§ 7. (Ophævet).

5.1.1 Følgende signaler, anvendt enten samlet eller hver for sig, betyder, at alvorlig eller overhængende fare truer, og at øjeblikkelig assistance er ønsket: a. Et signal bestående af gruppen SOS (...---... efter morsesystemet) afgivet radiotelegrafisk eller på anden signaleringsmåde. b. Et signal bestående af ordet MAYDAY afgivet radiotelefonisk tre gange. c. Et nødsignal sendt via datalink, som tilkendegiver betydningen af ordet MAYDAY. d. Raketter eller bomber, der udkaster røde lys, og som affyres én ad gangen med korte mellemrum. e. Et faldskærmsblus, som viser rødt lys. Anm.: Artikel 41 i ITU's radiobestemmelser (nr. 3268, 3270 og 3272) indeholder oplysninger om de alarmsignaler, der påvirker automatiske alarmapparater ved radiotelegrafering og radiotelefonering: 3268: Det radiotelegrafiske alarmsignal består af tolv på hinanden følgende streger udsendt i et minut, idet varigheden af hver streg er fire sekunder, og varigheden af mellemrummet mellem to på hinanden følgende streger et sekund. Det kan udsendes manuelt, men udsendelse ved anvendelse af et automatisk apparat anbefales. 3270: Det radiotelefoniske alarmsignal består af to hovedsagelig sinusformede tonefrekvenser, der udsendes skiftevis. Den ene tone har en frekvens på 2200 hz, den anden en frekvens på 1300 hz. Hver tone udsendes med en varighed af 250 millisekunder. 3272: Når det radiotelefoniske alarmsignal frembringes automatisk, skal det udsendes uafbrudt i mindst 30 sekunder og højst i et minut. Hvis signalet frembringes ved andre midler, skal det udsendes så sammenhængende som praktisk muligt i en periode af omkring et minut. 5.2.1 Følgende signaler, anvendt enten samlet eller hver for sig, betyder, at et luftfartøj ønsker at tilkendegive, at vanskeligheder tvinger det til at lande, uden at det dog kræver øjeblikkelig assistance: 5.2.2 Følgende signaler, anvendt enten samlet eller hver for sig, betyder, at et luftfartøj har en meget vigtig meddelelse at sende angående sikkerheden for et luftfartøj, skib eller andet fartøj eller angående sikkerheden for en person, der befinder sig ombord eller er i sigte: 5.2.3 For luftfartøjer, der deltager i medicinske transporter i områder med væbnet konflikt, kan tilsvarende anvendes følgende ilsignaler:

1. Gentagen tænding og slukning af landingsprojektørerne.
2. Gentagen tænding og slukning af navigationslysene udført på en måde, som adskiller sig fra blinkende navigationslys.
3. Et signal bestående af gruppen XXX (-..- -..- -..- efter morsesystemet) afgivet radiotelegrafisk eller på anden signaleringsmåde.
4. Et signal bestående af ordene PAN PAN afgivet tre gange.
5. Et ilsignal sendt via datalink, som tilkendegiver betydningen af ordene PAN PAN.
6. Et signal bestående af grupperne XXX YYY (-..- -..- -..- -.-- -.-- -.-- efter morsesystemet) afgivet radiotelegrafisk eller på anden signaleringsmåde.
7. Et signal bestående af ordene PAN PAN MEDICAL afgivet radiotelefonisk tre gange. Gruppe Signaler fra det interceptende luftfartøj Betydning Signaler fra det interceptede luftfartøj Betydning 1 Om dagen eller om natten: Tipning af luftfartøjet samt blinken med navigationslys med uregelmæssige intervaller (og landingslys, hvis det er en helikopter) fra en position lidt over og foran og normalt til venstre for det interceptede luftfartøj (eller til højre, hvis det interceptede luftfartøj er en helikopter) og, efter modtaget svar, et langsomt drej, der udføres i samme højde, normalt til venstre (eller til højre, hvis det er en helikopter) til den krævede kurs. Anm. 1: Meteorologiske forhold eller terræn kan nødvendiggøre, at det interceptende luftfartøj udfører ovenstående placering og drej modsat. Anm. 2: Hvis det interceptede luftfartøj ikke er i stand til at holde trit med det interceptende luftfartøj, forventes det interceptende luftfartøj at flyve en serie ovale 360 drej (racetrack patterns) og tippe luftfartøjet, hver gang det passerer det interceptede luftfartøj. De er blevet interceptet. Følg mig. Om dagen eller om natten: Tipning af luftfartøjet samt blinken med navigationslys med uregelmæssige intervaller og følgende efter. Det er for-stået. Vil følge in-struktionen. 2 Om dagen eller om natten: En brat manøvre fra det interceptende luftfartøj, udført som et stigende drej på 90 eller mere uden at krydse det interceptede luftfartøjs flyvevej. De kan fort-sætte. Om dagen eller om natten: Tipning af luftfartøjet. Det er for-stået. Vil følge in-struktionen. 3 Om dagen eller om natten: Overflyvning af bane i brug eller, hvis det interceptede luftfartøj er en helikopter, overflyvning af helikopterlandingsområdet, foretaget med sænket understel (hvis der er et sådant) og med konstant lysende landingslys. Hvis der er tale om helikoptere, foretager den interceptende helikopter indflyvning til landing således, at den bringes til at hover nær landingsområdet. Land på denne fly-veplads. Om dagen eller om natten: Følger efter det interceptende luftfartøj med sænket understel (hvis der er et sådant) og med konstant lysende landingslys, og hvis landingen anses for sikker efter foretaget overflyvning af bane i brug eller helikopterlandingsområdet, fortsættes til landing. Det er for-stået. Vil følge in-struktionen. 4 Om dagen eller om natten: Hvis det ønskes, at det interceptede luftfartøj skal følge det interceptende luftfartøj til en anden flyveplads, trækker det interceptende luftfartøj sit understel op (hvis der er et sådant) og bruger de signaler, der er foreskrevet i gruppe 1 for interceptende luftfartøjer. Hvis det er besluttet at frigive det interceptede luftfartøj, anvender det interceptende luftfartøj de signaler, der er foreskrevet i gruppe 2 for interceptende luftfartøjer. Det er for-stået. Følg mig. Det er for-stået. De kan fort-sætte. Om dagen eller om natten: Trækker understellet op (hvis der er et sådant) og blinker med landingslys under passage af bane i brug eller helikopterlandingsområdet i en højde over 1000 ft (300 m), men ikke over 2000 ft (600 m) over flyvepladsen (hvis det er en helikopter i en højde over 170 ft (50 m), men ikke over 330 ft (100 m) over flyvepladsen) og fortsætter med at flyve rundt om bane i brug eller helikopterlandingsområdet. Hvis luftfartøjet ikke er i stand til at blinke med landingslysene, blinkes med andet tilgængeligt lys. Flyveplad-sen, De har anvist, er utilstrækkelig. 5 Om dagen eller om natten: Anvendelse af de signaler, der er foreskrevet i gruppe 2 for interceptende luftfartøjer. Det er for-stået. Om dagen eller om natten: Blinker regelmæssigt med alt tilgængeligt lys, men på en sådan måde, at det ikke kan forveksles med blinklys (flashing lights). Kan ikke ef-terkommes. 6 Om dagen eller om natten: Anvendelse af de signaler, der er foreskrevet i gruppe 2 for interceptende luftfartøjer. Det er for-stået. Om dagen eller om natten: Blinker uregelmæssigt med alt tilgængeligt lys. I nød.

.1 tilstedeværelsen af et andet signal eller en anden lys- eller lydkilde af samme art, som kan virke forstyrrende for øjnene eller hørelsen, hvilket navnlig betyder: a) at man skal undgå at placere for mange skilte i umiddelbar nærhed af hinanden, b) at der ikke samtidig må anvendes to lyssignaler, som kan forveksles, c) at der ikke må anvendes et lyssignal i nærheden af en anden mindre kraftig lyskilde, d) at der ikke samtidig må anvendes to lydsignaler, og e) at der ikke må anvendes et lydsignal, hvis baggrundsstøjen er for kraftig .2 midler eller anordninger til signalgivning i en dårlig udformning, i et utilstrækkeligt antal, med en dårlig placering, i en dårlig tilstand eller med en ukorrekt funktion. 6 Midler og anordninger til signalgivning skal efter omstændighederne regelmæssigt rengøres, vedligeholdes, afprøves, repareres og eventuelt udskiftes, således at de bevarer deres særlige egenskaber og hele tiden er i funktionsdygtig stand. 7 Antallet og placeringen af de midler eller anordninger til signalgivning, der tages i anvendelse, skal afpasses efter omfanget af de pågældende risici eller farer eller af det berørte område. 8 Signalgivning, der kræver energitilførsel, skal være tilsluttet en anden energikilde i tilfælde af, at den normale energitilførsel afbrydes, medmindre risikoen forsvinder samtidig med, at energitilførslen afbrydes. 9 Et lys- og/eller lydsignal angiver, at der ved igangsætningen er påbegyndt en planlagt aktion; og signalets varighed skal svare til aktionens varighed. Lys- eller lydsignaler skal tilkobles igen umiddelbart efter hver brug. 10 Lys- og lydsignaler skal inden ibrugtagningen underkastes kontrol med henblik på at konstatere, om de er i funktionsdygtig stand og virker efter hensigten; disse anordninger skal derefter i fornødent omfang afprøves med regelmæssige mellemrum. 11 I de tilfælde hvor de berørte arbejdstagere har forringede muligheder for at høre eller se, f.eks. under brug af personlige værnemidler, skal der træffes passende foranstaltninger for at supplere eller erstatte det omhandlede signal. 12 Områder, rum eller aflukker, der anvendes til oplagring af store mængder farlige stoffer eller præparater, skal være angivet med et passende advarselsskilt, der vælges blandt skiltene i regel 2, stk. 3.2, eller være afmærket i overensstemmelse med regel 3, stk. 1, medmindre etiketterne på selve emballagerne eller beholderne er tilstrækkelige i dette øjemed. Regel 2 Sikkerhedsskilte 1 Væsentlige krav .1 Med hensyn til udformning og farvevalg skal sikkerhedsskiltene være i overensstemmelse med stk. 3, svarende til de enkelte sikkerhedsskiltes formål (forbudsskilte, advarselsskilte, påbudsskilte, redningsskilte samt skilte vedrørende ildslukningsmateriel). .2 Piktogrammerne skal være så enkle som muligt, og detaljer, der ikke bidrager til forståelsen, skal udelades. .3 De anvendte piktogrammer kan afvige en smule fra eller gøres mere detaljerede end illustrationerne i stk. 3 under forudsætning af, at de har en tilsvarende betydning og ikke bliver vanskeligere at forstå.

