adresse på abonnenten eller den registrerede bruger.
3. Ændring af opkaldte nummer (C-nummer) samt navn og adresse på abonnenten eller den registrerede bruger.
4. Kvittering for modtagelse af meddelelser.
5. Identiteten på det benyttede kommunikationsudstyr (IMSI- og IMEI-numre).
6. Den eller de celler, en mobiltelefon er forbundet til ved kommunikationens start og afslutning, samt de tilhørende masters præcise geografiske eller fysiske placering på tidspunktet for kommunikationen.
7. Tidspunktet for kommunikationens start og afslutning. Stk. 2. De oplysninger, der er registreret i medfør af stk. 1, skal opbevares i 1 år fra registreringstidspunktet.

§ 7. En udbyder skal i perioden fra og med den 30. marts 2026 til og med den 29. marts 2027 registrere følgende trafikdata om udbyderens egne internettelefonitjenester, der genereres eller behandles i udbydernes net:

1. Den tildelte brugeridentitet. Herved forstås et kundenummer, abonnementsnummer eller lignende oplysning, der identificerer slutbrugeren over for udbyderen under adgangen til internettet.
2. Den brugeridentitet og det telefonnummer, som er tildelt kommunikationer, der indgår i et offentligt elektronisk kommunikationsnet. Ved brugeridentitet forstås her alle de identificerende oplysninger, som udbyderen tildeler slutbrugeren under adgangen til internettet, herunder internetprotokol-adresse, source-portnummer og andre identificerende oplysninger.
3. Navn og adresse på den abonnent eller registrerede bruger, til hvem en internetprotokol-adresse, en brugeridentitet eller et telefonnummer var tildelt på tidspunktet for adgangen.
4. Tidspunktet for kommunikationens start og afslutning. Stk. 2. De oplysninger, der er registreret i medfør af stk. 1, skal opbevares i 1 år fra registreringstidspunktet.

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. marts 2026. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 30. marts 2028.

Justitsministeriet /Peter Hummelgaard / Morten Holland Heide/

Bilag 1 Vurdering af muligheden for at fastsætte regler, der pålægger udbydere at foretage generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata

1. Indledning I medfør af retsplejelovens § 786 e, som indsat ved lov nr. 291 af 8. marts 2022, kan justitsministeren efter forhandling med digitaliseringsministeren fastsætte regler, der pålægger udbydere at foretage generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata, når der foreligger tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, der giver anledning til at antage, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig. Regler om registreringspligt i medfør af retsplejelovens § 786 e kan fastsættes for en periode på højst ét år ad gangen, jf. bestemmelsens stk. 2, og oplysninger registreret i medfør af de fastsatte regler skal opbevares i ét år, jf. bestemmelsens stk. 3. Med henblik på at kunne foretage vurderingen af, om der foreligger en alvorlig trussel mod Danmarks nationale sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig, har Justitsministeriet anmodet Rigsadvokaten, Politiets Efterretningstjeneste (PET), herunder Center for Terroranalyse (CTA), Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) om oplysninger om relevante forhold af betydning for vurderingen, jf. pkt. 2. Herudover har Justitsministeriet ved sin vurdering lagt vægt på indholdet af følgende offentlige analyseprodukter: CTA’s Vurdering af terrortruslen mod Danmark fra marts 2025 (VTD 2025), PET’s Vurdering af Spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland fra maj 2023 (VSD 2023), FE’s Udsyn: Efterretningsmæssig Risikovurdering 2025 fra december 2025 samt SAMSIK’s Vurdering af Cybertruslen mod Danmark 2025 fra november 2025.
2. Bidrag til trusselsvurderingen fra Rigsadvokaten, PET, CTA, FE og SAMSIK Rigsadvokaten har over for Justitsministeriet oplyst følgende: ”Rigsadvokaten har til brug for udtalelsen gennemført datatræk fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om igangværende og afsluttede sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13. Rigsadvokaten kan i den forbindelse oplyse, at tabellen nedenfor indeholder oplysninger om antallet af personer, der i perioden fra og med den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2025 er registreret med en sigtelse, tiltale eller dom for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13. En person vil alene fremgå det år, hvor sigtelsen, tiltalen eller dommen er registreret i POLSAS. Det bemærkes i den forbindelse, at der kan være en periodevis forskydning af data, da eksempelvis antallet af afgørelser i 2025 også kan vedrøre tiltaler rejst i 2024, ligesom der ikke nødvendigvis vil være indbyrdes sammenhæng mellem antallet af sigtelser, tiltaler og afgørelser. Opgørelsen er fordelt på henholdsvis spionagesager, terrorsager og øvrige sager. Det bemærkes, at spionagesager omfatter sager vedrørende overtrædelse af straffelovens § 107 og/eller § 108, at terrorsager omfatter sager vedrørende overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 j, og at øvrige sager omfatter sager vedrørende overtrædelse af øvrige bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13. Det bemærkes, at eventuelle sigtelser i verserende sager, hvor sigtelsen ikke har været oplæst i et offentligt retsmøde, som udgangspunkt ikke indgår i opgørelsen. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der – ofte på et tidligt tidspunkt i efterforskningen – er afgørende hensyn til fremmede magter eller til sagens opklaring, der kræver, at sigtelsen ikke må komme til offentlighedens kundskab. Opgørelserne er behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelserne er baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelserne ikke er endelige. Således vil der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelserne, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer. Afgørelser er opgjort efter seneste afgørelse, hvortil afgørelsen kan være anket i mellemtiden. Derfor er afgørelserne ikke nødvendigvis endelige.

