.4 Sikkerhedsskiltene skal være fremstillet af et materiale, der bedst muligt kan modstå slag, dårlige vejrforhold og andre belastninger fra det omgivende miljø. .5 Sikkerhedsskiltene skal være af en sådan størrelse og farve- og lysegenskaberne af en sådan art, at skiltene let kan ses og forstås. 2 Anvendelse af sikkerhedsskilte .1 Sikkerhedsskiltene skal i princippet placeres i en højde og på en måde, der er passende i forhold til synsvinklen, idet der tages hensyn til eventuelle forhindringer, enten ved indgangen til et område, hvor det generelt er risikabelt at færdes, eller i umiddelbar nærhed af en given risiko eller en given genstand, og de skal placeres på et veloplyst, let tilgængeligt og iøjnefaldende sted. Med forbehold af direktiv 89/654/EØF skal der, hvor den naturlige belysning er utilstrækkelig, anvendes selvlysende farver, reflekterende materialer eller kunstig belysning. .2 Når den situation, der begrundede opsætningen af sikkerhedsskiltet ikke længere foreligger, skal sikkerhedsskiltet fjernes. 3 Skilte .1 Forbudsskilte Væsentlige krav:

• rund form
• sort piktogram på hvid bund, rød kant og rød bjælke, der går nedad fra venstre mod højre tværs over piktogrammet i en vinkel på 45° i forhold til vandret. Den røde farve skal dække mindst 35% af skiltets overflade. .2 Advarselsskilte Væsentlige krav:
• Trekantet form
• sort piktogram på gul bund, sort kant. Den gule farve skal dække mindst 50% af skiltets overflade. (1) Medmindre der forefindes et særligt skilt vedrørende høj temperatur. ( ) Dette skilt er omhandlet i Rådets direktiv 90/679/EØF af 26. november 1990 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT nr. L 374 af 31.12.1990, s. 1). ( ) Skiltets bund kan undtagelsesvis være orange, hvis denne farve er berettiget, fordi der findes et tilsvarende trafikskilt. .3 Påbudsskilte Væsentlige krav:
• rund form
• hvidt piktogram på blå bund. Den blå farve skal dække mindst 50% af skiltets overflade. .4 Redningsskilte Væsentlige krav:
• rektangulær eller kvadratisk form
• hvidt piktogram på grøn bund. Den grønne farve skal dække mindst 50% af skiltets overflade. .5 Skilte vedrørende ildslukningsmateriel Væsentlige krav:
• rektangulær eller kvadratisk form
• hvidt piktogram på rød bund. Den røde farve skal dække mindst 50% af skiltets overflade. Regel 3 Afmærkning af beholdere og rørsystemer 1 Beholdere, der anvendes på arbejdsstedet, og som indeholder farlige stoffer eller præparater som defineret i Rådets direktiv 67/548/EØF1) og 88/379/EØF, 2) og beholdere, der anvendes til oplagring af sådanne farlige stoffer eller præparater, samt synlige rørsystemer, der indeholder eller leder sådanne farlige stoffer og præparater, skal være forsynet med en mærkning/etikettering (piktogram eller symbol på en bundfarve) som fastsat i disse direktiver. Første afsnit finder ikke anvendelse på beholdere, der anvendes kortvarigt under arbejdet, eller beholdere, hvis indhold udskiftes hyppigt, forudsat at der træffes passende alternative foranstaltninger, f.eks. i form af underretning, oplæring eller instruktion, der garanterer det samme beskyttelsesniveau.

Beredskab m.v.

4.2 skibe med en bruttotonnage under 500, der ikke anvendes til internationale rejser; og 4.3 fiskeskibe. Regel 2 Definitioner I forbindelse med dette kapitel gælder følgende definitioner: 1 »Konstrueret« med hensyn til skibe betyder det tidspunkt i konstruktionen, hvor: 1.1 kølen er lagt; eller 1.2 en konstruktion, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes; eller 1.3 samlingen af skibet er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogvægt, hvis denne er mindre. 2 »Søkort eller nautisk publikation« er et specielt fremstillet kort eller bog eller en specielt udarbejdet database, hvorfra et sådant kort eller bog kan uddrages, som er udstedt officielt af eller efter bemyndigelse fra en regering, et autoriseret hydrografisk kontor eller en anden relevant regeringsinstitution, og som er udarbejdet med henblik på at opfylde kravene til maritim navigation. 1) Kapitel V: Der henvises til de tilsvarende resolutioner og anbefalinger fra den Internationale Hydrografiske Organisation vedrørende kyststaters bemyndigelse til og ansvar for at levere kort i overensstemmelse med regel 9. 3 »Alle skibe« betyder ethvert skib eller fartøj uden hensyn til type og formål. 4 »Længde« i dette kapitel betyder længde overalt. 5 »Eftersøgnings- og redningstjeneste«. Udførelse af nødovervågning, kommunikation, koordinering og eftersøgnings- og redningsfunktioner, herunder lægevejledning, indledende lægebehandling eller evakuering. Tjenesten ydes af offentlige samt private ressourcer, og omfatter samarbejde mellem fly, skibe, andre fartøjer og installationer. 6 »Højhastighedsfartøj« betyder et fartøj som defineret i regel I/2.7 . 7 Anvendes ikke. Regel 3 Undtagelser og ækvivalenser 1 Administrationen kan give generelle undtagelser til skibe uden mekaniske fremdrivningsmidler for kravene i reglerne 15, 17, 18, 19 (undtagen 19.2.1.7), 20, 22, 24, 25, 26, 27 og 28. 2 Administrationen kan give individuelle skibe undtagelser eller ækvivalenser af delvis eller betinget karakter, når sådanne skibe opereres på en rejse, hvor skibets maksimale afstand fra kysten, rejsens længde og natur, fraværet af generelle farer for sejladsen og andre forhold, der påvirker sikkerheden, er af en sådan karakter, at den fulde anvendelse af dette kapitel vil være urimelig eller unødvendig, forudsat at Administrationen har taget hensyn til den effekt, som sådanne undtagelser og ækvivalenser kan have på alle andre skibes sikkerhed. Hver Administration skal så snart som muligt efter den 1. januar hvert år fremsende en rapport til Organisationen, der oplister alle nye undtagelser og ækvivalenser, som er givet på grundlag af stk. 2 i denne regel i løbet af det foregående kalenderår, herunder baggrunden for udstedelsen af disse undtagelser og ækvivalenser. Organisationen skal cirkulere disse informationer til andre kontraherende regeringer til orientering. Regel 4 Navigationsadvarsler Hver kontraherende regering skal tage alle nødvendige skridt til at sikre, at når oplysninger om enhver fare modtages fra en hvilken som helst troværdig kilde, så skal de så hurtigt som muligt bringes til kendskab for dem, de vedrører, og kommunikeres til andre interesserede regeringer. 2) Kapitel V: Der henvises til IMO Resolution A.706(17), med senere ændringer – World-Wide Navigational Warning Service.

BEK nr 10030 af 01/06/1985

Redningsmidler og -arrangementer

Redningsmidler og -arrangementer AFSNIT A. GENERELT Regel 1. Anvendelsesområde Regel 2. Definitioner AFSNIT B. SKIBSFORSKRIFTER Regel 3. Betingelser for, at redningsflåder og mand-overbord-både kan anses for at være klar til brug Regel 4. Anbringelse og håndtering af redningsflåder og mand-overbord-både Regel 5. Belysning til dæk, mand-overbord-både, redningsflåder etc Regel 6. Indskibning i mand-overbord-både og redningsflåder Regel 7. Sikring af mand-overbord-bådes udrustning Regel 8. Mærkning af mand-overbord-både og redningsflåder Regel 9. Redningsbælter Regel 10. Redningskranse Regel 11. Nødsignaler Regel 12. Opslag om skibbrudnes redning Regel 13. Mønstringsrulle og foranstaltninger i nødsituationer Regel 14. Mønstring og øvelser Regel 15. Linekastningsapparater AFSNIT C. ANTAL AF MAND-OVERBORD-BÅDE OG REDNINGSFLÅDER SAMT DISSES KAPACITET M.M. Regel 16. Antal af mand-overbord-både og redningsflåder samt disses kapacitet m.m. AFSNIT D. FORSKRIFTER FOR REDNINGSMIDLER Regel 17. Motorredningsbåde, der skal anvendes som mand-overbord-både Regel 18. Permanent oppustede gummibåde Regel 19. Udrustning i mand-overbord-både Regel 20. Forskrifter for faste redningsflåder Regel 21. Forskrifter for oppustelige redningsflåder Regel 22. Oppustelige og faste redningsflåders udrustning Regel 23. Davider Regel 24. Kranarrangementer til brug ved udsætning af mand-overbord-både Regel 25. Kranarrangementer til brug ved udsætning af nedfirbare redningsflåder Regel 26. Redningsbælter Regel 27. Redningskranse Regel 28. Faldskærmssignaler Regel 29. Håndblus Regel 30. Udskibningslejdere Regel 1. Anvendelsesområde 1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt finder dette kapitel anvendelse som nedenfor angivet på nye lastskibe. 2 Med hensyn til eksisterende skibe finder bestemmelserne i handelsministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 21. maj 1965 med senere ændringer anvendelse, jfr. dog kap. 1, regel 5.2. Bestemmelserne i regel 13 (Mønstringsruller og foranstaltninger i nødsituationer) samt regel 14 (Mønstring og øvelser) gælder for alle skibe. Regel 2. Definitioner I dette Kapitel betyder: 1 »Redningsflåde« en redningsflåde, der opfylder bestemmelserne i afsnit D, regel 20 og regel 21. 2 »Godkendt udsætningsanordning« for en nedfirbar redningsflåde en anordning, der er godkendt af direktoratet, og som fra udskibningsstedet kan udsætte en redningsflåde fuldt udrustet og bemandet med det antal personer, som den er godkendt til at optage. 3 En »mand-overbord-båd« er en permanent oppustet båd, der opfylder bestemmelserne i regel 18, eller en motorredningsbåd, der opfylder bestemmelserne herom i regel 17. 4 »Godkendt udsætningsanordning« for en mand-overbord-båd er en david eller kran, der er godkendt af direktoratet, og som fra udskibningsstedet kan udsætte og ophive en mand-overbord-båd fuldt udrustet og bemandet med mindst 3 personer. 5 »Længde« (L) - 96 procent af den totale længde målt på en vandlinie, som ligger 85 procent på den mindste dybde (moulded) over kølens overkant, eller længden fra forstævnens forkant til rorstammens midte på nævnte vandlinie, såfremt denne længde er større. I skibe konstrueret med styrlastighed skal den vandlinie, på hvilken længden måles, være parallel med konstruktionsvandlinien. Længden (L) måles i meter. Afsnit B Skibsforskrifter Regel 3. Betingelserne for, at redningsflåder og mand-overbord-både kan anses for at være klar til brug 1 Et skib skal være udrustet med redningsflåder og mand-overbord-både ud fra det grundprincip, at de skal være klar til brug i en nødsituation. 2 For at være klar til brug skal redningsflåder og mand-overbord-både opfylde følgende krav: .1 De skal kunne sættes hurtigt og sikkert i vandet selv under ugunstige forhold med hensyn til styrlastighed og med 15 grader slagside; .2 overførelsen til redningsflåderne og til mand-overbord-bådene skal kunne foregå hurtigt og i god orden; .3 hver enkelt redningsflåde og mand-overbord-båd skal være anbragt på en sådan måde, at håndteringen af andre både, redningsflåder og mand-overbord-både ikke vanskeliggøres. 3 Alle redningsmidlerne skal, såvel før skibet forlader havn som til enhver tid under rejsen, være i brugbar stand og klar til øjeblikkelig brug. 4 Medmindre andet er godkendt i det enkelte tilfælde, skal udløserlinen (fanglinen) til oppustelige redningsflåder være fastgjort til skibet. 5 Ændring af et godkendt redningsmiddelarrangement må ikke foretages uden skibstilsynets tilladelse. 6 Alle redningsmidler skal være forsynet med refleksanordninger efter nærmere af direktoratet fastsatte regler. 7 En illustreret anvisning i brugen af den type redningsflåder, hvormed skibet er forsynet, skal anbringes på iøjnefaldende og hensigtsmæssige steder i messer eller i gange i apteringen. 8 Enhver redningsflåde skal af en af flådens fabrikant godkendt person eller servicestation underkastes eftersyn mindst hver 12. måned såvel med hensyn til dens almindelige tilstand og sikre funktion under udsætning som med hensyn til dens udrustning. Ved eftersynet skal det tilsikres, at flåden er i tilfredsstillende stand. I Danmark, i Grønland og på Færøerne må eftersyn kun foretages af personer eller servicestationer, der tillige er godkendt af direktoratet. Certifikater for det seneste eftersyn skal opbevares om bord. 9 Ethvert hydrostatisk udløserapparat skal af en af apparatets fabrikant godkendt person eller servicestation underkastes eftersyn mindst hver 12. måned med hensyn til dens almindelige tilstand og sikre funktion under udløsning. Ved eftersynet skal det tilsikres, at udløserapparatet er i tilfredsstillende stand. I Danmark, i Grønland og på Færøerne må eftersyn kun foretages af personer eller servicestationer, der tillige er godkendt af direktoratet. Dokumentation for det seneste eftersyn skal opbevares om bord. 10 Direktoratet kan, hvor det forekommer ret og rimeligt, tillade udskydelse i indtil 3 måneder af de i stk. 8 og 9 i denne regel foreskrevne eftersyn, dersom et skib på det tidspunkt, hvor disse skal foretages, befinder sig i en havn i udlandet, hvor de ikke uden væsentlige ulemper kan foretages. Regel 4. Anbringelse og håndtering af redningsflåder og mand-overbord-både 1 Davider og kraner. .1 Davider og kraner skal være af godkendt type og skal være anbragt på en måde, som direktoratet anser for tilfredsstillende. De skal være således fordelt, at affiringen kan foregå sikkert, uden at brugen af de andre davider eller kraner kommer i vejen herfor. .2 Daviderne skal være: .1 vippedavider eller falddavider til udsætning af redningsbåde, der ikke vejer over 2.300 kg med fuld udrustning, men uden personer; .2 falddavider til udsætning af mand-overbord-både, der vejer over 2.300 kg med fuld udrustning, men uden personer. .3 Davider, løbere, blokke og alt andet grej skal være af en sådan styrke, at mand-overbord-bådene kan svinges ud bemandet med udsætningsmandskab og derefter sikkert affires med deres fulde last af personer og udrustning, når skibet har en slagside på 15 grader til den ene eller den anden side og et trim på 10 grader. .4 Til nedfirbare redningsflåder og mand-overbord-både skal der anvendes wireløbere samt spil af godkendt type. .5 Medmindre der findes et godkendt slipapparat, skal den nederste ende af løberne være forsynet med passende midler til anhugning af mand-overbord-båden. .6 Der skal være fastgjort mindst to knudetove til mellemhaleren mellem daviderne, og disse knudetove samt løberne skal være tilstrækkeligt lange til at nå ned til vandet, når skibet ligger på sin mindste dybgang i søen med en slagside på 15 grader til den ene eller den anden side. 2 Redningsflåder. .1 Redningsflåder skal være anbragt på en for direktoratet tilfredsstillende på forhånd godkendt måde, således at: .1 De redningsflåder, der er nødvendige for, at samtlige ombordværende kan forlade skibet, kan sættes i vandet på kortest mulig tid under rolige forhold på højst 10 minutter; .2 de ikke på nogen måde vanskeliggør hurtig håndtering af nogen af de øvrige redningsflåder eller mand-overbord-både eller samling af de ombordværende personer på udsætningsstederne eller deres indskibning i flåderne; .3 de redningsflåder, for hvilke der kræves godkendte udsætningsanordninger, kan sættes i vandet med deres fulde last af personer og udrustning, selv under ugunstige forhold med hensyn til trim og med en slagside på 15 grader til den ene eller anden side. .2 Redningsflåder må ikke anbringes helt forude i skibet. De skal være anbragt på sådanne steder, at de kan sættes sikkert i vandet, hvorved der navnlig skal tages hensyn til, at der er passende sikkerhedsafstand fra skruen samt stærkt overhængende dele af skroget agter. .3 Der skal findes midler, hvorved redningsflåder bringes ind til skibssiden og fastholdes der, således at overførsel af personer kan foregå sikkert. .4 Antallet af godkendte udsætningsanordninger for redningsflåderne fastsættes af direktoratet. De godkendte udsætningsanordninger skal så vidt muligt være ligeligt fordelt på begge sider af skibet, og der skal altid være mindst een sådan anordning på hver side. Redningsflåderne skal være anbragt indenfor rækkevidde af løftekrogene. .5 Redningsflåder, for hvilke der ikke kræves godkendte udsætningsanordninger, skal kunne sættes i vandet selv under ugunstige forhold med hensyn til trim og med en slagside på 15 grader til den ene eller den anden side. .6 .1 Redningsflåder skal anbringes på ramper med 20 grader hældning mod borde fri af rækværk, skanseklædning og andre hindringer. De skal være anbragt således, at de i tilfælde af, at skibet synker, vil flyde frit op fra det sted, hvor de er anbragt, puste sig op, hvis de er oppustelige, og frigøre sig fra skibet. .2 Hvis surringer benyttes, skal de være udstyret med et automatisk udløsningssystem af hydrostatisk eller tilsvarende art, der er godkendt af direktoratet. 3 Mand-overbord-både .1 En mand-overbord-båd skal være anbragt: .1 Under et særskilt davidpar eller under en kran; .2 i permanent beredskabstilstand således, at den kan udsættes på under 5 minutter; .3 i en position, der er egnet til udsætning og ombordtagning; .4 således at hverken mand-overbord-båden eller dennes anbringelsesarrangementer vanskeliggør betjeningen af redningsbåde eller -flåder ved noget andet udsætningssted. .2 Såfremt der findes maskinelt drevne anordninger til hejsning af mand-overbord-både, skal disse suppleres med brugbare midler til hejsning af bådene ved håndkraft. Hvor der indhives maskinelt, skal der findes sikkerhedsanordninger, som automatisk afbryder energitilførslen, således at overbelastning af wireløberne, kranerne eller daviderne undgås. .3 Mand-overbord-både anbragt under davider skal have løberne klar til brug, og der skal findes midler til hurtigt, men ikke nødvendigvis samtidigt at frigøre bådene fra løberne. Løftehagerne i bådene skal være anbragt i en sådan højde over essingen, at bådenes stabilitet er sikret under nedfiringen. .4 Mand-overbord-bådene skal kunne sættes i vandet og tages om bord med fuld udrustning og det foreskrevne antal personer selv under ugunstige forhold med hensyn til trim og med en slagside på 15 grader til den ene eller den anden side. .5 Mand-overbord-både skal kunne hejses op med det for de pågældende både foreskrevne antal personer samt udrustning med en hastighed på mindst 18 m pr. minut. Regel 5. Belysning til dæk, mand-overbord-både, redningsflåder etc. 1 SKIBE PÅ 100 TONS OG DEROVER. .1 I de forskellige dele af skibet, herunder udgangene fra apteringen, og navnlig på dæk, hvor redningsbælter, mand-overbord-både og redningsflåder er anbragt, skal der findes elektrisk nødbelysning, der kan tændes øjeblikkeligt, og er tilstrækkeligt til at opfylde alle sikkerhedsmæssige krav. Den selvstændige elektriske nødenergikilde, der er påbudt i regel 29 i kapitel II-1, skal kunne levere strøm til denne belysning i mindst 3 timer. 2 I skibe under 100 tons skal der forefindes håndlamper anbragt hensigtsmæssige steder til brug ved udsætning af redningsmidlerne. Regel 6. Indskibning i mand-overbord-både og redningsflåder 1 Der skal træffes passende foranstaltninger for indskibning i mand-overbord-båden, og disse skal omfatte: .1 En lejder, der opfylder forskrifterne i regel 30. .2 Midler til belysning af mand-overbord-båden og udsætningsmateriellet under forberedelserne til udsætningen, og medens den står på, belysning af eventuelt lavere liggende udskibningsdæk, samt endvidere til belysning af søen, hvor båden affires, indtil udsætningen er tilendebragt; .3 midler til forebyggelse af enhver udtømning af vand i og på mand-overbord-båden. 2 Der skal endvidere træffes passende foranstaltninger for indskibning i redningsflåderne, og disse skal omfatte: .1 tilstrækkelige lejdere, der opfylder forskrifterne i regel 30 til at lette indskibning i redningsflåderne, når disse ligger på vandet. Lejderne skal selv under ugunstige forhold med hensyn til trim og slagside på 15 grader til den ene eller den anden side kunne nå vandet. .2 Midler til belysning af redningsflåderne og udsætningsanordningerne under forberedelserne til udsætningen, og medens denne står på, belysning af eventuelt lavere liggende udskibningsdæk, samt endvidere til belysning af søen, hvori redningsflåderne udsættes, indtil udsætningen er tilendebragt. .3 Anordninger til alarmering af besætningen, når skibet skal forlades. .4 Midler til forebyggelse af enhver udtømning af vand i og på redningsflåder anbragt under udsætningsanordninger. 