(b) Udtrykket »kort tone« betyder en tone af ca. 1 sekunds varighed. (c) Udtrykket »lang tone« betyder en tone af fra 4 til 6 sekunders varighed. Regel 33 Udstyr til afgivelse af lydsignaler (a) Et skib på 12 m eller derover i længde skal være forsynet med en fløjte og en klokke, og et skib på 100 m eller derover i længde skal desuden være forsynet med en gongong, hvis tone og lyd ikke kan forveksles med klokkens. Fløjten, klokken og gongongen skal opfylde specifikationerne i tillæg III til nærværende søvejsregler. Klokken eller gongongen eller begge kan erstattes af andet udstyr med tilsvarende lydkarakteristik som henholdsvis klokkens eller gongongens under forudsætning af, at det altid skal være muligt manuelt at give de foreskrevne signaler. (b) Et skib under 12 m i længde er ikke forpligtet til at være forsynet med de i stk. (a) i denne regel foreskrevne lydsignalapparater, men hvis det ikke er det, skal det være udstyret med et andet middel til afgivelse af effektivt lydsignal. Regel 34 Manøvre- og advarselssignaler (a) Når skibe er i sigte af hinanden, skal et maskindrevet skib, der er let, når det foretager en manøvre, som disse regler hjemler eller påbyder, tilkendegive denne manøvre ved følgende signaler med fløjten:

• 1 kort tone, der betyder: »Jeg drejer til styrbord«;
• 2 korte toner, der betyder: »Jeg drejer til bagbord«;
• 3 korte toner, der betyder: »Jeg bakker med maskinen«. (b) Ethvert skib kan supplere de i stk. (a) i denne regel foreskrevne fløjtesignaler med lyssignaler, der efter omstændighederne kan gentages, medens manøvren udføres: (i) disse lyssignaler har følgende betydning:
• 1 blink: »Jeg drejer til styrbord«;
• 2 blink: »Jeg drejer til bagbord«;
• 3 blink: »Jeg bakker med maskinen«; (ii) varigheden af hvert blink skal være ca. 1 sekund, opholdet mellem blinkene ca. 1 sekund og opholdet mellem efterfølgende signaler mindst 10 sekunder; (iii) lyset, der bruges til dette signal, skal, hvis det er installeret, være et hvidt lys synligt hele horisonten rundt i en afstand af mindst 5 sømil og skal opfylde bestemmelserne i tillæg I til nærværende søvejsregler. (c) Når skibe er i sigte af hinanden i et snævert løb eller farvand, skal: (i) et skib, der har i sinde at overhale et andet, i overensstemmelse med regel 9 (e) (i) tilkendegive sin hensigt ved at give følgende signaler med fløjten:
• 2 lange toner efterfulgt af 1 kort tone, der betyder: »Jeg har til hensigt at overhale Dem på Deres styrbords side«;
• 2 lange toner efterfulgt af 2 korte toner, der betyder: »Jeg har til hensigt at overhale Dem på Deres bagbords side«; (ii) det skib, der er ved at blive overhalet, skal, når det træffer forholdsregler i overensstemmelse med regel 9 (e)(i), tilkendegive, at det samtykker i overhalingen ved at give følgende signal med fløjten:
• 1 lang, 1 kort, 1 lang og 1 kort tone i nævnte rækkefølge. (d) Når skibe i sigte af hinanden nærmer sig hinanden, og et af skibene af en eller anden grund ikke forstår det andet skibs hensigter eller manøvrer eller er i tvivl om, hvorvidt det andet skib tager fyldestgørende forholdsregler til at undgå sammenstød, skal det skib, der er i tvivl, straks tilkendegive dette ved at give mindst 5 korte toner med fløjten hurtigt efter hinanden. Sådant signal kan suppleres med et lyssignal bestående af mindst 5 korte blink hurtigt efter hinanden.

1.2. Piktogrammerne skal være så enkle som muligt, og detaljer, der ikke bidrager til forståelsen, skal udelades. 1.3. De anvendte piktogrammer kan afvige en smule fra eller gøres mere detaljerede end illustrationerne i punkt 3, under forudsætning af at de har en tilsvarende betydning og ikke bliver vanskeligere at forstå. 1.4. Sikkerhedsskiltene skal være fremstillet af et materiale, der bedst muligt kan modstå slag, dårlige vejrforhold og andre belastninger fra det omgivende miljø. 1.5. Sikkerhedsskiltene skal være af en sådan størrelse og farve- og lysegenskaberne af en sådan art, at skiltene let kan ses og forstås. 2. Anvendelse af sikkerhedsskilte 2.1. Sikkerhedsskiltene skal i princippet placeres i en højde og på en måde, der er passende i forhold til synsvinklen, idet der tages hensyn til eventuelle forhindringer, enten ved indgangen til et område, hvor det generelt er risikabelt at færdes, eller i umiddelbar nærhed af en given risiko eller en given genstand, og de skal placeres på et veloplyst, let tilgængeligt og iøjnefaldende sted. 2.1.1. Med forbehold af reglerne herom i bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning, skal der, hvor den naturlige belysning er utilstrækkelig, anvendes selvlysende farver, reflekterende materialer eller kunstig belysning. 2.2. Når den situation, der begrundede opsætningen af sikkerhedsskiltet, ikke længere foreligger, skal sikkerhedsskiltet fjernes. 3. Skilte 3.1. Forbudsskilte Væsentlige krav:

1. Rund form.
2. Sort piktogram på hvid bund, rød kant og rød bjælke, der går nedad fra venstre mod højre tværs over piktogrammet i en vinkel på 45I i forhold til vandret. Den røde farve skal dække mindst 35% af skiltets overflade. Rygning forbudt Rygning og åben ild forbudt Ingen adgang for fodgængere Sluk ikke med vand Ikke drikkevand Adgang forbudt for uvedkommende Ingen adgang for kørende transport Må ikke berøres 3.2. Advarselsskilte Væsentlige krav:
3. Trekantet form.
4. Sort piktogram på gul bund, sort kant. Den gule farve skal dække mindst 50% af skiltets overflade. Brandfarlige stoffer eller høj temperatur Eksplosionsfarlige stoffer Giftige stoffer Ætsende stoffer Radioaktive stoffer Kran i arbejde Pas på kørende transport Farlig elektrisk spænding Giv agt Laserstråling Brandnærende Ikke-ioniserende stråling Stærkt magnetfelt Ujævnheder Højdeforskel Biologisk fare Lav temperatur Skadelige eller irriterende stoffer 3.3. Påbudsskilte Væsentlige krav:
5. Rund form.
6. Hvidt piktogram på blå bund. Den blå farve skal dække mindst 50% af skiltets overflade. Øjenværn påbudt Hovedværn påbudt Høreværn påbudt Åndedrætsværn påbudt Fodværn påbudt Beskyttelseshandsker påbudt Beskyttelsesdragt påbudt Ansigtsværn påbudt Faldsikring påbudt Obligatorisk fodgængerpassage Generelt påbud (i givet fald med supplerende skilt) 3.4. Redningsskilte Væsentlige krav:
7. Rektangulær eller kvadratisk form.
8. Hvidt piktogram på grøn bund. Den grønne farve skal dække mindst 50% af skiltets overflade. Flugtvej/nødudgang

BEK nr 11772 af 01/01/2001 Regel 1 Anvendelsesområde Regel 2 Faremeldinger Regel 3 Faremeldingernes indhold Regel 4 Vejrtjenester Regel 5 Ispatruljetjeneste Regel 6 Ispatruljen - ledelse og omkostninger Regel 7 Fart i nærheden af is Regel 8 Skibsrutesystemer Regel 8-1 Skibsmeldesystemer Regel 8-2 Skibstrafiksystemer Regel 9 Misbrug af nødsignaler Regel 10 Nødmeldinger - forpligtelser og fremgangsmåder Regel 10-1 Skibsførerens opretholdelse af sikker sejlads Regel 11 Signallamper Regel 12 Navigationsudstyr i skibe Regel 13 Bemanding Regel 14 Navigations- og afmærkningssystemer til vejledning for skibsfarten Regel 15 Eftersøgning og redningsoperationer Regel 16 Redningssignaler Regel 17 Arrangementer til overføring af lods Regel 18 VHF-radiotelefonstationer Regel 19 Selvstyreanlæg og brug af automatisk styring Regel 19-1 Drift af styremaskineanlæg Regel 19-2 Styremaskineanlæg afprøvning og øvelser Regel 20 Nautiske publikationer Regel 21 International signalbog, flag m.v. Regel 22 Udsyn fra styrehuset Regel 23 Operationelle begrænsninger Regel 24 Lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater Regel 1 Anvendelsesområde (a) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i dette kapitel, finder dette kapitel anvendelse på alle skibe på alle rejser, bortset fra krigsskibe og skibe, der alene besejler de store nordamerikanske indsøer og de vandveje, der løber ud i eller støder op til dem, så langt øst på som den nedre udmunding af St. Lambertslusen ved Montreal i provinsen Quebec i Canada. (b) Selv om konventionen i dette kapitel omfatter alle skibe uanset størrelse og fartsområde, retter udstyrskravene i reglerne 11, 12, 17, 19, 20, 21, 22 og 24 i dette kapitel sig alene til lastskibe med en bruttotonnage på 500 og derover samt passagerskibe uanset størrelse, når de benyttes til internationale rejser. For så vidt angår udstyrskrav til andre skibe end ovennævnte henvises til reglerne for de pågældende skibe) Regel 2 Faremeldinger (a) Det påhviler føreren af ethvert skib, som møder is eller vrag af farlig beskaffenhed eller enhver anden umiddelbar fare for sejladsen eller tropisk storm, eller som møder lufttemperaturer under frysepunktet i forbindelse med kuling, der forårsager svære isdannelser på overbygninger eller vind af styrke 10 (25 m/sek.) eller derover efter Beaufort's skala, som der ikke er modtaget stormvarsel om, at give melding herom ved alle midler, der står til hans rådighed, til skibe i nærheden samt til kompetente myndigheder på det første sted på kysten, som han kan komme i forbindelse med. Formen, under hvilken meldingen gives, er ikke obligatorisk. Den kan udsendes enten i klart sprog (helst på engelsk) eller ved brug af den internationale signalbog. Den bør udsendes til alle skibe i nærheden og til det første sted på kysten, der kan opnås forbindelse med, med anmodning om videresendelse til rette myndigheder. (b) Enhver kontraherende regering skal træffe alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at en modtaget melding om nogle af de farer, der er anført i litra (a), straks bringes til rette vedkommendes kundskab og sendes til andre interesserede regeringer.

BEK nr 9790 af 01/05/2005 Dette kapitel bygger på kapitel V i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs (SOLAS), hvis bestemmelser som hovedregel gælder for alle skibe på alle rejser. SOLAS nummerering af reglerne er bibeholdt for at gøre det muligt at sammenholde bestemmelserne i dette kapitel med SOLAS kapitel V. Reglerne er i øvrigt tilpasset fiskeskibe.

