TheLawyer.sh

Viser 13 resultater

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen D, teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v., passagerskibe i national fart
BEK nr 556 af 26/05/2011

4 De forenede Staters regering indvilliger i at fortsætte ledelsen af ispatruljetjenesten samt undersøgelser og observationer af isforholdene, herunder udsendelsen af de derved tilvejebragte oplysninger. 5 Vilkår og betingelser vedrørende ledelse, drift og finansiering af ispatruljen er fastlagt i reglerne for ledelse, drift og finansiering af den Nordatlantiske Ispatrulje, som er tilknyttet dette kapitel, og som skal betragtes som en integreret del af kapitlet. 6 Hvis De forenede Stater og/eller den canadiske regering på noget tidspunkt skulle ønske det, kan de ophøre med at levere disse tjenester, og de kontraherende regeringer skal afgøre spørgsmålet om fortsættelsen af disse tjenester i overensstemmelse med deres gensidige interesser. De forenede Stater og/eller den canadiske regering skal give et 18 måneders skriftligt varsel til alle kontraherende regeringer, hvis skibe er berettiget til at føre deres flag, og hvis skibe er registreret i områder, til hvilke disse kontraherende regeringer har udvidet deres regulering, og som drager nytte af disse tjenester, før de kan ophøre med at levere disse tjenester. Regel 7 Eftersøgnings- og redningsoperationer 1 Enhver kontraherende regering påtager sig at sikre, at der inden for dens ansvarsområde er nødvendige foranstaltninger til stede til nødkommunikation og koordinering og til redning af mennesker i havsnød langs landets kyster. Disse foranstaltninger skal omfatte tilvejebringelse, drift og vedligeholdelse af sådanne maritime eftersøgnings- og redningsfaciliteter, som anses for gennemførlige og nødvendige under hensyntagen til omfanget af den søgående trafik og de farer, der består for skibsfarten, og skal så vidt muligt sørge for tilstrækkelige midler til at lokalisere og redde disse personer. 5) Kapitel V: Der henvises til den internationale konvention om maritim eftersøgning og redning (International Convention on Maritime Search and Rescue), 1979 og følgende resolutioner vedtaget af Organisationen: Resolution A.225(VII), »Homing capability of search and rescue (SAR) aircraft«; Resolution A.530(13), »Use of radar transponders for search and rescue purposes«; Resolution A.616(15), »Search and rescue homing capability«; og Resolution A.894(21), »International Aeronautical and Maritime Search and Rescue (IAMSAR) Manual«. 2 Enhver kontraherende regering forpligter sig til at give oplysninger om de eftersøgnings- og redningsfaciliteter, der står til dens rådighed, og om eventuelle planer om ændringer heri. 3 Passagerskibe, som er omfattet af kapitel I, skal have en plan for samarbejde med relevante eftersøgnings- og redningstjenester om bord til brug i tilfælde af en nødsituation. Planen skal udarbejdes i samarbejde mellem skibet, rederiet, som defineret i kapitel IX, regel 1, og eftersøgnings- og redningstjenesterne. Med henblik på afprøvning af effektiviteten skal planen indeholde retningslinier for afholdelse af periodiske øvelser. Planen skal udarbejdes på grundlag af de vejledninger, som Organisationen har udarbejdet. 6) Kapitel V: Der henvises til MSC/Circ.1079 af 10. juli 2003, ”Guidelines for preparing plans for co-operation between search and rescue services and passenger ships”.