Data er opdateret den 3. januar 2026. Tabel 1. Antal personer sigtet for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 i perioden 2016-2025 Sagstrin Gerningskode 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Sigtelser Spionagesager - - 5 - 5 7 1 2 1 - Sigtelser Terrorsager 24 19 5 27 12 42 9 13 7 5 Sigtelser Øvrige sager 1 - 2 3 1 8 4 11 14 22 Total 25 19 12 30 15 57 14 26 22 27 Tabel 2. Antal personer tiltalt for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 i perioden 2016-2025 Sagstrin Gerningskode 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Tiltaler Spionagesager - - - - 2 4 - - 1 - Tiltaler Terrorsager 5 9 6 6 1 12 14 5 3 5 Tiltaler Øvrige sager - - 2 - 2 - 3 - - 3 Total 5 9 8 6 5 13 17 5 4 8 Tabel 3. Antal personer dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 i perioden 2016-2025 Sagstrin Fældende/ikke fældende Gerningskode 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Afgørelser Ikke fældende Spionagesager - - - - 3 1 3 3 2 - Terrorsager 24 3 4 1 - 32 14 4 4 3 Øvrige sager 5 1 - 1 - 6 - 2 1 7 Total 29 4 4 2 3 39 17 9 7 10 Fældende Spionagesager - - - - - 2 - - 5 - Terrorsager 5 4 6 6 1 6 9 4 13 4 Øvrige sager - - - - 2 1 - - 1 4 Total 5 4 6 6 3 9 9 4 16 8 Total 34 8 10 8 6 46 24 12 19 18 I 2025 rejste anklagemyndigheden bl.a. tiltale mod to svenske statsborgere, der er henholdsvis 18 år og 20 år, for bl.a. terrorisme og forsøg på terrorisme mod den israelske ambassade i København. Ved Københavns Byrets dom af 3. februar 2026 blev de to personer idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel for bl.a. i forening og efter forudgående planlægning og aftale med en eller flere ukendte medgerningsmænd i tiden op til den 2. oktober 2024 at have besiddet og transporteret fem håndgranater til området ved ambassaden, hvor de kastede to af håndgranaterne mod ambassaden, men ramte en nærliggende beboelsesejendom, hvor granaterne eksploderede. Dommen er anket til landsretten. I 2025 har Højesteret afsagt endelig dom i en ankesag (U. 2025.1945H) om en på gerningstidspunktet 15-årig tiltalt, der blev idømt 5 års fængsel for bl.a. at have ladet sig hverve til terrorsammenslutningen Feuerkrieg Division og fremme af dens virksomhed samt for forsøg på at hverve en person til at begå terrorhandlinger for samme terrorsammenslutning. Derudover er der i 2025 ved Retten på Frederiksberg faldet endelig dom (offentliggjort på Anklagemyndighedens Vidensbase under AM2025. 06. 30B og i Den offentlige domsdatabase 1074/25) i en sag mod en kvinde, der blev idømt 4 års fængsel for at være indrejst og have opholdt sig i et konfliktområde i Syrien, hvor hun fremmede virksomheden for terrororganisationen Islamisk Stat (IS), der var part i en væbnet konflikt. ” CTA har over for Justitsministeriet oplyst følgende: ”CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark fortsat er i niveauet alvorlig (niveau 4 ud af 5). Siden oktober 2023 har der i Vesten været adskillige gennemførte og afværgede terrorangreb, hvor gerningspersonerne har henvist til konflikten i Gaza. Nogle af disse gerningspersoner har haft tilknytning til militant islamisme eller venstreekstremisme, men der har også været gerningspersoner uden klare tilhørsforhold til kendte trusselsaktører. Målene for denne type angreb er oftest israelske og/eller jødiske. Der har gennem de seneste år desuden været flere anholdelser i Europa, herunder Danmark, af personer med forbindelser til Hamas og andre militant islamistiske grupper, som er involveret i konflikten. Nogle af disse personer har tilknytning til organiserede kriminelle miljøer i bl.a. Danmark. CTA vurderer, at konflikten i Gaza stadig har afledt betydning for trusselsbilledet i Danmark, og at situationen fortsat potentielt kan aktivere både kendte og ikke-kendte trusselsaktører til spontane eller planlagte voldelige aktiviteter, herunder terrorangreb. Konflikten i Gaza er fortsat en drivkraft for terrortruslen, der mobiliserer på tværs af spektret fra militante islamister over venstreekstremister til aktører uden et bredere ideologisk udgangspunkt, som udelukkende aktiveres af selve konflikten. En eventuel varig fredsaftale mellem Israel og Hamas må ventes at reducere mobiliseringspotentialet og effekten på terrortruslen på sigt, men konflikten vil som minimum blive ved med at påvirke terrortruslen over det kommende år. CTA vurderer, at truslen fra militante islamister mod Danmark fortsat er i niveauet alvorlig (niveau 4 ud af 5). Antallet af angreb i Vesten ligger på et højt niveau, og CTA vurderer, at der fortsat findes personer og grupper både i og uden for Danmark med kapacitet til og hensigt om at gennemføre angreb mod mål i Danmark. Truslen fra militant islamisme mod Danmark udspringer primært fra grupperne Islamisk Stat og al-Qaida samt deres sympatisører. Grupperne står stærkt i en række lande uden for Vesten og har fortsat til hensigt at gennemføre angreb i Vesten, herunder i Danmark. Derudover er de stadig i stand til at inspirere og understøtte sympatisører i Vesten til at gennemføre angreb. Der findes fortsat grupper og personer i Danmark, som sympatiserer med Islamisk Stat eller al-Qaida, og som kontinuerligt søger at fremme deres sag. CTA bemærker, at militante islamister det seneste år har haft mindre opmærksomhed på Danmark i relation til opfattede krænkelser af islam, sammenlignet med 2023 og 2024. Derudover er militante islamister i Danmark aktuelt i mindre grad fokuseret på angrebsplanlægning og i højere grad på rekruttering og radikalisering. Såfremt denne udvikling fortsætter, kan truslen fra militante islamister mod Danmark falde. CTA vurderer, at terrortruslen fra højreekstremister mod Danmark fortsat er i niveauet generel (niveau 3 ud af 5). De seneste år har antallet af gennemførte og afværgede højreekstremistiske angreb i Vesten ligget forholdsvist stabilt på gennemsnitligt et om måneden. CTA vurderer, at udviklingen i højreekstremisme i Vesten pt. er kendetegnet ved en stigning i antallet af unge i ekstremistiske onlinemiljøer samt fremkomsten af nye ekstremistiske fællesskaber, der inkluderer fragmenter fra højreekstremisme, men hvor voldsfascination er mere