3 »Alle skibe« betyder ethvert skib eller fartøj uden hensyn til type og formål. Regel 3 Undtagelser og ækvivalenser 1 (Reglen ikke fiskeskibsrelevant) 2 Administrationen kan give individuelle skibe undtagelser eller ækvivalenser af delvis eller betinget karakter, når sådanne skibe opereres på en rejse, hvor skibets maksimale afstand fra kysten, rejsens længde og natur, fraværet af generelle farer for sejladsen og andre forhold, der påvirker sikkerheden, er af en sådan karakter, at den fulde anvendelse af dette kapitel vil være urimelig eller unødvendig, forudsat at Administrationen har taget hensyn til den effekt, som sådanne undtagelser og ækvivalenser kan have på alle andre fiskeskibes sikkerhed. 3 (Reglen ikke fiskeskibsrelevant) SOLAS, kapitel V, reglerne 4-14 om navigationsadvarsler, meteorologiske tjenester og advarsler, ispatruljetjenesten, eftersøgnings- og redningsoperationer, redningssignaler, hydrografiske tjenester, skibsrutesystemer, skibsmeldesystemer, skibstrafiksystemer, etablering og drift af hjælpemidler til skibsfarten og bemanding retter sig hovedsagelig mod regeringer, men er medtaget her i petit skrift til orientering for fiskerierhvervet. Regel 4 Navigationsadvarsler Hver kontraherende regering skal tage alle nødvendige skridt til at sikre, at når oplysninger om enhver fare modtages fra en hvilken som helst troværdig kilde, så skal de så hurtigt som muligt bringes til kendskab for dem, de vedrører, og kommunikeres til andre interesserede regeringer. Regel 5 Meteorologiske tjenester og advarsler 1 De kontraherende regeringer forpligter sig til at tilskynde skibe i søen til at indsamle meteorologiske oplysninger og sørge for, at disse oplysninger undersøges, udsendes og udveksles på en sådan måde, at de i størst muligt omfang kommer skibsfarten til gode . Administrationerne skal fremme anvendelsen af instrumenter med stor nøjagtighedsgrad og skal lette adgangen til efter anmodning at få sådanne instrumenter kontrolprøvet. Vedkommende nationale meteorologiske tjeneste kan etablere ordninger, der sikrer, at sådanne kontroller er uden omkostninger for skibet. 3) (Kapitel X) Der henvises til IMO Resolution A.706(17), med senere ændringer – World-Wide Nvigational Warning Service. 2 I særdeleshed forpligter de kontraherende regeringer sig til at samarbejde i videst muligt omfang om gennemførelsen af følgende meteorologiske foranstaltninger: 2.1 At advare skibe om kuling, storme og tropiske cykloner ved udsendelse af informationer i tekst og, så vidt som det er praktisk muligt, i grafisk form ved anvendelse af passende landbaserede faciliteter til jord- eller rumbaserede radiokommunikationstjenester. 2.2 Mindst to gange dagligt ved anvendelse af passende landbaserede faciliteter til jord- eller rumbaserede radiokommunikationstjenester at udsende vejrmeldinger egnet til skibsfarten, som indeholder data, analyser, advarsler og forudsigelser om vejr-, sø- og isforhold. Denne information skal transmitteres i tekst og, så vidt som det er praktisk muligt, i grafisk form og inkludere meteorologiske analyser og prognosekort transmitteret som faksimile eller i digital form til gendannelse om bord på skibets databehandlingssystem. 4) (Kapitel X) Der henvises til SOLAS kapitel IV, regel 7.1.4 og 7.1.5.

§ 5. Udgået.

§ 48. (Ophævet)