3 Den i pkt. 2.3 i denne regel nævnte bestemmelse skal i skibe af under 100 tons anses for opfyldt ved skibets sædvanlige materiel til afgivelse af lydsignaler. Regel 7. Sikring af mand-overbord-bådes udrustning 1 Med undtagelse af bådshagen, der skal holdes klar til brug, skal al udrustning i mand-overbord-både være forsvarligt sikret i bådene. Surringen skal udføres på en sådan måde, at udrustningen er forsvarlig sikret, at løftearrangementet er fri, og at hurtig indskibning i bådene ikke vanskeliggøres. Alle udrustningsgenstande skal være så små og lette som muligt og skal være pakket i hensigtsmæssig og kompakt form. Regel 8. Mærkning af mand-overbord-både og redningsflåder 1 En mand-overbord-båd, konstrueret som en redningsbåd, skal med uudslettelig og letlæselig skrift være påmærket med: .1 Navn og hjemsted for det skib, som båden tilhører, malet på hver side af boven; .2 bådens dimensioner og det antal personer, den er godkendt til at optage; og .3 antal personer, hvormed den må udsættes eller hejses op. Dette tal må ikke være større end det antal personer, som det tilhørende kranarrangement er godkendt til at betjene båden med. 2 En mand-overbord-båd, konstrueret som en permanent oppustet gummibåd, skal med uudslettelig og letlæselig skrift være påmærket med: .1 Navn og hjemsted for det skib, som båden tilhører. .2 Antal personer, som den er godkendt til at rumme. .3 Antal personer, hvormed den må udsættes eller hejses op. Dette tal må ikke være større end det antal personer, som det tilhørende kranarrangement er godkendt til at betjene båden med. .4 Fabrikantens navn eller varemærke samt fabrikationsdato og løbenummer. 3 Enhver fast redningsflåde skal med uudslettelig og letlæselig skrift være påmærket navn og hjemsted på det skib, hvor den medføres, samt det antal personer, den er godkendt til at optage. 4 Beholderen for oppustelige redningsflåder skal være påmærket: .1 fabrikantens navn eller varemærke; .2 løbenummer; .3 navn på den godkendende myndighed og det antal personer, som redningsflåden er godkendt til at optage; .4 SOLAS .5 type på den indeholdte nødpakke; .6 dato for sidste eftersyn; .7 længde på fangline (udløserline); .8 største tilladte anbringelseshøjde over vandlinien (afhængig af faldprøvehøjde og længde på fanglinen); og .9 udsætningsvejledning. Regel 9. Redningsbælter 1 Der skal forefindes et redningsbælte af godkendt type, der opfylder forskrifterne i regel 26, til hver person om bord og desuden, medmindre disse redningsbælter også kan benyttes af børn, et tilstrækkeligt antal redningsbælter passende til børn i de tilfælde, hvor der er børn om bord. Ethvert redningsbælte skal bære godkendt påmærkning om, at det er godkendt af direktoratet. 2 Redningsbælter skal være anbragt således, at de er let tilgængelige Hvor bælterne opbevares i bænke, kasser eller i skabe, skal disse være tydeligt påmærket herom. 3 En illustreret anvisning i påtagning og brugen af den type redningsbælter, hvormed skibet er forsynet, skal anbringes på iøjnefaldende og hensigtsmæssige steder i apteringen, herunder i gange og messer samt ved de steder, hvor redningsbælterne er anbragt, og hvor disse tages på. Regel 10. Redningskranse 1 Redningskranse med tilbehør, der opfylder forskrifterne i regel 27 skal være: .1 Fordelt således, at de er let tilgængelige på begge sider af skibet og, for så vidt det er praktisk muligt, på alle åbne dæk langs skibssiden; mindst een skal være anbragt i nærheden af hækken; .2 anbragt således, at de hurtigt kan kastes los, og de må på ingen måde være permanent fastgjort. 2 Hver redningskrans skal med store blokbogstaver være påmærket navn og hjemsted på det skib, som den hører til. 3 Det mindste antal redningskranse med tilbehør, der skal findes, fremgår af nedenstående tabel: Antal redningskranse (1.del) Skibets tonnage Mindste samle- Mindste antal de antal red- redningskranse ningskranse med rednings- line, der er mindst 30 m lang 20, men under 50 2 1 50, men under 250 4 2 250, men under 500 6 2 Antal redningskranse (2.del) Skibets tonnage Mindste antal Mindste antal redningskranse redningskranse med selvtæn- med selvtæn- dende lys + dende lys + selvvirkende svømmer med røgsignal, og stage og som hurtigt mærkeflag kan udløses fra broen 20, men under 50 - 1 50, men under 250 1 1 250, men under 500 2 2 Regel 11. Nødsignaler 1 Ethvert skib skal være forsynet med mindst: .1 12 faldskærmssignaler af godkendt type, der opfylder forskrifterne i regel 28 samt 12 håndblus af godkendt type, der opfylder forskrifterne i regel 29. .2 Nødsignalerne skal være anbragt på et let tilgængeligt sted og således, at de er bedst muligt beskyttet mod fugtighed. Signalerne skal fornyes ved første lejlighed efter udløbet af 4 år, regnet fra fabrikationsdatoen. 2 Ethvert skib skal være udstyret med signalflagene »N« og »C« til afgivelse af nødsignal efter det internationale signalsystem (to-flagsignalet). Regel 12. Opslag om skibbrudnes redning 1 I ethvert skib skal der på et hensigtsmæssigt sted om bord være ophængt en illustreret tavle, der viser redningssignalerne. 2 I skibe, hvis fartsområde omfatter »indskrænket fart«, skal der på et hensigtsmæssigt sted om bord være ophængt en anvisning til skibbrudnes redning med de af redningsvæsenet benyttede redningsapparater. Regel 13. Mønstringsrulle og foranstaltninger i nødsituationer Skibe på 300 tons og derover. 1 Der skal tildeles hvert medlem af besætningen særlige opgaver, som skal udføres i tilfælde af en nødsituation. 2 Alle disse særlige opgaver skal fremgå af mønstringsrullen, der udtrykkeligt skal angive, hvilken post hvert medlem af besætningen skal indtage, og hvilke opgaver vedkommende skal udføre. 3 Mønstringsrullen skal være udfærdiget, før skibet afsejler. Der skal opslås eksemplarer af den flere steder i skibet, navnlig i besætningsapteringen. 4 Mønstringsrullen skal angive, hvilke opgaver der skal udføres af de forskellige besætningsmedlemmer i forbindelse med: .1 lukning af de vandtætte døre, ventiler og lukkeanordninger for spygatter og branddøre; .2 udsætning og bemanding af flåderne; .3 almindelig klargøring af de øvrige redningsmidler; .4 slukning af brand under hensyntagen til skibets brandkontrolplaner (jfr. Kap. II-2, regel 20); og .5 udsætning og bemanding af mand-overbord-båd. 5 Mønstringsrullen skal nærmere angive de særlige alarmsignaler for mønstring af hele besætningen på de anviste steder ved både, redningsflåder og brandposter og skal endvidere indeholde en detaljeret beskrivelse af disse signaler. Signalerne skal afgives med fløjten eller sirenen og skal, undtagen i skibe på under 100 tons, suppleres med andres signaler, som skal være elektrisk drevet. Alle disse signaler skal kunne betjenes fra broen. Regel 14. Mønstring og øvelser 1 .1 Der skal med højst en måneds mellemrum holdes mønstring af besætningen til evakuerings- og brandøvelser. Hvis over 25% af besætningen er blevet udskiftet, skal sådan mønstring afholdes inden 24 timer efter afgang fra den havn, hvor udskiftningen er foretaget. .2 Mindst 1 gang om måneden skal mand-overbord-bådenes og de faste redningsflåders udrustning efterses for at sikre, at alle udrustningsgenstande er til stede og klar til brug. .3 Ved mønstring til evakueringsøvelse skal alle deltagende besætningsmedlemmer være iført redningsbælter. Den, der leder øvelsen, skal påse, at bælterne er taget korrekt på. .4 Datoen for disse mønstringers afholdelse og nærmere oplysninger om enhver oplæring og øvelse i brandbekæmpelse, der har fundet sted om bord, skal indføres i tilsynsbogen. Hvis der i en måned ikke eller kun delvis afholdes mønstring, skal der ske indførsel i tilsynsbogen med angivelse af de nærmere omstændigheder ved og omfanget af denne delvise mønstring. En redegørelse for eftersynet af mand-overbord-bådene og de faste redningsflåders udrustning skal indføres i tilsynsbogen, som endvidere skal indeholde oplysninger om, ved hvilke lejligheder bådene har været svunget ud og affiret i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 2 i denne regel. 2 Ved de på hinanden følgende bådøvelser skal mand-overbord-båden svinges ud og, hvis dette er praktisk muligt og rimeligt, affires mindst en gang hver fjerde måned. 3 Mønstring og eftersyn skal foregå på en sådan måde, at mandskabet får grundigt kendskab til og øvelse i det arbejde, det skal udføre, herunder instruktion i betjening af redningsflåder. Det påhviler iøvrigt føreren at benytte enhver rimelig lejlighed til at lade alt redningsmateriel efterse og indøve besætningen i hurtig og sikker anvendelse heraf. Alle mangler, der måtte vise sig ved disse eftersyn og øvelser, skal hurtigst muligt afhjælpes. Regel 15. Linekastningsapparater 1 Ethvert skib på 250 tons og derover skal medføre et linekastningsapparat af godkendt type. 2 Apparatet skal med rimelig nøjagtighed kunne føre en line mindst 230 m bort, og der skal til apparatet høre mindst 4 projektiler og 4 liner. 3 Projektilerne skal fornyes ved første lejlighed efter udløbet af 4 år regnet fra fabrikationsdatoen. Afsnit C. Antal af mand-overbord-både og redningsflåder samt disses kapacitet m.m. Regel 16. Antal af mand-overbord-både og redningsflåder samt disses kapacitet m.m. 1 Skibe på 20 tons og derover - men under 50 tons - skal være forsynet med redningsflåder af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage samtlige ombordværende. Hvis antallet af ombordværende overstiger 12, skal der være mindst 2 flåder. I skibe, der er forsynet med to redningsflåder, skal flåderne hver især kunne optage mindst halvdelen af samtlige ombordværende. 2 Skibe på 50 tons og derover - men under 100 tons - skal i hver side være forsynet med redningsflåder af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage samtlige ombordværende. 3 Skibe på 100 tons og derover skal i hver side være forsynet med redningsflåder af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage samtlige ombordværende. Sådanne skibe skal desuden være forsynet med en mand-overbord-båd. Båden skal kunne udsættes og tages om bord med mindst 3 personer. Ophivning af båden skal kunne foregå med mekanisk drevne spil. 4 I skibe, hvor afstanden fra udskibningsstedet til vandlinien i letteste søgående kondition overstiger 4,5 meter, skal redningsflåderne være nedfirbare, og der skal forefindes en godkendt udsætningsanordning i hver side af skibet. Udsætningsanordningen skal være i stand til at affire flåderne i belastet tilstand fuldt bemandet og udrustet, når skibet har et trim på op til 10 grader og en slagside på op til 15 grader til den ene eller til den anden side. Afsnit D Forskrifter for redningsmidler Regel 17. Motorredningsbåde, der skal anvendes som mand-overbord-både 1 En mand-overbord-båd, der ikke er en permanent oppustet gummibåd, skal: .1 Opfylde kravene i »Vejledning for bygning af redningsbåde« udgivet af statens skibstilsyn i september 1977; .2 være egnet og godkendt til mand-overbord-båds funktion; og .3 være mindst 3,8 m og højst 8,5 m i længde. 2 Motorredningsbådes fremdrivningsskruer skal være afskærmede. Afskærmningen kan bestå af enten 3 langskibsgående ækvidistant anbragte stænger på hver side af skruen forbundet til en krans omkring skruebladene, eller af et andet arrangement, der yder mindst tilsvarende beskyttelse. 3 Enhver motorredningsbåd skal være i stand til at sejle med en fart på mindst 6 knob i smult vand med fuld last af personer og udrustning. Regel 18. Permanent oppustede gummibåde 1 GENERELLE KRAV SAMT KRAV I FORBINDELSE MED GODKENDELSE AF BÅDE. .1 Bådene skal have en længde på mindst 3,80 meter og højst 8,50 meter. .2 Oppustede mand-overbord-både skal være konstrueret således, at de kan modstå vejrligets påvirkning: .1 Når de er anbragt på åbent dæk på et skib på havet; .2 i 30 dage under drift på havet under alle forhold. .3 Bådene skal kunne medføre mindst 5 siddende personer og 1 liggende person. .4 Tegninger og specifikationer. .1 Tegninger over båden, hvoraf det bl.a. fremgår, hvordan båden er konstrueret og samlet, samt specifikationer over de materialer, der er anvendt til fremstilling af båden, gribeliner, slængarrangement m.v., skal godkendes af direktoratet. .2 Materialer, der anvendes til opdriftsrum og bunde skal være godkendte hertil af direktoratet. .3 En fyldestgørende beskrivelse af limen, herunder sammensætningen, forskrifter for opbevaring, blanding og anvendelse skal fremsendes til direktoratet. Såfremt samling af båden sker ved svejsning, skal svejsningen udføres efter en af direktoratet godkendt metode. .5 Udstyr - udrustning m.m. .1 Båden skal være forsynet med motor. Motoreffekten fastsættes ved prototypeafprøvningen. .2 Båden skal være forsynet med et overdække, der hindrer, at sod fra skibets udstødsrør eller skorsten brænder hul i båden. .3 Båden skal være udrustet i overensstemmelse med forskrifterne i regel 19. .6 Slængarrangement. Slængarrangementet incl. befæstigelse skal være af en sådan styrke, at brudbelastningen er mindst 6 gange den maksimale arbejdsbelastning. Arbejdsbelastningen på slængarrangementet beregnes som vægten af båden med udstyr, motor, brændstof og brændstoftank, og det antal personer a 75 kg, som båden ønskes godkendt til i forbindelse med udsætning og ophejsning, dog mindst 3 personer. 1 KONSTRUKTION. .1 Alle både skal være godt konstrueret og have sådan form og sådanne dimensioner, at de har tilstrækkelig stabilitet i søgang og tilstrækkelig fribord med deres fulde last af personer og udrustning. .2 En oppustet mand-overbord-båd skal være konstrueret på en sådan måde, at den, når den er ophængt i hanefoden eller løftekrogen: .1 har tilstrækkelig styrke og fasthed til, at den kan affires og tages om bord med udrustning og det antal personer, som båden ønskes godkendt til i forbindelse med udsætning og ophejsning; .2 har tilstrækkelig styrke til at modstå en belastning på 4 gange vægten af udrustning og det antal personer, som båden ønskes godkendt til i forbindelse med udsætning og ophejsning ved en omgivelsestemperatur på 20 + - 3 grader C med alle sikkerhedsventiler ude af funktion; .3 har tilstrækkelig styrke til at modstå en belastning på 1,1 gange vægten af udrustning og det antal personer, som båden ønskes godkendt til i forbindelse med udsætning og ophejsning ved en omgivelsestemperatur på -30 grader C med alle sikkerhedsventiler i funktion; .4 har tilstrækkelig styrke til at kunne udsættes og bugseres, medens skibet bevæger sig fremover i smult vand med en hastighed af 5 knob. .3 .1 Der skal forefindes siddepladser så lavt i båden som muligt, konstrueret således, at de kan bære det antal personer, som båden skal godkendes til, hver med en vægt på 100 kg. Det antal personer, som en båd kan godkendes til at optage, må ikke overstige det antal personer, med en gennemsnitsvægt på 75 kg og alle iført redningsvest, der kan få siddeplads i en normal stilling uden at forstyrre fremdriftsmidlerne eller betjeningen af noget af bådens udrustning. .2 Hver siddeplads i båden skal være tydeligt mærket. .3 Enhver båd skal være således konstrueret, at den kan bordes hurtigt. Hurtig udskibning skal ligeledes være mulig. .4 Båden skal være således konstrueret, at hjælpeløse personer kan bringes om bord enten fra søen eller på bårer. .5 Alle overflader, som måtte betrædes af personer, skal være skridsikre. .6 Undtagen i nærheden af roret og skruen skal en redningsline, der kan flyde på vandet, være fastgjort hele vejen rundt udenbords på båden. .7 Enhver båd skal være forsynet med en udløserindretning, således at den forreste fangline også kan frigøres, når den er belastet. .8 Enhver båd skal være forsynet med effektive lænseanordninger og være automatisk selvlænsende under fart. .9 Båden skal være forsynet med et godkendt opretningsarrangement, således at den kan vendes af højst 2 personer, hvis den flyder med bunden opad. .4 Den oppustede mand-overbord-båds flydeevne skal tilvejebringes af enten en enkelt slange med en minimum diameter af 400 mm, der er inddelt i mindst fem adskilte rum af cirka lige stor volumen eller to adskilte slanger, hvoraf ingen overstiger 60% af det samlede volumen. Opdriftsslangerne skal være således konstrueret, at i tilfælde af, at et af rummene beskadiges, skal de intakte rum med positivt fribord over hele bådens omkreds kunne bære det antal personer, som mand-overbord-båden er godkendt til at optage, og som hver har en vægt på 75 kg og sidder i normal stilling. .1 De opdriftsslanger, der udgør den oppustede mand-overbord-båds grænse, skal, når de pustes op, give et volumen på mindst 0,17 kubikmeter for hver person, mand-overbord-båden er godkendt til at optage. .2 Hvert opdriftsrum skal være forsynet med en kontraventil for manuel oppustning og midler til tømning. Der skal endvidere forefindes en sikkerhedsventil. .5 Under bunden og på sårbare steder på ydersiden af den oppustede mand-overbord-båd skal der forefindes fenderlister. .6 Såfremt en hækbjælke er monteret, skal den højst være indsat med 20% af mand-overbord-bådens længde overalt. .7 Der skal forefindes egnede befæstigelser for fanglinerne for og agter og de redningsliner, der er fastgjort udenbords og inde i båden. .8 Medmindre båden har tilstrækkeligt spring, skal den være forsynet med et overdække i stævnen, der strækker sig over mindst 15% af længden. .1 Bådens overdel eller overdækket i stævnen skal være af en stærkt synlig farve. .9 Båden skal kunne manøvreres ved hastigheder på op til 6 knob og skal kunne holde denne hastighed i et tidsrum af mindst 4 timer. .1 Båden skal have tilstrækkelig mobilitet og manøvreevne til, at det i søgang er muligt at bjærge personer op ad vandet, at ledsage redningsflåder og bugsere den største redningsflåde, skibet medfører, med den fulde last af personer og udrustning med en hastighed af mindst 2 knob. .2 Arrangementer til bugsering skal være permanent fastgjort i båden og skal være tilstrækkeligt stærke til at bugsere redningsflåder som foreskrevet. Bådens bund skal være vandtæt og skal udgøre en effektiv arbejdsplatform. 