centralt end ideologi. CTA vurderer, at der findes enkeltpersoner eller mindre grupper i tilknytning til det højreekstremistiske miljø med kapacitet til og/eller hensigt om at gennemføre terrorangreb mod mål i Danmark. Truslen fra højreekstremisme udspringer primært fra personer, der er radikaliseret i onlinenetværk. Samtidig vurderer CTA, at der kan udgå en trussel fra personer i periferien af etablerede fysiske højreekstremistiske netværk. Udviklingen online har medvirket til, at den højreekstremistiske trussel i dag også indbefatter meget unge personer, som i nogle tilfælde kan have sociale, psykologiske og/eller psykiatriske problemstillinger. CTA vurderer fortsat, at terrortruslen mod Danmark fra venstreekstremister og antimyndighedsekstremister er i niveauet begrænset (niveau 2 ud af 5). Terrortruslen mod Danmark udgår i høj grad fortsat fra kendte ideologisk motiverede terrorgrupper og enkeltpersoner, som har genkendelige og forudsigelige agendaer, mål og modus. Gennem de seneste år har trusselbilledet dog i væsentlig grad ændret karakter, idet flere nye aktører med andre motiver også påvirker terrortruslen. Det ses eksempelvis i form af sabotage- eller voldshandlinger, der i kraft af deres karakter eller den sammenhæng, hvori de begås, kan udgøre terrorhandlinger i straffelovens forstand. Dette nye trusselsbillede er udover ideologisk motiverede terrorgrupper og enkeltpersoner især præget af statslige aktører, kriminelle netværk samt aktører motiveret af enkeltsager eller personlige forhold. Flere aktører har helt eller delvist overlappende agendaer, mål og/eller modus, hvilket vanskeliggør identificering af modstanderen og modvirkning af truslen. Det er bl.a. den globale sikkerhedspolitiske udvikling, der præger trusselsbilledet, og statslige aktører har det seneste år haft stadig større betydning for terrortruslen. Det gælder i særlig grad Iran, som udgør en trussel mod især israelske og jødiske interesser i Vesten, herunder Danmark. Samtidig ses en øget anvendelse af fx kriminelle som stedfortrædere i gennemførsel af angreb fra især Iran, hvilket gør truslen mere uforudsigelig. Krigen mellem på den ene side Israel og USA og på den anden side Iran, som brød ud den 28. februar 2026, har afledt betydning for trusselsbilledet i Vesten, herunder Danmark. CTA vurderer, at der kan udgå trusler fra flere forskellige aktører, herunder enkeltsagsaktører motiveret af krigen og aktører med forbindelse til enten styret i Iran eller terrorgrupper. Siden krigen brød ud, har der været eksempler på angreb mod israelske, jødiske og amerikanske interesser i Vesten. Det iranske styre har gennem længere tid haft fokus på udvalgte mål i Vesten, herunder Danmark, og benytter sig i den forbindelse af forskellige virkemidler, herunder fysisk skadevoldende aktiviteter. Samtidig opfatter det iranske styre det som en trussel mod dets overlevelse, når visse iranske dissidenter eller oprørsgrupper rundt omkring i verden arbejder for at vælte styret. For at sikre styrets overlevelse og sende et utvetydigt signal, forsøger Iran derfor kontinuerligt at angribe modstandere og kritikere både i og uden for Mellemøsten. I Danmark betyder Irans ageren, at der aktuelt udgår en trussel fra Iran mod israelske og jødiske interesser samt visse iranske dissidenter. ”

PET har herudover oplyst følgende: ”Kongeriget Danmark står i disse år overfor en skærpet og bredspektret trussel fra fremmede staters efterretningsvirksomhed. Truslen udgår først og fremmest fra Rusland, der både spionerer og anvender hybride virkemidler mod Europa. PET vurderer, at det er meget sandsynligt, at både spionagetruslen og den hybride trussel fra Rusland vil stige i de kommende år – uanset om krigen i Ukraine fryser fast eller eskalerer. Samtidig udfordrer Kinas ambition om at blive teknologisk førende den internationale samhandel og sikkerhed. Truslen fra Iran er primært rettet mod herboende iranske dissidenter og jødiske og israelske interesser. Truslen fra fremmede staters efterretningsvirksomhed omfatter spionage og forsøg på ulovligt eller på uønsket vis at anskaffe produkter, viden og teknologi. Derudover anvender fremmede efterretningstjenester i stigende grad hybride virkemidler, som f.eks. sabotage, cyberangreb, påvirkningsvirksomhed og likvideringer. Visse fremmede stater udøver ligeledes chikane og pression mod egne statsborgere, der opholder sig i Danmark. Rusland Rusland ser sig selv i konflikt med Vesten og har med invasionen af Ukraine entydigt demonstreret, at landet er villigt til at gå meget langt for at opnå sine strategiske interesser. De russiske efterretningstjenester har planlagt og gennemført sabotageaktioner mod mål i flere europæiske lande, herunder mål relateret til Ukraine-støtten, forsvarsindustri og civil infrastruktur. Det er PET’s vurdering, at der fortsat er en skærpet trussel fra fysisk sabotage iværksat af Rusland i Danmark, og at det primære formål med sabotageaktionerne er at svække de europæiske landes fortsatte politiske, militære og økonomiske støtte til Ukraine. De russiske efterretningstjenester indhenter desuden løbende oplysninger om kritisk infrastruktur i vestlige lande, herunder Danmark. I tilfælde af en eskalerende konflikt eller krig er det sandsynligt, at Rusland især vil forsøge at ramme kritisk infrastruktur inden for energi-, transport- og telesektorerne samt forsvar og beredskab. Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 reducerede Danmark og mange andre europæiske lande antallet af russiske efterretningsofficerer på de russiske diplomatiske repræsentationer (de såkaldte residenturer) i Europa. Rusland har dog i nogen grad været i stand til at genopbygge landets residenturer rundt omkring i Europa, og der er fortsat mange russiske efterretningsofficerer på Ruslands diplomatiske repræsentationer i Europa. Kina Kina arbejder målrettet for at styrke sin globale position politisk, økonomisk og militært. Som følge af et langsigtet strategisk fokus og massive investeringer er det kinesiske styre godt på vej til at lykkes med at opnå sin målsætning om at blive teknologisk uafhængig og globalt førende særligt inden for såkaldte kritiske teknologier. For danske virksomheder og forskningsinstitutioner er Kina dermed både en samarbejdspartner, der er svær at komme udenom i det globale teknologiske kapløb, og en rival, der kan udgøre en trussel mod Danmarks økonomiske og sikkerhedspolitiske interesser. Danske virksomheder og forskningsinstitutioners samarbejder med Kina risikerer at føre til ulovlig eller uønsket overførsel af viden og teknologi. Det gælder særligt på områder med militær anvendelse, heriblandt dual-use teknologi, og på områder, hvor der er et overlap mellem Kinas strategiske ambitioner og danske styrkepositioner inden for forskning og teknologi. Iran PET vurderer, at truslen fra iransk efterretningsvirksomhed i Danmark primært er rettet mod herboende iranske dissidenter, oppositionsgrupper og toneangivende kritikere af det iranske styre. Truslen mod disse personer udgår både fra de iranske efterretningstjenester og fra blandt andre kriminelle stedfortrædere med forbindelse til efterretningstjenesterne. PET vurderer, at truslen fra Iran mod israelske og jødiske mål i Europa har været stigende de seneste år, og at Iran benytter kriminelle netværk, mellemmænd og personer til at udføre bl.a. voldshandlinger rettet mod israelske og jødiske interesser i Europa. PET vurderer, at truslen fra iranske efterretningstjenester mod israelske og jødiske mål i Europa er vedvarende. Iran har en fortsat interesse i at demonstrere vilje og evne til at skade staten Israels interesser. Tyrkiet PET kan konstatere, at der er personer i Danmark med tyrkisk baggrund, der enten af egen drift eller på opdrag fra de tyrkiske efterretningstjenester indsamler og videregiver oplysninger til de tyrkiske myndigheder om personer med bopæl i Danmark, som mistænkes for at have tilknytning til Gülen-bevægelsen eller PKK. De tyrkiske myndigheder offentliggør endvidere undertiden rapporter og lister med navngivne personer, som ifølge de tyrkiske myndigheder udgør en trussel mod statens sikkerhed. På disse lister optræder til tider personer i Danmark. ”

FE har over for Justitsministeriet oplyst følgende: ” Rusland Rusland er på konfrontationskurs med Vesten. Den direkte anledning er krigen i Ukraine, men modsætningsforhold bunder grundlæggende i, at Putin-styret mener, at Rusland skal være en ledende stormagt på linje med USA og Kina, og at NATO, EU og USA står i vejen for dette mål. Rusland vil udføre flere hybride angreb mod NATO i de kommende år, fordi landet ser det som den mest effektive måde at udfordre og svække NATO på. Rusland forsøger med hybride angreb hele tiden at flytte grænsen for, hvad der kan udløse NATO’s artikel 5 om fælles forsvarsforpligtelse. Rusland har bl.a. udført sabotageangreb og destruktive cyberangreb, som har ødelagt data og systemer i vestlige lande. Desuden er Ruslands militære adfærd i Danmarks nærområde i Østersøen også blevet mere udfordrende. Det vil øge Ruslands villighed til at gennemføre kraftigere militære provokationer mod europæiske NATO-lande, hvis USA offentligt sår tvivl om, hvorvidt landet vil reagere på et russisk angreb mod et europæisk NATO-land. Rusland vil kunne gennemføre sådanne provokationer for at afprøve, om USA rent faktisk vil komme Europa til undsætning. Desuden vil Rusland sandsynligvis blive mere villigt til at konfrontere de europæiske NATO-lande, hvis USA øger sit fokus på Stillehavsregionen og trækker flere af sine tropper væk fra Europa. Den russiske militærindustri har siden 2024 været i stand til at producere mere materiel og ammunition, end landet bruger på krigen i Ukraine. Krigen binder dog fortsat størstedelen af Ruslands ressourcer og forsinker landets militære oprustning. Når krigen stopper eller fryser fast, vil Rusland kunne bruge betydelige ressourcer til sin oprustning i stedet for krigen. Derudover vil det frigive yderligere ressourcer til oprustningen, hvis de internationale sanktioner mod Rusland lempes. I øjeblikket producerer den russiske militærindustri mere materiel og ammunition end den europæiske. Det skyldes, at Rusland begyndte at udvide militærindustrien i 2022, mens den europæiske udvidelse er kommet senere i gang. Hvis krigen stopper i 2026, vil Rusland fortsætte det høje produktionsniveau. Rusland vil således stå endnu stærkere overfor Europa i de kommende år, hvis de europæiske lande ikke formår at omsætte løfter om investeringer i forsvaret til reel kampkraft lige så hurtigt som Rusland. Rusland har, især siden landets invasion af Ukraine, været i gang med at opruste sine militære styrker. Landet har prioriteret at bygge fabrikker, der kan producere kort- og langtrækkende droner, krydsermissiler og ballistiske missiler. Derfor er Rusland nu i stand til at fremstille disse i langt større antal, end før krigen i Ukraine begyndte. Selvom den russiske militærindustri producerer på højt niveau, har den en række problemer, der vil begrænse dens evne til at øge produktionen. Bl.a. mangler den arbejdskraft og har en stor gæld. Gælden forringer industriens økonomiske robusthed og begrænser dens muligheder for at investere i ny produktion og udvikling. Det er mindre sandsynligt, at disse udfordringer på kort sigt, dvs. i løbet af et til to år, vil forhindre Rusland i at fortsætte sin oprustning. Det skyldes især, at landet vil gå meget langt for at understøtte militærindustriens evne til at opretholde produktionen. Det vil dog samtidig være vanskeligt for Rusland at øge sin militærproduktion væsentligt udover det niveau, som produktionen har nået i 2025. Den sikkerhedspolitiske situation i Østersøregionen bliver stadig mere anspændt. Rusland er villigt til at bruge militære skibe og fly på en aggressiv måde overfor NATO-landene i regionen for at afskrække dem fra at tage skridt, der udfordrer Ruslands interesser. I løbet af 2025 er Ruslands militære aktiviteter i Østersøregionen blevet mere truende overfor NATO. Rusland har eksempelvis krænket NATO-landes luftrum med både kamp- og overvågningsfly langt flere gange end i 2024. Russiske krigsskibe er også mere aggressive i deres sejlads overfor NATO-landes skibe. Rusland har i flere tilfælde bemandet våbensystemer på deres krigsskibe, når danske militære skibe