DanmarkBekendtgørelse2011
Bekendtgørelse af sønæringsloven
LBK nr 372 af 31/05/1990§ 13

§ 13. (Ophævet)

DanmarkLovbekendtgørelse (historisk)1990
Bekendtgørelse om søvejsregler (De internationale søvejsregler)
BEK nr 39 af 26/01/1983§ 5

Regel 3 Definitioner I disse regler skal - medmindre andet fremgår af sammenhængen - nedenstående ord og udtryk forstås således: (a) »Skib« omfatter enhver form for flydende materiel, herunder fartøjer uden deplacement og søluftfartøjer, der anvendes eller kan anvendes som transportmiddel på vandet. (b) »Maskindrevet skib« betyder ethvert skib, der fremdrives ved maskineri. (c) »Sejlskib« betyder ethvert skib under sejl, forudsat at eventuelt fremdrivningsmaskineri ikke benyttes. (d) »Skib, der er i færd med at fiske« betyder ethvert skib, der fisker med garn, liner, trawl eller andet fiskeredskab, som begrænser manøvreevnen, men omfatter ikke et skib, der fisker med liner på slæb eller andet fiskeredskab, som ikke begrænser manøvreevnen. (e) »Søluftfartøj« omfatter ethvert luftfartøj, der er konstrueret til at manøvrere på vandet. (f) »Skib, der ikke er under kommando« betyder et skib, som på grund af en eller anden usædvanlig omstændighed er ude af stand til at manøvrere som foreskrevet i disse regler og derfor er ude af stand til at gå af vejen for et andet skib. (g) »Skib, der er begrænset i sin evne til at manøvrere« betyder et skib, som på grund af beskaffenheden af sit arbejde er begrænset i sin evne til at manøvrere som foreskrevet i disse regler og derfor er ude af stand til at gå af vejen for et andet skib. Skibe, der er begrænset i deres evne til at manøvrere, omfatter, men er ikke begrænset til: (i) et skib, der er beskæftiget med at udlægge, tilse eller optage et sømærke, undersøisk kabel eller rørledning; (ii) et skib, der er beskæftiget med uddybning, opmåling eller undervandsarbejde; (iii) et skib, der er beskæftiget med at modtage eller afgive forsyninger eller overføre personer, proviant eller ladning, medens det er let; (iv) et skib, der er beskæftiget med at starte eller modtage luftfartøjer; (v) et skib, der er beskæftiget med minerydning; (vi) et skib, der er beskæftiget med slæbearbejde af en sådan art, at det gør det meget vanskeligt for det slæbende skib og slæbet at afvige fra deres sejlretning. (h) »Skib, der er hæmmet af sin dybgang« betyder et maskindrevet skib, som på grund af sin dybgang i forhold til den forhåndenværende vanddybde har stærkt begrænset mulighed for at afvige fra den sejlretning, det følger. (i) »Let« betyder, at et skib ikke ligger til ankers eller er fortøjet til land eller er på grund. (j) Et skibs »længde« og »bredde« er dets største længde og største bredde. (k) Skibe anses kun for at være »i sigte af hinanden«, når det ene kan observeres visuelt fra det andet. (l) »Nedsat sigtbarhed« betyder alle forhold, hvorunder sigtbarheden er nedsat af tåge, tykning, snefald, svære regnbyger, sandstorme eller andre lignende årsager. Kapitel B Regler for styring og sejlads Forholdsregler for skibe under alle sigtbarhedsforhold Regel 4 Anvendelse Reglerne i dette afsnit finder anvendelse under alle sigtbarhedsforhold. Regel 5 Udkig I ethvert skib skal der altid holdes behørig udkig såvel ved brug af syn og hørelse som ved brug af alle forhåndenværende midler, der er hensigtsmæssige under de foreliggende omstændigheder og forhold, således at der kan foretages en fuldstændig vurdering af situationen og af faren for sammenstød.

DanmarkBekendtgørelse1983
Bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning (*
BEK nr 518 af 17/06/1994§ 10

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. juni 1994. Stk. 2. Samtidig ophæves følgende bekendtgørelser:

  1. Bekendtgørelse nr. 505 af 19. november 1980 om sikkerhedsskiltning.
  2. Bekendtgørelse nr. 471 af 13. august 1982 om ændring af bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning. Stk. 3. Sikkerhedsskiltning, som er taget i brug før den 24. juni 1994, og som opfylder bestemmelserne i de i stk. 2 nævnte bekendtgørelser, kan dog anvendes indtil den 24. december 1995. pre_paragraph I henhold til § 4, § 39, stk. 1, nr. 1 og 3, § 39, stk. 2, § 43, stk. 1, nr. 3, § 46, nr. 1 og nr. 4, § 49, stk. 1, og § 84 samt efter bemyndigelse i henhold til § 73 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985, som ændret ved lov nr. 220 af 22. april 1987, lov nr. 380 af 13. juni 1990, lov nr. 273 af 8. maj 1991, lov nr. 373 af 20. maj 1992, lov nr. 474 af 24. juni 1992 og lov nr. 177 af 14. april 1993, fastsættes: Område m.v.

Bilag 1

DEFINITIONER I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed: En signalgivning, som - anvendt i forbindelse med en bestemt genstand, en bestemt aktivitet eller en bestemt situation - efter omstændighederne ved hjælp af et sikkerhedsskilt, en farve, et lysende eller akustisk signal, en mundtlig anvisning eller en tegngivning giver en anvisning eller en forskrift vedrørende sikkerhed og sundhed under arbejdet.
  2. Forbudssignal: Et signal, som forbyder en adfærd, der vil kunne frembyde fare.
  3. Advarselssignal: Et signal, som advarer mod en risiko eller fare.
  4. Påbudssignal: Et signal, som foreskriver en bestemt adfærd.
  5. Redningssignal eller signal, der angiver flugtvej: Et signal, som giver anvisning vedrørende nødudgange eller førstehjælps- eller redningsudstyr.
  6. Anvisningssignal: Et signal, som giver andre anvisninger end de under nr. 2 til nr. 5 nævnte signaler.
  7. Sikkerhedsskilt: Et skilt, som ved en kombination af en geometrisk form, farver og et symbol eller piktogram giver en bestemt anvisning, og som er gjort klart synligt ved hjælp af en tilstrækkelig belysning.
  8. Supplerende skilt: Et skilt, der anvendes sammen med et sikkerhedsskilt, som defineret i nr. 7, og som giver yderligere oplysninger.
  9. Sikkerhedsfarve: En farve, som er tillagt en bestemt betydning.
  10. Symbol eller piktogram: Et billede, som illustrerer en situation eller giver anvisninger om en bestemt adfærd, og som er anbragt på et skilt eller en lysende flade.
  11. Lyssignal: Et signal, som udsendes gennem en anordning bestående af gennemsigtige eller gennemskinnelige materialer, der oplyses indefra eller bagfra, således at det selv fremstår som en lysende overflade.
  12. Lydsignal: Et indkodet lydsignal, som udsendes og udbredes ved hjælp af en anordning uden anvendelse af menneskelig eller syntetisk stemme.
  13. Mundtlig anvisning: Et forudbestemt mundtligt budskab med anvendelse af menneskelig eller syntetisk stemme.
  14. Tegngivning: En bevægelse og/eller gestus med arme og/eller hænder i kodet form med henblik på at vejlede personer, der udfører manøvrer, som kan udgøre en risiko eller fare for arbejdstagerne.
DanmarkBekendtgørelse1994
Lov om ændring af sønæringsloven
LOV nr 820 af 19/12/1989§ 23o

§ 23o. phæves. 7. I

DanmarkLov1989
Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om information og høring af søfarende
BEK nr 1424 af 07/12/2017

BEK nr 1424 af 07/12/2017

DanmarkBekendtgørelse2017
Bekendtgørelse om forbud mod ophold i og passage af forsvarets skydeplads på Rømø
BEK nr 166 af 06/04/1981§ 2