Sejladsens betryggelse

Sejladsens betryggelse Dette kapitel bygger på kapitel V i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs (SOLAS), hvis bestemmelser som hovedregel gælder for alle skibe på alle rejser. SOLAS nummerering af reglerne er bibeholdt for at gøre det muligt at sammenholde bestemmelserne i dette kapitel med SOLAS kapitel V. Reglerne er i øvrigt tilpasset fiskeskibe. Regel 1 Anvendelsesområde 1 Medmindre andet er udtrykkeligt bestemt andre steder, finder dette kapitel anvendelse på alle fiskeskibe omfattet af denne forskrift. Regel 2 Definitioner I forbindelse med dette kapitel gælder følgende definitioner: 1 »Skib bygget« betyder et fiskeskib, for hvilket .1 kontrakten om nybygning eller større ombygning er indgået før, på eller efter det angivne tidspunkt, .2 hvis der ikke foreligger en byggekontrakt, kølen er lagt; eller byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, er påbegyndt; eller samling er påbegyndt omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede vægt, hvis sidstnævnte er mindre på det angivne tidspunkt. 2 »Nautisk kort eller nautisk publikation« er et specielt fremstillet kort eller bog eller en specielt udarbejdet database, hvorfra et sådant kort eller bog kan uddrages, som er udstedt officielt af eller efter bemyndigelse fra en regering, et autoriseret hydrografisk kontor eller en anden relevant regeringsinstitution, og som er udarbejdet med henblik på at opfylde kravene til maritim navigation. 1 3 »Alle skibe« betyder ethvert skib eller fartøj uden hensyn til type og formål. Regel 3 Undtagelser og ækvivalenser 1 (Reglen ikke fiskeskibsrelevant) 2 Administrationen kan give individuelle skibe undtagelser eller ækvivalenser af delvis eller betinget karakter, når sådanne skibe opereres på en rejse, hvor skibets maksimale afstand fra kysten, rejsens længde og natur, fraværet af generelle farer for sejladsen og andre forhold, der påvirker sikkerheden, er af en sådan karakter, at den fulde anvendelse af dette kapitel vil være urimelig eller unødvendig, forudsat at Administrationen har taget hensyn til den effekt, som sådanne undtagelser og ækvivalenser kan have på alle andre fiskeskibes sikkerhed. 3 (Reglen ikke fiskeskibsrelevant) SOLAS, kapitel V, reglerne 4-14 om n avigationsadvarsler, m eteorologiske tjenester og advarsler, i spatruljetjenesten, eftersøgnings- og redningsoperationer, redningssignaler, hydrografiske tjenester, skibsrutesystemer, skibsmeldesystemer, skibstrafiksystemer, etablering og drift af hjælpemidler til skibsfarten og bemanding retter sig hovedsagelig mod regeringer, men er medtaget her i petit skrift til orientering for fiskerierhvervet. Regel 4 Navigationsadvarsler Hver kontraherende regering skal tage alle nødvendige skridt til at sikre, at når oplysninger om enhver fare modtages fra en hvilken som helst troværdig kilde, så skal de så hurtigt som muligt bringes til kendskab for dem, de vedrører, og kommunikeres til andre interesserede regeringer. 2 Regel 5 Meteorologiske tjenester og advarsler 1 De kontraherende regeringer forpligter sig til at tilskynde skibe i søen til at indsamle meteorologiske oplysninger og sørge for, at disse oplysninger undersøges, udsendes og udveksles på en sådan måde, at de i størst muligt omfang kommer skibsfarten til gode 3 . Administrationerne skal fremme anvendelsen af instrumenter med stor nøjagtighedsgrad og skal lette adgangen til efter anmodning at få sådanne instrumenter kontrolprøvet. Vedkommende nationale meteorologiske tjeneste kan etablere ordninger, der sikrer, at sådanne kontroller er uden omkostninger for skibet. 2 I særdeleshed forpligter de kontraherende regeringer sig til at samarbejde i videst muligt omfang om gennemførelsen af følgende meteorologiske foranstaltninger: .1 At advare skibe om kuling, storme og tropiske cykloner ved udsendelse af informationer i tekst og, så vidt som det er praktisk muligt, i grafisk form ved anvendelse af passende landbaserede faciliteter til jord- eller rumbaserede radiokommunikationstjenester. .2 Mindst to gange dagligt ved anvendelse af passende landbaserede faciliteter til jord- eller rumbaserede radiokommunikationstjenester 4 at udsende vejrmeldinger egnet til skibsfarten, som indeholder data, analyser, advarsler og forudsigelser om vejr-, sø- og isforhold. Denne information skal transmitteres i tekst og, så vidt som det er praktisk muligt, i grafisk form og inkludere meteorologiske analyser og prognosekort transmitteret som faksimile eller i digital form til gendannelse om bord på skibets databehandlingssystem. .3 At udarbejde og udsende sådanne publikationer, som måtte være nødvendige for at sikre en effektiv udførelse af meteorologisk arbejde til søs samt, hvor det er praktisk muligt, at drage omsorg for, at der udsendes daglige vejrkort til underretning for afgående skibe. .4 At drage omsorg for, at et antal udvalgte skibe udstyres med afprøvede meteorologiske instrumenter til brug i denne tjeneste (såsom et barometer, en barograf, et hygrometer og et egnet apparat til måling af havvandets temperatur), og at de foretager, registrerer og udsender meteorologiske observationer på normaltidspunkterne for synoptiske overfladeobservationer (mindst fire gange dagligt, når forholdene tillader det) og tilskynder andre skibe, navnlig når de befinder sig i mindre befærdede farvande, til at foretage, registrere og udsende observationer i tillempet form. .5 At opfordre rederier til at involvere så mange af deres skibe som praktisk muligt i udarbejdelsen og registreringen af vejrobservationer; samt at fremsende disse observationer ved hjælp af skibets jord- eller rumbaserede radiokommunikationsmidler til gavn for de forskellige nationale meteorologiske tjenester. .6 At fremsendelse af disse vejrobservationer sker uden omkostninger for det pågældende skib. .7 At skibe, hvor det er praktisk muligt, opfordres til at tage og fremsende deres observationer med hyppigere intervaller, når de befinder sig i eller mener at befinde sig i nærheden af en tropisk storm, idet der dog tages hensyn til, at skibsofficerer under stormforhold kan være stærkt optaget af navigationsopgaver. .8 At drage omsorg for modtagelse og udsendelse af vejroplysninger fra og til skibe ved hjælp af de passende landbaserede jord- eller rumbaserede radiokommunikationstjenester. .9 At tilskynde alle skibsførere til at underrette såvel skibe i nærheden som kyststationer, når de kommer ud for vindhastigheder på 50 knob eller derover (vindstyrke 10 efter Beauforts skala (25 m/sek.)). .10 At søge at tilvejebringe en ensartet fremgangsmåde med hensyn til den nævnte internationale vejrtjeneste og så vidt muligt at efterkomme de tekniske forskrifter og anbefalinger, der er udarbejdet af Den Meteorologiske Verdensorganisation, hvortil de kontraherende regeringer kan henvise ethvert meteorologisk spørgsmål, der måtte opstå ved gennemførelsen af disse regler, til behandling og udtalelse. .11 Det kan pålægges enhver fører af et dansk skib ved optagelse og videresendelse af meteorologiske observationer at bidrage til opretholdelse af vejrtjeneste i sådant omfang, som kræves til betryggelse af skibsfarten. De foreskrevne meldinger viderebefordres til danske myndigheder uden omkostninger for det pågældende skib. 3 De i denne regel omhandlede oplysninger skal afgives i den form og prioritetsorden, der er foreskrevet i radioreglementet. Under udsendelse »til alle stationer« af meteorologiske meldinger, vejrudsigter og varsler skal alle skibe iagttage bestemmelserne i radioreglementet. 4 Vejrudsigter, varsler samt synoptiske og andre meteorologiske data, der er bestemt for skibe, skal udsendes og spredes af det lands meteorologiske tjeneste, som ved sin beliggenhed er bedst egnet til at betjene de forskellige zoner og områder, i overensstemmelse med de kontraherende landes gensidige aftaler, i særdeleshed som fastlagt ved det af Den Meteorologiske Verdensorganisation udarbejdede system til udarbejdelse og udbredelse af meteorologiske forudsigelser og advarsler på havet inden for det globale maritime nød- og sikkerhedssystem (GMDSS). Regel 6 Ispatruljetjenesten 1 Ispatruljetjenesten bidrager til sikkerheden for menneskeliv på havet, sikker og effektiv navigation samt beskyttelse af det maritime miljø i Nordatlanten. Skibe, der passerer det område med is, som overvåges af ispatruljen i issæsonen, skal gøre brug af de tjenester, som ispatruljen leverer. 2 De kontraherende regeringer forpligter sig til at videreføre en ispatrulje og en tjeneste med henblik på undersøgelse og iagttagelse af isforholdene i Nordatlanten. Under hele issæsonen, dvs. i perioden fra 1. februar til 1. juli hvert år, skal de sydøstlige, sydlige og sydvestlige grænser af isbjergsområdet i nærheden af de store Newfoundlandbanker overvåges med henblik på at underrette passerende skibe om udstrækningen af det farlige område, undersøge isforholdene i almindelighed samt yde bistand til skibe og besætninger, som har brug for hjælp inden for patruljeskibenes og luftfartøjernes område. Resten af året skal undersøgelser og observationer af isforholdene foretages efter behov. 3 Skibe og luftfartøjer, som anvendes i patruljetjenesten og til undersøgelse og observation af isforholdene, kan få overdraget andre opgaver, forudsat at disse ikke griber ind i tjenestens hovedformål eller forøger udgifterne ved denne tjeneste. 4 De forenede Staters regering indvilliger i at fortsætte ledelsen af ispatruljetjenesten samt undersøgelser og observationer af isforholdene, herunder udsendelsen af de derved tilvejebragte oplysninger. 5 Vilkår og betingelser vedrørende ledelse, drift og finansiering af ispatruljen er fastlagt i reglerne for ledelse, drift og finansiering af den Nordatlantiske Ispatrulje, som er tilknyttet dette kapitel, og som skal betragtes som en integreret del af kapitlet. 6 Hvis De forenede Stater og/eller den Canadiske regering på noget tidspunkt skulle ønske det, kan de ophøre med at levere disse tjenester, og de kontraherende regeringer skal afgøre spørgsmålet om fortsættelsen af disse tjenester i overensstemmelse med deres gensidige interesser. De forenede Stater og/eller den canadiske regering skal give et 18 måneders skriftligt varsel til alle kontraherende regeringer, hvis skibe er berettiget til at føre deres flag, og hvis skibe er registreret i områder, til hvilke disse kontraherende regeringer har udvidet deres regulering, og som drager nytte af disse tjenester, før de kan ophøre med at levere disse tjenester. Regel 7 Eftersøgnings- og redningsoperationer 1 Enhver kontraherende regering påtager sig at sikre, at der inden for dens ansvarsområde er nødvendige foranstaltninger til stede til nødkommunikation og koordinering og til redning af mennesker i havsnød langs landets kyster. Disse foranstaltninger skal omfatte tilvejebringelse, drift og vedligeholdelse af sådanne maritime eftersøgnings- og redningsfaciliteter, som anses for gennemførlige og nødvendige under hensyntagen til omfanget af den søgående trafik og de farer, der består for skibsfarten, og skal så vidt muligt sørge for tilstrækkelige midler til at lokalisere og redde disse personer. 5 2 Enhver kontraherende regering forpligter sig til at give oplysninger om de eftersøgnings- og redningsfaciliteter, der står til dens rådighed, og om eventuelle planer om ændringer heri. 3 Passagerskibe, som er omfattet af kapitel I, skal have en plan for samarbejde med relevante eftersøgnings- og redningstjenester om bord til brug i tilfælde af en nødsituation. Planen skal udarbejdes i samarbejde mellem skibet, rederiet, som defineret i kapitel IX, regel 1, og eftersøgnings- og redningstjenesterne. Med henblik på afprøvning af effektiviteten skal planen indeholde retningslinier for afholdelse af periodiske øvelser. Planen skal udarbejdes på grundlag af de vejledninger, som Organisationen har udarbejdet. Regel 8 Redningssignaler Kontraherende regeringer påtager sig at sikre, at redningssignaler anvendes af de eftersøgnings- og redningstjenester, der deltager i eftersøgnings- og redningsoperationer, når de kommunikerer med skibe eller personer i nød. Regel 9 Hydrografiske tjenester 1 Kontraherende regeringer påtager sig at sikre indsamling og behandling af hydrografiske data samt udgivelse, udbredelse og opdatering af alle nautiske informationer, der er nødvendige for en sikker sejlads. 2 I særdeleshed påtager Kontraherende regeringer sig så vidt muligt at samarbejde ved udførelsen af følgende nautiske og hydrografiske tjenester på en måde, der mest hensigtsmæssigt kan hjælpe sejladsen: .1 at sikre, at der udføres hydrografisk opmåling, der så vidt muligt svarer til kravene til sikker sejlads; .2 at udarbejde og udstede nautiske kort, sejlanvisninger, fyrlister, tidevandstabeller og andre nautiske publikationer, der, hvor de er anvendelig, opfylder kravene til sikker sejlads; .3 at udgive Efterretninger for Søfarende på en måde, så søkort og nautiske publikationer så vidt som muligt kan holdes opdaterede; og .4 at levere datastyringssystemer, der kan støtte disse tjenester. 3 Kontraherende regeringer påtager sig at sikre den størst mulige ensartethed i kort og nautiske publikationer og, når det er muligt, at tage hensyn til relevante internationale resolutioner og anbefalinger. 