3 FREMDRIVNING. .1 Båden skal være forsynet med en indenbords- eller en udenbordsmotor. Er den forsynet med en udenbordsmotor, kan ror og rorpind være en del af motoren. Båden kan være forsynet med udenbordsbenzinmotorer med et godkendt brændstofsystem, forudsat at brændstoftankene er specielt beskyttet mod brand og eksplosion. .2 Motoren skal være forsynet med enten et manuelt startsystem eller et energidrevet startsystem med to uafhængige energikilder, der kan genoplades. Der skal endvidere forefindes nødvendige starthjælpemidler. Motorens startsystemet og starthjælpemidler skal ved en omgivelsestemperatur på -15% C starte motoren inden for 2 minutter fra det tidspunkt, hvor startproceduren påbegyndes. Startsystemernes funktion skal ikke vanskeliggøres af motorkassen, tofterne eller andre hindringer. .3 En indenbordsmotor skal kunne være i drift, når båden er fyldt med vand op til krumtapakslens centerlinie. .4 Skrueakslen skal være konstrueret således, at skruen kan kobles fra motoren. Båden skal kunne drives både frem- og agterover. .5 Udstødsrøret skal være konstrueret således, at der ikke kan trænge vand ind i motoren under normal drift. .6 Alle både skal være konstrueret således, at der tages tilstrækkeligt hensyn til sikkerheden for personer i vandet og til risikoen for beskadigelse af fremdrivningssystemet på grund af materiale, der flyder på vandet. .1 Fremdrivningsskruer skal være afskærmede. Afskærmningen kan bestå af enten mindst 3 langskibsgående ækvidistant anbragte stænger på hver side af skruen forbundet til en krans omkring skruebladene, eller af andet arrangement, der yder mindst tilsvarende beskyttelse. .7 Bådens motor, transmission og motortilbehør skal være lukket inde i en brandhæmmende kasse eller andet egnet arrangement, der yder tilsvarende beskyttelse. Sådanne arrangementer skal endvidere beskytte personer mod ved et uheld at komme i berøring med varme eller bevægende dele og skal beskytte motoren mod vejrligets og havets påvirkning. Der skal forefindes egnede midler til nedsættelse af motorstøjen. Evt. startbatterier skal være forsynet med kasser, der udgør et vandtæt indelukke rundt om batteriernes bund og sider. Batterierne skal have en tætsluttende top, der giver den nødvendige ventilation. .8 Bådens motor med tilbehør skal være konstrueret på en sådan måde, at elektromagnetiske udladninger begrænses, så motorens drift ikke forstyrrer brugen af evt. radioudstyr, der anvendes i båden. .9 Der skal forefindes midler til genopladning af evt. batterier til start af motor og til søgelys. Der skal forefindes midler til genopladning af bådens evt. batterier fra skibets energiforsyning ved en forsyngingsspænding, der ikke overstiger 55 V, og der kan afbrydes ved bådens indskibningssted. .10 Der skal forefindes en vejledning i start og brug af motoren. Vejledningen skal være modstandsdygtig overfor vand. Regel 19. Udrustning i mand-overbord-både 1 Et tilstrækkeligt antal årer eller pagajer, der skal kunne flyde på vandet, til at bevæge båden fremover i smult vand. Der skal forefindes åretolde, åregafler eller tilsvarende arrangementer for hver åre. Åretolde eller åregafler skal være fastgjort til båden ved hjælp af liner eller kæder; 2 et øsekar, der kan flyde på vandet; 3 et nathus indeholdende et brugbart kompas, der er selvlysende eller er forsynet med egnede belysningsmidler; 4 et drivanker og indhalerline med et tov af tilstrækkelig styrke og mindst 10 m lang; 5 en fangline af tilstrækkelig længde og styrke, fastgjort til den foreskrevne udløseranordning anbragt forrest i mand-overbord-båden; 6 een line, der kan flyde på vandet, og der er mindst 25 m lang og af tilstrækkelig styrke til bugsering af en redningsflåde; 7 een vandtæt elektrisk lygte, der er egnet til morsesignallering samt et sæt reserveelementer og en reservepære i en vandtæt beholder; 8 een fløjte eller tilsvarende lydsignal; 9 to redningskasteringe, der kan flyde på vandet, fastgjort til mindst 30 m line, der kan flyde på vandet; 10 et søgelys, der om natten effektivt kan oplyse en svagtfarvet genstand af en bredde på 18 m i en afstand af 180 m; 11 en effektiv radarreflektor; 12 en sikkerhedskniv, der kan flyde på vandet; 13 en sikkerhedsbådshage; 14 tre faldskærmssignaler af godkendt type; 15 tre håndblus af godkendt type; 16 både skal have en ombordstigningslejder, der kan anvendes på den ene eller den anden side af båden, således at personer i vandet kan borde båden. Lejderens nederste trin skal være mindst 0,4 m under bådens rette vandlinie; 17 en effektiv, manuelt betjent blæsebælg eller pumpe (hvis permanent oppustet gummibåd); 18 to lækstoppere (hvis permanent oppustet gummibåd); og 19 en transportabel ildslukker af godkendt type, egnet til at slukke oliebrande. Regel 20. Forskrifter for faste redningsflåder 1 Enhver fast redningsflåde skal være således konstrueret, at hverken flåden eller dens udrustning beskadiges, hvis den kastes i vandet fra det sted, hvor den er anbragt. 2 Redningsflådens dæksareal skal være beliggende inden for den del af flåden, som yder de ombordværende beskyttelse. Dette dæks areal skal være mindst 0,372 kvadratmeter for hver person, redningsflåden er godkendt til at optage. Dækket skal være af en sådan beskaffenhed, at det så vidt muligt forhindrer indtrængen af vand, og det skal på en effektiv måde holde de ombordværende fri af vandet. 3 Redningsflåden skal være forsynet med et overdække eller tilsvarende anordning, som har en stærkt synlig farve og kan beskytte de ombordværende mod skade fra vejrliget, uanset om flåden flyder med den ene eller den anden side opad. 4 Redningsflådens udrustning skal være således anbragt, at den er let tilgængelig, uanset om flåden flyder med den ene eller anden side opad. 5 Den samlede vægt af en redningsflåde med udrustning må kun overstige 185 kg, hvis den kan udsættes fra begge sider af skibet, eller hvis der findes mekaniske midler til at sætte den i vandet. En flåde må dog ikke være større, end hvad der er nødvendig for optagelse af 25 mand, og ikke være mindre, end at den kan optage 10 mand. 6 Redningsflåden skal til enhver tid være brugbar og stabil, uanset om den flyder med den ene eller den anden side opad. 7 Redningsflåden skal have vandtætte luftkasser fyldt med korrosionsbestandigt opdriftsmiddel, som ikke påvirkes skadeligt af olie eller olieprodukter eller tilsvarende opdriftsmidler med et rumindhold på mindst 96 kubikdecimeter for hver person, den er godkendt til at optage, og disse opdriftsmidler skal være anbragt så nær ved flådens sider som muligt. 8 Redningsflåden skal have en fangline fastgjort til flåden og en redningsline forsvarligt fastgjort i bugter udenbords hele vejen rundt. Der skal tillige være anbragt en redningsline hele vejen rundt indvendig i flåden. 9 Redningsflåden skal ved hver åbning være forsynet med effektive midler, der gør det muligt for personer, der befinder sig i vandet, at klatre om bord. .1 Mindst een indgang skal være forsynet med en fast ombordstigningsrampe, således at personer kan borde redningsflåden fra søen. Hvad angår en nedfirbar redningsflåde med mere end een indgang, skal ombordstigningsrampen monteres ved indgangen modsat bowsingline- og indskibningsarrangementet. .2 Indgange, der ikke er forsynet med en ombordstigningsrampe, skal have en ombordstigningslejder, hvis nederste trin skal befinde sig mindst 0,4 m under redningsflådens lette vandlinie. .3 Der skal forefindes midler indvendig i redningsflåden, hvorved personer kan trække sig ind i redningsflåden fra lejderen. 10 Redningsflåden skal være således konstrueret, at den ikke påvirkes af olie eller olieprodukter. 11 Et godkendt selvtændende lys af elektrisk batteritype, der opfylder forskrifterne i regel 27, og som kan flyde på vandet, skal være fastgjort til flåden med line. 12 Redningsflåden skal være forsynet med anordninger, således at den let kan bugseres. Regel 21. Forskrifter for oppustelige redningsflåder 1 Enhver oppustelig redningsflåde skal være således konstrueret, at den er stabil i søgang, når den er fuldt oppustet og flyder med overdækket opad. 2 Redningsflåden skal være således konstrueret, at hverken flåden eller dens udrustning beskadiges, hvis den kastes i vandet fra en højde af 18 m. Hvis flåden skal anbringes i skibet i en højde over vandet på over 18 m, skal den være af en type, som med tilfredsstillende resultat har gennemgået en faldprøve fra en højde, der mindst svarer til den højde, hvori den skal anbringes. 3 Redningsflådens konstruktion skal indbefatte et overdække, som automatisk rejses, når flåden pustes op. Dette overdække skal være i stand til at beskytte de ombordværende mod skade fra vejrliget, og der skal findes midler til opsamling af regnvand. Overdækket skal foroven være forsynet med en lampe, som får sit lys fra et element, der sættes i funktion under flådens oppustning, og en lignende lampe skal også være anbragt indvendig i redningsflåden. Flådens overdække skal have en stærkt synlig farve. 4 Redningsflåden skal være forsynet med en fangline og skal have en line forsvarligt fastgjort i bugter udenbords hele vejen rundt. Endvidere skal der være anbragt en redningsline hele vejen rundt indvendig i redningsflåden. 5 Redningsflåden skal let kunne bringes på ret køl af een person, hvis den pustes op med bunden opad. 6 Adgang til oppustelige redningsflåder. .1 Mindst een indgang skal være forsynet med halvfast ombordstigningsrampe, der gør det muligt for personer at borde redningsflåden fra søen, og der er konstrueret på en sådan måde, at der ikke sker nogen væsentlig luftudtømning af redningsflåden, hvis rampen beskadiges. Hvad angår en nedfirbar redningsflåde med mere end een indgang, skal ombordstigningsrampen monteres ved indgangen modsat bowsingline- og indskibningsarrangementet. .2 Indgange, der ikke er forsynet med en ombordstigningsrampe, skal have en ombordstigningslejder, hvis nederste trin skal befinde sig mindst 0,4 m under redningsflådens lette vandlinie. .3 Der skal forefindes midler indvendig i redningsflåden, hvorved personer kan trække sig ind i redningsflåden fra lejderen. 7 Redningsflåden skal være anbragt i en paksæk eller anden beholder, der er således konstrueret, at den er i stand til at modstå stærk slitage under forholdene til søs. Redningsflåden skal i sin paksæk eller anden beholder kunne flyde af sig selv. 8 Redningsflådens flydeevne skal være fordelt således, at der enten ved inddeling i et lige antal adskilte rum, hvoraf halvdelen skal kunne holde det antal personer, som flåden er godkendt til at optage, helt oven vande, eller på anden lige så effektiv måde sikres en rimelig opdriftsmargin, hvis flåden beskadiges eller oppustningen delvis svigter. 9 Den samlede vægt af redningsflåden med beholder og udrustning må ikke overstige 185 kg. 10 Det antal personer, som en oppustelig redningsflåde kan godkedes til at optage, skal svare til: .1 det største hele tal, der fås ved at dividere rumfanget, målt i kubikdecimeter, af hovedopdriftsrummene (excl. buer og eventuelle tofter) i oppustet stand med 96; eller .2 det største hele tal, der fås ved at dividere arealet, målt i kvadratcentimeter, af redningsflådens gulv (incl. eventuelle tofter) i oppustet stand med 3720. 11 Redningsflådens gulv skal være vandtæt og skal kunne isoleres tilstrækkeligt mod kulde. 12 Redningsflåden skal oppustes af en luftart, som ikke er skadelig for de ombordværende, og oppustningen skal ske automatisk enten ved ryk i en line eller på anden lige så enkel og effektiv måde. Der skal findes midler, hvorved den luftpumpe eller blæsebælg, der er foreskrevet i dette kapitels regel 22, kan benyttes til at vedligeholde trykket. 13 Redningsflåden skal være af godkendt materiale og konstruktion og skal være således konstrueret, at den kan modstå vejrligets påvirkning i 30 dage under drift på havet under alle forhold. 14 En redningsflåde, som har en bæreevne udregnet efter bestemmelserne i pkt. 10 i denne regel til færre end seks personer, kan ikke godkendes. Det største personantal, udregnet efter de nævnte bestemmelser en redningsflåde kan godkendes til at optage, fastsættes af direktoratet. Antallet må aldrig overstige 25. 15 Redningsflåden skal kunne fungere inden for et temperaturområde af 66 grader C til -30 grader C. 16 Redningsflåden skal være forsynet med anordninger, således at den let kan bugseres. Regel 22. Oppustelige og faste redningsflåders udrustning 1 Hver redningsflådes normale udrustning skal bestå af: .1 En kastering, der kan flyde på vandet, fastgjort til mindst 30 meters line, der ligeledes kan flyde på vandet; .2 en kniv og et øsekar i redningsflåder, som højst må optage 12 peroner; to knive og to øsekar i redningsflåder, som må optage 13 personer eller flere; .3 to svampe; .4 et drivanker fastgjort til flåden og eet reservedrivanker med line; .5 to pagajer; .6 et reparationssæt til reparation af punkteringer i opdriftsrummene; .7 en luftpumpe eller blæsebælg, medmindre redningsflåden opfylder bestemmelserne i dette kapitels regel 20; .8 tre dåseåbnere; .9 et godkendt førstehjælpsudstyr i vandtæt kasse (Medicinkiste nr. 6); .10 et rustfrit, inddelt drikkebæger; .11 en vandtæt elektrisk lygte, der er egnet til morsesignalering samt et sæt reserveelementer og en reservepære i vandtæt beholder; .12 et signalspejl af godkendt type til brug om dagen og en signalfløjte; .13 fire faldskærmssignaler af godkendt type, der er i stand til at frembringe et kraftigt rødt lys i stor højde, og som opfylder forskrifterne i regel 28. Faldskærmssignaler skal fornys ved første lejlighed efter udløbet af 4 år regnet fra fabrikationsdatoen; .14 seks håndblus af godkendt type, der er i stand til at frembringe et kraftigt rødt lys, og som opfylder forskrifterne i regel 29. Håndblus skal fornys ved første lejlighed efter udløbet af 4 år regnet fra fabrikationsdatoen; .15 et sæt fiskeredskaber; .16 en proviantration, fastsat af direktoratet, for hver person, flåden er godkendt til at optage. En ration skal bestå af 0,33 kg godkendt levnedsmiddel samt 0,17 kg kandissukker eller lige så egnede levnedsmidler, der ikke frembringer tørst; .17 vandtætte beholdere indeholdende 1 1/2 liter ferskvand for hver person, redningsflåden er godkendt til at optage, hvoraf 1/2 liter pro persona kan erstattes med et egnet afsaltningsapparat, der er i stand til at frembringe en tilsvarende mængde ferskvand; .18 seks antisøsygetabletter for hver person, redningsflåden er godkendt til at optage; .19 vejledning i, hvordan man holder sig i live i redningsflåden; .20 et eksemplar af den illustrerede tavle over redningssignaler, der er omhandlet i regel 12. 2 I skibe, hvis fartsområde ikke strækker sig ud over »indskrænket fart«, kan den i pkt. 1.16 i denne regel foreskrevne mængde proviant reduceres til 1/2 ration for hver person, flåden er godkendt til at optage, og den i pkt. 1.17 i denne regel foreskrevne vandration kan reduceres til 1/2 liter for hver person, flåden er godkendt til at optage. Regel 23. Davider 1 Almindelige bestemmelser. .1 Forskrifterne i regel 4 i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse. .2 Bestemmelserne angår falddavider, vippedavider og enkeltarmsdavider med tilhørende spil. 2 Definitioner. .1 Daviders arbejdsbelastning er summen af bådens vægt og vægten af udrustning, blokke og taljeløbere samt største antal personer, som båden er godkendt for, idet vægten af en person sættes til 75 kg. .2 Spils arbejdsbelastning er den største belastning under affiring, hejsning eller anbringelse, men ikke mindre end davidens arbejdsbelastning divideret med taljens udvekslingsforhold. 3 Konstruktionskrav for davider. .1 Summen af de beregnede kraftpåvirkninger i forhold til materialets brudstyrke ved træk, baseret på de mindst gunstige forhold med hensyn til slagside og trim som angivet i 1.1, skal resultere i en sikkerhedsfaktor på mindst 4,5. .2 Mindste materialetykkelse 6 mm. Fornøden beskyttelse mod korrosion kræves. .3 Dokumentation for materialekvalitet skal foreligge. .4 Falddavider skal have et positivt udsvingningsmoment under davidens fulde vandring med skibet på ret køl og med en slagside på 25 grader til hver af siderne. .5 Glideskinner skal have mindst 30 grader hældning i forhold til det vandrette plan. .6 Arbejdsbelastningen på en enkelt-arms david må ikke overstige 1500 kg. 4 Konstruktionskrav for spil. .1 Den beregnede sikkerhedsfaktor skal være mindst 4,5 i forhold til materialets brudstyrke ved træk. .2 Dokumentation for materialekvalitet skal foreligge. .3 Påløbsvinklen må ikke overstige 5 grader for rillede tromler og 3 grader for tromler uden riller. .4 Håndbremse og automatisk bremse kræves. Den automatiske bremse skal kunne kontrollere affiringshastigheden; .5 Hejsning med håndkraft kræves. Håndsvinget må ikke dreje, når båden affires eller hejses maskinelt. Der skal forefindes muligheder for manuelt at kunne slække løberne. 5 Konstruktionskrav for blokke m.v. .1 Sikkerhedsfaktoren skal være mindst 6 i forhold til brudstyrken ved træk af det materiale, der anvendes til blokke. Skivediameteren skal være mindst 12 gange løbernes diameter. .2 Led, kæder og sjækler skal være af stål og fremstillet i henhold til de i så henseende gældende nationale bestemmelser. Sikkerhedsfaktoren skal være mindst 6 i forhold til materialets brudstyrke ved træk. .3 Brudstyrken for wirer skal være mindst 6 gange den maksimale arbejdsbelastning på wiren. Der kræves prøvningscertifikat for wireløbere. 6 Sikkerhedsfaktorer, stropper, skinkler m.v. .1 Stropper og skinkler til indhivning og fastholdelse af mand-overbord-både og tilhørende davidkonstruktion skal dimensioneres og afprøves på grundlag af en arbejdsbelastning, svarende til bådens vægt samt vægten af udrustning og proviant plus 1.000 kg. Hejsehastigheden skal være mindst 18 meter pr. minut. .2 Sikkerhedsfaktoren af stropper og skinkler skal være mindst 6 i forhold til brudstyrken. Sikkerhedsfaktoren for skinklernes fastgøringspunkter skal være mindst 4,5 i forhold til brudstyrken. Sikkerhedsfaktoren for davidkonstruktionen med udsvinget båd og med en styrlastighed på indtil 10 grader for- eller agterover og med en slagside på indtil 15 grader til hver af siderne skal være mindst 4,5 i forhold til brudstyrken. 7 Affiringshastighed. .1 Affiringshastigheden skal i almindelighed være som anført i nedenstående skema + - 10%: H er udskibningsdækkets afstand fra vandlinien i skibets letteste søgående ballastkondition i meter. H (m) Hastighed (m/s) Under 5 0,45 5-10 0,55 10-15 0,65 15-20 0,75 20-25 0,85 25-30 0,95 Over 30 1,0 .2 I tilfælde, hvor ovennævnte hastighed ikke kan opfyldes, skal henvendelse rettes til direktoratet, der under rimelig hensyntagen til alle foreliggende omstændigheder kan tillade afvigelser. 8 Et davidarrangement skal være konstrueret således, at affiring kan foretages af een person fra en position på skibets dæk. Under affiringen skal båden kunne ses af den person på dækket, der betjener daviden. Regel 24. Kranarrangementer til brug ved udsætning af mand-overbord-både 1 DEFINITIONER. .1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal følgende definitioner gælde i disse forskrifter. .2 Kraners arbejdsbelastning er summen af bådens vægt og vægten af udrustning, blokke og taljeløbere samt største antal personer, som båden er godkendt til at medtage under nedfiring og ophivning. .3 Vægten af en person fastsættes til 75 kg. 2 ALMINDELIGE BESTEMMELSER. .1 Et kranarrangement skal være udført på en sådan måde, at det kan anvendes til en sikker udsætning af den tilhørende båd. .2 Kranarrangementer skal være udført således, at de er funktionsdygtige ved lufttemperaturer fra - 30 grader til + 65 grader C. .3 Et kranarrragement skal være udført således, at normal vedligeholdelse og afprøvning nemt og ubesværet kan udføres af skibets besætning. .4 Kranarrangementer til brug for mand-overbord-både skal være forsynet med et mekanisk drevet spil, der kan hejse mand-overbord-båden med udstyr, motor, brændstof, brændstoftank og mindst 3 personer a 75 kg med en hastighed af mindst 18 m/min. 3 KONSTRUKTIONSKRAV TIL KRANARRANGEMENTER. .1 Hvert kranarrangement samt alt dets affirings- og ophivningsudstyr skal være således konstrueret, at den fuldt udrustede båd, som den skal betjene, sikkert kan affires og hejses op med et trim på op til 10 grader og en slagside på op til 15 grader til den ene eller den anden side: .1 med mindst 3 personer om bord; .2 uden personer i båden. .2 Et kranarrangement skal være konstrueret således, at affiringen kan foretages af een person fra en position på skibets dæk. Under affiringen skal båden kunne ses af den person på dækket, der betjener kranen. .3 Hvert kranarrangement skal være således konstrueret, at det kræver minimal rutinemæssig vedligeholdelse. Alle dele, der behøver regelmæssig vedligeholdelse af skibets besætning, skal være let tilgængelige og lette at vedligeholde. .4 Spilbremserne i et kranarrangement skal med det fulde antal viklinger, som højst må være 3 lag, pålagt være af tilstrækkelig styrke til at modstå: .1 en statisk prøve med en prøvebelastning på mindst 1,5 gange den maksimale arbejdsbelastning, og .2 en dynamisk prøve med en prøvebelastning på mindst 1,1 gange den maksimale arbejdsbelastning og opbremsning af denne pålagt ved maksimal affiringshastighed. .5 Kranarrangementet og dets tilbehør - bortset fra spilbremser - skal være af tilstrækkelig styrke til at modstå en statisk prøvebelastning ved en prøve med mindst 2,2 gange den maksimale arbejdsbelastning. .6 Konstruktionsdele og alle blokke, løbere, øjebeslag, led, fastgøringsdele og alt andet tilbehør anvendt i forbindelse med kranarrangement skal være konstrueret med mindst en minimumssikkerhedsfaktor på basis af den tildelte maksimale arbejdsbelastning og