§ 2. Afspærring på land tilkendegives ved skydesignaler således: 1. I dagslys ved 1 kugle på Signalmast 1: på position 55 grader 11 minutter 36 sekunder N 08 grader 33 minutter 42 sekunder E. Signalmast 2: på position 55 grader 11 minutter 00 sekunder N 08 grader 33 minutter 36 sekunder E. Signalmast 3: på position 55 grader 10 minutter 30 sekunder N 08 grader 32 minutter 18 sekunder E. Signalmast 4: på position 55 grader 10 minutter 18 sekunder N 08 grader 30 minutter 36 sekunder E. 2. I mørke ved rødt fast lys på signalmast 1, 2, 3 og 4. Stk. 2. Afspærring på søen tilkendegives ved skydesignaler således: 1. I dagslys ved 1 kugle på signalmast 1, 2, 3 og 4. 2. I mørke ved rødt fast lys på signalmast 1, 2, 3 og 4. 3. Ved overgang fra skydning i dagslys til skydning i mørke og omvendt anvendes begge former for signalgivning. Det samme er tilfældet på dage, hvor vejrforholdene gør det påkrævet. Stk. 3. Alle skydesignaler vises 1 time før skydning påbegyndes. - 3. Ophold i og passage gennem afspærringsområdet på land og på søen er forbudt, når de i - 2 nævnte skydesignaler vises. I luften følges de for »Restricted Area« fastsatte bestemmelser. - 4. Skydesignalerne fjernes umiddelbart efter skydningens ophør, hvorefter afspærringen er hævet. - 5. Overtrædelse af ovennævnte forbud straffes efter borgerlig straffelovs - 110 c.

DanmarkBekendtgørelse1981
Bekendtgørelse om søvejsregler
BEK nr 178 af 20/03/1995§ 6

(a) »Skib« omfatter enhver form for flydende materiel, herunder fartøjer uden deplacement og søluftfartøjer, der anvendes eller kan anvendes som transportmiddel på vandet. (b) »Maskindrevet skib« betyder ethvert skib, der fremdrives ved maskineri. (c) »Sejlskib« betyder ethvert skib under sejl, forudsat at eventuelt fremdrivningsmaskineri ikke benyttes. (d) »Skib, der er i færd med at fiske« betyder ethvert skib, der fisker med garn, liner, trawl eller andet fiskeredskab, som begrænser manøvreevnen, men omfatter ikke et skib, der fisker med liner på slæb eller andet fiskeredskab, som ikke begrænser manøvreevnen. (e) »Søluftfartøj« omfatter ethvert luftfartøj, der er konstrueret til at manøvrere på vandet. (f) »Skib, der ikke er under kommando« betyder et skib, som på grund af en eller anden usædvanlig omstændighed er ude af stand til at manøvrere som foreskrevet i disse regler og derfor er ude af stand til at gå af vejen for et andet skib. (g) »Skib, der er begrænset i sin evne til at manøvrere« betyder et skib, som på grund af beskaffenheden af sit arbejde er begrænset i sin evne til at manøvrere som foreskrevet i disse regler og derfor er ude af stand til at gå af vejen for et andet skib. Skibe, der er begrænset i deres evne til at manøvrere, omfatter, men er ikke begrænset til: (i) et skib, der er beskæftiget med at udlægge, tilse eller optage et sømærke, undersøisk kabel eller rørledning; (ii) et skib, der er beskæftiget med uddybning, opmåling eller undervandsarbejde; (iii) et skib, der er beskæftiget med at modtage eller afgive forsyninger eller overføre personer, proviant eller ladning, medens det er let; (iv) et skib, der er beskæftiget med at starte eller modtage luftfartøjer; (v) et skib, der er beskæftiget med minerydning; (vi) et skib, der er beskæftiget med slæbearbejde af en sådan art, at det gør det meget vanskeligt for det slæbende skib og slæbet at afvige fra deres sejlretning. (h) »Skib, der er hæmmet af sin dybgang« betyder et maskindrevet skib, som på grund af sin dybgang i forhold til den forhåndenværende vanddybde og bredden af det pågældende farvand har stærkt begrænset mulighed for at afvige fra den sejlretning, det følger. (i) »Let« betyder, at et skib ikke ligger til ankers eller er fortøjet til land eller er på grund. (j) Et skibs »længde« og »bredde« er dets største længde og største bredde. (k) Skibe anses kun for at være »i sigte af hinanden«, når det ene kan observeres visuelt fra det andet. (l) »Nedsat sigtbarhed« betyder alle forhold, hvorunder sigtbarheden er nedsat af tåge, tykning, snefald, svære regnbyger, sandstorme eller andre lignende årsager. Regler for styring og sejlads Forholdsregler for skibe under alle sigtbarhedsforhold Regel 4 Anvendelse Reglerne i dette afsnit finder anvendelse under alle sigtbarhedsforhold. Regel 5 Udkig I ethvert skib skal der altid holdes behørig udkig såvel ved brug af syn og hørelse som ved brug af alle forhåndenværende midler, der er hensigtsmæssige under de foreliggende omstændigheder og forhold, således at der kan foretages en fuldstændig vurdering af situationen og af faren for sammenstød.