6 4 Kontraherende regeringer påtager sig at koordinere deres aktiviteter i størst muligt omfang med henblik på at sikre, at hydrografiske og nautiske informationer stilles til rådighed på verdensplan så hurtigt, troværdigt og gennemskueligt som muligt. Regel 10 Skibsrutesystemer 1 Skibsrutesystemer bidrager til sikkerheden for menneskeliv til søs, sikker og effektiv sejlads og/eller beskyttelse af havmiljøet. Skibsrutesystemer anbefales til brug for og kan gøres obligatoriske for alle skibe, visse kategorier af skibe eller skibe med bestemte ladninger, når de er vedtaget og gennemført i overensstemmelse med de retningslinier og kriterier, der er udviklet af Organisationen. 7 2 Organisationen anerkendes som den eneste internationale organisation, der er berettiget til at udvikle retningslinier, kriterier og regler for skibsrutesystemer på internationalt niveau. Kontraherende regeringer skal henvise forslag til vedtagelse af skibsrutesystemer til Organisationen. Organisationen vil indsamle og udsende alle relevante oplysninger om ethvert vedtaget skibsrutesystem til de kontraherende regeringer. 3 Initiativet til foranstaltninger til etablering af et skibsrutesystem er vedkommende regerings eller regeringers ansvar. Ved udvikling af sådanne systemer skal bestemmelserne i retningslinier og kriterier udarbejdet af Organisationen 8 tages i betragtning. 4 Skibsrutesystemer bør fremsendes til Organisationen til vedtagelse. Såfremt en eller flere regeringer indfører skibsrutesystemer, som det ikke er hensigten at fremsende til Organisationen med henblik på vedtagelse, eller som ikke er blevet vedtaget af Organisationen, opfordres disse til, hvor det er muligt, at tage hensyn til de retningslinier og kriterier, der er udviklet af Organisationen. 10 5 Når to eller flere regeringer har en fælles interesse i et særligt område, bør de formulere fælles forslag til retningslinier og brug af et rutesystem heri på basis af en gensidig aftale. Efter modtagelsen af et sådant forslag og før de fortsatte overvejelser om dets vedtagelse skal Organisationen sikre, at forslaget i detaljer er fremsendt til de regeringer, som har en generel interesse i området, herunder til lande i nærheden af det foreslåede skibsrutesystem. 6 Kontraherende regeringer skal overholde de regler for skibsruter, der er vedtaget af Organisationen. De skal offentliggøre alle oplysninger, der er nødvendige for en sikker og effektiv brug af vedtagne skibsrutesystemer. Vedkommende regering eller regeringer kan overvåge trafikken i disse systemer. Kontraherende regeringer skal gøre alt, hvad der står i deres magt, for at sikre den korrekte brug af skibsrutesystemer, der er vedtaget af Organisationen. 7 Et skib skal bruge et obligatorisk skibsrutesystem vedtaget af Organisationen som foreskrevet for dets kategori eller dets ombordværende last og i overensstemmelse med gældende forholdsregler, medmindre der er tvingende årsager til ikke at bruge et bestemt skibsrutesystem. Enhver sådan årsag skal indføres i skibsdagbogen. 8 Obligatoriske skibsrutesystemer skal genovervejes af vedkommende kontraherende regering eller regeringer i overensstemmelse med de retningslinier og kriterier, der er udarbejdet af Organisationen. 10 9 Alle vedtagne skibsrutesystemer og foranstaltninger, der tages for at håndhæve overholdelsen af disse systemer, skal være i overensstemmelse med international ret, inklusive de relevante bestemmelser i de Forenede Nationers havretskonvention fra 1982. 10 Intet i denne regel eller dens tilhørende retningslinier og kriterier skal være til hinder for en regerings udøvelse af sine rettigheder og pligter i henhold til international ret eller lovligt regime i stræder, der anvendes til international sejlads, og sejlruter i arkipelagområder. 9 Regel 11 Skibsmeldesystemer 11 1 Skibsmeldesystemer bidrager til sikkerheden til søs, sikker og effektiv sejlads og beskyttelse af havmiljøet. Et skibsmeldesystem skal, når det er vedtaget og gennemført i overensstemmelse med de retningslinier og kriterier, der er udviklet af Organisationen 12 ifølge denne regel, benyttes af alle skibe, kategorier af skibe eller skibe med bestemte ladninger i overensstemmelse med bestemmelserne i hvert vedtaget system. 2 Organisationen anerkendes som den eneste internationale organisation, der er berettiget til at udvikle retningslinier, kriterier og regler for skibsmeldesystemer på internationalt niveau. Kontraherende regeringer skal henvise forslag om vedtagelse af skibsmeldesystemer til Organisationen. Organisationen vil indsamle og udsende alle relevante oplysninger om ethvert vedtaget skibsmeldesystem til de kontraherende regeringer. 3 Initiativet til foranstaltninger til etablering af et skibsmeldesystem er vedkommende regerings eller regeringers ansvar. Ved udvikling af sådanne systemer skal bestemmelserne i retningslinier og kriterier udarbejdet af Organisationen 13 tages i betragtning. 4 Skibsmeldesystemer, der ikke er indsendt til Organisationen til vedtagelse, skal ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med denne regel. De regeringer, der sætter sådanne systemer i kraft, opfordres imidlertid til – hvor det er muligt – at følge de retningslinier og kriterier, der er udviklet af Organisationen 14 . Kontraherende regeringer kan indsende sådanne systemer til Organisationen til anerkendelse. 5 Når to eller flere regeringer har en fælles interesse i et særligt område, skal de formulere forslag til et koordineret skibsmeldesystem på basis af gensidige aftaler. Før et forslag til vedtagelse af et skibsmeldesystem behandles, skal Organisationen udsende detaljer om forslaget til de regeringer, som har en fælles interesse i det område, der dækkes af det foreslåede system. Hvor et koordineret skibsmeldesystem vedtages og etableres, skal det have ensartede procedurer og arbejdsgange. 6 Efter vedtagelsen af et skibsmeldesystem i overensstemmelse med denne regel skal vedkommende regering eller regeringer tage de nødvendige foranstaltninger til at udsende de informationer, som er nødvendige for en formålstjenlig og effektiv brug af systemet. Ethvert vedtaget skibsmeldesystem skal have mulighed for at arbejde sammen med og evnen til at assistere skibe med informationer, når det er påkrævet. Sådanne systemer skal opereres i overensstemmelse med de retningslinier og kriterier, der er udarbejdet af Organisationen 15 i overensstemmelse med denne regel. 7 Føreren af et skib skal overholde kravene i vedtagne skibsmeldesystemer og skal give den relevante myndighed de informationer, som kræves i overensstemmelse med reglerne for hvert enkelt system. 8 Alle vedtagne skibsmeldesystemer og foranstaltninger, der tages for at håndhæve overholdelsen af disse systemer, skal være i overensstemmelse med international ret, inklusive de relevante bestemmelser i de Forenede Nationers havretskonvention. 9 Intet i denne regel eller dens tilhørende retningslinier og kriterier skal være til hinder for en regerings udøvelse af sine rettigheder og pligter i henhold til international ret eller lovlige regime i stræder, der anvendes til international sejlads, og sejlruter i arkipelagområder. 10 Skibes deltagelse i overensstemmelse med bestemmelserne i vedtagne skibsmeldesystemer skal være uden omkostninger for skibene. 11 Organisationen skal sikre, at vedtagne skibsmeldesystemer bliver genovervejet under hensyn til de retningslinier og kriterier, som er udarbejdet af Organisationen. Regel 12 Skibstrafiksystemer 1 Skibstrafiksystemer (Vessel Traffic Services (VTS)) bidrager til sikkerheden for menneskeliv til søs, en sikker og effektiv navigation samt til beskyttelsen af havmiljøet, tilstødende kystarealer, arbejdsområder og off-shoreinstallationer mod eventuelle skadelige påvirkninger fra den maritime trafik. 2 Kontraherende regeringer påtager sig at oprette skibstrafiksystemer, hvor dette ud fra en vurdering af trafik og faremomenter i området berettiger til etablering af sådanne tjenester. 3 I forbindelse med planlægning og indførelse af skibstrafiksystemer skal de kontraherende regeringer i størst muligt omfang følge de af Organisationen udarbejdede anbefalinger 16 . Obligatorisk anvendelse af skibstrafiksystemer kan kun finde sted i havområder inden for kyststatens territorialfarvand. 4 Kontraherende regeringer skal bestræbe sig for, at de skibe, der er berettiget til at føre den pågældende stats flag, deltager i og efterlever bestemmelserne for skibstrafiksystemerne. 5 Intet i denne regel eller i vejledninger vedtaget af Organisationen skal være til hinder for en regerings udøvelse af sine rettigheder og pligter i henhold til international ret eller lovligt regime i stræder, der anvendes til international sejlads, og sejlruter i arkipelagområder. Regel 13 Etablering og drift af hjælpemidler til skibsfarten 1 Hver kontraherende regering forpligter sig til enten alene eller i samarbejde med andre kontraherende regeringer at sørge for tilvejebringelse af sådanne systemer til hjælp for skibsfarten, som efter dens mening er rimelige og nødvendige i betragtning af trafikkens omfang og risikoens størrelse. 2 Med henblik på at sikre den størst mulige ensartethed i systemer til hjælp for skibsfarten påtager kontraherende regeringer sig at tage hensyn til de internationale anbefalinger og vejledninger 17 i forbindelse med etablering af sådanne systemer. 3 Kontraherende regeringer påtager sig at sikre, at informationer vedrørende systemer til hjælp for skibsfarten stilles til rådighed for alle dem, de vedrører. Ændringer af udsendelser i positionsbestemmelsessystemer, som kan have en negativ effekt på virkningen af skibsmodtageapparaters ydeevne, skal så vidt muligt undgås og først iværksættes, når man i tilstrækkelig tid forinden har udsendt en fyldestgørende meddelelse om forholdet. Regel 14 Bemanding Besætningsforhold i Danmark reguleres i lov om skibes besætning og tilhørende administrative forskrifter. 1 Kontraherende regeringer forpligter sig til, hver for sit eget lands skibe, at opretholde eller om nødvendigt iværksætte foranstaltninger til at sikre, at alle skibe ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt har en tilstrækkelig stor og duelig besætning 18 . 2 Ethvert skib, der er omfattet af SOLAS, kapitel I, (dvs. gælder ikke fiskeskibe) skal være forsynet med en besætningsfastsættelse (safe manning document) eller tilsvarende udstedt af Administrationen som bevis for den mindste sikkerhedsbesætning, der er nødvendig for at overholde bestemmelserne i stk. 1. 3 Der skal på alle skibe fastsættes et arbejdssprog for at sikre, at besætningens kan varetage de sikkerhedsmæssige forhold bedst muligt. Oplysning om arbejdssproget skal indføres i skibsdagbogen. Rederiet som defineret i SOLAS, kapitel IX, regel 1, eller skibsføreren, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt, skal fastsætte det pågældende arbejdssprog. Alle ansatte om bord skal være i stand til at forstå og efter omstændighederne give ordrer og instruktioner samt tilbagemeldinger på det pågældende sprog. Hvis arbejdssproget ikke er et officielt sprog i det land, som er skibets flagstat, skal alle foreskrevne ruller, planer og instruktioner indeholde en oversættelse til arbejdssproget. 4 På skibe omfattet af SOLAS, kapitel I, skal engelsk anvendes som arbejdssprog på broen i forbindelse med bro-til-bro og bro-til-kyst sikkerhedskommunikation såvel som til kommunikation om bord mellem lodsen og det vagthavende personale på broen 19 , medmindre dem, som er direkte involveret i kommunikationen, taler et andet fælles sprog end engelsk. Regel 15 Principper for brodesign, udformning og indretning af navigationssystemer og udstyr samt broprocedurer Alle beslutninger, som foretages med henblik på gennemførelse af kravene i reglerne 19, 22, 24, 25, 27 og 28 i dette kapitel, og som påvirker brodesign, udformning og indretning af navigationssystemer og udstyr på broen samt broprocedurer 20 , skal tages med henblik på: .1 at lette de opgaver, som skal udføres af broholdet og lodsen med henblik på at opnå en fuldstændig vurdering af situationen og at navigere skibet sikkert under alle driftsforhold; .2 at fremme en effektiv og sikker broressourcestyring; .3 at muliggøre, at broholdet og lodsen har bekvem og vedvarende adgang til væsentlige informationer, som præsenteres på en klar og let forståelig måde, idet der anvendes standardiserede symboler og kodesystemer til kontrolpaneler og skærme; .4 at indikere den operationelle status af automatiserede funktioner og integrerede komponenter, systemer og/eller undersystemer; .5 at muliggøre en hurtig, vedvarende og effektiv informationsbehandling og beslutningstagen af broholdet og lodsen; .6 at forebygge eller begrænse umådeholdende eller unødvendigt arbejde samt enhver tilstand eller forstyrrelse på broen, som kan medføre træthed eller påvirke brovagtens og lodsens årvågenhed; og .7 at begrænse faren for menneskelige fejl, og hvis de opstår, konstatere sådanne fejl ved overvågning og alarmsystemer så tidligt, at broholdet og lodsen kan foretage passende indgreb. Regel 16 Vedligeholdelse af udstyr 1 Der skal være tilstrækkelige foranstaltninger på plads til at sikre, at ydeevnen opretholdes for det udstyr, som kræves i dette kapitel. 