brudstyrken af det til konstruktionen anvendte materiale. En minimumssikkerhedsfaktor på 4,5 skal finde anvendelse på alle kran- og spilkonstruktionsdele, og en minimumssikkerhedsfaktor på 6 skal finde anvendelse på løbere, ophængningskæder, led og blokke. .7 Hvert kranarrangement skal, for så vidt det er praktisk muligt, vedblive med at være brugbart under forhold med overisning. .8 Kranarrangementet skal være således indrettet, at det muliggør sikker indskibning i båden. .9 Løbere skal være af wire, der er bestandigt over for rotation og korrosion. Med skibet i letteste søgående kondition og 15 grader slagside til modsat side skal løberen kunne nå vandoverfladen, idet der stadig skal være mindst tre tørner tilbage på spiltromlen. .10 Der skal forefindes brugbare midler til ombordtagning af båden ved håndkraft. Håndtag eller hjul for håndbetjening må ikke drejes med rundt af spillets bevægende dele, når båden affires eller hejses ved hjælp af energi. .11 Kranen skal være forsynet med højdestop, der afbryder energitilførslen, når motorspil anvendes, før løberen er i top, således at løberen, spillet og kranen beskyttes mod overbelastning. .12 Påløbsvinklen på kranens spiltromle må ikke overstige 5 grader for rillede tromler og 3 grader for tromler uden riller. Tromlen skal være anbragt således, at en ret linie fra wireskiven rammer vinkelret og midt på tromlens længde. Der må ikke være mere end tre lag wire på tromlen. .13 Den hastighed, hvormed båden fires ned i vandet, skal i almindelighed være som anført i nedenstående skema + - 10%: .1 H er udskibningsdækkets afstand fra vandlinien i skibets letteste søgående ballastkondition i meter. H (m) Hastighed (m/s) Under 5 0,45 5-10 0,55 10-15 0,65 15-20 0,75 20-25 0,85 25-30 0,95 Over 30 1,0 .2 I tilfælde, hvor ovennævnte hastighed ikke kan opfyldes, skal henvendelse rettes til direktoratet, der under rimelig hensyntagen til alle foreliggende omstændigheder kan tillade afvigelser. .14 Materialer, der anvendes i kranen, skal have en tykkelse på mindst 6 mm. Fornøden beskyttelse mod korrosion kræves. .15 Styrkeelementer skal være af en materialekvalitet, der opfylder et af de anerkendte klassifikationsselskabers regel for materialer til brug for krankonstruktion. Dokumentation herfor skal foreligge i form af et klassecertifikat eller et tilsvarende certifikat. Svejsninger skal være fuldsvejst, hvor dette er muligt. Mindste a-mål på svejsninger skal være 3 mm. .16 Ethvert kranarrangement skal være forsynet med bremser, der kan standse bådens affiring og holde den fast, når den er lastet med den fulde last af personer og udrustning, som båden er beregnet til at blive udsat med. Bremsebelægningen skal om nødvendigt være beskyttet mod indtrængning af vand og olie. .17 Manuelle bremser skal være således konstrueret, at bremsen altid er trukket, medmindre den person, der betjener bremsen, eller en mekanisme aktiveret af denne person, holder bremsekontrollen i »off«-stilling. Når båden er affiret, skal der være mulighed for med håndkraft at udfire yderligere wire fra spillets tromle. 4 INSTRUKTION FOR VEDLIGEHOLDELSE OM BORD. .1 Instruktioner for vedligeholdelse om bord af kranarrangementer skal være let forståelige, illustrerede hvor muligt, og for så vidt det måtte være hensigtsmæssigt, indeholde følgende: .1 en chekliste til brug ved det eftersyn, der skal foretages en gang om måneden .2 vedligeholdelses- og reparationsinstruktioner .3 tidsplan for periodisk vedligeholdelse .4 diagram over smørepunkter med anbefalede smøremidler .5 liste over udskiftelige dele .6 liste over leverandører af reservedele. .5 BETJENINGSFUNKTION. .1 Der skal om bord forefindes instruktioner i betjening af kranarrangementet. Instruktionen skal være let forståelig og hvor muligt og hensigtsmæssigt indeholde illustrationer. Dele af instruktionen kan være udformet for audiovisuel benyttelse. Følgende skal være detaljeret forklaret: .1 ombordstigning i, udsætning og frigøring af båden; .2 evt. udløserkrogs funktion. Regel 25. Kranarrangementer til brug ved udsætning af nedfirbare redningsflåder 1 DEFINITIONER. .1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal følgende definitioner gælde i disse forskrifter. .2 Kraners arbejdsbelastning er summen af redningsflådens vægt og vægten af udrustning, blokke og løbere samt største antal personer, som redningsflåden er godkendt til at optage. .3 Vægten af en person fastsættes til 75 kg. 2 ALMINDELIGE BESTEMMELSER. .1 Et kranarrangement skal være udført på en sådan måde, at det kan anvendes til en sikker udsætning af de(n) tilhørende redningsflåde(r). .2 Kranarrangementer skal være udført således, at de er funktionsdygtige ved lufttemperatur fra -30 grader C til + 65 grader C. .3 Et kranarrangement skal være udført således, at normal vedligeholdelse og afprøvning nemt og ubesværet kan udføres af skibets besætning. 3 KONSTRUKTIONSKRAV TIL KRANARRANGEMENTER. .1 Hvert kranarrangement samt alt dets affirings- og ophivningsudstyr skal være således konstrueret, at den fuldt udrustede redningsflåde, som betjenes, sikkert kan affires med et trim på op til 10 grader og en slagside på op til 15 grader til den ene eller den anden side: .1 med den fulde last af personer om bord; .2 uden personer i redningsflåden. .2 Et kranarrangement skal være konstrueret således, at aktiveringen af affiringen kan foretages af een person fra en position på skibets dæk og fra en position inde i redningsflåden. Under affiringen skal redningsflåden kunne ses af den person på dækket, der betjener kranen. .3 Hvert kranarrangement skal være således konstrueret, at det kræver minimal rutinemæssig vedligeholdelse. Alle dele, der behøver regelmæssig vedligeholdelse af skibets besætning, skal være let tilgængelig og lette at vedligeholde. .4 Spilbremserne i et kranarrangement skal med det fulde antal viklinger, som højst må være 3 lag, pålagt være af tilstrækkelig styrke til at modstå: .1 en statisk prøve med en prøvebelastning på mindst 1,5 gange den maksimale arbejdsbelastning, og .2 en dynamisk prøve med en prøvebelastning på mindst 1,1 gange den maksimale arbejdsbelastning og opbremsning af denne pålagt ved maksimal affiringshastighed. .5 Kranarrangementet og dets tilbehør - bortset fra spildebremser - skal være af tilstrækkelig styrke til at modstå en statisk prøvebelastning ved en prøve med mindst 2,2 gange den maksimale arbejdsbelastning. .6 Konstruktionsdele og alle blokke, løbere, øjebeslag, led, fastgøringsdele og alt andet tilbehør anvendt i forbindelse med udsætningsudstyret, skal være konstrueret med mindst en minimumssikkerhedsfaktor på basis af den tildelte maksimale arbejdsbelastning og brudstyrken af det til konstruktionen anvendte materiale. En minimumssikkerhedsfaktor på 4,5 skal finde anvendelse på alle kran- og spilkonstruktionsdele, og en minimumssikkerhedsfaktor på 6 skal finde anvendelse på løbere, ophængningskæder, led og blokke. .7 Hvert kranarrangement skal, for så vidt det er praktisk muligt, vedblive med at være brugbart under forhold med overisning. .8 Kranarrangementet skal være således indrettet, at det muliggør sikker indskibning i redningsflåden. .9 Løbere skal være af wire, der er bestandigt over for rotation og korrosion. Med skibet i letteste søgående kondition og 15 grader slagside til modsat side skal løberen kunne nå vandoverfladen, idet der stadig skal være mindst tre tørner tilbage på spiltromlen. .10 Der skal forefindes brugbare midler til ombordtagning af hver redningsflåde ved håndkraft. Håndtag eller hjul for håndbetjening må ikke drejes med rundt af spillets bevægende dele, når redningsflåden affires eller hejses ved hjælp af energi. .11 Kranen skal være forsynet med højdestop, der afbryder energitilførslen, når motorspil anvendes, før krogen er i top, således at løberen, spillet og kranen beskyttes mod overbelastning. .12 Påløbsvinklen på kranens spiltromle må ikke overstige 5 grader for rillede tromler og 3 grader for tromler uden riller. Tromlen skal være anbragt således, at en ret linie fra wireskiven rammer vinkelret og midt på tromlens længde. Der må ikke være mere end tre lag wire på tromlen. .13 Den hastighed, hvormed redningsflåden fires ned i vandet, skal være som anført i nedenstående skema + - 10%: .1 H er udskibningsdækkets afstand fra vandlinien i skibets letteste søgående ballastkondition i meter. H (m) Hastighed (m/s) Under 5 0,45 5-10 0,55 10-15 0,65 15-20 0,75 20-25 0,85 25-30 0,95 Over 30 1,0 .2 I tilfælde, hvor ovennævnte hastighed ikke kan opfyldes, skal henvendelse rettes til direktoratet, der under rimelig hensyntagen til alle foreliggende omstændigheder kan tillade afvigelser. .14 Materialer, der anvendes i kranen, skal have en tykkelse på mindst 6 mm. Fornøden beskyttelse mod korrosion kræves. .15 Styrkeelementer skal være af en materialekvalitet, der opfylder et af de anerkendte klassifikationsselskabers regler for materialer til brug for krankonstruktion. Dokumentation herfor skal foreligge i form af et klassecertifikat eller et tilsvarende certifikat. Svejsninger skal være fuldsvejst, hvor dette er muligt. Mindste a-mål på svejsninger skal være 3 mm. .16 Ethvert kranarrangement skal være forsynet med bremser, der kan standse redningsflådens affiring og holde den fast, når den er lastet med den fulde last af personer og udrustning. Bremsebelægningen skal om nødvendigt være beskyttet mod indtrængning af vand og olie. .17 Manuelle bremser skal være således konstrueret, at bremsen altid er trukket, medmindre den person, der betjener bremsen, eller en mekanisme aktiveret af denne person, holder bremsekontrollen i »off«-stilling. Når flåden er affiret, skal der være mulighed for med håndkraft at udfire yderligere wire fra spillets tromle. 4 INSTRUKTION I VEDLIGEHOLDELSE OM BORD. .1 Instruktioner for vedligeholdelse om bord af kranarrangementer skal være let forståelige, illustrerede hvor muligt, og for så vidt det måtte være hensigtsmæssigt, indeholde følgende: .1 en checkliste til brug ved det eftersyn, der skal foretages en gang om måneden .2 vedligeholdelses- og reparationsinstruktioner .3 tidsplan for periodisk vedligeholdelse .4 diagram over smørepunkter med anbefalede smøremidler .5 liste over udskiftelige dele .6 liste over leverandører af reservedele 5 BETJENINGSINSTRUKTION. .1 Der skal om bord forefindes instruktioner i betjening af kranarrangementet. Instruktionen skal være let forståelig og hvor muligt og hensigtsmæssigt indeholde illustrationer. Dele af instruktionen kan være udformet for audiovisuel benyttelse. Følgende skal være detaljeret forklaret: .1 ombordstigning i, udsætning og frigøring af redningsflåden, .2 udsætningsmetode inde fra redningsflåden, og .3 udløserkrogens funktion. Regel 26. Redningsbælter 1 ET GODKENDT REDNINGSBÆLTE SKAL OPFYLDE FØLGENDE KRAV: .1 det skal være forarbejdet af gode materialer, og arbejdet skal være forsvarligt udført; .2 det skal være således konstrueret, at der så vidt muligt ikke er nogen fare for, at det skal blive taget forkert på; det skal dog kunne bruges, selv om vrangen vender ud; .3 det skal kunne løfte en udmattet eller bevidstløs persons ansigt ud af vandet og holde det oven vande med kroppen hældende skråt bagover fra lodret stilling; .4 det skal kunne vende kroppen i vandet fra en hvilken som helst stilling til en sikker flydestilling med kroppen skråt bagover fra lodret stilling; .5 det må ikke kunne påvirkes skadeligt af olie eller olieprodukter; .6 det skal have en stærk synlig farve; .7 det skal være forsynet med en godkendt fløjte, forsvarligt fastgjort med en line; .8 den flydeevne, der er nødvendig for, at redningsbæltet skal kunne opfylde ovennævnte krav, må ikke reduceres med mere end 5%, efter at det har ligget nedsænket nedsænket i ferskvand i 24 timer. 2 De nærmere forskrifter for godkendelse og mærkning af redningsbælter publiceres i »Skibstilsynets Meddelelser«. Regel 27. Redningskranse 1 ENHVER REDNINGSKRANS SKAL; .1 have en udvendig diameter på højst 800 mm og en indvendig diameter på mindst 400 mm; .2 være konstrueret af et materiale, der af sig selv kan flyde på vandet; redningskransens flydeevne skal ikke afhænge af plantetrævler, korkspåner eller granuleret kork, noget andet løst granuleret materiale eller noget luftrum, hvis opdrift tilvejebringes ved oppustning; .3 kunne flyde på ferskvand i 24 timer med en vægt af mindst 14,5 kg jern; .4 have en vægt på mindst 2,5 kg; .5 ikke nære en brand eller fortsætte med at smelte efter at have været fuldstændig omspændt af flammer i 2 sekunder; .6 være konstrueret således, at den kan klare et fald ned i vandet fra den højde, hvor den er anbragt over vandlinien, når skibet ligger på sin mindste dybgang i søen, eller 30 m, alt efter hvad der er længst, uden at funktionsevnen af hverken redningskransen eller dens tilbehør forringes; .7 såfremt den skal kunne betjene arrangementet for hurtig udløsning af de selvvirkende røgsignaler og selvtændende lys, have en vægt, der er tilstrækkelig til betjening af arrangementet for hurtigudløsning, eller en vægt på 4 kg, alt efter hvad der er størst; .8 være forsynet med en håndline, der er mindst 9,5 mm i diameter og mindst 4 gange den udvendige diameter af selve kransen i længde. Håndlinen skal være fastgjort på fire punkter med lige store mellemrum rundt om kransens omkreds, således at der dannes fire ens bugter. 2 SELVTÆNDENDE LYS FORESKREVET I REGEL 10 SKAL; .1 være således indrettet, at de ikke slukker i vand; .2 kunne brænde enten konstant med en lysstyrke på mindst 2 candela i alle retninger over den øvre halvkugle eller blinke (udsende blink) med en hastighed på mindst 50 blink pr. minut med en mindst tilsvarende effektiv lysstyrke; .3 være forsynet med en energikilde, der kan opfylde forskrifterne i pkt. 1.6 i denne regel i et tidsrum af mindst 2 timer; .4 kunne klare den i pkt. 1.6 i denne regel foreskrevne faldprøve. 3 SELVVIRKENDE RØGSIGNALER FORESKREVET I REGEL 10 SKAL: .1 udsende røg af en stærk synlig farve i en ensartet strøm i et tidsrum af mindst 15 minutter, når de flyder på smult vand; .2 ikke tændes eksplosivt eller udsende nogen flamme i hele det tidsrum, hvor signalet udsender røg; .3 ikke blive vandfyldt i søgang; .4 fortsætte med at udsende røg, efter at have været helt nedsænket i vand i et tidsrum af mindst 10 sekunder; .5 kunne klare den i pkt. 1.6 i denne regel foreskrevne faldprøve. 4 REDNINGSLINER, DER KAN FLYDE PÅ VANDET, OG SOM ER FORESKREVET I REGEL 10 SKAL: .1 være ikke-kinkende; .2 have en diameter på mindst 8 mm; .3 have en brudstyrke på mindst 5 kN; .4 være mindst 30 m lang. 5 Forskrifter for godkendelse og mærkning af redningskranse publiceres i »Skibstilsynets Meddelelser«. Regel 28. Faldskærmssignaler 1 Faldskærmssignalet skal: .1 indeholdes i et vandtæt hylster; .2 trykt på pakningen give kortfattede anvisninger eller diagrammer, der klart illustrerer brugen af faldskærmssignalet; .3 have integreret antændelsesmiddel; .4 være konstrueret således at det ikke medfører ubehag for den person, der holder signalet, når det anvendes i overensstemmelse med fabrikantens bruganvisning. 2 Faldskærmssignalet skal, når det affyres lodret, nå en højde af mindst 300 m. På eller nær toppen af sin bane skal faldskærmssignalet udsende et faldskærmsblus, der skal: .1 brænde med en klar rød farve; .2 brænde jævnt med en gennemsnitslysstyrke på mindst 30.000 candela; .3 have en brændetid på mindst 40 sekunder; .4 have en nedfaldshastighed på højst 5 m/s; .5 ikke beskadige faldskærmen eller tilbehør, medens det brænder. Regel 29. Håndblus 1 Håndblusset skal: .1 indeholdes i et vandtæt hylster; .2 trykt på pakningen give kortfattede anvisninger eller diagrammer, der klart illustrerer brugen af håndblusset; .3 have selvstændigt antændelsesmiddel; .4 være konstrueret således, at det ikke medfører ubehag for den person, der holder håndblusset, og ikke udsætter redningsmidlet for fare på grund af brand- eller gløderester, når det anvendes i overensstemmelse med fabrikantens brugsanvisning. 2 Håndblusset skal: .1 brænde med en klar rød farve; .2 brænde jævnt med en gennemsnitslysstyrke på mindst 15.000 candela; .3 have en brændetid på mindst 1 minut; .4 fortsætte med at brænde, efter at det har været nedsænket under 100 mm vand i 10 sekunder. Regel 30. Udskibningslejdere 1 Der skal forefindes håndfæste for at give sikker overføring fra dæk til top af lejder og vice versa. Lejderens trin skal være: .1 lavet af hårdt træ uden knaster eller andre uregelmæssigheder, glat bearbejdet og uden skarpe kanter eller splinter, eller af andet egnet materiale med tilsvarende egenskaber; .2 forsynet med effektiv skridsikker overflade enten ved hjælp af riller på langs eller ved påføring af et godkendt skridsikkert lag; .3 mindst 480 mm lange, 420 mm indvendigt mellen tovværket, 115 mm bredde og 25 mm dybe, eksklusive enhver skridsikker overflade eller ethvert skridsikkert lag; .4 anbragt med lige store mellemrum af mindst 300 mm eller højst 380 mm og sikret på en sådan måde, at de forbliver vandrette; .5 tværribber af hårdt træ eller andet materiale med tilsvarende egenskaber udført i et stykke og mindst 1,80 m lange, skal anbringes med sådanne mellemrum, at lejderen ikke kan dreje. Den laveste tværribbe skal være anbragt på det 5. nederste trin, og mellemrummet mellem to ribber må ikke overstige 9 trin. 2 Lejdertorvene skal bestå af uklædt manillareb på hver side på mindst 60 mm i omkreds. Hvert reb skal være een længde uden samling under det øverste trin. Andre materialer kan godkendes af direktoratet, såfremt deres egenskaber med hensyn til dimensioner, bruddeformation, vejrbestandighed, stræk og greb svarer mindst til et manillarebs egenskaber. Alle rebender skal være sikrede mod optrævling. KAPITEL IV Radioanlæg og radiotjeneste m.v. Regel 1. Definitioner Regel 2. Udrustning med radioanlæg Regel 3. Almindelige bestemmelser Regel 4. MF-telefonianlæg Regel 5. VHF-anlæg Regel 6. 2182 kHz vagtmodtager Regel 7. Strømforsyning Regel 8. Vagttjeneste Regel 9. Betjeningsforhold Regel 10. Journalføring Regel 11. Overgangsbestemmelser Bilag: Optryk af Skibstilsynets meddelelser »B« - kap. IV. Radiotelegrafi og radiotelefoni Disse regler finder anvendelse på radioanlæg og radiotjeneste m.v. i alle skibe, der er omfattet af disse forskrifter. Regel 1. Definitioner I disse forskrifter skal efternævnte udtryk, for så vidt ikke andet følger af sammenhængen, forstås som nedenfor angivet: »Godkendt« - godkendt af post- og telegrafvæsenet. »Lokal fart ved Færøerne«. - fart mellem øerne i den færøske øgruppe samt inden for en afstand af 20 sømil fra øerne. »Lokal fart ved Grønland«. - fart inden for en afstand af 30 sømil fra Grønlands kyster. »MF-telefonianlæg«. - et radiotelefonianlæg, der er indrettet for drift i frekvensbåndet 1605 - 4000 kHz. »Radioreglementet«. - det radioreglement, som hører til eller anses som hørende til den seneste internationale telekommunikationskonvention, som til enhver tid måtte være i kraft. »Tons« - registertons brutto som til enhver tid i skibets målebrev angivet. Indeholder målebrevet 2 bruttotonnager, da den største af disse. »VHF-anlæg« - et radiotelefonianlæg, der er indrettet for drift i det maritime frekvensbånd melllem 156 og 174 MHz. Regel 2. Udrustning med radioanlæg Lastskibe skal være udrustet med radioanlæg som følger: A. Indenrigs fart 1. Lastskibe på 20 tons og derover, men under 300 tons, skal være udrustet med 1 VHF-anlæg. 2. Lastskibe på 300 tons og derover skal være udrustet med 2 VHF-anlæg samt 2182 kHz vagtmodtager. B. International fart 1. Lastskibe på 20 tons og derover, men under 300 tons, skal være udrustet med 1 VHF-anlæg, 1 MF-telefonianlæg samt 2182 kHz-vagtmodtager. 2. Lastskibe på 300 tons og derover er omfattet af bestemmelserne i Skibstilsynets meddelser B. Disse bestemmelser er medtaget som tillæg til dette kapitel. C. Lokal fart ved færøerne samt lokal fart ved Grønland 1. Lastskibe på 20 tons og derover, men under 300 tons, skal være udrustet med 1 VHF-anlæg, 1 MF-telefonianlæg samt 2182 kHz-vagtmodtager. 