DanmarkBekendtgørelse1995
Søloven
LBK nr 776 af 18/06/2025 — c

Præklusion, retsmidler m.v.

DanmarkLovbekendtgørelse (historisk)2025
Bekendtgørelse af Søloven
LBK nr 653 af 13/10/1989§ 260

§ 260. (Udgået)

DanmarkLovbekendtgørelse (historisk)1989
Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr i skibe m.v.
BEK nr 1866 af 28/12/2015 — Sejladsens betryggelse

Regel 1 Anvendelsesområde Regel 2 Definitioner Regel 3 Undtagelser og ækvivalenser Regel 4 Navigationsadvarsler Regel 5 Meteorologiske tjenester og advarsler Regel 6 Ispatruljetjenesten Regel 7 Eftersøgnings- og redningsoperationer Regel 8 Redningssignaler Regel 9 Hydrografiske tjenester Regel 10 Skibsrutesystemer Regel 11 Skibsmeldesystemer Regel 12 Skibstrafiktjenester Regel 13 Etablering og drift af hjælpemidler til skibsfarten Regel 14 Bemanding Regel 15 Principper for brodesign, udformning og indretning af navigationssystemer og udstyr samt broprocedurer Regel 16 Vedligeholdelse af udstyr Regel 17 Elektromagnetisk forenelighed Regel 18 Godkendelse, syn og funktionsstandarder for navigationssystemer og udstyr samt Voyage Data Recorder (VDR) Regel 19 Krav til skibsbaserede navigationssystemer og udstyr Regel 19-1 Identifikation og sporing af skibe på lang afstand (Long-range identification and tracking of ships - LRIT) Regel 20 Voyage Data Recorder (VDR) – Sort boks Regel 21 International Signalbog og IAMSAR manual Regel 22 Udsyn fra styrehuset Regel 23 Arrangementer til overføring af lods Regel 24 Brug af styre- og/eller sporkontrolsystemer Regel 25 Betjening af styremaskine Regel 26 Styremaskineanlæg – afprøvning og øvelser Regel 27 Søkort og nautiske publikationer Regel 28 Registrering af nautiske aktiviteter og daglig rapportering Regel 29 Redningssignaler til brug for skibe, fly og mennesker i nød Regel 30 Operationelle begrænsninger Regel 31 Faremeldinger Regel 32 Faremeldingernes indhold Regel 33 Nødsituationer – forpligtigelser og procedurer Regel 34 Sikker navigation og forebyggelse af farlige situationer Regel 34-1 Førerens skøn Regel 35 Misbrug af nødsignaler Regel 36 Navigationslys Bilag til kapitel V Regler for ledelse, drift og finansiering af den Nord Atlantiske Ispatrulje Indledning Da Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, foruden at være en gennemførelse af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs (SOLAS konventionen), også tjener det formål, at være en oversættelse til dansk af SOLAS konventionen, er kapitel V gengivet i sin helhed. Regel 4 til regel 14 retter sig således hovedsagelig mod regeringer, men er medtaget til orientering. Bestemmelserne om eftersøgning og redning i regel 7.1 og regel 7.2, regel 8 samt regel 33.1-1 administreres af Forsvarsministeriet. Disse bestemmelser er ligeledes alene medtaget af informative årsager. Regel 1 Anvendelsesområde 1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt andre steder, finder dette kapitel anvendelse på alle skibe på alle rejser, med undtagelse af: 1.1 krigsskibe, flåde hjælpeskibe og andre skibe, der ejes eller opereres af en kontraherende regering og udelukkende anvendes til regeringens ikke kommercielle brug; og 1.2 skibe, der alene besejler de store nordamerikanske indsøer og de vandveje, der løber ud i eller støder op til dem, så langt øst på som den nedre udmunding af St. Lambertslusen ved Montreal i provinsen Quebec i Canada.