2 De kontraherende regeringer forpligter sig til at videreføre en ispatrulje og en tjeneste med henblik på undersøgelse og iagttagelse af isforholdene i Nordatlanten. Under hele issæsonen, dvs. i perioden fra 15. februar til 1. juli hvert år, skal de sydøstlige, sydlige og sydvestlige grænser af isbjergsområdet i nærheden af de store Newfoundlandbanker overvåges med henblik på at underrette passerende skibe om udstrækningen af det farlige område, undersøge isforholdene i almindelighed samt yde bistand til skibe og besætninger, som har brug for hjælp inden for patruljeskibenes og luftfartøjernes område. Resten af året skal undersøgelser og observationer af isforholdene foretages efter behov. 3 Skibe og luftfartøjer, som anvendes i patruljetjenesten og til undersøgelse og observation af isforholdene, kan få overdraget andre opgaver, forudsat at disse ikke griber ind i tjenestens hovedformål eller forøger udgifterne ved denne tjeneste. 4 De forenede Staters regering indvilliger i at fortsætte ledelsen af ispatruljetjenesten samt undersøgelser og observationer af isforholdene, herunder udsendelsen af de derved tilvejebragte oplysninger. 5 Vilkår og betingelser vedrørende ledelse, drift og finansiering af ispatruljen er fastlagt i reglerne for ledelse, drift og finansiering af den Nordatlantiske Ispatrulje, som er tilknyttet dette kapitel, og som skal betragtes som en integreret del af kapitlet. 6 Hvis De forenede Stater og/eller den canadiske regering på noget tidspunkt skulle ønske det, kan de ophøre med at levere disse tjenester, og de kontraherende regeringer skal afgøre spørgsmålet om fortsættelsen af disse tjenester i overensstemmelse med deres gensidige interesser. De forenede Stater og/eller den canadiske regering skal give et 18 måneders skriftligt varsel til alle kontraherende regeringer, hvis skibe er berettiget til at føre deres flag, og hvis skibe er registreret i områder, til hvilke disse kontraherende regeringer har udvidet deres regulering, og som drager nytte af disse tjenester, før de kan ophøre med at levere disse tjenester. Regel 7 Eftersøgnings- og redningsoperationer 1 Enhver kontraherende regering påtager sig at sikre, at der inden for dens ansvarsområde er nødvendige foranstaltninger til stede til nødkommunikation og koordinering og til redning af mennesker i havsnød langs landets kyster. Disse foranstaltninger skal omfatte tilvejebringelse, drift og vedligeholdelse af sådanne maritime eftersøgnings- og redningsfaciliteter, som anses for gennemførlige og nødvendige under hensyntagen til omfanget af den søgående trafik og de farer, der består for skibsfarten, og skal så vidt muligt sørge for tilstrækkelige midler til at lokalisere og redde disse personer5). 2 Enhver kontraherende regering forpligter sig til at give oplysninger om de eftersøgnings- og redningsfaciliteter, der står til dens rådighed, og om eventuelle planer om ændringer heri. 3 Passagerskibe, som er omfattet af kapitel I, skal have en plan for samarbejde med relevante eftersøgnings- og redningstjenester om bord til brug i tilfælde af en nødsituation. Planen skal udarbejdes i samarbejde mellem skibet, rederiet, som defineret i kapitel IX, regel 1, og eftersøgnings- og redningstjenesterne. Med henblik på afprøvning af effektiviteten skal planen indeholde retningslinier for afholdelse af periodiske øvelser. Planen skal udarbejdes på grundlag af de vejledninger, som Organisationen har udarbejdet6).

Bilag 5 Forskrifter for mundtlige anvisninger

1. Væsentlige krav 1.1. En mundtlig anvisning i form af korte meddelelser, sætninger, ordgrupper eller isolerede ord, eventuelt i kodeform, sendes fra den talende til en eller flere tilhørere. 1.2. Mundtlige budskaber skal være så korte, enkle og klare som muligt. Den talende skal i tilstrækkelig grad være i stand til at formulere sig, og tilhøreren eller tilhørerne i tilstrækkelig grad i stand til at høre, for at den mundtlige anvisning skal kunne opfattes. 1.3. Den mundtlige anvisning sendes direkte (ved brug af den menneskelige stemme) eller indirekte (den menneskelige stemme eller en syntetisk stemme, der udsendes via et apparat eller anlæg, der er beregnet dertil). 1.4. De berørte ansatte skal kende den sprogbrug, der anvendes, for at kunne udsende og fuldt ud forstå det mundtlige budskab og for på baggrund af budskabet at kunne forholde sig som påkrævet med hensyn til sikkerhed og sundhed.