2. Lastskibe, hvis fartsområde er begrænset til sejlads udelukkende i havne, kanaler, åer, indsøer og lignende stærkt beskyttet farvand, er fritaget for at være udrustet med radioanlæg. 3. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan statens skibstilsyn fastsætte særlige krav med hensyn til udrustning med radioanlæg eller fritage for kravene, såfremt disse efter skibstilsynets skøn vil være uhensigtsmæssige eller sikkerheden er tilgodeset på anden tilfredsstillende måde. Regel 3. Almindelige bestemmelser 1 Foreskrevne MF-telefonianlæg og VHF-anlæg skal være elektrisk adskilte og uafhængige af hinanden. Anlæggene kan dog være tilsluttet en fælles energikilde. 2 Ved MF-telefonianlæg skal der være fast anbragt et pålideligt ur med en urskive, hvis diameter er mindst 12,5 cm, og som er tydeligt mærket for tavshedsperioderne for den radiotelefoniske nødfrekvens 2182 kHz. Uret skal være forsynet med en tydelig sekundviser, og dets visning skal let kunne aflæses fra det sted, hvor anlægget (anlæggene) betjenes. 3 Ved foreskrevne MF-telefonianlæg og VHF-anlæg skal der findes en pålidelig nødbelysning, der er uafhængig af lysanlægget for den normale belysning af anlæggene. Nødbelysningen skal være fast installleret og således, at den på tilfredsstillende måde belyser radioanlægenes betjeningshåndtag, det i pkt. 2 beskrevne ur samt foreskrevne opslag vedrørende betjening af radioanlæggene og fremgangsmåden ved udsendelse af nødmelding. 4 Strømførende dele af radioanlæggene skal være skærmet mod berøring i sådant omfang, at det ikke er muligt at komme til skade under drift eller eftersyn uden ved mangel på tilbørlig forsigtighed. 5 Der skal findes syremåler eller andet tilsvarende middel til at bestemme ladetilstanden på batterier. 6 Der skal findes de for en forsvarlig drift fornødne reservedele. 7 Ved ethvert radioanlæg skal der findes et tydeligt opslag om pligten til at lytte på nødfrekvensen, forinden sending på denne påbegyndes, samt om fremgangsmåden ved udsendelse af nødmelding. Opslaget skal være anbragt således, at det er fuldt synligt fra det sted, hvor radioanlægget betjenes. 8 Ved ethvert radioanlæg skal der findes et opslag, der giver ukyndige vejledning i under en nødsituation at starte anlægget og udsende nødopkald. 9 Der skal findes et opslag med tydelig angivelse med almindelige skrifttegn af skibets radiokaldesignal. 10 Det skal dagligt, samt forinden skibet forlader havn, kontrolleres, at radioanlæggene er i forskriftsmæssig stand, samt at radioanlæggenes energikilder har den foreskrevne ydeevne. Føres skibsdagbog, skal der i denne gøres bemærkning herom. Regel 4. MF-telefonianlæg Et MF-telefonianlæg skal omfatte en sender, en modtager samt et antenneanlæg. 1 MF-telefonianlæg skal være installeret i eller i umiddelbar nærhed af styrehuset. 2 a) Senderen skal være godkendt. Den skal være forsynet med et antenneamperemeter og have en sådan effekt, at der om dagen og under normale forhold på 2182 kHz kan opnås god taleforbindelse fra skib til skib over en afstand på 150 sømil. Ved fastsættelse af senderens rækkevidde forudsættes en feltstyrke af mindst 25 mikrovolt pr. m i den krævede afstand. b) Senderen skal være forsynet med en godkendt anordning, hvormed det radiotelefoniske alarmsignal automatisk frembringes og udsendes. Anordningen skal når som helst kunne sættes ud af drift for at muliggøre øjeblikkelig udsendelse af nødmelding. 3 Modtageren skal være af godkendt type. 4 a) Sendeantennen skal være beskyttet mod brud, hvis den er ophængt mellem understøtninger, som kan komme i svingninger. b) Der skal forefindes antennetråd og antennemateriel til reparation af antennen samt fornødent værktøj hertil. c) Der skal være installeret en velafskærmet kunstig antenne, som gør det muligt regelmæssigt at afprøve senderen og anordningen til automatisk udsendelse af det radiotelefoniske alarmsignal på andre frekvenser end 2182 kHz uden udstråling fra senderen. Regel 5. VHF-anlæg Et VHF-anlæg omfatter en sender/modtager samt en antenne (antenner). 1 Mindst 1 foreskrevet VHF-anlæg skal være installeret i styrehuset. Øvrige foreskrevne VHF-anlæg skal være installeret i eller i umiddelbar nærhed af styrehuset. 2 VHF-anlæg skal være af godkendt type. 3 De VHF-kanaler, der er nødvendige for sikker navigering, skal kunne betjenes fra broen på et for navigatøren umiddelbart tilgængeligt sted. Kan skibet manøvreres fra brovingerne, skal disse kanaler også kunne betjenes fra disse positioner. 4 VHF-antennen (antennerne) skal være anbragt så højt som muligt, og der skal være fri udstråling i alle retninger. Regel 6. 2182 kHz vagtmodtager 2182 kHz vagtmodtageren skal være af godkendt type og installeret i styrehuset. Den skal være forsynet med en signalspærreenhed, som bevirker, at højttaleren kun tilføres signal, når foreskrevne alarmsignaler modtages. Anordningen skal kunne tilsluttes og afbrydes og må kun benyttes, når forholdene efter skibsførerens opfattelse er af en sådan art, at opretholdelse af vagten ville kunne forstyrre skibets sikre navigering. Regel 7. Strømforsyning De foreskrevne MF-telefonianlæg og VHF-anlæg skal kunne drives fra en energikilde, der opfylder følgende krav: a) Den og dens fordelingstavle skal være anbragt så højt som muligt i skibet oven over skoddækket og i øvrigt på et sted, der frembyder den størst mulige sikkerhed under en nødsituation. b) Den skal bestå af akkummulatorbatterier og have tilstrækkelig kapacitet til at drive radioanlæggene uafbrudt i mindst 6 timer under normale driftsforhold. c) Den skal kunne oplades automatisk fra skibets elektriske anlæg, og der skal forefindes volt- og amperemeter for kontrol af op- og afladningen. d) Den må, udover til de foreskrevne radioanlæg, kun benyttes til drift af nødbelysningen ved radioanlæggene. I særlige tilfælde kan statens skibstilsyn dog tillade, at også andre belastninger tilsluttes. Regel 8. Vagttjeneste 1 I et skib, som er udrustet med 2182 kHz vagtmodtager, skal der, når skibet er i søen, til stadighed holdes vagt på den radiotelefoniske nødfrekvens 2182 kHz. 2 I et skib, som er udrustet med VHF-anlæg, skal der, når skibet er i søen, til stadighed holdes vagt på kanal 16 (156,8 MHz). I skibe med 1 VHF-anlæg kan lyttevagten afbrydes, når der afvikles korrespondance på andre frekvenser. Regel 9. Betjeningsforhold 1 I lastskibe under 500 tons skal mindst 1 medlem af besætningen være i besiddelse af behørigt radiotelefonicertifikat. 2 I lastskibe på 500 tons og derover skal skibets fører og samtlige styrmænd være i besiddelse af behørigt radiotelefonicertifikat. Regel 10. Journalføring I skibe, hvor der føres skibsdagbog, skal der i denne indføres oplysninger om alle hændelser i forbindelse med radiotjenesten, som er af betydning for sikkerheden for menneskeliv på søen. 11. Overgangsbestemmelser 1. For nye skibe, som sættes i drift på eller efter datoen for nærværende forskrifters ikrafttræden, er forskrifterne gældende i fuldt omfang. 2. For eksisterende skibe, som er udrustet med radioanlæg, er forskrifterne gældende i fuldt omfang ved nyinstallationer eller udskiftning af eksisterende anlæg. For eksisterende skibe, som ikke er udrustet med radioanlæg, skal forskrifterne være opfyldt senest 2 år efter ikrafttrædelsestidspunktet. KAPITEL IV Radiotelegrafi og radiotelefoni Afsnit A. Anvendelsesområder, definitioner Regel 1. Anvendelsesområde Regel 2. Definitioner Regel 3. Radiotelegrafstation Regel 4. Radiotelefonstation Regel 4-1. VHF-radiotelefonanlæg Regel 5. Undtagelser fra regel 3 og 4 Afsnit B. Vagttjeneste Regel 6. Radiotelegrafisk vagttjeneste Regel 7. Radiotelefonisk vagttjeneste Regel 8. Radiotelefonisk vagttjeneste på VHF-radiotelefon Afsnit C. Tekniske krav Regel 9. Radiotelegrafstationer Regel 10. Radiotelegrafanlæg Regel 11. Radiotelegrafiske autoalarmapparater Regel 12. Radiopejlapparater Regel 13. Radiotelegrafisk udstyr til installation i motorredningsbåde Regel 14. Transportabelt radioudstyr for redningsbåde og redningsflåder Regel 15. Radiotelefonstationer Regel 16. Radiotelefonisk udstyr Regel 17. VHF-radiotelefonstationer Regel 18. Radiotelefoniske autoalarmapparater Afsnit C. Tekniske krav Regel 19. Radiodagbøder Regel 20. Opslag Afsnit A. Anvendelsesområde og definitioner Regel 1. Anvendelsesområde 1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel anvendelse på alle skibe, der er omfattet af disse bestemmelser. 2 Dette kapitel finder ikke anvendelse på skibe, som ellers ville være omfattet af disse bestemmelser, når disse skibe besejler de store nordamerikanske indsøer og de vandløb, der løber ud i dem eller støder op til dem så langt øst på som den nedre udmunding af St. Lampertslusen ved Montreal i Provinsen Quebec i Canada. ( 21) 3 Ingen bestemmelse i dette kapitel er til hinder for, at et skib eller en redningsbåd eller redningsflåde, der er i nød, anvender ethvert til rådighed stående middel for at påkalde opmærksomhed, angive sin position og få hjælp. Regel 2. Udtryk og definitioner I dette kapitel har følgende udtryk de nedenfor angivne betydninger. Alle andre udtryk, som anvendes i dette kapitel, og som også er defineret i radioreglementet, har de betydninger, som er angivet i det nævnte reglement. 1 »Radioreglementet« betyder det radioreglement, som er knyttet til eller anses for at være knyttet til den seneste internationale telekommunikationskonvention, som til enhver tid måtte være gældende. 2 »Radiotelegrafisk autoalarmapparat« betyder en automatisk virkende alarmmodtager, som reagerer på det radiotelegrafiske alarmsignal og er godkendt. 3 »Radiotelefonisk autoalarmapparat« betyder en automatisk virkende alarmmodtager, som reagerer på det radiotelefoniske alarmsignal og er godkendt. 4 »Radiotelefonstation«, »radiotelefonanlæg« og »radiotelefonisk vagttjeneste« anses for at referere sig til mellemfrekvensbåndet, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt. 5 »Radioofficer« betyder en person, som er indehaver af mindst et første eller anden klasses certifikat som radiotelegrafist eller et generelt certifikat som radioofficer i den maritime radiotjeneste i overensstemmelse med bestemmelserne i radioreglementet, og som gør tjeneste ved radiotelegrafstationen i et skib, der er udstyret med en sådan station i henhold til bestemmelserne i dette kapitels regel 3 eller regel 4. 6 »Radiotelefonist« betyder en person, som er indehaver af det fornødne certifikat i overensstemmelse med bestemmelserne i radioreglementet. 7 »Eksisterende anlæg« betyder: .1 et anlæg, som i sin helhed er installeret om bord i et skib før datoen for denne konventions ikrafttræden, uanset hvornår den pågældende administrations godkendelse får virkning; og .2 et anlæg, som delvis er installeret om bord i et skib før datoen for denne konventions ikrafttræden, og hvoraf resten enten består af dele, der er installeret til erstatning for identiske dele, eller dele, som opfylder kravene i dette kapitel. 8 »Nyt anlæg« betyder ethvert anlæg, som ikke er et eksisterende anlæg. 9 »Godkendt« betyder godkendt af post- og telegrafvæsenet. Regel 3. Radiotelegrafstation Passagerskibe, uanset størrelse, og lastskibe på 1600 registertons brutto og derover skal, medmindre de er undtaget herfra i henhold til dette kapitels regel 5, være udstyret med en radiotelegrafstation, der opfylder bestemmelserne i dette kapitels regel 9 og 10. Regel 4. Radiotelefonstation Lastskibe på 300 registertons brutto og derover, men under 1600 registertons brutto, som ikke er udstyret med en radiotelegrafstation, der opfylder bestemmelserne i dette kapitels regel 9 og 10, skal, medmindre de er undtaget herfra i henhold til dette kapitels regel 5, være udstyret med en radiotelefonstation, der opfylder bestemmelserne i dette kapitels regel 15 og 16. Regel 4-1. VHF-radiotelefonanlæg 1 Passagerskibe, uanset størrelse, og lastskibe på 300 registertons brutto og derover, skal være udstyret med et VHF-radiotelefonanlæg, der opfylder bestemmelserne i regel 17. 2 Bestemmelserne i regel 17 skal ligeledes finde anvendelse på VHF-radiotelefonanlæg foreskrevet af en kontraherende regering for alle skibe omfattet af kapitel V, som besejler et område under denne regerings jurisdiktion, og for hvilke skibe et VHF-radiotelefonanlæg ikke er gjort obligatorisk ifølge litra 1. Regel 5. Undtagelser fra regel 3 og 4 1 De kontraherende regeringer anser det for i høj grad ønskeligt, at bestemmelserne i dette kapitels regel 3 og 4 ikke fraviges. Dog kan administrationen delvis og/eller på visse betingelser, eller helt, fritage visse passagerskibe eller lastskibe for at opfylde kravene i dette kapitels regel 3 eller regel 4. 2 Dispensationer i henhold til litra 1 må kun meddeles, dersom det pågældende skib foretager en rejse, hvor skibets længste afstand fra land, rejsens længde, den omstændighed at den almindelige sørisiko ikke er til stede samt andre forhold af betydning for sikkerheden, gør det urimeligt eller unødvendigt at kræve bestemmelserne i dette kapitels regel 3 eller 4 fultud opfyldt. Ved afgørelsen af, hvorvidt der skal meddeles visse skibe dispensation, skal administrationen tage hensyn til de konsekvenser, som en dispensation måtte have for nødtjenestens almindelige effektivitet og for andre skibes sikkerhed. Administrationerne bør være opmærksomme på ønskeligheden af, at skibe, der fritages for at opfylde bestemmelsen i dette kapitels regel 3, som betingelse herfor skal udstyres med en radiotelefonstation, der opfylder bestemmelserne i dette kapitels regel 15 og 16. 3 Enhver administration skal snarest muligt efter 1. januar hver år sende Organisationen en redegørelse for alle dispensationer meddelt i henhold til litra 1 og 2 i det foregående kalenderår med begrundelse herfor. Afsnit B. Vafttjeneste Regel 6. Radiotelegrafisk vagttjeneste 1 Ethvert skib, som ifølge dette kapitels regel 3 eller regel 4 er udstyret med en radiotelegrafstation, skal, når det er i søen, have mindst een radioofficer om bord, og hvis det ikke er udstyret med et radiotelegrafisk autoalarmapparat, skal der - under iagttagelse af bestemmelserne i litra 4 - til stadighed holdes vagt på den radiotelegrafiske nødfrekvens af en radioofficer ved hjælp af hovedtelefoner eller en højttaler. 2 I ethvert passagerskib, som i følge dette kapitels regel 3 er udstyret med en radiotelegrafstation, skal der, når skibet er i søen, og hvis det er udstyret med et radiotelegrafisk autoalarmapparat, under iagttagelse af bestemmelserne i litra 4, holdes vagt på den radiotelegrafiske nødfrekvens af en radioofficer ved hjælp af hovedtelefoner eller en højttaler i de nedenfor anførte tidsrum: .1 hvis skibet befordrer eller er godkendt til at befordre højst 250 passagerer: i alt mindst 8 timer i døgnet; .2 hvis skibet befordrer eller er godkendt til at befordre over 250 passagerer og foretager en rejse af over 16 timers varighed mellem to på hinanden følgende havne: i alt mindst 16 timer i døgnet. I dette tilfælde skal der være mindst to radioofficerer om bord; .3 hvis skibet befordrer eller er godkendt til at befordre over 250 passagerer og foretager en rejse af under 16 timers varighed mellem to på hinanden følgende havne: i alt mindst 8 timer i døgnet. 3 .1 I ethvert lastskib, som ifølge dette kapitels regel 3 er udstyret med en radiotelegrafstation, skal der, når skibet er i søen, og hvis det er udstyret med et radiotelegrafisk autoalarmapparat, under iagttagelse af bestemmelserne i litra 4, holdes vagt på den radiotelegrafiske nødfrekvens af en radioofficer ved hjælp af hovedtelefoner eller en højttaler i mindst 8 timer i døgnet i alt. .2 I ethvert lastskib på 300 registertons brutto og derover, men under 1600 registertons brutto, der i følge dette kapitels regel 4 er udstyret med radiotelegrafstation, skal der, når skibet er i søen, og hvis det er udstyret med radiotelegrafisk autoalarmapparat, under iagttagelse af bestemmelserne i litra 4, holdes vagt på den radiotelegrafiske nødfrekvens af en radioofficer under brug af hovedtelefoner eller en højttaler i de tidsrum, som administrationen måtte fastsætte. Administrationerne skal dog være opmærksomme på ønskeligheden af, om muligt, at stille krav om en vagt på mindst 8 timer i døgnet i alt. 4 .1 I det tidsrum, hvor en radioofficer i henhold til denne regel skal holde vagt på den radiotelegrafiske nødfrekvens, kan han afbryde denne vagt, så længe han afvikler korrespondance på andre frekvenser eller udfører andet nødvendigt radioarbejde, dog kun såfremt det ikke kan lade sig gøre samtidig at holde vagt på nødfrekvensen ved hjælp af todelt hovedtelefon eller højttaler. Vagten skal altid opretholdes af en radioofficer under brug af hovedtelefoner eller højttaler under de tavshedsperioder, der er fastsat i radioreglementet. Udtrykket »nødvendigt radioarbejde« omfatter presserende reparationer af: .1 radiokommunikationsudstyr, som bruges af sikkerhedsmæssige grunde; .2 radionavigationsudstyr efter skibsførerens ordre. .2 Uafhængigt af bestemmelserne i pkt. .1, kan radioofficeren i andre skibe end passagerskibe med flere radioofficerer i ganske særlige tilfælde, dvs. når det ikke kan lade sig gøre samtidig at holde vagt på nødfrekvensen ved hjælp af todelt hovedtelefon eller højttaler, afbryde vagten efter skibsførerens ordre for at udføre vedligeholdelsesarbejde, som er nødvendigt for at afværge en truende funktionsfejl ved: - radiokommunikationsudstyr, som bruges af sikkerhedsmæssige grunde; - radionavigationsudstyr; - andet elektronisk navigationsudstyr samt reparation heraf; forudsat: .1 at radioofficeren efter den pågældende administrations skøn (førerens skøn) er tilstrækkelig kvalificeret til at udføre dette arbejde; og .2 at skibet er udstyret med en modtagerselektor, der opfylder kravene i radioreglementet; .3 at vagten altid opretholdes af en radioofficer, der bruger hovedtelefoner eller højttaler under de tavshedsperioder, der er fastsat i radioreglementet. 5 I alle skibe, som er udstyret med radiotelegrafisk autoalarmapparat, skal dette apparat være i virksomhed, så længe skibet er i søen, når der ikke holdes vagt i henhold til litra 2, 3 eller 4 og, om muligt under radiopejling. 6 De vagtperioder, der er foreskrevet i denne regel, herunder de af administrationen fastsatte, bør fortrinsvis falde sammen med de perioder, der i radioreglementet er foreskrevet for radiotelegraftjeneste. 7 Bortset fra de i punkt 4 anførte tilfælde, skal enhver foreskreven vagt ved radioofficer holdes på radiotelegrafstationen. Vagttabel for radiostationer med 8 og 16 timers vagt pr. døgn. Vagttider Skibstid eller zonetid 8 timers vagt 16 timers vagt fra til fra til 0800 1200 0000 0400 + 4 timer, hvoraf 2 skal være mellem 0800 1200 1800 og 2200 1600 1800 2000 2200 + 4 timer For så vidt angår skibe på 300 registertons brutto og derover, men under 1600 registertons brutto, der er udstyret med radiotelegrafstation, jfr. regel 3, bestemmes vagttiden af vedkommende skibsfører. Regel 7. Radiotelefonisk vagttjeneste 1 I ethvert skib, som ifølge bestemmelserne i regel 4 er udstyret med en radiotelefonstation, skal der, når skibet er i søen, af sikkerhedsmæssige grunde til stadighed holdes vagt på den radiotelefoniske nødfrekvens på det sted om bord, hvorfra skibet sædvanligvis navigeres, ved hjælp af en vagtmodtager for den radiotelefoniske nødfrekvens og ved brug af en højttaler, en højttaler med filter eller en signalspærre-enhed, som bevirker, at højttaleren kun tilføres signal, når foreskrevne alarmsignaler er modtaget. 2 Ethvert skib omfattet af litra 1 skal medføre kvalificerede radiotelefonister (det kan være skibsføreren, en skibsofficer eller et besætningsmedlem) i følgende antal: .1 i et skib på 300 registertons brutto og derover, men under 500 registertons brutto: mindst een radiotelefonist; .2 i et skib på 500 registertons brutto og derover, men under 1600 registertons brutto: mindst to radiotelefonister. Hvis et sådant skib medfører en radiotelefonist, som udelukkende er antaget til radiotelefonisk tjeneste, er en ekstra radiotelefonist ikke påkrævet. 