2 Mens alle rimelige skridt skal tages for at holde det udstyr, som kræves i dette kapitel, i en effektiv, brugbar stand, kan fejl ved dette udstyr ikke betragtes som ensbetydende med, at skibet er usødygtigt, eller som grundlag for at forsinke skibet i havne, hvor reparationsfaciliteter ikke er let tilgængelige, under forudsætning af at skibsføreren foretager passende foranstaltninger med hensyn til det virkningsløse udstyr eller de ikke til rådighed værende informationer ved planlægning og udførelse af en sikker rejse til en havn, hvor reparationer kan foretages. Regel 17 Elektromagnetisk forenelighed 1 Alt elektrisk og elektronisk udstyr på broen eller i nærheden af broen på skibe bygget den 1. januar 2005 eller senere, skal testes for elektromagnetisk forenelighed under hensyntagen til de anbefalinger, som er udviklet af Organisationen 21 . 2 Elektrisk og elektronisk udstyr skal installeres således, at elektronisk interferens ikke hindrer navigationssystemer og udstyr i at virke effektivt. 3 Transportabelt elektrisk og elektronisk udstyr må ikke anvendes på broen, hvis det kan hindre navigationssystemer og udstyr i at virke effektivt. Regel 18 Godkendelse, syn og funktionsstandarder for navigationssystemer og udstyr samt Voyage Data Recorder (VDR) 1 De systemer og det udstyr, der kræves for at opfylde kravene i regel 19 og regel 20, skal være af en af Administrationen godkendt type. 2 Systemer og udstyr, herunder tilknyttede back-up arrangementer, hvor sådanne anvendes, installeret den 1. januar 2005 eller senere med henblik på at opfylde de funktionelle krav i regel 19 og 20, skal være i overensstemmelse med passende funktionsstandarder, der ikke er ringere end dem, som Organisationen har vedtaget 22 . 3 Når systemer og udstyr udskiftes eller tilføjes på skibe bygget før den 1. januar 2005, skal sådanne systemer og sådant udstyr, så vidt som det er rimeligt og praktisk muligt, være i overensstemmelse med kravene i stk. 2. 4 Systemer og udstyr, der er installeret forud for Organisationens vedtagelse af funktionsstandarder, kan efter Administrationens vurdering efterfølgende fritages for fuldt ud at opfylde en sådan standard, idet der skal vises tilstrækkeligt hensyn til de anbefalede kriterier vedtaget af Organisationen. For at et elektronisk kortvisnings- og informationssystem (ECDIS) kan anerkendes at opfylde udstyrskravene til kort i regel 19.1.2.4, skal dette system imidlertid være i overensstemmelse med de relevante funktionsstandarder, som ikke må være ringere end dem, som er vedtaget af Organisationen og gældende på installationsdagen, eller, for systemer installeret før den 1. januar 2005, ikke ringere end den funktionsstandard, der blev vedtaget af Organisationen den 23. november 1995. 23 5 Producenter skal anvende et kvalitetsstyringssystem, der auditeres af en kompetent myndighed for at sikre en vedvarende overensstemmelse med betingelserne for typegodkendelsen. Alternativt kan iværksættes en slutproduktkontrolprocedure, hvor overensstemmelsen med typegodkendelsescertifikatet kontrolleres af en kompetent myndighed, før produktet installeres om bord på skibe. 6 Før der gives godkendelse til systemer eller udstyr indeholdende nye egenskaber, som ikke dækkes af dette kapitel, skal det sikres, at sådanne egenskaber støtter funktioner, der er mindst lige så effektive som dem, der kræves i dette kapitel. 7 Når skibe, ud over kravene i regel 19 og 20, udrustes med udstyr, som Organisationen har udviklet funktionsstandarder for, skal dette udstyr underkastes godkendelse og, så vidt som det er praktisk muligt, opfylde funktionsstandarder, der ikke er ringere end dem, der er vedtaget af Organisationen. 8 Den sorte boks (VDR), herunder alle sensorer, skal gennemgå en årlig funktionstest. Testen skal udføres af en godkendt test- eller serviceinstitution med henblik på at efterprøve nøjagtighed, varighed og muligheden for at gendanne optagede data. Herudover skal der foretages test og inspektioner for at fastlægge tilstanden af alle beskyttelseskabinetter og indretninger, som skal fremme lokalisering. En kopi af det overensstemmelsescertifikat, som er udstedt af testsinstitutionen, indeholdende datoen for overensstemmelse og den anvendte funktionsstandard, skal opbevares om bord i skibet. Regel 19 Krav til skibsbaserede navigationssystemer og udstyr 1 Anvendelse og krav 1.1 Fiskeskibe bygget den 1. januar 2005 eller senere skal udstyres med navigationssystemer og udstyr, som opfylder kravene i stk. 2.1 til stk. 2.9 og stk. 7. 1.2 Fiskeskibe bygget før den 1. januar 2005 skal: .1 med forbehold for bestemmelserne i stk. 1.2.2 og 1.2.3, og medmindre de fuldt ud opfylder kravene i disse regler, fortsat udrustes med udstyr, som opfylder kravene i den hidtil gældende Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E; .2 udrustes med udstyr eller systemer som krævet i stk. 2.1.6 senest ved det første syn efter 1. januar 2005 , på hvilket tidspunkt det radiopejlapparat, som var krævet i regel V/12 (p) i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, 1974, der var i kraft forud for den 1. januar 2005, ikke længere kræves; .3 udrustes med det system, der kræves i stk. 2.4, ikke senere end på de datoer, der er fastlagt i stk. 2.4.2 og 2.4.3; og .4 udrustes med en brovagtalarm i overensstemmelse med stk. 7. 2 Skibsbaseret navigationsudstyr og -systemer 2.1 Alle fiskeskibe omfattet af denne forskrift skal have: .1 et korrekt rettet, magnetisk hovedkompas eller tilsvarende, der uafhængigt af enhver strømforsyning er i stand til at bestemme fiskeskibets kurs og vise den på hovedstyrepladsen; .2 en pejlskive, en kompaspejleanordning eller tilsvarende, der uafhængigt af enhver strømforsyning kan tage pejlinger over en kimingsbue/horisontbue på 360 ° ; .3 midler til på ethvert tidspunkt at korrigere kurser og pejlinger til sande; .4 nautiske kort og nautiske publikationer til at planlægge og vise fiskeskibets rute på den planlagte rejse og til at plotte og registrere positioner under hele rejsen; et Elektronisk Kortvisnings- og Informationssystem (ECDIS) kan anerkendes at opfylde kravene til kort i denne bestemmelse; .5 et backup arrangement til at opfylde de funktionelle krav i stk..4, såfremt denne funktion helt eller delvist opfyldes ved hjælp af elektroniske hjælpemidler 24 ; .6 en modtager til et globalt navigationssatellitsystem eller et jordbaseret radionavigationssystem eller tilsvarende, der er i stand til automatisk at fastlægge og opdatere fiskeskibets position på ethvert tidspunkt under hele den planlagte rejse; .7 hvis fiskeskibet har en længde der er mindre end 24m-, og hvis det er praktisk muligt, en radarreflektor eller tilsvarende for at sikre detektering på fiskeskibe, der navigerer ved hjælp af radar på både 9 og 3 GHz; .8 når fiskeskibets styrehus er fuldstændigt lukket, og medmindre Administrationen bestemmer andet, et lydmodtagesystem eller tilsvarende, der sætter den vagthavende navigationsofficer i stand til at høre lydsignaler og fastlægge deres retning; .9 en telefon eller tilsvarende til at meddele kursinformationer til nødstyrepladsen, hvis en sådan forefindes. 2.2 Alle fiskeskibe med en længde på 24 m og derover skal, ud over kravene i stk. 2.1, udstyres med: .1 et reservemagnetkompas, der kan udskiftes med det magnetkompas, der kræves i stk. 2.1.1, eller tilsvarende, der kan udføre funktionerne i stk. 2.1.1 ved udskiftning eller dublering af udstyret; .2 en signallampe eller tilsvarende til brug ved kommunikation ved hjælp af lys om dagen og om natten, der anvender en elektrisk energikilde, der ikke udelukkende afhænger af fiskeskibets kraftforsyning. 2.3 Alle fiskeskibe med en længde på 36 m og derover skal, ud over kravene i stk. 2.2, udstyres med: .1 et ekkolod eller andet elektronisk middel til at måle og vise den til rådighed værende vanddybde; .2 en 9 GHz radar eller tilsvarende middel til at fastlægge og vise afstand og pejling til radartranspondere og til andre overfladefartøjer, hindringer, bøjer, kystlinjer og navigationsmarkeringer med henblik på at assistere ved navigationen og kollisionsforebyggelsen; .3 en elektronisk plottefacilitet eller tilsvarende til elektronisk at plotte afstand og pejling af mål for at bestemme kollisionsfaren; .4 en anordning (en log) til angivelse af fart og distance gennem vandet eller tilsvarende til at vise fart og distance gennem vandet; .5 et tilstrækkeligt justeret kurstransmissionsanlæg eller tilsvarende til videregivelse af kursinformationer til udstyret i stk. 2.3.2, 2.3.3 og 2.4. 2.4 Alle fiskeskibe med en længde på 45 m og derover skal udstyres med et Automatisk Identifikations System (AIS), som følger: .1 fiskeskibe bygget den 1. januar 2005 eller senere, inde de går i fart; .2 fiskeskibe, der er bygget før den 1. januar 2005: .1- .4 (ikke fiskeskibsrelevant) .5 for fiskeskibe med en længde på 85 m og derover senest den 1. juli 2006; .6 for fiskeskibe med en længde på 45 og derover, men med en længde mindre end 85 m, senest den 1. juli 2007; og .3 (ikke fiskeskibsrelevant) .4 Søfartsstyrelsen kan undtage fiskeskibe fra anvendelse af kravene i denne regel, når sådanne fiskeskibe vil blive taget permanent ud af drift inden to år efter gennemførelsesdatoen i stk. .2; .5 AIS skal: .1 automatisk levere informationer, der inkluderer fiskeskibets identitet, type, position, kurs, fart, navigationsstatus og andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, til dertil udstyrede landstationer, andre skibe og fly; .2 automatisk modtage sådanne informationer fra tilsvarende udstyrede skibe; .3 overvåge og spore skibe; og .4 udveksle data med landbaserede faciliteter; .6 kravene i stk. 2.4.5 skal ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor internationale aftaler, regler eller standarder medfører beskyttelse af navigationsinformationer; og .7 AIS skal anvendes under hensyntagen til de vejledninger, som Organisationen har vedtaget 25 . Skibe udstyret med AIS skal holde AIS i drift hele tiden undtagen hvor internationale aftaler, regler eller standarder muliggør beskyttelse af navigationsinformationer. 2.5 Alle fiskeskibe med en længde på 45 m og derover skal, ud over at opfylde kravene i stk. 2.3, med undtagelse af stk. 2.3.3 og 2.3.5, og kravene i stk. 2.4, have: .1 et gyrokompas eller tilsvarende til at bestemme og vise deres kurs ved hjælp af skibsbaserede ikke-magnetiske midler og til at transmittere kursinformationer til udstyret i stk. 2.3.2, 2.4 og 2.5.5; .2 en gyrokompas kurs-repeater eller tilsvarende, der kan levere visuelle kursinformationer til nødstyrepladsen, hvis en sådan findes; .3 en gyrokompas pejl-repeater eller tilsvarende til at tage pejlinger af horisonten over en bue på 360 ° ved anvendelse af gyrokompasset eller tilsvarende som nævnt i stk. .1. Fiskeskibe med en længde under 70 m skal dog kun være udstyret med disse midler, i det omfang det er muligt; .4 ror-, skrue-, trykkrafts-, stignings- og funktionsindikatorer eller tilsvarende midler til at bestemme og vise rorvinklen, skrueomdrejninger, kraft og retning af trykkraften og, hvor det måtte være relevant, kraft og retning af tværpropeller samt stigning og funktionsmåde. Alle disse indikatorer skal kunne aflæses fra styrehuset; .5 en automatisk sporfunktion eller tilsvarende til automatisk at plotte afstand og pejling til andre mål for at fastlægge kollisionsfaren. 2.6 På alle fiskeskibe med en længde på 45 m og derover må fejl på et enkelt instrument ikke begrænse fiskeskibets evne til at opfylde kravene i stk. 2.1.1, 2.1.2 og 2.1.4. 2.7 Alle fiskeskibe med en længde på 85 m og derover skal, ud over at opfylde kravene i stk. 2.5, have: .1 en 3 GHz radar eller, hvor Administrationen finder det passende, yderligere en 9 GHz radar eller tilsvarende, som er funktionelt uafhængigt af den, der henvises til i stk. 2.3.2, til at bestemme og vise afstand og pejling til andre overfladefartøjer, hindringer, bøjer, kystlinjer og navigationsmarkeringer med henblik på at assistere ved navigationen og kollisionsforebyggelsen; og .2 yderligere en automatisk sporfunktion eller tilsvarende til automatisk at plotte afstand og pejling til andre mål for at bestemme kollisionsfaren, som er funktionelt uafhængig af dem, er henvises til i stk. 2.5.5. 2.8 (reglen ikke fiskeskibsrelevant) 2.9 (reglen ikke fiskeskibsrelevant) 3 Når betegnelsen »eller tilsvarende« anvendes i denne regel, skal sådanne løsninger godkendes af Søfartsstyrelsen i overensstemmelse med regel 18. 4 Det navigationsudstyr og de systemer, der henvises til i denne regel, skal installeres, afprøves og vedligeholdes med henblik på at begrænse funktionsfejl. 5 Navigationsudstyr og systemer, der giver mulighed for alternative funktionsmåder, skal indikere den aktuelle funktionsmåde. 6 Integrerede brosystemer 26 skal indrettes således, at den officer, der er ansvarlig for navigationen, straks gøres opmærksom på fejl i delsystemer ved lyd- og lysalarmer, ligesom sådanne fejl ikke må medføre fejl i andre delsystemer. Når der opstår fejl i en del af et integreret navigationssystem 27 , skal det være muligt at anvende alt andet individuelt udstyr eller dele af systemet separat. 