og fly har befundet sig i nærheden. Det er også sket indenfor Danmarks territoriale grænser. Udover disse militære provokationer fortsætter Rusland med at forstyrre GPS-signaler, og det påvirker både militær og civil skibs- og flytrafik. Rusland vil i de kommende år sandsynligvis også stationere flere moderne kampfly i og omkring Østersøregionen. Rusland styrker derudover sin Østersøflåde med nye skibe, der kan affyre langtrækkende missiler, som kan ramme mål i hele Europa. Østersøflåden prioriterer desuden at udvikle og træne med droner, som Rusland kan bruge mod større NATO-flådestyrker i Østersøen og de danske stræder. Ruslands planer vil samlet betyde, at der vil være markant flere soldater og militære kapaciteter i regionen, når krigen i Ukraine er slut, end der var før krigen startede i 2022. Kina Kinas voksende indflydelse og globale ambitioner skaber spændinger i forholdet til en række vestlige lande, herunder til Danmark. Kina søger også mere håndfast og offensivt at imødegå kritik af det, landet opfatter som sine indre anliggender. For at understøtte sine strategiske interesser bruger Kina sin økonomiske tyngde til at lægge politisk og økonomisk pres på andre lande. Kinas omfattende og vedvarende spionage mod andre lande er også målrettet danske myndigheder, virksomheder og organisationer. Danmarks medlemskab af FN’s sikkerhedsråd skærper spionagetruslen mod Danmark. Danmark har i den periode adgang til flere oplysninger og er involveret i at træffe beslutninger, som en række fremmede stater vil have interesse i at påvirke til deres fordel. Kinesiske efterretningstjenester arbejder også målrettet på at kontrollere kinesere i andre lande og bruge dem som middel til spionage og andre formål. Kinas militær og kinesiske efterretningstjenester har bl.a. meget væsentlige kapaciteter og evner til at skaffe sig fuld og vedvarende adgang til organisationers digitale informationer. Der er tale om en konstant og langsigtet aktivitet, der gavner Kinas sikkerheds- og udenrigspolitiske interesser, såvel som landets økonomiske og kommercielle interesser. I Vesten udfører Kina især cyberspionage mod politiske institutioner og mod virksomheder indenfor teknologi og forsvar. Kina bruger spionagen til at overføre information om avanceret vestlig teknologi, om forsvarsforhold og om kritisk infrastruktur. Kina arbejder målrettet på at tilegne sig teknologi og viden. Kina ønsker at styrke sin teknologiske udvikling og opnå uafhængighed af udenlandsk teknologi på strategisk vigtige områder. Derfor fokuserer landet på det hjemlige marked og på at udvikle produkter og teknologier, som kinesiske virksomheder lige nu importerer fra udlandet. Kina ønsker på den måde at opnå større kontrol med de vigtigste forsyningskæder, eksempelvis for avancerede computerchips. Samtidig forsøger Kina at gøre andre lande mere afhængige af Kina, bl.a. på områder som sjældne jordarter, batteriteknologi og solceller. Det gør Kina især for at øge sin indflydelse på andre lande, men også for at det skal være svært for andre lande at pålægge Kina sanktioner og afbryde samhandlen. Afhængigheden af kinesisk teknologi kan gøre vestlige landes militære opbygning vanskelig. Kina arbejder også på at udvikle kvantecomputere, der kan bryde eksisterende kryptering. Det kan give Kina adgang til at læse hemmeligholdt data og kommunikation. Det kan være myndigheders kommunikation eller anden information, der kræver beskyttelse. Det gælder også Danmark. Det er sandsynligt, at Kina allerede nu indsamler krypteret data fra andre lande med henblik på at bryde krypteringen senere. Kina har en omfattende indsats, der skal kortlægge og overføre teknologi og viden til Kina. Til det formål bruger Kina en lang række midler, herunder videnskabeligt samarbejde, talentprogrammer, investeringer og spionage. Det er meget sandsynligt, at Kina også ønsker at tilegne sig viden og teknologi fra danske forskningsinstitutioner og virksomheder. Kinas omfattende indsats for at overføre viden udgør den største trussel mod dansk forskning, innovation og teknologi. Mellemøsten Konflikter i Mellemøsten vil fortsat kunne udgøre en trussel mod europæisk sikkerhed. Regionen vil også i de kommende år være præget af strukturelle problemer, som forringer befolkningernes levevilkår og skaber øget grobund for terror og migration. Krigen mellem Iran og Israel og USA udspiller sig på tværs af regionen. Det har med stor sandsynlighed skærpet det trusselbillede, som Europa står over for. Det iranske styre har demonstreret intention og kapacitet til at benytte alle midler i kampen for at sikre det islamiske styres overlevelse. Israelske, jødiske og amerikanske mål i Europa er derfor også i risiko for at blive genstand for iransk-initierede angreb. Samtidig er der ikke udsigt til, at konflikten i Gaza er nærmere en permanent løsning, hvilket også bidrager til det skærpede trusselbillede, som Europa står over for. Navnlig efter krigen mellem Iran og USA og Israel brød ud ultimo februar 2026, har Irans efterretningstjenester øget deres fokus på israelske og jødiske mål og interesser i Europa. Desuden har iranske efterretningstjenester gennem en årrække forfulgt iranske eksilgrupper og personer i Europa, som det iranske styre anser som en trussel. Det gælder også i Danmark. I Yemen har den iransk-støttede Houthi-bevægelse brugt krigen i Gaza som begrundelse for at angribe civile handelsskibe. Det har tidligere tvunget danske rederier til at sejle uden om Det Røde Hav. Hvis Houthi-bevægelsen på et tidspunkt beslutter sig for aktivt at støtte Iran i krigen mod Israel og USA, vil det betyde øget risiko for angreb på den internationale skibstrafik, herunder danske rederier. I Syrien vil Islamisk Stat og andre terrorgrupper forsøge at udnytte det pludseligt opståede magttomrum efter Assad-styrets fald i slutningen af 2024 til at vokse sig stærkere igen. Det indebærer en risiko for, at Islamisk Stat i Syrien igen kan komme til at udgøre en alvorlig terrortrussel mod Europa. Terrortruslen Antallet af gennemførte og afværgede militante islamistiske terrorangreb i Europa har været stigende de seneste år. Især Tyskland, Østrig og Frankrig har