3 I ethvert skib, som ifølge regel 3 eller regel 4 er udstyret med en radiotelegrafstation, skal der, når skibet er i søen, til stadighed holdes vagt på den radiotelefoniske nødfrekvens på et sted, der fastsættes af administrationen, ved hjælp af en vagtmodtager for den radiotelefoniske nødfrekvens og ved brug af en højttaler, en højttaler med filter eller en signalspærre-enhed, som bevirker, at højttaleren kun tilføres signal, når foreskrevne alarmsignaler er modtaget. Vagten kan holdes enten på broen eller på skibets radiostation. Regel 8. Radiotelefonisk vagttjeneste på VHF-radiotelefon I ethvert skib, som er udstyret med et VHF-radiotelefonanlæg i henhold til regel 4-1, skal der, når skibet er i søen, til stadighed holdes vagt på kommandobroen: .1 på 156.8 MHz (kanal 16); i størst muligt omfang, samt .2 i sådanne tidsrum og på sådanne kanaler, som den i regel 4-1.2, omhandlede kontraherende regering måtte kræve. Afsnit C. Tekniske krav Regel 9. Radiotelegrafstationer 1 Radiotelegrafstationen skal være således placeret, at fremmed mekanisk støj eller anden støj ikke forårsager skadelig forstyrrelse af modtagelsen af radiosignaler. Stationen skal anbringes så højt i skibet som muligt, således at man opnår den størst mulige sikkerhed. 2 Radiorummet skal være tilstrækkelig stort og passende ventileret for at sikre en effektiv drift af de radiotelegrafiske hoved- og reserveanlæg, og det må ikke benyttes til noget formål, som vil gribe forstyrrende ind i driften af radiotelegrafstationen. Fra radiorummet skal der være bekvem adgang til frit dæk. 3 Sovestedet for mindst een radioofficer skal ligge så nær ved radiorummet som muligt. I nye skibe må sovestedet ikke være beliggende i radiorummet. 4 Mellem radiorummet og broen og - hvis der er et andet sted, hvorfra skibet navigeres - mellem radiorummet og dette andet sted skal der være tilvejebragt et effektivt tovejssystem for opkald og taleforbindelse, der skal være uafhængig af skibets hovedkommunikationssystem. 5 Radiotelegrafanlægget skal være installeret på et sådant sted, at det vil være beskyttet mod skadelige påvirkning af vand eller store temperatursvingninger. Det skal være let tilgængeligt såvel for øjeblikkeligt brug i nødsituationer som for reparationer. 6 Der skal findes et driftssikkert ur med en urskive på mindst 12,5 cm (5 inches) i diameter og en koncentrisk sekundviser. Urskiven skal være mærket med de tavshedsperioder, der ved radioreglementet er foreskrevet for radiotelegraftjeneste. Uret skal være fast monteret på et sådant sted i radiorummet, at det let og nøjagtig kan aflæses af radioofficeren fra ekspeditionspladsen og fra det sted, hvor den radiotelegrafiske autoalarmmodtager afprøves. 7 Der skal i radiorummet findes en driftssikker nødbelysning bestående af en elektrisk lampe, som er fast installeret på en sådan måde, at den giver tilstrækkelig lys til betjeningshåndtagene til de radiotelegrafiske hoved- og reserveanlæg samt til det litra i 6 omhandlede ur. I nye anlæg skal denne lampe, såfremt den får strøm fra den reserveenergikilde, der er foreskrevet i dette kapitels regel 10, litra 1.3, betjenes ved hjælp af korrespondanceafbrydere anbragt nær ved hovedindgangen til radiorummet og ved ekspeditionspladsen, medmindre rummets indretning ikke gør dette nødvendigt. Disse afbrydere skal være klart mærket med oplysning om deres formål. 8 Der skal i radiorummet findes og opbevares enten en elektrisk inspektionslampe, der får strøm fra den reserveenergikilde, der er foreskrevet i dette kapitels regel 10, litra 1.3, og er forsynet med en bøjelig ledning af passende længde eller en elektrisk håndlygte. 9 Radiotelegrafstationen skal være forsynet med sådanne reservedele samt værktøj og afprøvningsmateriel, at den kan holdes i brugbar stand, når skibet er i søen. Afprøvningsmateriellet skal indbefatte et eller flere instrumenter til måling af vekselstrømsspænding, jævnstrømsspænding og modstand. 10 Såfremt der findes et særskilt rum for den radiotelegrafiske nødinstallation, er dette omfattet af bestemmelserne i litra 4-8. Regel 10. Radiotelegrafanlæg 1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i denne regel, gælder følgende regler: .1 Radiotelegrafstationen skal omfatte et hovedanlæg og et reserveanlæg, der i elektrisk henseende er adskilte og uafhængige af hinanden. .2 Hovedanlægget skal omfatte en hovedsender, en hovedmodtager, en vagtmodtager for den radiotelefoniske nødfrekvens samt en hovedenergikilde. .3 Reserveanlægget skal omfatte en reservesender, en reservemodtager og en reserveenergikilde. .4 Der skal findes og være installeret en hovedantenne og en reserveantenne. Administrationen kan dog fritage et skib for at installere reserveantenne, hvis den finder det godtgjort, at det er praktisk umuligt eller urimeligt at installere en sådan antenne, men i så fald skal der findes en passende, fuldt monteret reserveantenne om bord, klar til øjeblikkelig installation. Der skal desuden i alle tilfælde findes fornøden antennetråd og isolatorer, således at en egnet antenne kan rigges op. Er hovedantennen hængt op mellem master og lignende, der er tilbøjelige til at svaje, skal den være passende beskyttet mod brud. Der skal forefindes en kunstig antenne til afprøvning af reservesenderen. 2 I anlæg om bord i lastskibe (bortset fra anlæg i lastskibe på 1600 registertons brutto og derover, der er installeret den 19. november 1952 eller senere) er reservesenderen ikke obligatorisk, hvis hovedsenderen opfylder alle kravene for denne. 3 .1 Hoved- og reservesenderen skal hurtigt kunne tilsluttes og afstemmes til hovedantennen og den eventuelle reserveantenne. .2 Hoved- og reservemodtageren skal hurtigt kunne tilsluttes en hvilken som helst antenne, hvormed de skal benyttes. 4 Alle reserveanlæggets dele skal anbringes så højt i skibet som muligt, således at den størst mulige sikkerhed kan opnås. 5 Hoved- og reservesenderen skal kunne sende på den radiotelegrafiske nødfrekvens med anvendelse af en bølgetype, som er fastsat i radioreglementet for denne frekvens. Desuden skal hovedsenderen kunne sende på mindst to arbejdsfrekvenser i de godkendte bånd mellem 405 og 535 kHz med anvendelse af bølgetyper, der er fastsat i radioreglementet for disse frekvenser. Reservesenderen kan være et skibs nødsender, således som radioreglementet definerer den og begrænser dens brug. Hoved- og reservesenderne skal, såfremt modulerede udsendelser er foreskrevet i radioreglementet, have en modulationsgrad på mindst 70% og en tonefrekvens mellem 450 og 1350 Hz. 7.1 Hoved- og reservesendere skal, når de er tilsluttet hovedantennen, mindst have den nedenfor angivne normale rækkevidde, dvs. de skal om dagen og under normale forhold og omstændigheder kunne sende tydelige signaler fra skib til skib over de anførte afstande. ) (Tydelige signaler vil normalt kunne modtages, når feltstyrken ved modtageren har en effektiv værdi af mindst 50 mikrovolt pr. meter). Mindste normale rækkevidde i sømil Hovedsender Reservesender Alle passagerskibe samt lastskibe på 1600 registons brutto og derover 150 100 Lastskibe under 1600 registertons brutto 100 75 ) I mangel af en direkte feltstyrkemåling kan følgende data tjene som vejledning for en omtrentlig bestemmelse af den normale rækkevidde: A. Hvor det drejer sig om andre antenner end de selv-understøttede typer: Normal rækkevidde i sømil Meterampere 1) 200 128 175 102 150 76 125 58 100 45 75 34 1) Produktet af afstanden (i meter) fra den højeste del af antennen til den dybeste lastevandlinie og strømstyrken i antennen (i ampere). Værdierne angivet i tabellens 2. kolonne svarer til en gennemsnitsværdi af forholdet antennens effektive højde --------------------------- = 0,47 antennens maksimumshøjde Denne størelse afhænger af de lokale antenneforhold og kan variere mellem 0,3 og 0,7. B. Hvor det drejer sig om selv-understøttede sendeantenner: Normal rækkevidde i sømil Meterampere 2) 200 305 175 215 150 150 125 110 100 85 75 55 2) Produktet af afstanden (i meter) fra den højeste del af antennen til den dybeste lastevandlinie og strømstyrken (målt i ampere) målt ved fødepunktet for antennens udstrålende del. Værdierne i 2. kolonne er baseret på udbredelseskurverne angivet i CCIR-rekommandation 368-2 og også på metoden, forsøgsresultaterne og beregningerne i CCIR-rapport 502-1 og erklæring 43-1. Den nødvendige værdi af meterampere varierer betydeligt med de lokale antenneforhold. 7.2 Radiotelegrafanlægget skal omfatte udstyr til radiotelefonisk transmission og modtagelse på den radiotelefoniske nødfrekvens. Dette krav er opfyldt, hvis sådant udstyr er indeholdt i hoved- eller reserveanlægget eller anden udrustning. Sendereffekten og modtagerfølsomheden i den radiotelefoniske del af anlægget skal opfylde bestemmelserne i regel 16, litra 3.1, henholdsvis litra 6, hvis denne del er installeret efter 1. september 1986. Hvad angår installationer foretaget før nævnte dato, skal sendereffekten og modtagerfølsomheden være, som administrationen måtte bestemme. Placeringen og andre forhold i forbindelse med radiotelefoniske udstyr, der er foreskrevet i denne regel, skal bestemmes af administrationen, medmindre det udgør en del af det radiotelegrafiske hoved- eller reserveanlæg. Skibstilsynet kan kræve feltstyrkemålinger, foretaget af anerkendt myndighed eller institution, forelagt. 8 .1 Hoved- og reservemodtagerne skal kunne modtage den radiotelegrafiske nødfrekvens og de bølgetyper, som er foreskrevet i radioreglementet for den pågældende frekvens. .2 Hovedmodtageren skal desuden kunne modtage sådanne frekvenser og bølgetyper, som benyttes til udsendelse af tidssignaler, meteorologiske meddelelser og andre medddelelser vedrørende sikkerheden til søs, som administrationen måtte anse for nødvendige. .3 Vagtmodtageren for den radiotelefoniske nødfrekvens skal være fast indstillet på denne frekvens. Hvis den er placeret på broen, skal den være forsynet med et filter eller en anordning, der ikke lader andre signaler slippe igennem end det radiotelefoniske alarmsignal. Denne anordning skal let kunne kobles ind og ud og kan benyttes, når forholdene efter skibsførerens opfattelse er af en sådan art, at opretholdelsen af vagten må antages at kunne forstyrre skibets sikre navigering. Vagtmodtageren skal være godkendt og installeret på broen. .4 .1 Det radiotelefoniske sendeudstyr, der er foreskrevet i litra 7.2, skal være forsynet med en godkendt, automatisk virkende anordning, som kan frembringe det radiotelefoniske alarmsignal; den skal være således konstrueret, at den ikke kan sættes igang ved en fejltagelse, og skal i øvrigt opfylde bestemmelserne i regel 16.3. Anordningen skal når som helst kunne kobles ud, således at en nødmelding øjeblikkeligt kan sendes. Hvad angår anlæg installeret før 1. september 1986, skal automatisk virkende anordninger til frembringelse af det radiotelefoniske alarmsignal anbringes efter administrationens bestemmelse. .2 Der skal drages omsorg for en regelmæssig kontrol af, at den i pkt. .1 omhandlede anordning virker, som den skal, ved at prøve den på andre frekvenser end den radiotelefoniske nødfrekvens ved anvendelse af en passende kunstig antenne. En undtagelse skal dog gøres for radiotelefonisk nødudstyr, der kun har den radiotelefoniske nødfrekvens; i så fald skal der anvendes en passende kunstig antenne. ANM. Samtidig med, at der skal træffes alle rimelige foranstaltninger til at holde apparaterne i brugbar stand, skal en funktionsfejl i det radiotelefoniske senderudstyr, som er foreskrevet i denne regel, ikke anses for at gøre skibet usødygtigt eller for at begrunde skibets forsinkelse i havne, hvor der ikke er let adgang til udførelse af reparationer. 9 Hovedmodtageren skal have tilstrækkelig følsomhed til at frembringe signaler i hovedtelefoner eller ved hjælp af en højttaler, når modtagerens indgangsspænding er så lav som 50 mikrovolt. Reservemodtageren skal have tilstrækkelig følsomhed til at frembringe sådanne signaler, når modtagerens indgangsspænding er så lav som 100 mikrovolt. I nye skibe skal reservemodtageren være af godkendt type. 10 Der skal til stadighed, når skibet er i søen, være tilstrækkelig elektrisk energi til rådighed til drift af hovedanlægget med den normale rækkevidde foreskrevet i litra 7 samt til opladning af alle de batterier, der hører til radiotelegrafstationen. I nye skibe skal spændingen for forsyningen til hovedanlægget holdes indenfor +/- 10% af den normerede spænding, mens den i eksisterende skibe skal holdes så nær den normerede spænding som muligt, og helst inden for +/- 10% 11 Reserveanlægget skal være forsynet med en energikilde, som er uafhængig af skibets fremdrivningsmidler og af dets elektriske anlæg. 12 .1 Reserveenergikilden skal fortrinsvis bestå af akkumulatorbatterier, som kan oplades ved hjælp af skibets elektriske anlæg; den skal under alle omstændigheder hurtigt kunne tages i brug og levere strøm til reservesenderen og reservemodtageren i mindst seks timer i træk under normale driftsforhold og desuden til de yderligere belastninger, der er nævnt i litra 13 og 14 ( 22). 13 Reserveenergikilden skal benyttes til drift af reserveanlægget og den automatiske alarmsendeanordning, der er nærmere omtalt i litra 18, hvis den er elektrisk drevet. Reserveenergikilden kan endvidere benyttes til drift af: .1 det radiotelegrafiske autoalarmapparat; .2 den nødbelysning, der er nærmere omtalt i dette kapitels regel 9, litra 7; .3 radiopejleapparatet; .4 VHF-installationen i henhold til bestemmelserne i regel 17.3; .5 anordningen til frembringelse af det radiotelefoniske alarmsignal, hvis en sådan findes; .6 enhver i radioreglementet foreskrevet anordning til overgang fra sending modtagning og omvendt. Reserveenergikilden må kun benyttes til de formål, der er anført ovenfor, jfr. dog bestemmelserne i litra 14. 14 Uanset bestemmelserne i litra 13 kan administrationen tillade, at reserveenergikilden i lastskibe anvendes til drift af et mindre antal nødstrømkredse med ringe effektforbrug, som i deres helhed er begrænset til den øverste del af skibet, som f.eks. nødbelysning på båddækket, forudsat at disse strømkredse let kan afbrydes, hvis det skulle blive nødvendigt, og at energikilden har tilstrækkelig kapacitet til at bære den eller de yderligere belastninger. 15 Reserveenergikilden og dens strømtavle skal være anbragt så højt i skibet som muligt og let tilgængelig for radioofficeren. Strømtavlen skal, hvor det er muligt, være anbragt i radiorummet; i modsat fald skal den kunne belyses. 16 Når skibet er i søen, skal alle akkumulatorbatterier, hvadenten de hører til hoved- eller reserveanlægget, dagligt oplades til den normale fuldt opladede stand. 17 Man skal på enhver måde søge at fjerne årsagerne til radioforstyrrelser hidrørende fra elektriske og andre ombordværende apparater og bringe disse forstyrrelser til ophør; om nødvendigt skal der tages skridt til at sikre, at antenner hørende til radiofonimodtagere ikke forstyrrer radiotelegrafanlæggets effektive og fejlfrie drift. Man skal i særlig grad være opmærksomhed på dette krav ved konstruktion af nye skibe. 18 Foruden midler til manuel udsendelse af det radiotelegrafiske alarmsignal skal der tilvejebringes en automatisk sendeanordning for det radiotelegrafiske alarmsignal, hvormed hoved- og reserveanlæggene kan nøgles automatisk til sending af det radiotelegrafiske alarmsignal. Anordningen skal når som helst kunne tages ud af drift, således at senderen øjeblikkeligt kan betjenes manuelt. Hvis denne sendeanordning er elektrisk drevet, skal den kunne drives af reserveenergikilden. Anordning for automatisk udsendelse af det radiotelegrafiske alarmsignal skal være godkendt. 19 I søen skal reservesenderen, hvis den ikke benyttes til korrespondance, dagligt afprøves under anvendelse af en passende kunstig antenne og mindst een gang på hver rejse under anvendelse af reserveantennen, hvis en sådan findes. Også reserveenergikilden skal afprøves dagligt. 20 Alt udstyr, som indgår i radiotelegrafanlægget, skal være driftssikkert og således konstrueret, at det er let tilgængeligt for vedligeholdelde. 21 Uanset bestemmelsen i dette kapitels regel 4, kan administrationen, for så vidt angår lastskibe på under 1600 registertons brutto, lempe kravene i dette kapitels regel 9 og i denne regel, dog således, at radiotelegrafstationens standard i intet tilfælde må være ringere end den i dette kapitels regel 15 og 16 foreskrevne for radiotelefonstationeri det omfang, disse bestemmelser finder anvendelse. Navnlig kan administrationen, hvor det drejer sig om lastskibe på 300 registertons brutto og derover, men under 500 registertons brutto, undlade at kræve: .1 en reservemodtager; .2 en reserveenergikilde i eksisterende anlæg; .3 beskyttelse af hovedantennen mod brud på grund af svingninger; .4 at meddelelsesmidler mellem radiotelegrafstationen og broen er uafhængige af skibets hovedkommunikationssystem; .5 at senderens rækkevidde er over 75 sømil. Regel 11. Radiotelegrafiske autoalarmapparater 1 Ethvert radiotelegrafisk autoalarmapparat, der er installeret efter 26. maj 1965, skal opfylde følgende minimumskrav: Radiotelegrafiske autoalarmapparater skal være af godkendt type. Endvidere skal modtageren være forsynet med et måleinstrument i sidste feltstyrkeafhængige kreds, der påvirker vælgeanordningen, og dette skal være forsynet med et mærke, der angiver den foreskrevne minimale signalstyrke. .1 Under forhold, der er fri for forstyrrelser af nogen art, skal det uden manuel indstilling kunne udløses af ethvert radiotelegrafisk alarmsignal, som udsendes på den radiotelegrafiske nødfrekvens af en kyststation, af nødsenderen i et skib eller af senderen i redningsbåde eller redningsflåder, der arbejder i overensstemmelse med radioreglementet, forudsat at signalets spænding ved modtageren er større end 100 mikrovolt og mindre end 1 volt. .2 Under forhold, der er fri for forstyrrelser af nogen art, skal det kunne udløses af enten tre eller fire streger efter hinanden, når disses længde varierer mellem 3,5 og så nær 6 sekunder som muligt, og mellemrummene varierer mellem 1,5 sekunder og den lavest opnåelige værdi, helst ikke over 10 millisekunder. .3 Det må ikke kunne udløses af atmosfæriske forstyrrelser eller af noget andet signal end det radiotelegrafiske alarmsignal, forudsat at de modtagne signaler ikke i virkeligheden udgør et signal, som falder inden for de i pkt. .2 angivne tolerancer. .4 Det radiolegrafiske autoalarmapparats selektivitet skal være således afpasset, at den giver praktisk taget samme følsomhed inden for et område af mindst 4 kHz og højst 8 kHz på hver side af den radiotelegrafiske nødfrekvens og uden for dette område en følsomhed, der aftager så hurtigt som muligt i overensstemmelse med bedste tekniske standard. .5 Hvis det er praktisk muligt, skal det radiotelegrafiske autoalarmapparat, når der forekommer atmosfæriske forstyrrelser eller forstyrrende signaler, automatisk indstille sig således, at det inden for en rimelig kort tid nærmer sig de forhold, hvorunder det radiotelegrafiske alarmsignal lettest opfanges. .6 Når det radiotelegrafiske autoalarmapparat udløses af et radiotelegrafisk alarmsignal, eller apparatet svigter, skal der i radiorummet, i radioofficerens soverum og på broen frembringes et uafbrudt akustisk advarselssignal. Hvis det er praktisk muligt, skal apparatet også frembringe advarselssignal i tilfælde af fejl i nogen del af det samlede autoalarmsystem. Der må kun findes een afbryder til standsning af advarselssignalet, og denne afbryder skal være anbragt i radiorummet. .7 Til regelmæssig afprøvning af det radiotelegrafiske autoalarmapparat skal anlægget omfatte en generator, som på forhånd er afstemt til den radiotelegrafiske nødfrekvens, samt en nøgleanordning, som frembringer et radiotelegrafisk alarmsignal af den i pkt. .1 nævnte minimumsstyrke. Der skal drages omsorg for, at hovedtelefoner kan tilsluttes, således at man kan aflytte signaler, der modtages på det radiotelegrafiske autoalarmapparat. .8 Det radiotelegrafiske autoalarmapparat skal kunne modstå rystelser, fugtighed og temperaturforandringer svarende til de vanskelige forhold, som erfaringsmæssigt kan forekomme om bord i skibe i søen, og det skal fortsat kunne virke under sådanne forhold. 