DanmarkBekendtgørelse2015
Meddelelser B 2013
BEK nr 593 af 07/06/2013

Kapitel V Sejladsens betryggelse Regel 1 Anvendelsesområde Regel 2 Definitioner Regel 3 Undtagelser og ækvivalenser Regel 4 Navigationsadvarsler Regel 5 Meteorologiske tjenester og advarsler Regel 6 Ispatruljetjenesten Regel 7 Eftersøgnings- og redningsoperationer Regel 8 Redningssignaler Regel 9 Hydrografiske tjenester Regel 10 Skibsrutesystemer Regel 11 Skibsmeldesystemer Regel 12 Skibstrafiktjenester Regel 13 Etablering og drift af hjælpemidler til skibsfarten Regel 14 Bemanding Regel 15 Principper for brodesign, udformning og indretning af navigationssystemer og udstyr samt broprocedurer Regel 16 Vedligeholdelse af udstyr Regel 17 Elektromagnetisk forenelighed Regel 18 Godkendelse, syn og funktionsstandarder for navigationssystemer og udstyr samt Voyage Data Recorder (VDR) Regel 19 Krav til skibsbaserede navigationssystemer og udstyr Regel 19-1 Identifikation og sporing af skibe på lang afstand (Long-range identification and tracking of ships - LRIT) Regel 20 Voyage Data Recorder (VDR) – Sort boks Regel 21 International Signalbog og IAMSAR manual Regel 22 Udsyn fra styrehuset Regel 23 Arrangementer til overføring af lods Regel 24 Brug af styre- og/eller sporkontrolsystemer Regel 25 Betjening af styremaskine Regel 26 Styremaskineanlæg – afprøvning og øvelser Regel 27 Søkort og nautiske publikationer Regel 28 Registrering af nautiske aktiviteter og daglig rapportering Regel 29 Redningssignaler til brug for skibe, fly og mennesker i nød Regel 30 Operationelle begrænsninger Regel 31 Faremeldinger Regel 32 Faremeldingernes indhold Regel 33 Nødsituationer – forpligtigelser og procedurer Regel 34 Sikker navigation og forebyggelse af farlige situationer Regel 34-1 Førerens skøn Regel 35 Misbrug af nødsignaler Regel 36 Lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater Bilag til kapitel V Regel 1 Anvendelsesområde 1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt andre steder, finder dette kapitel anvendelse på alle skibe på alle rejser, med undtagelse af: 1.1 krigsskibe, flåde hjælpeskibe og andre skibe, der ejes eller opereres af en kontraherende regering og udelukkende anvendes til regeringens ikke kommercielle brug; og 1.2 skibe, der alene besejler de store nordamerikanske indsøer og de vandveje, der løber ud i eller støder op til dem, så langt øst på som den nedre udmunding af St. Lambertslusen ved Montreal i provinsen Quebec i Canada. Ikke desto mindre opfordres krigsskibe, flåde hjælpeskibe eller andre skibe, der ejes eller opereres af en kontraherende regering og udelukkende anvendes til regeringens ikke kommercielle brug, til i videst muligt omfang at handle på en måde, der så langt, som det er rimeligt og praktisk muligt, er i overensstemmelse med dette kapitel. 2 Administrationen kan beslutte, i hvilket omfang dette kapitel skal gælde for skibe, der udelukkende opererer i farvande inden for den basislinje, som er fastlagt i overensstemmelse med international ret. 3 En fast forbundet, sammensat enhed bestående af et skib, der skubber, og et skib, der skubbes, skal, når de er konstrueret som en integreret slæbebåds-pram-kombination, ved anvendelsen af dette kapitel betragtes som et enkelt skib.