Bilag 6 Forskrifter for tegngivning

1. Krav 1.1. Tegngivning skal være præcis, enkel, bestå af store bevægelser, være let at udføre og forstå samt være absolut entydig. 1.2. Hvis begge arme bruges samtidig, skal de bruges symmetrisk, og der må kun gives et tegn ad gangen. 1.3. Under forudsætning af at ovennævnte krav overholdes, kan de tegn, der anvendes, afvige en smule fra eller være mere detaljerede end de tegn, der er opført i bilag 9, nr. 3 i direktiv nr. 92/58/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet, hvis deres betydning og forståelse er mindst lige så klar. 2. Særlige regler for anvendelse af tegn 2.1. Den person, der afgiver et signal, kaldet signalmand, giver i forbindelse med manøvrering af en byrde instrukser ved hjælp af tegn til en modtager, kaldet operatør. 2.2. Signalmanden skal kunne se, hvad der skal manøvreres, og følge den manøvrerede genstand med øjnene, uden at han derved udsættes for fare i forbindelse med manøvreringen. 2.3. Signalmanden skal udelukkende koncentrere sig om at give instrukser i forbindelse med manøvreringen og sikkerheden for de ansatte, der befinder sig i umiddelbar nærhed. 2.4. Hvis de betingelser, der er anført i nr. 2.2 i dette bilag, ikke er opfyldt, skal der anvendes flere signalmænd. 2.5. Operatøren skal afbryde manøvreringen og bede om nye instrukser, hvis han ikke kan udføre de modtagne ordrer på en tilstrækkelig sikker måde. 2.6. Tilbehør ved tegngivning 2.6.1. Signalmanden skal let kunne genkendes af operatøren. 2.6.2. Signalmanden skal bære en eller flere beklædningsgenstande eller lignende, som gør ham let genkendelig, f.eks. jakke, hjelm, manchetter, armbind, eller være forsynet med håndholdte tegngivningsanordninger, som f.eks. såkaldte »slikkepinde«. 2.6.3. De nævnte beklædningsgenstande eller lignende skal have en stærk farve, helst den samme farve, som udelukkende anvendes af signalmanden.

Bilag 7 Forskrifter for afmærkning af beholdere og rørsystemer

§ 68. (Ophævet)

§ 230. (Ophævet)

§ 6. I eller nær et område med nedsat sigtbarhed skal uddybningsmateriel, der på arbejdspladsen kan vanskeliggøre andre skibes fri sejlads, uanset om det er let eller ligger til ankers, afgive det i de internationale søvejsreglers regel 35 (c) foreskrevne signal efterfulgt af en række enkeltslag på klokken (mindst 6), når andre skibe skal passere uddybningsmateriellet, som om det var et rødt sømærke, og en række dobbeltslag (mindst 6), når andre skibe skal passere uddybningsmateriellet, som om det var et grønt sømærke.

§ 52o. phæves.

4.2 Regeringen for hvert af de pågældende lande skal underrette Organisationen om de foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne regels stk. 3.1. Når Organisationen har modtaget et tilstrækkeligt antal underretninger, skal den fastsætte en dato for ikrafttræden af kravene i dette bilags regel 6 for det pågældende område. Organisationen skal underrette regeringen i hvert enkelt konventionsland om den således fastsætte dato ikke senere end 12 måneder før denne dato. Indtil en sådan dato er fastsat, skal skibe, der besejler det særlige område, opfylde bestemmelserne i dette bilags regel 4, hvad angår bortskaffelse uden for særlige områder. S Regel 9 – Havnestatskontrol på operationelle krav 4) Der henvises til »Procedures for port State Control« vedtaget af Organisationen ved resolution A. 1119(30). 1 Et skib i et andet konventionslands havn eller offshore terminal kan underkastes inspektion vedrørende operationelle krav af en person, som er behørigt autoriseret af konventionslandet, når der er klare grunde til at tro, at skibets fører eller besætning ikke er fortrolig med væsentlige skibsprocedurer i forbindelse med forebyggelse af forurening med affald. 2 På baggrund af omstændighederne i denne regels stk. 1 skal konventionslandet tage sådanne skridt, der vil sikre, at skibet ikke afsejler, før forholdene er bragt i orden i henhold til bestemmelserne i dette bilag. 3 Den procedure for havnestatskontrol, som er foreskrevet i artikel 5 i MARPOL-konventionen, skal anvendes i forbindelse med håndhævelsen af denne regel. 4 Intet i denne regel skal opfattes som en begrænsning i de rettigheder og forpligtigelser, et konventionsland har i forbindelse med udførelsen af kontrol af operationelle krav, som specifikt foreskrevet i MARPOL-konventionen. S Regel 10 – Opslag, planer for behandling af affald og journaloptegnelser om affald 5) Der henvises til »Guidelines for the development of garbage management plans« som er vedtaget af Organisationen ved resolution MEPC. 220(63). 1.1 Alle skibe på 12 meters længde overalt og derover og faste eller flydende platforme skal have opslag , som gør besætningsmedlemmer og passagerer opmærksom på kravene i regel 3, 4, 5 og 6 i dette bilag og i afsnit 5.2 i polarkodens del II-A om bortskaffelse af affald. 6) Der henvises til Table 1 i »2017 Guidelines for the Implementation of MARPOL Annex V« vedtaget af Organisation ved resolution MEPC. 295(71). 1.2 Opslagene skal være skrevet på skibspersonalets arbejdssprog, og om bord på skibe, som sejler på havne eller offshore terminaler, som er under andre konventionslandes jurisdiktion, skal opslagene ligeledes være på engelsk, fransk eller spansk. 2 Alle skibe med en bruttotonnage på 100 og derover og alle skibe, som er godkendt til befordring af 15 personer eller flere, og faste eller flydende platforme skal have en plan for behandling af affald, som besætningen skal følge. Denne plan skal indeholde nedskrevne procedurer om begrænsning, opsamling, opbevaring, behandling og bortskaffelse af affald, herunder procedurer for brugen af udstyret om bord. Den skal også angive den eller de personer, som har ansvar for, at procedurerne i planen gennemføres. En sådan plan skal udføres i henhold til de af Organisationen udarbejdede retningslinjer og være skrevet på besætningens arbejdssprog. 7) Der henvises til »Guidelines for the development of garbage management plans« som er vedtaget af Organisationen ved resolution MEPC. 220(63).