2 Forinden et radiotelegrafisk autoalarmapparat af ny type godkendes, skal det ved praktiske prøver foretaget under driftsforhold, der svarer til de faktiske forhold, være godtgjort over for administrationen, at apparatet opfylder kravene i litra 1. 3 I skibe, der er udstyret med et radiotelegrafisk autoalarmapparat, skal dettes effektivitet afprøves af en radioofficer mindst een gang i døgnet, når skibet er i søen. Er det ikke i driftsikker stand, skal radioofficeren indberette dette til skibsføreren eller den vagthavende officer på broen. 4 En radioofficer skal med visse mellemrum kontrollere, om den radiotelegrafiske autoalarmmodtager med sin normale antenne tilsluttet virker, som den skal, ved at aflytte signaler og sammenligne disse med lignende signaler modtaget på den radiotelegrafiske nødfrekvens på hovedanlægget. 5 Når det radiotelegrafiske autoalarmapparat er tilsluttet en antenne, må det så vidt muligt ikke påvirke radiopejleapparatets nøjagtighed. Regel 12. Radiopejleapparater 1 .1 Det i kapitel V, regel 12, påbudte radiopejleapparat skal være driftssikkert og i stand til at modtage signaler med et minimum af modtagerstøj samt til at tage pejlinger, hvorefter den retvisende pejling og retning kan bestemmes. .2 Det skal kunne modtage signaler på de radiotelegrafifrekvenser, som er fastsat i radioreglementet for nødkorrespondance, radiopejling og maritime radiofyr. .3 Radiopejleapparatet skal under støjfri forhold have tilstrækkelig følsomhed til, at der tages nøjagtige pejlinger af et signal, hvis feltstyrke ikke overstiger 50 mikrovolt pr. meter. .4 Radiopejlapparatet skal så vidt muligt være således placeret, at en sikker bestemmelse af pejlinger forstyrres mindst muligt af mekanisk eller anden støj. .5 Radiopejleapparatets antennesystem skal være således opstillet, at en sikker bestemmelse af pejlingerne generes mindst muligt af andre antenner, bomme, wirefald eller andre store stål- og metalgenstande i nærheden. .6 Der skal tilvejebringes et effektivt tovejssystem til opkald og taleforbindelse mellem radiopejlapparatets position og broen. .7 Når et radiopejleapparat installeres om bord i et skib, skal der foretages en korrektionsbestemmelse, der kan godkendes af administrationen. Korrektionsbestemmelsen skal kontrolleres ved kontrolpejlinger eller ved en ny korrektionsbestemmelse hver gang, der foretages forandringer i placeringen af antenner eller indretninger på dækket, som mærkbart kan påvirke radiopejleapparatets nøjagtighed. Korrektionsbestemmelsen skal kontrolleres med mellemrum af eet år eller så nær herved som muligt. Der skal føres en tabel over korrektionsbestemmelserne og over enhver kontrol af deres nøjagtighed. 2 .1 Radioudstyr for homing på den radiotelefoniske nødfrekvens skal kunne tage pejlinger på denne frekvens, uden at retningerne bliver uklare inden for en vinkel af 30 grader på hver side af skibets bov. .2 Ved installleringen og afprøvningen af det her omhandlede udstyr skal der tages fornødent hensyn til den relevante rekommandation vedtaget af den internationale rådgivende radiokomitee . .3 Der skal træffes alle rimelige foranstaltninger for at sikre mulighederne for homing i henhold til pkt. .1. I tilfælde, hvor disse muligheder ikke kan opnås på grund af tekniske vanskeligheder, kan administrationerne fritage visse skibe for at opfylde de omhandlende krav. Regel 13. Radiotelegrafisk udstyr til installation i motorredningsbåde 1 Det i kapitel III, regel 14, foreskrevne radiotelegrafiske udstyr skal omfatte en sender, en modtager og en energikilde. Det skal være således konstrueret, at det i en nødsituation kan betjenes af en ukyndig person. Radiotelegrafisk udstyr i motorredningsbåde skal være af godkendt type. 2 Senderen skal kunne sende på den radiotelegrafiske nødfrekvens med en bølgetype fastsat i radioreglementet for den nævnte frekvens. Senderen skal endvidere kunne sende på den frekvens og med den bølgetype, der er foreskrevet i radioreglementet for redningsbåde og redningsflåder til brug i båndene mellem 4.000 og 27.500 kHz. 3 Såfremt modulerede udsendelser er påbudt i radioreglementet, skal senderen have en modulationsgrad på mindst 70% og en tonefrekvens mellem 450 og 1350 Hz. 4 Foruden en nøgle til manuel udsendelse skal senderen være forsynet med en automatisk sendeanordning til udsendelse af det radiotelegrafiske alarmsignal og nødsignal. 5 På den radiotelegrafiske nødfrekvens skal senderen have en normal rækkevidde (som nærmere angivet i dette kapitels regel 10, litra 7, på mindst 25 sømil ved benyttelse af den faste antenne.) ( 23) 6 Modtageren skal kunne modtage den radiotelegrafiske nødfrekvens og de bølgetyper, som er foreskrevet i radioreglementet for denne frekvens. 7 Energikilden skal bestå af et akkumulatorbatteri, hvis kapacitet er tilstrækkelig til, at senderen kan arbejde fire timer i træk under normale driftsforhold. Er batteriet af en type, som skal oplades, skal opladningen kunne foretages ved hjælp af skibets hovedenergikilde. Der skal desuden findes midler til at oplade det, efter at redningsbåden er sat i vandet. 8 Når det i kapitel III, regel 14, foreskrevne søgelys får strøm fra samme batteri som det radiotelegrafiske udstyr, skal dette batteri have tilstrækkelig kapacitet til at bære den yderligere belastning, der forårsages af søgelyset. 9 Der skal forefindes en antenne beregnet til fast opsætning tilligemed midler til dens oprigning i den størst mulige højde. Desuden skal der så vidt muligt findes en antenne til opsætning med drage eller ballon. 10 Når skibet er i søen, skal en radioofficer een gang om ugen afprøve senderen ved anvendelse af en egnet kunstig antenne og fuldt oplade battteriet, hvis det er af en type, der skal oplades. Regel 14. Transportabelt radioudstyr for redningsbåde og redningsflåder 1 Det i kapitel III, regel 13, foreskrevne udstyr skal omfatte en sender, en modtager, en antenne og en energikilde. Det skal være således konstrueret, at det i en nødsituation kan betjenes af en ukyndig person. Transportabelt radioudstyr for redningsbåde og redningsflåder skal være af godkendt type. 2 Udstyret skal være let at transportere, vandtæt og i stand til at flyde i havvand, ligesom det skal kunne tåle at blive kastet i søen uden at tage skade. Nyt udstyr skal veje og fylde så lidt så muligt og skal helst kunne anvendes såvel i redningsbåde som i redningsflåder. Udstyret skal være forsynet med en line til brug ved dets nedfiring. 3 Senderen skal kunne sende på den radiotelegrafiske nødfrekvens med en bølgetype foreskrevet i radioreglementet for denne frekvens og skal i båndene mellem 4.000 og 27.500 kHz kunne sende på den radiotelegrafiske frekvens og med den bølgetype, der i radioreglementet er foreskrevet for redningsbåde og redningsflåder. Administratioen kan dog tillade, at senderen er i stand til at sende på den radiotelefoniske nødfrekvens og anvende den bølgetype, som er fastsat i radioreglementet for denne frekvens, i stedet for eller ved siden af den radiotelegrafiske frekvens, der i radioreglementet er fastsat for redningsbåde og redningsflåder i båndene mellem 4.000 og 27.500 kHz. 4 Såfremt modulerede udsendelser er foreskrevet i radioreglementet, skal senderen have en modulationsgrad på mindst 70% og, for så vidt angår radiotelegrafiske udsendelser, en tonefrekvens mellem 450 og 1.350 Hz. 5 Foruden en nøgle til manuel udsendelse skal senderen være forsynet med en automatisk sendeanordning til udsendelse af det radiotelegrafiske alarmsignal og nødsignal. Er senderen i stand til at sende på den radiotelefoniske nødfrekvens, skal den være forsynet med en automatisk virkende anordning, der opfylder kravene i dette kapitels regel 16, litra 5, for udsendelse af det radiotelefoniske alarmsignal. 6 Modtageren skal kunne modtage den radiotelegrafiske nødfrekvens og de bølgetyper, som er foreskrevet for denne frekvens i radioreglementet. Er senderen i stand til at sende på den radiotelefoniske nødfrekvens, skal modtageren også kunne modtage denne frekvens med den bølgetype, som er foreskrevet for den i radioreglementet. 7 Antennen skal enten kunne bære sig selv eller være beregnet til at understøttes af redningsbådens mast i den størst mulige højde. Det ville være ønskeligt, om der også fandtes en antenne til opsætning med drage eller ballon, hvis dette er muligt. Der skal forefindes en sammenfoldelig stavantenne, hvis længde er mindst 5 m, og hvis diameter ved foden ikke overstiger 5,1 cm, og som let og hurtigt kan installeres i en redningsflåde. 8 Senderen skal forsyne den i litra 1 påbudte antenne med den fornødne radiofrekvensenergi ( 24) og skal helst drives ved energi fra en hånddrevet generator. Hvis den drives af et batteri, skal dette opfylde de krav, som administrationen har fastsat for at sikre, at det er af holdbar type og har tilstrækkelig kapacitet. 9 Når skibet er i søen, skal en radioofficer eller eventuelt en radiotelefonist een gang om ugen afprøve senderen med en egnet kunstig antenne og oplade batteriet fuldt ud, hvis det er af en type, der skal oplades. 10 I denne regel betyder et nyt anlæg et anlæg, som leveres efter datoen for denne konventions ikrafttræden (25. maj 1980). Regel 15. Radiotelefonstationer 1 Radiotelefonstationen skal være anbragt i den øverste del af skibet og være således placeret, at den i størst mulig udstrækning er beskyttet mod støj, som vil hindre en korrekt modtagelse af meldinger og signaler. 2 Mellem radiorummet og broen skal der være tilfredsstillende kalde- og taleforbindelse. Om fornødent skal der tilvejebringes en i begge retninger virkende anordning til opkald og taleforbindelse, der er uafhængig af skibets hovedkommunikationssystem. 3 Et driftssikkert ur skal være fast opsat på et sted, hvor det let kan aflæses fra ekspeditionspladsen. Urets diameter skal være mindst 12,5 cm. Det skal være forsynet med sekundviser og tydeligt mærket for tavhedsperioderne for radiotelefoni. 4 Der skal findes en driftssikker nødbelysning uafhængig af det anlæg, som leverer den normale belysning til radiotelefonanlægget, og fast installeret på en sådan måde, at den fyldestgørende kan belyse radiotelefonanlæggets betjeningshåndtag samt det ur og den instruktionstavle, der er omhandlet henholdsvis i litra 3 og litra 6. 5 Hvor en energikilde består af et eller flere batterier, skal radiotelefonstationen være forsynet med midler til at bestemme ladetilstanden. Der skal findes volt- og amperemeter for kontrol af op- og afladningen. 6 En instruktionstavle, som giver en klar oversigt over fremgangsmåden med hensyn til den radiotelefoniske nødprocedure, skal slås op på et sted, hvor den tydeligt kan ses fra ekspeditionspladsen. Regel 16. Radiotelefonisk udstyr 1 Det radiotelefoniske udstyr skal omfatte sender- og modtagerudstyr samt passende energikilder (i det følgende kaldet henholdsvis »senderen«, »modtageren«, »vagtmodtageren for den radiotelefoniske nødfrekvens« og »energikilden«). 2 Senderen skal kunne sende på den radiotelefoniske nødfrekvens og på mindst endnu een frekvens i båndene mellem 1.605 og 2.850 kHz med den bølgetype, der er foreskrevet for disse frekvenser i radioreglementet. Under normale driftsforhold skal en dobbelt sidebåndssending eller en enkelt sidebåndssending med fuld bærebølge have en modulatationsgrad på mindst 70% med maksimal lydstyrke. Modulationen af en enkelt sidebåndssending med reduceret eller undertrykt bærebølge skal være af en sådan art, at intermodulationsprodukterne ikke overstiger de værdier, der er angivet i radioreglementet. Senderen skal være forsynet med et antenneamperemeter. 3 .1 I lastskibe på 300 registertons brutto og derover, men under 1600 registertons brutto, skal senderen have en normal rækkevidde af mindst 150 sømil, dvs. den skal om dagen og under normale forhold og omstændigheder kunne sende tydelige signaler fra skib til skib over denne afstand. ( 25) (Man vil normalt kunne modtage tydelige signaler, når den feltstyrke, der er frembragt ved modtageren af den umodulerede bærebølge, har en effektiv værdi af mindst 25 mikrovolt pr. meter for dobbelt-sidebåndsudsendelser og enkeltsidebåndsudsendelser med fuld bærebølge). .2 I eksisterende installationer, der benytter dobbelt-sidebåndsudsendelser i lastskibe på 300 registertons brutto og derover, men under 500 registertons brutto, skal senderen have en normal rækkevidde på mindst 75 sømil ved dobbelt-sidebåndsudsendelser. I lastskibe på 300 registertons brutto, men under 1600 registertons brutto, skal rækkevidden være mindst 150 sømil. 4 Senderen skal være forsynet med en anordning, der automatisk frembringer det radiotelefoniske alarmsignal, og skal være således konstrueret, at signalet ikke kan udløses ved en fejltagelse. Anordningen skal når som helst kunne sættes ud af drift for at muliggøre øjeblikkelig udsendelse af en nødmelding. Der skal træffes foranstaltninger til en regelmæssig kontrol med, at anordningen virker, som den skal, på andre frekvenser end den radiotelefoniske nødfrekvens ved anvendelse af en egnet kunstig antenne. Anordningen skal være af godkendt type. 5 Den i litra 4 foreskrevne anordning skal opfylde følgende krav: .1 Fekvenstolerancen for hver tone skal være +/- 1,5%. .2 Tolerancen af varigheden af hver tone skal være +/- 50 millisekunder. .3 Mellemrummet mellem to på hinanden følgende toner må ikke overstige 50 millisekunder. .4 Forholdet mellem den kraftigste og den svageste tones amplitude skal være mellem 1 og 1,2. 6 Det i litra 1 påbudte modtagerudstyr skal kunne modtage den radiotelefoniske nødfrekvens og mindst een af de frekvenser, der er til rådighed for maritime radiotelefonstationer i båndene mellem 1.605 og 2.850 kHz med de bølgetyper, der er foreskrevet for disse frekvenser i radioreglementet. Modtagerudstyret skal desuden med de bølgetyper, der er fastsat i radioreglementet, kunne modtage sådanne andre frekvenser, som benyttes til radiotelefonisk udsendelse af meteorologiske meldinger og andre meldinger vedrørende sikkerheden til søs i det omfang, som administrationen måtte anse for nødvendigt. Modtagerudstyret skal have tilstrækkelig følsomhed til at frembringe signaler ved hjælp af en højttaler, når indgangsspændingen er så lav som 50 mikrovolt. 7 Vagtmodtageren for den radiotelefoniske nødfrekvens skal være fast indstillet på denne frekvens. Den skal være forsynet med et filter eller anden anordning, som ikke lader andre signaler slippe igennem end det radiotelefoniske alarmsignal. Anordningen skal let kunne tilsluttes og afbrydes og kan benyttes, når forholdene efter skibsførerens opfattelse er af en sådan art, at opretholdelse af vagten ville kunne forstyrre skibets sikre navigering. Vagtmodtageren skal være af godkendt type. 8 For at muliggøre hurtig overgang fra sending til modtagning, når dette sker manuelt, skal skifteanordningen så vidt muligt være anbragt på mikrofonen eller på mikrotelefonen. 9 Når skibet er i søen, skal der til enhver tid være en hovedenergikilde til rådighed, der er tilstrækkelig til at drive anlægget med den normale rækkevidde foreskrevet i litra 3. Benyttes der batterier, skal disse under alle omstændigheder have tilstrækkelig kapacitet til, at senderen og modtageren kan arbejde uafbrudt i mindst seks timer under normale driftsforhold. ( 26) I anlæg i lastskibe på 500 registertons brutto og derover, men under 1600 registertons brutto, installeret den 19. november 1952 eller senere, skal der findes en reserveenergikilde i den øverste del af skibet, medmindre hovedenergikilden er anbragt her. I anlæg i lastskibe på 300 registertons brutto og derover, men under 1600 registertons brutto, installeret 1. januar 1976 eller senere, skal der findes en reserveenergikilde anbragt i den øverste del af skibet. Hvis hovedenergikilden opfylder de for reserveenergikilden gældende krav, bortfalder kravet om reserveenergikilde. 10 Den eventuelle reserveenergikilde må kun benyttes til drift af: .1 radiotelefonanlægget; .2 den nødbelysning, der er foreskrevet i dette kapitels regel 15, litra 4; .3 den i litra 4 foreskrevne anordning til frembringelse af det radiotelefoniske alarmsignal; og .4 VHF-installationen i henhold til bestemmelserne i regel 17.3. 11 Uanset bestemmelserne i litra 10 kan administrationen tillade, at den eventuelle reserveenergikilde anvendes til drift af radiopejlapparatet, hvis et sådant findes, samt til et mindre antal nødstrømkredse med ringe effektforbrug, som i deres helhed er begrænset til den øverste del af skibet, som f.eks. nødbelysning på båddækket, forudsat at denne yderligere belastning hurtigt kan frakobles, og at energikilden har tilstrækkelig kapacitet til at bære denne belastning. 12 Når skibet er i søen, skal ethvert batteri holdes opladet, således at det kan opfylde kravene i litra 9. 13 Der skal findes og være installeret en antenne, som - hvis den er ophængt mellem master og lignende, som er tilbøjelige til at svaje - i lastskibe på 500 registertons brutto og derover, men under 1600 registertons brutto, skal være beskyttet mod brud. Der skal endvidere findes en fuldt monteret reserveantenne om bord, klar til øjeblikkelig opsætning, eller, hvis dette ikke er muligt, fornødent antennetråd og isolatorer, således at en reserveantenne kan rigges op. Også det nødvendige værktøj til oprigning af en antenne skal være til rådighed. Regel 17. VHF-radiotelefonanlæg 1 VHF-radiotelefonanlægget skal være placeret i den øverste del af skibet og opfylde bestemmelserne i denne regel; det skal bestå af en sender og en modtager, en energikilde, der kan drive dem med deres nominelle styrke, samt en antenne egnet til udsending og modtagning af signaler på driftsfrekvenserne. 2 I passagerskibe, uanset størrelse, og i lastskibe på 500 registertons brutto og derover skal det være muligt at drive VHF-radiotelefonanlægget fra en energikilde, der er placeret i den øverste del af skibet, og som har tilstrækkelig kapacitet til mindst 6 timers drift. 3 Administrationen kan tillade, at reserveenergikilden til henholdsvis radiotelegrafstationen eller radiotelefonstationen, der er omhandlet i regel 10, litra 13, og regel 16, litra 10, benyttes til at strømforsyne det radiotelefoniske VHF-anlæg. I så fald skal reserveenergikilden have tilstrækkelig kapacitet til samtidig at drive det radiotelefoniske VHF-anlæg og: .1 den radiotelegrafiske reservesender og -modtager i mindst 6 timer, medmindre der findes en afbryderanordning til sikring af skiftevis drift; eller .2 den radiotelefoniske sender og modtager i mindst 6 timer, medmindre der findes en afbryderanordning til sikring af skiftevis drift. 4 VHF-radiotelefonanlægget skal opfylde kravene i radioreglementet om udstyr, der benyttes i den mobile maritime VHF-radiotelefontjeneste, og skal kunne bruges på de kanaler, der er nærmere fastsat i radioreglementet på de betingelser, som måtte blive fastsat af den kontraherende regering nævnt i regel 4-1, litra 2. 