7 Skibe med styrehus skal udstyres med en brovagtsalarm, der som et minimum opfylder de tekniske og operationelle krav i IMO’s funktionsstandarder 28 . De pågældende skibe skal udstyres med brovagtsalarmen efter følgende tidsplan .1 skibe bygget den 1. marts 2003 eller senere, ved skibets levering .2 skibe bygget før den 1. marts 2003: .1 skibe med en længde på 24 meter eller derunder senest den 1. marts 2004, .2 skibe med en længde på 45 meter eller derunder, men over 24 meter, senest den 1. marts 2005, og .3 alle andre skibe, senest den 1. marts 2006. .3 Skibe, som før den 1. marts 2002 var udstyret med en brovagtsalarm, der på tilstrækkelig vis sikrer den vagthavendes årvågenhed, men som ikke fuldt ud opfylder IMO’s funktionsstandarder, kan anvende denne alarm i stedet for den foreskrevne brovagtsalarm frem til den 1. marts 2006. .4 I skibe med selvstyrer eller rutekontrolsystem skal brovagtsalarmen være tilsluttet, når dette udstyr anvendes. I skibe uden selvstyrer eller rutekontrolsystem skal brovagtsalarmen være tilsluttet, når skibet befinder sig uden for havn eller beskyttet ankerplads. Regel 20 Voyage Data Recorder (VDR) – Sort boks 1 For at assistere ved ulykkesundersøgelser skal fiskeskibe med en bruttotonnage på 3.000 og derover bygget den 1. januar 2005 eller senere, når de opererer på internationale rejser, dvs. en rejse fra et land til en havn uden for det pågældende land eller omvendt eller rejser mellem Danmark og Færøerne og mellem Danmark og Grønland samt rejser mellem Færøerne og Grønland, udstyres med en Voyage Data Recorder (VDR). Regel 21 International Signalbog og IAMSAR manual 1 Alle skibe med en længde på 45 m og derover, som i henhold til dette regelværk skal være udstyret med en radioinstallation, skal være udstyret med den Internationale Signalbog, som den måtte blive ændret af Organisationen. Signalbogen skal også findes på ethvert andet skib, som efter Administrationens opfattelse har behov for at anvende den. 2 Alle skibe skal medføre en opdateret udgave af bind III af »the International Aeronautical and Maritime Search and Rescue (IAMSAR) Manual« 29 . 3 Skibe med et fartsområde uden for indskrænket fart (fart i Nordsøen øst for 3° Ø. lgd. og syd for 61°N. br. samt i Østersøen og mellemliggende farvande) samt skibe med et fartsområde på mere end 200 sømil fra Grønlands kyst skal være udstyret med en kopi af IMO’s Maritime kommunikationsudtryk. 30 Regel 22 Udsyn fra styrehuset 1 Fiskeskibe med en længde på 24 m og derover og bygget den 1. januar 2005 eller senere skal opfylde følgende krav .1 Udsynet til havoverfladen må fra kommandopladsen ikke være skjult længere fremefter end enten to skibslængder eller 500 m foran stævnen 31 , alt efter hvad der måtte være mindst. Dette gælder i en bue fra ret for til 10º på hver side af fiskeskibet under alle konditioner af dybgang, trim og dækslast; .2 Ingen blind sektor forårsaget af last, lasthåndteringsudstyr eller andre forhindringer foran for tværs uden for styrehuset, som hindrer udsynet til havoverfladen fra kommandopladsen, må overstige 10º. Den samlede bue af blinde sektorer må ikke overstige 20º. De synlige sektorer mellem blinde sektorer skal være mindst 5º. Dog må den enkelte blinde sektor i de synlige sektorer beskrevet i stk. .1 ikke overstige 5º; .3 Det horisontale synsfelt fra kommandopladsen skal strække sig over en bue, der ikke er mindre end 225º, d.v.s. fra ret for til mindst 22,5º agten for tværs på hver side af fiskeskibet; .4 Fra hver brovinge skal det horisontale synsfelt strække sig over en bue på mindst 225º, dvs. fra mindst 45º på modsat side af boven til ret for og fra ret for til ret agter gennem 180º på samme side af fiskeskibet; .5 Fra hovedstyrepladsen skal det horisontale synsfelt strække sig over en bue fra ret for til mindst 60º på hver side af fiskeskibet; .6 Fiskeskibets side skal være synlig fra brovingen; .7 Højden på den nederste kant af styrehusets frontvinduer over brodækket skal holdes så lav som muligt. I intet tilfælde må den nederste kant være en hindring for det synsfelt, som er beskrevet i denne regel; .8 Den øverste kant af styrehusets frontvinduer skal tillade udsyn fremefter til horisonten for en person med en øjenhøjde på 1.800 mm over brodækket fra kommandopladsen, når fiskeskibet duver i svær sø. Administrationen kan tillade en reduktion af øjenhøjden, hvis den finder det godtgjort, at en øjenhøjde på 1.800 mm er urimelig og upraktisk, men i intet tilfælde til under 1.600 mm ; .9 Vinduer skal opfylde følgende krav: .1 For at undgå reflektioner skal styrehusets frontvinduer hælde med toppen udad og danne en vinkel med det vertikale plan på mellem 10° og 25°; .2 Sprosser mellem styrehusvinduer skal være smallest muligt og må ikke placeres umiddelbart foran en arbejdsstation; .3 Der må ikke monteres polariserede og farvede vinduer; .4 Der skal altid, uanset vejrforhold, være klart udsyn gennem mindst to frontvinduer i styrehuset. Afhængigt af broens indretning skal yderligere et antal vinduer forsynes med midler, som sikrer klart udsyn. 1a. Nye fiskeskibe med en længde på 15 m eller derover, men under 24 m, skal opfylde bestemmelserne i stk. 1 eller bestemmelserne i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F, kapitel X, regel 6 om udsyn fra styrepladsen. 2 Fiskeskibe bygget før den 1. januar 2005 skal, hvis det er praktisk muligt, opfylde kravene i stk. 1.1 og 1.2. Dog kræves konstruktive ændringer eller yderligere udstyr ikke nødvendigvis. 3 På fiskeskibe af ukonventionel udformning, som efter Administrationens skøn ikke kan opfylde denne regel, skal der tages forholdsregler til at opnå en grad af udsyn, som er så nær som praktisk muligt ved det i denne regel krævede. Regel 23 Arrangementer til overføring af lods 1 1 Anvendelse 1.1 Fiskeskibe beskæftiget i farter, hvor der er mulighed for, at lods vil blive anvendt, skal være forsynet med arrangementer til overføring af lods. 1.2 Udstyr og arrangementer til overføring af lods, som installeres den 1. januar 2005 eller senere, skal opfylde bestemmelserne i denne regel, og der skal tages behørigt hensyn til de standarder, som er vedtaget af Organisationen 32 . 1.3 Udstyr og arrangementer til overføring af lods, som er installeret i fiskeskibe før den 1. januar 2005, skal som minimum opfylde bestemmelserne i regel 17 i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, 1974, som var i kraft forud for denne dato, og der skal tages behørigt hensyn til de standarder, som var vedtaget af Organisationen før denne dato. 1.4 Udstyr og arrangementer, som udskiftes efter den 1. januar 2005, skal opfylde bestemmelserne i denne regel, hvis det er rimeligt og praktisk muligt. 2 Generelt 2.1 Alle arrangementer, som anvendes til overføring af lodser, skal effektivt opfylde deres formål, som er at sætte lodser i stand til at komme sikkert om bord og fra borde. Udstyret skal holdes rent, korrekt vedligeholdt og stuvet, og det skal efterses regelmæssigt for at sikre, at det er forsvarligt at anvende. Udstyret må udelukkende anvendes til ombordtagning og ilandsætning af personel. 2.2 Tilrigningen af arrangementer til overføring af lods samt ombordtagningen og ilandsætningen af lods skal overvåges af en ansvarlig officer, der har midler til at kommunikere med fiskeskibets bro, og som skal sørge for, at lodsen eskorteres til og fra broen ad en sikker rute. Personel, der er beskæftiget med tilrigning og betjening af mekanisk udstyr skal instrueres i de sikre procedurer, som skal følges, og udstyret skal afprøves før brug. 3 Overføringsarrangementer 3.1 Der skal forefindes arrangementer, som sætter lodsen i stand til at gå sikkert om bord og fra borde på begge sider af fiskeskibet. 3.2 I alle fiskeskibe, hvor afstanden fra vandoverfladen til adgangspunktet til eller udgangen fra fiskeskibet overstiger 9 m, og hvor det er hensigten at tage lodser om bord eller kvittere lodser ved hjælp af falderebet, ved hjælp af mekanisk lodshejs eller på anden lige så sikker og bekvem måde sammen med en lodslejder, skal fiskeskibet udrustes med sådant udstyr på begge sider, medmindre udstyret kan overføres til og anvendes på begge sider. 3.3 Der skal være tilvejebragt sikker og bekvem adgang til og udgang fra fiskeskibet ved enten: .1 en lodslejder, som forudsætter, at den distance, man skal klatre, ikke er kortere end 1,5 m og ikke længere end 9 m over vandoverfladen, og som er således anbragt og fastgjort: .1 at den er klar af alle udtømninger fra fiskeskibet; .2 at den er placeret inden for det parallelle midtskibsparti og så vidt muligt inden for en kvart længde foran eller agten for fiskeskibets middelspant; .3 at hvert trin hviler fast mod skibssiden; hvor konstruktioner som f.eks. fendere ville forhindre gennemførelsen af denne regel, skal der tages specielle forholdsregler til Administrationens tilfredshed for at sikre, at personer er i stand til at komme sikkert om bord og fra borde; .4 at en enkelt lejderlængde kan nå vandet fra stedet for adgang til eller udgang fra fiskeskibet, og der er taget behørigt hensyn til alle fiskeskibets laste- og trimkonditioner og modsat krængning op til 15°; surringsbeslag, sjækler og surringsreb skal mindst være lige så stærke som lodslejderens sidetove; .2 et faldereb i forbindelse med en lodslejder eller andet lige så sikkert og bekvemt middel, når afstanden fra vandoverfladen til adgangspunktet på fiskeskibet er over 9 m. Falderebet skal være anbragt, så det leder agterover. Når det anvendes, skal den nedre ende af falderebet hvile fast mod skibssiden inden for det parallelle midtskibsparti og så vidt muligt inden for en kvart længde foran eller agten for fiskeskibets middelspant og klar af alle udtømninger; eller .3 en mekanisk lodshejs, der er anbragt således, at den er inden for det parallelle midtskibsparti og så vidt muligt inden for en kvart længde foran eller agten for fiskeskibets middelspant og klar af alle aftømninger. 4 Adgang til fiskeskibets dæk 4.1 Der skal være midler til at sikre sikker, bekvem og uhindret passage for en person, som går om bord eller fra borde, mellem toppen af lodslejderen, et faldereb eller andet udstyr og fiskeskibets dæk. Hvor en sådan passage er etableret ved hjælp af: .1 en port i rækværket eller lønningen, skal der være tilvejebragt passende håndgreb; .2 en lønningslejder, skal der være monteret to sceptre, solidt sikret til fiskeskibets struktur ved eller nær deres fod og steder højere oppe. Lønningslejderen skal være sikkert fastgjort til fiskeskibet for at forhindre, at den vælter. 5 Døre i skibssiden Døre i skibssiden, som anvendes i forbindelse med overføring af lods, må ikke åbne udad. 6 Mekanisk lodshejs 6.1 Den mekaniske lodshejs og det tilhørende udstyr skal være af en type, der er godkendt af Administrationen. Lodshejsen skal være bygget til at fungere som en bevægelig lejder, der løfter og sænker en person langs skibssiden, eller som en platform, der løfter og sænker en eller flere personer langs skibssiden. Den skal være designet og bygget således, at det sikres, at lodsen kan tages om bord og kvitteres på en sikker måde, herunder at der er en sikker adkomstvej fra hejsen til dækket og omvendt. Sådan adkomst skal opnås direkte via en platform, som er sikkert beskyttet af rækværk. 6.2 Der skal forefindes et effektivt hånddrev til at sænke eller hejse personen eller personerne på hejsen. Hånddrevet skal holdes klar til brug i tilfælde af svigtende kraftforsyning. 6.3 Hejsen skal fastgøres solidt til fiskeskibets struktur. Fastgøringen må ikke ske alene til fiskeskibets lønningsgelænder. Til hejse af den transportable type skal der på hver side af fiskeskibet være korrekte og stærke fastgøringspunkter. 6.4 Hvis fendere er i vejen for hejsepositionen, skal sådanne fendere reduceres tilstrækkeligt til, at hejsen kan køre langs skibssiden. 6.5 I nærheden af hejsen skal en lodslejder tilrigges og være klar til øjeblikkelig brug, således at der tilvejebringes adgang til den fra hejsen i enhver position på dennes rute. Lodslejderen skal være i stand til at nå havoverfladen fra dens eget adgangssted til fiskeskibet. 6.6 Den position på skibssiden, hvor hejsen sænkes ned, skal angives. 6.7 Der skal findes en passende beskyttet stuveposition til en transportabel lodshejs. I meget koldt vejr må en transportabel hejs ikke rigges til, før umiddelbart inden den skal benyttes, for at undgå fare for isdannelse. 7 Tilhørende udstyr 7.1 Følgende tilhørende udstyr skal holdes klar til øjeblikkelig brug, når personer overføres: .1 to »man-ropes«, som ikke er mindre end 28 mm i diameter, og som er forsvarligt fastgjort til fiskeskibet, hvis lodsen kræver det; .2 en redningskrans udstyret med et selvtændende lys; .3 en kasteline. 7.2 Hvor det er krævet i stk. 4, skal der findes sceptre og en lønningslejder. 8 Belysning 8.1 Der skal forefindes tilstrækkeligt lys til at belyse overføringsarrangementer over siden, det sted på dækket, hvor en person går om bord eller fra borde, og betjeningen af den mekaniske lodshejs. Regel 24 Brug af styre- og/eller sporkontrolsystemer 1 I farvande med stor trafiktæthed, under forhold med nedsat sigt og i alle andre farlige situationer for sejladsen skal det, når man gør brug af selvstyrer og/eller sporkontrolsystemer, være muligt øjeblikkeligt at etablere manuel kontrol med fiskeskibets styring. 2 Under omstændigheder som nævnt ovenfor skal det være muligt for den vagthavende officer straks at kunne gøre brug af en kvalificeret rorgænger, som til enhver tid skal være klar til at overtage styringen. 3 Omskiftning fra automatisk til manuel styring og omvendt skal foretages af eller under tilsyn af en ansvarlig officer. 