været mål for terror i Europa i 2025. Langt de fleste angreb og angrebsforsøg udføres af militante islamister, som handler alene eller i små netværk, og som er inspireret af militant islamistisk propaganda. Nogle har haft forudgående kontakt til etablerede militante islamistiske grupper, især Islamisk Stat. Antallet af dræbte i 2024 og 2025 er lavere end tidligere år. Det skyldes sandsynligvis, at angrebene typisk udføres med simple midler, herunder knive. Mange af terrorangrebene i Europa er motiveret af konflikter i Mellemøsten. Al-Qaida og Islamisk Stat opfordrer jævnligt muslimer verden over til at hævne drab på civile i fx Gaza. Konflikterne, herunder senest krigen mellem USA, Israel og Iran, vil fortsat være inspirationskilde for militante islamister. Militante islamister forsøger oftest at ramme steder, hvor mange mennesker er samlet, såsom markeder, festivaler og banegårde. I andre tilfælde forsøger de at ramme symbolske steder som f.eks. synagoger, kirker, religiøse mindesmærker og ambassader. Den syriske regerings offensiv i det nordøstlige Syrien, som begyndte den 17. januar 2026, har fundamentalt ændret spørgsmålet om Islamisk Stat-indsatte i lejre og fængsler. Som følge af offensiven blev størstedelen af de mandlige indsatte med europæisk baggrund flyttet til fængsler i Irak. Det reducerer markant risikoen for masseflugt eller løsladelser, der kan øge terrortruslen mod Europa. I midten af februar 2026 flygtede størstedelen af de udenlandske indsatte fra al-Hawl-lejren, herunder et mindre antal med europæisk baggrund. Det øger først og fremmest terrortruslen i Syrien, men det er muligt, at nogle af de børn, som er indoktrineret i Islamisk Stats ideologi, de såkaldte ”Lion Cubs”, på længere sigt kan blive sendt til Europa via smuglerruter med henblik på at udføre terrorangreb. Den dynamiske situation øger risikoen for nye konflikter og kan udløse yderligere flygtningestrømme fra Syrien mod Europa. Terrortruslen kommer ikke alene fra militante islamister. I løbet af de senere år har iranske efterretningstjenester også været involveret i angrebsplaner mod israelske og jødiske mål flere steder i Europa og Norden. Det iranske styre og dets efterretningstjenester bruger stedfortrædere, som de rekrutterer i både Europa og i Irans nabolande, til at udføre angrebene. Højreekstremister udgør også en terrortrussel. Terrortruslen udspringer i høj grad fra enkeltpersoner, der inspireres af ekstreme budskaber og angrebsvideoer til at planlægge og begå terrorangreb. Uidentificerede aktører med tråde til det russiske statsapparat støtter sandsynligvis både fysiske og digitale højreekstremistiske grupper og opildner dem til voldelig ekstremisme. Særligt højreekstremister på digitale platforme kan inspireres og sættes i stand til at udøve terrorangreb i Europa. ”

SAMSIK har over for Justitsministeriet oplyst følgende: ”Cybertruslen mod Danmark er vedvarende og alvorlig. Danske myndigheder, virksomheder og borgere udsættes dagligt for cyberangreb. Angrebene kommer fra både statslige og ikke-statslige aktører. Trusselsniveaet for cyberspionage og cyberkriminalitet mod Danmark er MEGET HØJ . Cyberkriminelle rammer kontinuerligt ofre i Danmark med forskellige cyberangreb, fra omfattende ransomware-angreb til tyveri af sensitiv viden og svindel af den enkelte borger. Truslen fra cyberspionage retter sig især mod danske myndigheder og organisationer, som direkte eller indirekte arbejder med udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Ved hjælp af cyberspionage kan fremmede stater opnå viden om danske interesser, overvejelser og beslutninger. Den viden kan staterne bl.a. udnytte til at modarbejde danske interesser eller sætte danske forhandlere og beslutningstagere under pres. Adgange opnået via cyberspionage kan i nogle tilfælde anvendes til fremtidige cyberangreb. Truslen fra destruktive cyberangreb er MIDDEL . Danmark står overfor et trusselsbillede, hvor destruktive cyberangreb er en mulighed. Det er særligt Ruslands risikovillighed i forhold til brugen af hybride virkemidler, der kan komme til udtryk i form af angreb mod operationel teknologi eller wiper-angreb. Truslen fra cyberaktivisme er HØJ . Særligt DDoS-angreb, der løbende rammer danske mål, understreger, at truslen fra cyberaktivisme mod danske virksomheder og myndigheder er blevet en del af normalbilledet. Særligt pro-russiske hackere rammer løbende danske mål med DDoS-angreb, og i nogle tilfælde også forsøg på at manipulere operationel teknologi (OT). Det er sandsynligt, at nogle pro-russiske hackergrupper har forbindelse til den russiske stat. ” 3. Vurdering af truslen mod Danmarks nationale sikkerhed fra terror Justitsministeriet vurderer, at truslen mod Danmarks nationale sikkerhed fra terror udgør en alvorlig, reel og aktuel trussel mod den nationale sikkerhed i Danmark de næste 12 måneder. Justitsministeriet har ved vurderingen bl.a. lagt vægt på CTA’s udtalelse ovenfor. Heraf fremgår det bl.a., at CTA vurderer, at terrortruslen er i niveauet alvorlig . Det fremgår, at konflikten i Gaza fortsat har afledt betydning for trusselsbilledet i Danmark. En eventuel varig fredsaftale mellem Israel og Hamas må ifølge CTA ventes at reducere mobiliseringspotentialet og effekten på terrortruslen på sigt, men konflikten vil som minimum blive ved med at påvirke terrortruslen over det kommende år. Justitsministeriet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af CTA’s udtalelse, at krigen mellem på den ene side Israel og USA og på den anden side Iran, som brød ud den 28. februar 2026, har afledt betydning for trusselsbilledet i Vesten, herunder Danmark. CTA vurderer, at der kan udgå trusler fra flere forskellige aktører, herunder enkeltsagsaktører motiveret af krigen og aktører med forbindelse til enten styret i Iran eller terrorgrupper. Siden krigen brød ud har der været eksempler på angreb mod israelske, jødiske og amerikanske interesser i Vesten. Det fremgår endvidere, at det iranske styre gennem længere tid har haft fokus på udvalgte mål i Vesten, herunder Danmark, og i den forbindelse benytter sig af forskellige virkemidler, herunder fysisk skadevoldende aktiviteter.