2 Transmissioner af meldinger om de omhandlede farer sker uden udgift for de pågældende fartøjer. 3 Alle radiomeldinger, som udsendes i henhold til stk. 1, skal indledes med sikkerhedssignalet ved anvendelse af den fremgangsmåde, der er foreskrevet i radioreglementet. Regel 9 Faremeldingernes indhold Faremeldinger skal indeholde følgende oplysninger: 1 Is, vrag og ekstreme vejrforhold samt andre direkte farer for sejladsen: 1.1 Arten af observeret is, vrag eller fare. 1.2 Isens, vragets eller farens position ved seneste iagttagelse. 1.3 Dato og klokkeslæt (Universal Co-ordinated Time) for seneste observation af faren. 2 Ekstreme vejrforhold: 2.2 Dato og klokkeslæt (Universal Co-ordinated Time) samt fartøjets position på tidspunktet for observationen. 2.3 Flest mulige af følgende oplysninger bør medtages i meldingen: – barometerstand , helst korrigeret (udtrykt i millibar, millimeter eller tommer med angivelse af, om aflæsningen er korrigeret eller ikke); 2) Den internationale måleenhed for barometerstand er Hectopascal (hPa), som er en numerisk ækvivalens til millibar (mbar). – barometerets tendens (barometerstandens forandring i løbet af de sidste tre timer); – vindretning, angivet retvisende; – vindstyrke (Beauforts skala); – søens tilstand – dønning og retningen, hvorfra den kommer, angivet retvisende. Dønningens periode eller længde. – fartøjets retvisende kurs og dets fart. Senere observationer 3 Når en fører har udsendt melding om en tropisk eller anden farlig storm, er det ønskeligt, men ikke obligatorisk, at der derefter foretages og udsendes observationer, om muligt hver time, men i hvert fald med ikke mere end tre timers mellemrum, så længe fartøjet er under stormens indflydelse. 4 Vind af styrke 10 ( 25 m/sek ) eller derover efter Beaufort's skala, som der ikke er modtaget stormvarsel for. Der tænkes her på andre storme end de i stk. 2 omhandlede tropiske storme. Når man møder en sådan storm, bør meldingen indeholde oplysninger som de under stk. 2 anførte, men uden de nærmere oplysninger om sø og dønning. 5 Lufttemperaturer under frysepunktet i forbindelse med kuling, som forårsager svære isdannelser på overbygninger: 5.1 Dato og klokkeslæt (Universal Co-ordinated Time). 5.2 Luftens temperatur. 5.3 Havvandets temperatur (om muligt). 5.4 Vindstyrke og vindretning. Regel 10 Nødmeldinger – forpligtigelser og procedurer 1 Enhver skibsfører, som i søen modtager et signal fra en hvilken som helst kilde om, at personer er i nød til søs, og som er i stand til at yde assistance, er forpligtet til i største hast at komme dem til undsætning og så vidt muligt underrette dem eller eftersøgnings- og redningstjenesten om, at han gør dette. Forpligtigelsen til at yde assistance gælder uanset nationalitet eller status for sådanne personer eller omstændighederne, hvori de bliver fundet. Hvis fartøjet, som modtager nødsignalet, ikke er i stand til eller efter sagens særlige omstændigheder anser det for urimeligt eller unødvendigt at komme de nødstedte personer til undsætning, skal fartøjets fører i skibsdagbogen indføre grunden til at undlade at gå til undsætning og i overensstemmelse med Organisationens anbefalinger informere den pågældende eftersøgnings- og redningstjeneste herom.