4 Den manuelle styring skal afprøves efter længere tids brug af den automatiske styring, og før fiskeskibet kommer ind i områder, hvor sejladsen kræver særlig stor forsigtighed. Regel 25 Betjening af styremaskine I områder, hvor sejladsen kræver særlig stor forsigtighed, skal mere end ét drivaggregat til styremaskineanlægget være i gang, når disse aggregater kan benyttes samtidigt. Regel 26 Styremaskineanlæg – afprøvning og øvelser 1 Inden for 12 timer før fiskeskibets afgang skal dets styremaskineanlæg kontrolleres og afprøves af skibsmandskabet. Afprøvningen skal i givet fald omfatte driften af følgende: .1 hovedstyremaskineanlægget; .2 reservestyremaskineanlægget; .3 styrekontrolsystemerne; .4 styrepositionerne i styrehuset; .5 nødenergiforsyningen; .6 rorvinkelindikatorerne i forhold til rorets faktiske stilling; .7 alarmers funktion ved svigt af energiforsyningen til styrekontrolsystemerne; .8 alarmers funktion ved svigt af drivaggregater til styremaskineanlæg; og .9 automatisk virkende isoleringsanordninger og andet automatisk udstyr. 2 Kontrol og afprøvning skal omfatte: .1 rorets fulde bevægelse i overensstemmelse med den krævede kapacitet af styremaskineanlægget; .2 visuel besigtigelse af styremaskineanlægget og dets forbindelsesled; og .3 funktion af kommunikationsmidler mellem styrehuset og styremaskinerummet. 3.1 Enkle betjeningsanvisninger med et blokdiagram, der viser fremgangsmåden ved omskiftning mellem styrekontrolsystemerne og drivaggregaterne på styremaskineanlæg, skal til stadighed være opslået i styrehuset og i styremaskinerummet. 3.2 Alle skibsofficerer, der har at gøre med betjening og/eller vedligeholdelse af styremaskineanlæg, skal være fortrolige med funktionen af styringssystemerne i fiskeskibet og med fremgangsmåden ved omskiftning fra ét system til et andet. 4 Foruden den i stk. 1 og 2 foreskrevne rutinemæssige kontrol og afprøvning skal der foretages nødstyringsøvelser mindst én gang hver tredje måned for at indøve nødstyringsproceduren. Disse øvelser skal omfatte direkte kontrol inde fra styremaskinerummet, kommunikationen med styrehuset og i givet fald anvendelse af alternative energiforsyninger. 5) Administrationen kan frafalde kravet om gennemførelse af den i stk. 1 og stk. 2 foreskrevne kontrol og afprøvning for fiskeskibe, der går i regelmæssig fart på korte rejser. Fiskeskibe, der foretager regelmæssige rejser på under 12 timers varighed og med havneophold på under 12 timer mellem rejserne, er fritaget for at foretage den i stk. 1 og 2 foreskrevne kontrol og afprøvning. Sådanne fiskeskibe skal foretage denne kontrol og afprøvning mindst én gang om ugen. 6 Datoen for gennemførelsen af den i stk. 1 og 2 foreskrevne kontrol og afprøvning samt datoen for afholdelsen af nødstyringsøvelser i henhold til stk. 4 skal registreres. Regel 27 Nautiske kort og nautiske publikationer Nautiske kort og nautiske publikationer, såsom sejlhåndbøger, fyrlister, efterretninger for søfarende, tidevandstabeller og enhver anden nautisk publikation, som er nødvendig for den påtænkte reje, skal være fyldestgørende og opdaterede. Regel 28 Registrering af nautiske aktiviteter Der henvises til bekendtgørelse om skibsbøger og tilsynsbog. Alle skibe, der beskæftiges på internationale rejser, skal om bord i skibet registrere nautiske aktiviteter og hændelser af betydning for sejladssikkerheden, og denne registrering skal være tilstrækkeligt detaljeret til at gengive en komplet beskrivelse af rejsen, idet der tages hensyn til de anbefalinger, som er vedtaget af Organisationen 33 . Når sådanne informationer ikke indføres i skibsdagbogen, skal de føres i en anden form, der er godkendt af Administrationen. Regel 29 Redningssignaler til brug for skibe, fly og mennesker i nød En illustreret oversigt, der beskriver redningssignalerne 34 , skal være let tilgængelig for den vagthavende officer på ethvert skib, der er omfattet af dette kapitel. Signalerne skal anvendes af skibe eller personer i nød, når de kommunikerer med redningsstationer, maritime redningsenheder og luftfartøjer, som deltager i eftersøgnings- og redningsoperationer. Regel 30 Operationelle begrænsninger (reglen ikke fiskeskibsrelevant) Regel 31 Faremeldinger 1 Det påhviler føreren af ethvert skib, som møder is eller vrag af farlig beskaffenhed eller enhver anden umiddelbar fare for sejladsen eller tropisk storm, eller som udsættes for lufttemperaturer under frysepunktet i forbindelse med kuling, der forårsager svære isdannelser på overbygninger, eller vind af styrke 10 (24-28 m/sek. ) eller derover efter Beaufort's skala, som der ikke er modtaget stormvarsel om, at give melding herom ved hjælp af alle de midler, der står til hans rådighed, til skibe i nærheden samt til de kompetente myndigheder. Den form, i hvilken meldingen gives, er ikke obligatorisk. Den kan udsendes enten i klart sprog (helst på engelsk) eller ved brug af den internationale signalbog. 2 Enhver kontraherende regering skal træffe alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at en modtaget melding om nogle af de farer, der er anført i stk. 1, straks bringes til rette vedkommendes kundskab og sendes til andre interesserede regeringer. 3 Transmissioner af meldinger om de omhandlede farer sker uden udgift for de pågældende skibe. 4 Alle radiomeldinger, som udsendes i henhold til stk. 1, skal indledes med sikkerhedssignalet ved anvendelse af den fremgangsmåde, der er foreskrevet i radioreglementet, som defineret i kapitel IV, regel 2. Regel 32 Faremeldingernes indhold Faremeldinger skal indeholde følgende oplysninger: 1 Is, vrag og andre direkte farer for sejladsen: .1 Arten af observeret is, vrag eller fare. .2 Isens, vragets eller farens position ved seneste iagttagelse. .3 Dato og klokkeslæt (Universal Co-ordinated Time) for seneste observation af faren. 2 Tropiske storme 35 : .1 En melding om, at man har mødt en tropisk storm. Forpligtelsen til at afgive en sådan melding bør fortolkes meget vidt, og melding bør udsendes, så snart føreren har god grund til at antage, at en tropisk storm er under udvikling eller forekommer i nærheden. .2 Dato og klokkeslæt (Universal Co-ordinated Time) samt skibets position på tidspunktet for observationen. .3 Flest mulige af følgende oplysninger bør medtages i meldingen: - barometerstand 36 , helst korrigeret (udtrykt i millibar, millimeter eller tommer med angivelse af, om aflæsningen er korrigeret eller ikke); - barometerets tendens (barometerstandens forandring i løbet af de sidste tre timer); - vindretning, angivet retvisende; - vindstyrke (Beauforts skala); - søens tilstand (smul (smooth), moderat (moderate), høj (rough), svær (high)); - dønning (ringe (slight), moderat (moderate), svær (heavy)) og retningen, hvorfra den kommer, angivet retvisende. Dønningens periode eller længde (kort (short), middel (average), lang (long)) vil også have interesse; - skibets retvisende kurs og dets fart. Senere observationer 3 Når en fører har udsendt melding om en tropisk eller anden farlig storm, er det ønskeligt, men ikke obligatorisk, at der derefter foretages og udsendes observationer, om muligt hver time, men i hvert fald med ikke mere end tre timers mellemrum, så længe skibet er under stormens indflydelse. 4 Vind af styrke 10 (25 m/sek.) eller derover efter Beaufort's skala, som der ikke er modtaget stormvarsel for. Der tænkes her på andre storme end de i stk. 2 omhandlede tropiske storme. Når man møder en sådan storm, bør meldingen indeholde oplysninger som de under stk. 2 anførte, men uden de nærmere oplysninger om sø og dønning. 5 Lufttemperaturer under frysepunktet i forbindelse med kuling, som forårsager svære isdannelser på overbygninger: .1 Dato og klokkeslæt (Universal Co-ordinated Time). .2 Luftens temperatur. .3 Havvandets temperatur (om muligt). .4 Vindstyrke og vindretning. Eksempler Is TTT ICE. LARGE BERG SIGHTED IN 4506N, 4410W, AT 0800 UTC. MAY 15. Vrag TTT DERELICT. OBSERVED DERELICT ALMOST SUBMERGED IN 4006 N, 1243 W, AT 1630 UTC. APRIL 21. Fare for sejladsen TTT NAVIGATION. ALPHA LIGHTSHIP NOT ON STATION. 1800 UTC. JANUARY 3. Tropisk storm TTT STORM. 0030 UTC. AUGUST 18. 2004 N, 11354 E BAROMETER CORRECTED 994 MILLIBARS, TENDENCY DOWN 6 MILLIBARS. WIND NW, FORCE 9, HEAVY SQUALLS. HEAVY EASTERLY SWELL. COURSE 067, 5 KNOTS. TTT STORM. APPEARENCES INDICATE APPROACH OF HURRICANE. 1300 UTC. SEPTEMBER 14. 2200 N, 7236 W. BAROMETER CORRECTED 29.64 INCHES, TENDENCY DOWN.015 INCHES. WIND NE, FORCE 8, FREQUENT RAIN SQUALLS. COURSE 035, 9 KNOTS. TTT STORM. CONDITIONS INDICATE INTENSE CYCLONE HAS FORMED. 0200 UTC. MAY 4. 1620 N, 9203 E. BAROMETER UNCORRECTED 753 MILLIMETRES, TENDENCY DOWN 5 MILLIMETRES. WIND S BY W, FORCE 5. COURSE 300, 8 KNOTS. TTT STORM. TYPHOON TO SOUTHEAST. 0300 UTC. JUNE 12. 1812 N, 12605 E. BAROMETER FALLING RAPIDLY. WIND INCREASING FROM N. TTT STORM. WIND FORCE 11, NO STORM WARNING RECEIVED. 0300 UTC. MAY 4. 4830 N, 30 W. BAROMETER CORRECTED 983 MILLIBARS, TENDENCY DOWN 4 MILLIBARS. WIND SW, FORCE 11 VEERING. COURSE 260, 6 KNOTS. Overisning TTT EXPERIENCING SEVERE ICING. 1400 UTC. MARCH 2. 69 N, 10 W. AIR TEMPERATURE 18°F ( -7.8°C ). SEA TEMPERATURE 29°F ( -1.7°C ). WIND NE, FORCE 8. Regel 33 Nødmeldinger – forpligtigelser og procedurer 1 Enhver skibsfører, som i søen modtager et signal fra en hvilken som helst kilde om, at personer er i nød til søs, og som er i stand til at yde assistance, er forpligtet til i største hast at komme dem til undsætning og så vidt muligt underrette dem eller eftersøgnings- og redningstjenesten om, at han gør dette. Hvis skibet, som modtager nødsignalet, ikke er i stand til eller efter sagens særlige omstændigheder anser det for urimeligt eller unødvendigt at komme de nødstedte personer til undsætning, skal skibets fører i skibsdagbogen indføre grunden til at undlade at gå til undsætning og i overensstemmelse med Organisationens anbefalinger informere den pågældende eftersøgnings- og redningstjeneste herom. 2 Føreren af et skib i nød eller den pågældende eftersøgnings- og redningstjeneste har ret til, så vidt muligt efter samråd med førerne af de skibe, som har besvaret nødsignalet, at vælge et eller flere af de skibe, som føreren af skibet i nød eller eftersøgnings- og redningstjenesten anser for bedst egnet til at yde hjælp, og føreren eller førerne af det eller de pågældende skibe har pligt til at efterkomme anmodningen ved så hurtigt som muligt at komme de nødstedte personer til hjælp. 3 Førere af skibe er frigjort fra den pligt, der påhviler dem i henhold til stk.1 i denne regel, når de bliver klar over, at deres skib ikke er blevet udvalgt til at yde hjælp, og at et eller flere andre skibe, der er blevet udvalgt til at yde hjælp, efterkommer anmodningen om hjælp. Denne stillingtagen skal så vidt muligt formidles til de andre skibe, som er udvalgt til at yde hjælp, og til eftersøgnings- og redningstjenesten. 4 Føreren af et skib er frigjort fra den pligt, der påhviler ham i henhold til stk. 1 i denne regel, og, hvis skibet er blevet udset til at yde hjælp, fra den pligt, der påhviler ham i henhold til stk. 2 i denne regel, hvis han af de nødstedte personer eller af eftersøgnings- og redningstjenesten eller af føreren af et andet skib, der er nået frem til disse personer, får underretning om, at hjælp ikke længere er påkrævet. 5 Bestemmelserne i denne regel berører ikke den internationale konvention om tilvejebringelse af ensartede regler om hjælp og bjærgning til søs, der blev undertegnet i Bruxelles den 23. september 1910, navnlig hvad angår forpligtelsen i den nævnte konventions artikel 11 til at yde hjælp. 37 Regel 34 Sikker navigation og forebyggelse af farlige situationer 1 Før rejsen påbegyndes, skal føreren sikre sig, at den påtænkte rejse er tilstrækkeligt planlagt ved brug af de nødvendige nautiske kort og nautiske publikationer for det pågældende område, idet der tages hensyn til de vejledninger og anbefalinger, som er udarbejdet af Organisationen 38 . 2 Rejseplanen skal beskrive en rute, som: .1 tager hensyn til ethvert relevant skibsrutesystem; .2 sikrer, at der er tilstrækkelig manøvreplads til, at skibet kan foretage sikre passager under hele rejsen; .3 foregriber alle kendte farer for navigationen og ugunstige vejrforhold; og .4 tager højde for de foranstaltninger, som gælder for beskyttelsen af havmiljøet, og så vidt som muligt undgår handlinger og aktiviteter, som kan medføre skade på miljøet. 3 Den ejer eller befragter eller det rederi, som defineret i kapitel IX, regel 1, som opererer skibet, eller enhver anden person må ikke forhindre skibets fører i at tage eller udføre enhver beslutning, som efter skibsførerens faglige vurdering er nødvendig for en sikker sejlads og beskyttelse af havmiljøet. Regel 35 Misbrug af nødsignaler Det forbydes at anvende et internationalt nødsignal undtagen for at tilkendegive, at et skib, et luftfartøj eller en person er i nød, og at anvende et signal, som kan forveksles med et internationalt nødsignal. Regel 36 Lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater 1 Ethvert skib skal være udrustet med lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater i sådant omfang, at det er i stand til at opfylde kravene i de internationale søvejsregler. Signalfigurernes konstruktion og lydsignalapparaternes effektivitet og installation om bord skal være i overensstemmelse med de internationale søvejsregler samt med Søfartsstyrelsens forskrifter. 2 Skibe uden for nærfart, skibe uden for 120 sømil fra Færøerne og skibe uden for 100 sømil fra Grønland skal være forsynet med et sæt reservelanterner for de top-, side-, agter- og ankerlys, som er forskrevet for den pågældende skibsstørrelse. I nye skibe skal reservelanterner være fast tilsluttet skibets elektriske nødenergikilde. 3 Lanterner og lydsignalapparater skal være af godkendt type og opfylde bestemmelserne i de internationale søvejsregler.