Ved vurderingen har Justitsministeriet desuden lagt vægt på, at CTA vurderer, at terrortruslen fra militante islamister fortsat er i niveauet alvorlig . CTA vurderer, at der fortsat findes personer og grupper både i og uden for Danmark med kapacitet til og hensigt om at gennemføre angreb mod mål i Danmark, og antallet af angreb i Vesten ligger stadig på et højt niveau. Det har endvidere indgået i Justitsministeriets vurdering, at truslen fra højreekstremister vurderes fortsat at være i niveauet generel . Ifølge CTA skyldes trusselsniveauet bl.a., at udviklingen i højreekstremisme i Vesten pt. er kendetegnet ved en stigning i antallet af unge i ekstremistiske onlinemiljøer samt fremkomsten af nye ekstremistiske fællesskaber, der inkluderer fragmenter fra højreekstremisme, men hvor voldsfascination er mere central end ideologi. Herudover har Justitsministeriet ved vurderingen lagt vægt på FE’s udtalelse ovenfor, hvor det bl.a. fremgår, at antallet af gennemførte og afværgede militante islamistiske terrorangreb i Europa har været stigende de seneste år. Nogle har haft forudgående kontakt til etablerede militante islamistiske grupper, især Islamisk Stat. Antallet af dræbte i 2024 og 2025 er lavere end tidligere år. Ifølge FE skyldes det sandsynligvis, at angrebene typisk udføres med simple midler, herunder knive. Justitsministeriet har også lagt vægt på, at det fremgår, at mange af terrorangrebene i Europa er motiveret af konflikter i Mellemøsten, herunder senest krigen mellem USA, Israel og Iran, samt at Al-Qaida samt Islamisk Stat jævnligt opfordrer muslimer verden over til at hævne drab på civile i f.eks. Gaza. Herudover fremgår det, at den dynamiske situation i Syrien øger risikoen for nye konflikter og kan udløse yderligere flygtningestrømme fra Syrien mod Europa. Det har endvidere indgået i Justitsministeriets vurdering, at det fremgår af FE’s udtalelse, at terrortruslen ikke alene kommer fra militante islamister. I løbet af de senere år har iranske efterretningstjenester også været involveret i angrebsplaner mod israelske og jødiske mål flere steder i Europa og Norden. Højreekstremister udgør også en terrortrussel. Uidentificerede aktører med tråde til det russiske statsapparat støtter sandsynligvis både fysiske og digitale højreekstremistiske grupper og opildner dem til voldelig ekstremisme. Særligt højreekstremister på digitale platforme kan inspireres og sættes i stand til at udøve terrorangreb i Europa. I forlængelse heraf bemærker Justitsministeriet, at der ifølge Rigsadvokatens dataudtræk i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) i 2025 blev rejst fem sigtelser, fem tiltaler og skete fire domsfældelser for overtrædelse af terrorbestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13. Justitsministeriet vurderer, at oplysningerne fra CTA, FE samt oplysningerne fra Rigsadvokaten om ovennævnte straffesager og deres karakter understøtter, at der også de næste 12 måneder må forventes at være en alvorlig, reel og aktuel trussel mod Danmarks nationale sikkerhed fra terror.