DanmarkBekendtgørelse2013
Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A. Arbejdsmiljø i skibe. Kapitel VIII Signalgivning, sikkerhedsskiltning, afmærkning og tegngivning
BEK nr 9329 af 01/01/2002

.2 Mundtlige budskaber skal være så korte, enkle og klare som muligt; den talende skal i tilstrækkelig grad være i stand til at formulere sig og tilhøreren eller tilhørerne i tilstrækkelig grad i stand til at høre, for at den mundtlige anvisning skal kunne opfattes. .3 Den mundtlige anvisning sendes direkte ved brug af den menneskelige stemme, eller indirekte ved brug af den menneskelige stemme eller en syntetisk stemme, der udsendes via et dertil beregnet apparat eller anlæg. 2 Særlige regler for anvendelse .1 Det berørte personale skal kende den sprogbrug, der anvendes, for at kunne udsende og fuldt ud forstå det mundtlige budskab og for på baggrund af budskabet at kunne forholde sig som påkrævet med hensyn til sikkerhed og sundhed. .2 Hvis mundtlige anvisninger anvendes i stedet for eller som supplement til tegngivning, skal der anvendes ordkoder som f.eks.: -start: til at angive, at styringen overtages -stop: til at afbryde eller afslutte bevægelsen -afslutning: til at afslutte manøvrerne -op: til at få en byrde hævet -ned: til at få en byrde sænket -fremad: -tilbage: -til højre: bevægelsesretningen skal koordineres -til venstre: med den tilsvarende tegngivning -fare til at angive nødstop -hurtigt til at fremskynde en bevægelse af sikkerhedshensyn. Regel 9 Tegngivning 1 Krav Tegngivning skal være præcis, enkel, bestå af store bevægelser, være let at udføre og forstå og være absolut entydig. Hvis begge arme bruges samtidig, skal de bruges symmetrisk, og der må kun gives et tegn ad gangen. Under forudsætning af, at ovennævnte krav overholdes, kan de tegn, der anvendes, afvige en smule fra eller være mere detaljerede end de tegn, der er opført i stk. 3, hvis deres betydning og forståelse er mindst lige så klar. 2 Særlige regler for anvendelse af tegn .1 Den person, der afgiver et signal, kaldet signalmand, giver i forbindelse med manøvrering af en byrde instrukser ved hjælp af tegn til en modtager, kaldet operatør. .2 Signalmanden skal kunne se, hvad der skal manøvreres, og følge den manøvrerede genstand med øjnene, uden at han derved udsættes for fare i forbindelse med manøvreringen. .3 Signalmanden skal udelukkende koncentrere sig om at give instrukser i forbindelse med manøvreringen og sikkerheden for de arbejdstagere, der befinder sig i umiddelbar nærhed. .4 Hvis de betingelser, der er anført i stk. 2.2, ikke er opfyldt, skal der anvendes flere signalmænd. .5 Operatøren skal standse op under manøvreringen for at bede om nye instrukser, når han ikke udfører de modtagne ordrer på en tilstrækkelig sikker måde. .6 Tilbehør ved tegngivning Signalmanden skal let kunne genkendes af operatøren. Signalmanden skal bære en eller flere beklædningsgenstande eller lignende, som gør ham let genkendelig, f.eks. jakke, hjelm, manchetter, armbind, eller være forsynet med slikkepind. De nævnte beklædningsgenstande eller lignende skal have en stærk farve, helst den samme farve, som udelukkende anvendes af signalmanden. 3 Koder, der skal anvendes ved tegngivning Indledende bemærkning:

DanmarkBekendtgørelse2002