§ 14. (Ophævet)

Bilag 5 Forskrifter for mundtlige anvisninger

1. Væsentlige krav 1.1. En mundtlig anvisning i form af korte meddelelser, sætninger, ordgrupper eller isolerede ord, eventuelt i kodeform, sendes fra den talende til en eller flere tilhørere. 1.2. Mundtlige budskaber skal være så korte, enkle og klare som muligt. Den talende skal i tilstrækkelig grad være i stand til at formulere sig, og tilhøreren eller tilhørerne i tilstrækkelig grad i stand til at høre, for at den mundtlige anvisning skal kunne opfattes. 1.3. Den mundtlige anvisning sendes direkte (ved brug af den menneskelige stemme) eller indirekte (den menneskelige stemme eller en syntetisk stemme, der udsendes via et apparat eller anlæg, der er beregnet dertil). 1.4. De berørte ansatte skal kende den sprogbrug, der anvendes, for at kunne udsende og fuldt ud forstå det mundtlige budskab og for på baggrund af budskabet at kunne forholde sig som påkrævet med hensyn til sikkerhed og sundhed.

Bilag 6 Forskrifter for tegngivning

1. Krav 1.1. Tegngivning skal være præcis, enkel, bestå af store bevægelser, være let at udføre og forstå samt være absolut entydig. 1.2. Hvis begge arme bruges samtidig, skal de bruges symmetrisk, og der må kun gives et tegn ad gangen. 1.3. Under forudsætning af at ovennævnte krav overholdes, kan de tegn, der anvendes, afvige en smule fra eller være mere detaljerede end de tegn, der er opført i nr. 3 i dette bilag, hvis deres betydning og forståelse er mindst lige så klar. 2. Særlige regler for anvendelse af tegn 2.1. Den person, der afgiver et signal, kaldet signalmand, giver i forbindelse med manøvrering af en byrde instrukser ved hjælp af tegn til en modtager, kaldet operatør. 2.2. Signalmanden skal kunne se, hvad der skal manøvreres, og følge den manøvrerede genstand med øjnene, uden at han derved udsættes for fare i forbindelse med manøvreringen. 2.3. Signalmanden skal udelukkende koncentrere sig om at give instrukser i forbindelse med manøvreringen og sikkerheden for de ansatte, der befinder sig i umiddelbar nærhed. 2.4. Hvis de betingelser, der er anført i nr. 2.2 i dette bilag, ikke er opfyldt, skal der anvendes flere signalmænd. 2.5. Operatøren skal afbryde manøvreringen og bede om nye instrukser, hvis han ikke kan udføre de modtagne ordrer på en tilstrækkelig sikker måde. 2.6. Tilbehør ved tegngivning 2.6.1. Signalmanden skal let kunne genkendes af operatøren. 2.6.2. Signalmanden skal bære en eller flere beklædningsgenstande eller lignende, som gør ham let genkendelig, f.eks. jakke, hjelm, manchetter, armbind, eller være forsynet med håndholdte tegngivningsanordninger, som fx såkaldte »slikkepinde«. 2.6.3. De nævnte beklædningsgenstande eller lignende skal have en stærk farve, helst den samme farve, som udelukkende anvendes af signalmanden.

Bilag 7 Forskrifter for afmærkning af beholdere og rørsystemer

1. Beholdere, der anvendes på arbejdsstedet, og som indeholder farlige stoffer eller præparater, som skal klassificeres i henhold til bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, og beholdere, der anvendes til oplagring af sådanne farlige stoffer eller præparater, samt synlige rørsystemer, der indeholder eller leder sådanne farlige stoffer og præparater, skal være forsynet med en mærkning eller etikettering (piktogram eller symbol på en bundfarve), som mærkes, som fastsat i disse regler, medmindre andet følger af andre regler om mærkning. 1.1. Nr. 1 finder ikke anvendelse på beholdere, der anvendes kortvarigt under arbejdet, eller beholdere, hvis indhold udskiftes hyppigt, forudsat at der træffes passende alternative foranstaltninger, f.eks. i form af underretning, oplæring eller instruktion, der garanterer det samme beskyttelsesniveau. 1.2. Den afmærkning, som er nævnt i nr. 1, kan: 1) erstattes af advarselsskilte som vist i bilag 2, med samme piktogram eller symbol, 2) suppleres med yderligere oplysninger, som f.eks. det farlige stofs eller præparats navn eller formel samt nærmere oplysninger om risikoen, eller 3) for transport af beholderne på arbejdsstedet suppleres med eller erstattes af de skilte, som anvendes i EU i forbindelse med transport af farlige stoffer og præparater. 2. Afmærkningen skal placeres på den eller de synlige steder i form af 1) skilte, 2) selvklæbende mærker eller 3) ved påmalinger. 3. De væsentlige krav, som er omhandlet i bilag 2, nr. 1.4, samt bilag 2, nr. 2, vedrørende anvendelse af skilte, gælder i givet fald også for den mærkning eller etikettering, der er omhandlet i nr. 1 i dette bilag. 4. Afmærkningen af rør skal anbringes på et synligt sted i nærheden af de steder, der frembyder størst fare, såsom ventiler og samlinger, og med passende mellemrum, jf. dog nr. 1-3 i dette bilag. 5. Områder, rum eller aflukker, der anvendes til oplagring af store mængder farlige stoffer eller præparater, skal være angivet med et passende advarselsskilt, der vælges blandt skiltene i bilag 2, nr. 3.2, eller være afmærket i overensstemmelse med bilag 7, nr. 1, medmindre etiketterne på de forskellige emballager eller beholdere er tilstrækkelige i dette øjemed under hensyn til bilag 2, nr. 1.5, vedrørende størrelsen. 5.1. Oplagringer af en række farlige stoffer eller præparater kan angives ved et advarselsskilt »almindelig fare«. 5.1.2. Ovennævnte skilte eller mærkning eller etikettering skal alt efter omstændighederne placeres ved oplagringsområdet eller på døren ind til oplagringsrummet.

§ 219. (Udgået)

§ 209. (Ubenyttet).