1. Vurdering af truslen mod Danmarks nationale sikkerhed fra spionage og fremmede magters efterretningsvirksomhed Justitsministeriet vurderer, at truslen mod Danmarks nationale sikkerhed fra spionage og fremmede staters efterretningsvirksomhed er alvorlig, reel og aktuel de næste 12 måneder. Justitsministeriet har ved vurderingen bl.a. lagt vægt på PET’s udtalelse ovenfor samt PET’s Vurdering af Spionagetruslen mod Danmark af 2. maj 2023. Det fremgår bl.a. heraf, at der er en bredspektret og vedvarende trussel fra fremmede staters efterretningsvirksomhed mod Danmark. Truslen udgår først og fremmest fra Rusland, der både spionerer og anvender hybride virkemidler mod Europa. PET vurderer, at det er meget sandsynligt, at både spionagetruslen og den hybride trussel fra Rusland vil stige i de kommende år – uanset om krigen i Ukraine fryser fast eller eskalerer. Samtidig udfordrer Kinas ambition om at blive teknologisk førende den internationale samhandel og sikkerhed. Truslen fra Iran er primært rettet mod herboende iranske dissidenter og jødiske og israelske interesser. Justitsministeriet har i den forbindelse også lagt vægt på, at truslen fra fremmede staters efterretningsvirksomhed omfatter spionage og forsøg på ulovligt eller på uønsket vis at anskaffe produkter, viden og teknologi. Derudover anvender fremmede efterretningstjenester ifølge PET i stigende grad hybride virkemidler, som f.eks. sabotage, cyberangreb, påvirkningsvirksomhed og likvideringer. Visse fremmede stater udøver ligeledes chikane og pression mod egne statsborgere, der opholder sig i Danmark. Det har desuden indgået i Justitsministeriets vurdering, at PET vurderer, at der fortsat er en skærpet trussel fra fysisk sabotage iværksat af Rusland i Danmark, og at det primære formål med sabotageaktionerne er at svække de europæiske landes fortsatte politiske, militære og økonomiske støtte til Ukraine. Det fremgår af PET’s udtalelse, at de russiske efterretningstjenester løbende indhenter oplysninger om kritisk infrastruktur i vestlige lande, herunder Danmark. Justitsministeriet har endvidere lagt vægt på, at PET vurderer, at danske virksomheder og forskningsinstitutioners samarbejder med Kina risikerer at føre til ulovlig eller uønsket overførsel af viden og teknologi. Det gælder særligt på områder med militær anvendelse, heriblandt dual-use teknologi, og på områder, hvor der er et overlap mellem Kinas strategiske ambitioner og danske styrkepositioner inden for forskning og teknologi. Justitsministeren har desuden lagt vægt på, at PET vurderer, at truslen fra Iran mod israelske og jødiske mål i Europa har været stigende de seneste år, at Iran benytter kriminelle netværk, mellemmænd og personer til at udføre bl.a. voldshandlinger rettet mod israelske og jødiske interesser i Europa, og at truslen fra iranske efterretningstjenester mod israelske og jødiske mål i Europa er vedvarende. Justitsministeriet har ved vurderingen desuden lagt vægt på FE’s udtalelse ovenfor, hvoraf det bl.a. fremgår, at Kinas omfattende og vedvarende spionage mod andre lande også er målrettet danske myndigheder, virksomheder og organisationer, og at det er meget sandsynligt, at Kina også ønsker at tilegne sig viden og teknologi fra danske forskningsinstitutioner og virksomheder. Ifølge FE skærper Danmarks medlemskab af FN’s sikkerhedsråd spionagetruslen mod Danmark.

Det forhold, at der i Rigsadvokatens datatræk i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) ikke ses i 2025 at være blevet rejst sigtelse, tiltale eller sket domsfældelse i sager om overtrædelse af de bestemmelser, der omhandler spionage og fremmede staters efterretningsvirksomhed, i straffelovens kapitel 12 om landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, kan efter Justitsministeriets opfattelse ikke føre til en ændret trusselsvurdering. Justitsministeriet vurderer, at oplysningerne fra PET, PET’s Vurdering af Spionagetruslen mod Danmark af 2. maj 2023, oplysningerne fra FE og FE’s Udsyn: Efterretningsmæssig Risikovurdering 2025 fra december understøtter, at der også de næste 12 måneder må forventes at være en alvorlig, reel og aktuel trussel mod Danmarks nationale sikkerhed fra spionage og fremmede staters efterretningsvirksomhed. 5. Vurdering af truslen mod Danmarks nationale sikkerhed fra cyberangreb og cyberspionage Justitsministeriet vurderer, at truslen mod Danmarks nationale sikkerhed fra cyberangreb og cyberspionage er alvorlig, reel og aktuel de næste 12 måneder. Ved vurderingen har Justitsministeriet bl.a. lagt vægt på SAMSIK’s udtalelse ovenfor, hvoraf det bl.a. fremgår, at trusselsniveaet for cyberspionage og cyberkriminalitet mod Danmark er MEGET HØJT. Ifølge SAMSIK retter truslen fra cyberspionage sig især mod danske myndigheder og organisationer, som direkte eller indirekte arbejder med udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Justitsministeriet har endvidere lagt vægt på oplysningerne fra SAMSIK om, at truslen fra destruktive cyberangreb er MIDDEL. Ifølge SAMSIK står Danmark overfor et trusselsbillede, hvor destruktive cyberangreb er en mulighed. Det er særligt Ruslands risikovillighed i forhold til brugen af hybride virkemidler, der kan komme til udtryk i form af angreb mod operationel teknologi eller wiper-angreb. Det har desuden indgået i Justitsministeriets vurdering, at SAMSIK vurderer, at truslen fra cyberaktivisme er HØJ. Særligt DDoS-angreb, der løbende rammer danske mål, understreger ifølge SAMSIK, at truslen fra cyberaktivisme mod danske virksomheder og myndigheder er blevet en del af normalbilledet. Særligt pro-russiske hackere rammer løbende danske mål med DDoS-angreb og i nogle tilfælde også forsøg på at manipulere operationel teknologi (OT). SAMSIK vurderer, at det er sandsynligt, at nogle pro-russiske hackergrupper har forbindelse til den russiske stat. Endelig noterer Justitsministeriet sig, at der ikke findes særskilte gerningskoder for cyberangreb og cyberspionage omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13, og at Rigsadvokaten derfor ikke har kunnet trække tal på sigtelser, tiltaler eller domfældelser vedrørende cyberangreb og cyberspionage omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13. Justitsministeriet er ikke i øvrigt bekendt med, at der i 2025 skulle være rejst sigtelse, tiltale eller sket domfældelse i sager vedrørende cyberangreb og cyberspionage omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13. Dette forhold kan dog efter Justitsministeriets opfattelse ikke føre til en ændret trusselsvurdering.

Justitsministeriet vurderer, at oplysningerne fra SAMSIK og SAMSIK’s Vurdering af Cybertruslen mod Danmark 2025 fra november 2025, FE og FE’s Udsyn: Efterretningsmæssig Risikovurdering 2025 fra december 2025 understøtter, at der også de næste 12 måneder må forventes en alvorlig, reel og aktuel trussel mod Danmarks nationale sikkerhed fra cyberangreb og cyberspionage. 6. Samlet vurdering af truslen mod Danmarks nationale sikkerhed Justitsministeriet vurderer samlet set, at der er tale om tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, der giver anledning til at antage, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som er reel og aktuel eller forudsigelig, de næste 12 måneder. På den baggrund vil der blive fastsat regler, der pålægger udbydere at foretage generel og udifferentieret registrering af trafikdata, som vil gælde fra og med den 30. marts 2026 til og med den 29. marts 2027. Oplysninger registreret i medfør af disse regler vil skulle opbevares et år fra registreringstidspunktet.