5 Den i regel 4-1, litra 2, nævnte kontraherende regering kan ikke kræve, at senderens bærebølgeudgangseffekt er større end 10 watt. Antennen skal så vidt muligt være placeret således, at den har fri udstråling i alle retninger. ( 27) 6 Betjening af de kanaler, der er nødvendige for sikker navigering, skal være umiddelbart tilgængelig på kommandobroen på et for kommandopladsen bekvemt sted, og der skal, om nødvendigt, være mulighed for radioforbindelse fra brovingerne. Regel 18. Radiotelefoniske autoalarmapparater 1 Det radiotelefoniske autoalarmapparat skal som minimum opfylde følgende krav: .1 de frekvenser, hvorpå de afstemte strømkredse og andre anordninger for udvælgelse af tonefrekvenser giver maksimal signalgennemgang, skal i hvert enkelt tilfælde holdes inden for en tolerance af +/- 1,5%, og signalniveauet på udgangen må ikke falde under 50% af niveauet ved maksimal signalgennemgang for frekvenser inden for 3% af frekvensen ved maksimal signalgennemgang; .2 under forhold, hvor der ikke er støj og forstyrrelser, skal det automatiske modtagerudstyr kunne udløses af alarmsignalet i et tidsrum af mindst 4 og højst 6 sekunder; .3 det automatiske modtagerudstyr skal reagere på alarmsignalet, når atmosfærisk støj og kraftige signaler, bortset fra alarmsignalet, giver usammenhængende interferens, helst uden at manuel indstilling er påkrævet under vagten, som holdes ved hjælp af udstyret; .4 det automatiske modtagerapparat må ikke kunne udløses af atmosfærisk støj eller af kraftige signaler, bortset fra alarmsignalet; .5 det automatiske modtagerapparat skal virke effektivt ud over de afstande, hvor overføring af tale er tilfredstillende; .6 det automatiske modtagerudstyr skal kunne modstå rystelser, fugtighed, temperaturforandringer og variationer i energiforsyningens spænding svarende til de vanskelige forhold, som erfaringsmæssigt kan forekomme om bord i skibe i søen, og det skal fortsat kunne virke under sådanne forhold; .7 det automatiske modtagerudstyr skal så vidt muligt give advarsel om fejl, som kan bevirke, at udstyret ikke fungerer normalt under vagten. 2 Forinden et radiotelefonisk autoalarmapparat af ny type godkendes, skal det ved praktiske prøver foretaget under driftsforhold, der svarer til de faktiske forhold, være godtgjort over for administrationen, at apparatet opfylder kravene i litra 1. Afsnit D. Radiodagbøger m.v. Regel 19. Radiodagbøger 1 Den radiodagbog, der i radioreglementet er foreskrevet for et skib, som i henhold til dette kapitels regel 3 eller regel 4 er udstyret med en radiotelegrafstation, skal under rejsen opbevares i radiorummet. Enhver radioofficer skal i radiodagbogen indføre sit navn, de tidspunkter, hvor han påbegynder og afslutter vagten, samt alle hændelser i forbindelse med radiotjenesten, der indtræffer under vagten, og som synes at være af betydning for sikkerheden for menneskeliv til søs. Endvidere skal følgende indføres i dagbogen: .1 de oplysninger, der er påbudt i radioreglementet; .2 nærmere oplysninger om batteriernes vedligeholdelse, herunder deres opladning i den form, som administrationen måtte foreskrive; .3 en daglig konstatering af, at kravet i dette kapitels regel 10, litra 16, er opfyldt; .4 nærmere oplysninger om afprøvninger af reservesenderen og reserveenergikilden, foretaget i henhold til dette kapitels regel 10, litra 19; .5 nærmere oplysninger om afprøvninger i skibe udstyret med et radiotelegrafisk autoalarmapparat foretaget i henhold til dette kapitels regel 11, litra 3; .6 nærmere oplysninger om batteriernes vedligeholdelse, herunder i givet fald deres opladning, i medfør af dette kapitels regel 13, litra 10, samt om afprøvninger i henhold til samme bestemmelse af sendere installeret i motorredningsbåde; .7 nærmere oplysninger om batteriernes vedligeholdelse, herunder i givet fald deres opladning, i medfør af dette kapitels regel 14, litra 9, samt om afprøvninger i henhold til samme bestemmelse af det transportable radioudstyr for redningsbåde og redningsflåder; .8 tidspunktet for vagtens afbrydelse i henhold til dette kapitels regel 6, litra 4), samt begrundelsen herfor og tidspunktet for dens genoptagelse. 2 Den radiodagbog, der i radioreglementet er foreskrevet for et skib, som i henhold til dette kapitels regel 4 er udstyret med en radiotelefonstation, skal opbevares på det sted, hvor der holdes vagt. Enhver uddannet radioekspedient, enhver skibsfører, enhver officer eller ethvert besætningsmedlem, som holder vagt i henhold til bestemmelserne i dette kapitels regel 7, skal i radiodagbogen med sin underskrift indføre nærmere oplysninger om alle hændelser i forbindelse med radiotjenesten, der indtræffer under vagten, og som synes at være af betydning for sikkerheden for menneskeliv til søs. Endvidere skal følgende indføres i dagbogen: .1 de oplysninger, der er påbudt i radioreglementet; .2 tidspunktet for vagtens påbegyndelse, når skibet afgår fra havn, og tidspunktet for dens afslutning, når skibet ankommer til havn; .3 det tidspunkt, da vagten af en eller anden grund afbrydes med begrundelsen herfor, samt tidspunktet for dens genoptagelse; .4 nærmere oplysninger om de eventuelle batteriers vedligeholdelse, herunder deres opladning, i medfør af dette kapitels regel 16, litra 1; .5 nærmere oplysninger om batteriernes vedligeholdelse, herunder i givet fald deres opladning, i medfør af dette kapitels regel 14, litra 9, samt om afprøvninger i henhold til samme bestemmelse af det transportable radioudstyr for redningsbåde og redningsflåder. 3 I ethvert skib, der er udstyret med et VHF-radiotelefonanlæg i henhold til regel 4-1: .1 skal de oplysninger, der er påbudt i radioreglementet, indføres i radiodagbogen i overensstemmelse med administrationens krav; .2 skal et sammendrag af alle meddelelser om, at skibet er nødstedt, har behov for øjeblikkelig hjælp, eller at skibets sikkerhed er i fare, indføres i skibsdagbogen. 4 Radiodagbøger skal være tilgængelige for eftersyn ved embedsmænd, som administrationen har bemyndiget hertil. 5 Radiodagbogen skal mindst een gang månedligt forelægges føreren, der efterser, at den føres nøjagtigt og forskriftsmæssigt, og forsyner den med påtegning om forelæggelsen. 6 Radiodagbogen skal, når den er udskrevet, opbevares i mindst 3 år efter datoen for sidste indførsel. Hvis der for retten er rejst sag vedrørende skibets rejser i det tidsrum, dagbogen omfatter, skal den opbevares, indtil sagen er endeligt afgjort. Regel 20. Opslag Ved enhver radiostation skal der findes følgende opslag m.v.: 1) Et tydeligt opslag om pligten til i vagttiden at overholde tavshedsperioderne og til, forinden sending påbegyndes, at lytte på nødfrekvensen samt om fremgangsmåden ved udsendelse af nødmelding. Opslaget skal være anbragt således, at det er fuldt synligt fra det sted, hvor radioanlægget betjenes. 2) Et opslag, der giver ukyndige vejledning i under en nødsituation at starte stationen og udsende nødopkald. 3) Et opslag med tydelig angivelse af skibets kaldesignal i bogstaver og ved radiotelegrafstationer tillige i morsetegn. KAPITEL V Navigationsudstyr m.v. Regel 1. Anvendelsesområde Regel 2. Navigationsudstyr Regel 3. Lodslejdere og mekaniske lodshejs Regel 4. Brug af automatisk styring Regel 5. Nautiske publikationer Regel 6. International signalbog, flag m.v. Regel 7. Lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater Regel 8. Dagsignallamper KAPITEL V NAVIGATIONSUDSTYR M.V. Regel 1. Anvendelsesområde 1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i dette kapitel, finder dette kapitel anvendelse på alle skibe på alle rejser. Regel 2. Navigationsudstyr 1 Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne regel betyder »bygget«, hvor det drejer sig om et skib, et byggestadium, hvor: .1 kølen er lagt ; eller .2 konstruktion, som kan identificeres med et bestemt skib, er påbegyndt; eller .3 samling af det pågældende skib er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogvægt, hvis denne er mindre. 2. 1 Alle skibe skal være udstyret med: .1 Et magnetisk hovedkompas, jfr. dog pkt. 2.4 i denne regel; .2 et magnetisk styrekompas, medmindre kursoplysninger fra det i pkt. 2.1.1 i denne regel foreskrevne hovedkompas er gjort tilgængelige og kan aflæses klart af rorgængeren fra hovedstyrepladsen; .3 tilstrækkelige kommunikationsmidler mellem stedet for hovedkompas og det normale navigeringskontrolsted, som skibstilsynet finder tilfredsstillende; og .4 midler til at pejle så nær som muligt over en horisontbue på 360 grader. .2 Ethvert af de i pkt. 2.1 i denne regel omhandlede magnetkompasser skal være rimeligt rettede og dets tabel eller kurve over restdeviationer skal til enhver tid være tilgængelig. Fast opstillede magnetkompasser skal være således anbragt i skibet, at deviationen ved hjælp af passende kompensationsmidler kan holdes indenfor rimelige grænser. Sådanne kompasser skal være fjernet så langt, som de stedlige forhold tillader det, fra alt jern, navnlig flyttelige og bevægelige jernmasser, jfr. IMO-Resolution ( 28) nr. 382. .3 Der skal forefindes et reservemagnetkompas, som er ombytteligt med hovedkompasset, medmindre skibet er udstyret med det i pkt. 2.1.2 i denne regel nævnte styrekompas eller med et gyrokompas. .4 Hvis direktoratet finder det urimeligt eller unødvendigt at kræve et magnetisk hovedkompas, kan det fritage bestemte skibe eller klasser af skibe for at opfylde dette krav, såfremt rejsens art, skibets korte afstand fra land eller skibstypen ikke begrunder udrustning med et hovedkompas, forudsat at der altid forefindes et passende styrekompas. .5 Fast opstillede magnetkompasser skal kunne belyses ved en lampe, der er uafhængig af skibets elektriske hovedstrømforsyning. .6 Installationen af elektriske anlæg, maskiner og apparater ved magnetkompasser skal opfylde bestemmelserne i kapital II-1, regel 31, stk. 5.3.3. .7 Ethvert magnetkompas om bord i skibe til brug ved skibets navigering skal være forsynet med certifikat fra direktoratet (Nautisk Prøvekammer) eller andet af direktoratet anerkendt prøvekammer. Et magnetkompas skal for at kunne opnå certifikat opfylde de krav med hensyn til konstruktion, materialer, vægt m.v. samt afprøvning, som indeholdes i de til enhver tid gældende af diretoratet givne forskrifter. .8 Direktoratet kan på nærmere fastsatte vilkår bemyndige en fabrikant til at udstede certifikater for magnetkompasser, der er fremstillet i overensstemmelse med en forud godkendt prototype. Certifikaterne skal findes om bord til forevisning for skibstilsynet. Såfremt et magnetkompas, for hvilket der er udstedt certifikat, er blevet underkastet en reparation, der kan have indflydelse på de forhold, der betinger dets fortsatte godkendelse, påhviler det skibets fører snarest muligt at lade det undersøge og forsyne med eventuelt nyt certifikat. De for magnetkompasser, der er i brug ved forskrifternes ikrafttræden, i henhold til de tidligere gældende bestemmelser udstedte certifikater bevarer deres gyldighed uden hensyn til den i certifikatet indeholdte tidsfrist, så længe magnetkompasset er i samme stand, som det var i ved certifikatets udstedelse. .9 I ethvert skib skal der føres en deviationsbog, dog undtaget skibe med fartsområde inden for indskrænket fart, lokal fart på Grønland og lokal fart på Færøerne. Deviationsbogen skal være affattet i overensstemmelse med en af direktoratet fastsat formular og skal autoriseres af en tjenestemand under statens skibstilsyn. I udlandet kan deviationsbogen autoriseres af danske undenrigsrepræsentanter. Autorisationen er gratis. Deviationsbogen føres af skibsføreren eller under hans tilsyn af styrmanden i overensstemmelse med den i bogen indeholdte vejledning. .10 I ethvert skib, hvor deviationsbog ikke føres, skal der årligt foretages en fuldstændig deviationsundersøgelse (kompensation) af kompasset; om sådan undersøgelse skal der ske tilførsel til skibets tilsynsbog. 3 Skibe på 250 tons eller derover, der bygges den 1. september 1985 eller senere, og med fartsområde uden for indenrigs fart, skal være udstyret med et gyrokompas. .1 Hovedkompasset eller repeaterkompasset skal klart kunne aflæses af rorgængeren fra hovedstyrepladsen. 4 I skibe, der er udstyret med en nødstyrepladser, skal der træffes foranstaltninger til at forsyne disse steder med kursoplysninger. 5 Skibe på 100 tons eller derover, der bygges den 1. september 1985 eller senere og med fartsområde uden for indenrigsfart, skal være udstyret med et radaranlæg. 6 .1 Skibe med fartsområde uden for indskrænket fart skal være udstyret med ekkolod. .2 Alle skibe, der ikke er udstyret med ekkolod, skal være udstyret med håndlod. 7 Skibe med fartsområde uden for indskrænket fart skal være udstyret med log eller anden anordning til angivelse af fart og distance. 8 Alle skibe skal være udstyret med rorindikator som anført i kapitel II-1, regel 18, stk.11. 9 Samtidig med, at der skal træffes alle rimelige foranstaltninger til at holde de i pkt. 3-8 i denne regel, omhandlede apparater i brugbar stand, skal fejl ved udstyret ikke anses for at gøre skibet usødygtigt eller for at begrunde forsinkelse af skibet i havne, hvor der ikke er let adgang til udførelse af reparationer. 10 Alt udstyr, der er installeret i henhold til foranstående forskrifter i denne regel, skal være af en type, der er godkendt af direktoratet. Udstyr installeret i skibe den 1. september 1984 eller senere skal opfylde de af IMO ( 29) vedtagne funktionsnormer. Udstyr, der er installeret før vedtagelsen af tilsvarende funktionsnormer, kan efter direktoratets skøn fritages for fuld opfyldelse af disse normer. 11 Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne regel skal en fast forbundet sammensat enhed, bestående af et skib, der skubber, og et skib, der skubbes, når det er konstrueret som en fast og integreret kombination af slæbebåd og pram, anses for at være eet skib. 12 Hvis opfyldelsen af kravene i denne regel nødvendiggør ombygning af et skib, der er bygget før 1. september 1984, kan direktoratet forlænge fristen for installation af det krævede udstyr til senest 1. september 1989, under hensyntagen til det tidspunkt, da et sådant skib efter de nugældende forskrifter for første gang skal gå i tørdok. 13 Hvor ikke andet er bestemt i denne regel, kan direktoratet give bestemte skibe delvise eller betingede dispensationer, når et skib benyttes til en rejse, hvor skibets største afstand fra land, rejsens varighed og art, fraværelsen af almindelige navigationsfarer og andre sikkerhedsmæssige forhold gør opfyldelsen af bestemmelserne i denne regel i deres helhed urimelig eller unødvendig. Ved afgørelsen af, om der skal ydes et bestemt skib dispensation, skal direktoratet tage hensyn til den virkning, en dispensation kan have på andre skibes sikkerhed. 14 Skibe med fartsområde uden for indskrænket fart skal være forsynet med sekstant. 15 Skibe med fartsområde uden for europæisk fart skal være forsynet med søur (kronometer). 16 Alle skibe skal være forsynet med kikkert, barometer og vagtur. 17 Alle skibe skal i fornødent omfang være forsynet med midler til at sætte en kurs. Regel 3. Lodslejdere og mekaniske lodshejs Skibe, i hvilke lønningens højde over vandet overstiger 1,5 meter skal være udstyret med lodslejdere, der opfylder følgende krav: 1 Lodslejdere. .1 Lejderen skal være velegnet til, at lodser kan gå sikkert til og fra borde; den skal holdes ren og i god stand og kunne benyttes af myndigheds- og andre personer ved skibets ankomst til eller afgang fra havn. .2 Lejderen skal være således anbragt, at den er klar af eventuelle udtømninger fra skibet, at hvert trin ligger fast an mod skibssiden, at det så vidt muligt er klar af skibets indfaldende sider, og at lodser sikkert og bekvemt kan komme om bord efter at have klatret mindst 1,5 m og højst 9 m. Der skal benyttes en enkelt lejderlængde, som skal kunne nå vandet fra stedet for ombordstigningen; der skal herved tages fornødent hensyn til skibets nedlastning og trim og til slagside på 15 grader til modsat side. Når afstanden fra vandoverfladen til stedet for ombordstigning overstiger 9 m, skal adgang fra lodslejderen til skibet skal ad en falderebstrappe eller anden lige så sikker og bekvem måde. .3 Lodslejderens trin skal være: .1 af hårdt træ eller andet materiale med tilsvarende egenskaber, udført i eet stykke uden knaster og med en effektiv skridsikker overflade; de nederste fire trin kan være af gummi af tilstrækkelig styrke og stivhed eller af andet egnet materiale med tilsvarende egenskaber; .2 mindst 480 mm lange, 420 mm indvendig mellem tovværket, 115 mm brede og 22 mm tykke, excl. en eventuel skridsikker belægning; .3 anbragt med en lige stor indbyrdes afstand på 300 mm og højst 380 mm samt sikret således, at de fastholdes vandret. .4 En lodslejder må ikke have mere end to udskiftningstrin, der holdes på plads ved en anden metode end den, der er benyttet ved den oprindelige konstruktion af lejderen, og trin, der er fastgjort på den måde, skal så snart det med rimelighed lader sig gøre, udskiftes med trin, der holdes på plads efter den metode, der er anvendt ved den oprindelige konstruktion af lejderen. Når et udskiftningstrin er fastgjort til lejdertovene ved hjælp af udskæringer i trinets sider, skal disse udskæringer være på trinets lange sider. .5 Lejdertovene skal på hver side bestå af to stykker uklædt manillareb med en omkreds på mindst 60 mm. Hvert reb skal være ud i eet uden sammenføjninger under det øverste trin. To håndtove, solidt fastgjort til skibet, og med en omkreds på mindst 65 mm samt en livline skal findes klar til eventuelt brug. .6 Tværribber af hårdt træ eller andet materiale med tilsvarende egenskaber udført i et stykke og mindst 1,80 m lange, skal anbringes med sådanne mellemrum, at lejderen ikke kan dreje. Den laveste tværribbe skal være anbragt på det 5. nederste trin, og mellemrummet mellem to ribber må ikke overstige 9 trin. .7 Der skal findes anordninger til sikring af forsvarlig og bekvem adgang fra øverste del af lodslejderen eller evt. falderebstrappen eller andet udstyr ved passage ind på, ind i eller fra skibet. Hvor en sådan passage foregår gennem en åbning i rækværk eller skanseklædning, skal der findes hensigtsmæssige håndtag. Foregår passagen ved hjælp af en lønningstrappe, skal denne trappe være solidt fastgjort til lønnings- eller adgangsplatform, og der skal være anbragt to sceptre mindst 0,70 m og højst 0,80 m fra hinanden på de steder, hvor man går til eller fra borde. Hvert scepter skal være solidt fastgjort til skroget ved eller nær den nederste del og også højerer oppe, være mindst 40 mm i diameter og have en højde på mindst 1,20 m over overkant af lønningen. .8 Der skal være belysning om natten, således at både lodslejderen på skibssiden og også det sted, hvor lodsen kommer om bord, er tilstrækkeligt oplyst. En redningskrans, forsynet med et selvlysende lys skal være klar til brug. En kasteline skal være klar til evt. brug. .9 Der skal være mulighed for at bruge lodslejderen både på den ene og på den anden side af skibet. .10 Lejderens tilrigning samt ombordtagning og kvittering af lods skal overvåges af en ansvarlig officer. .11 Hvor specielle konstruktioner, som f.eks. fenderlister, i et skib forhindrer anvendelsen af nogle af disse bestemmelser, skal der træffes særlige foranstaltninger, som direktoratet finder tilfredsstillende, for at sikre, at man kan gå om bord og fra borde på betryggende måde. 2 Mekanisk lodshejs. .1 Et mekanisk lodshejs, hvis et sådant findes, med tilhørende udstyr skal være af en type, der er godkendt af direktoratet. Det skal være således udformet og konstrueret, at lodsen kan komme om bord og fra borde på betryggende måde, herunder således at der er en sikker adgang fra lodshejset til dækket og omvendt. .2 En lodslejder, der opfylder bestemmelserne i pkt. 1 i denne regel skal være anbragt på dækket ved siden af lodshejset og klar til øjeblikkelig brug. Regel 4. Brug af automatisk styring 1 .1 I farvande med stor trafiktæthed, under forhold med nedsat sigt og i alle andre farlige situationer for sejladsen, skal det, når man gør brug af selvstyrer, være muligt øjeblikkeligt at etablere manuel kontrol med skibets styring. .2 Den manuelle styring skal afprøves efter længere tids brug af den automatiske styring, og før skibet kommer ind på områder, hvor sejladsen kræver særlig stor forsigtighed. 2 Drift af styremaskinanlæg. I områder, hvor sejladsen kræver særlig stor forsigtighed, skal skibene have mere end een kraftenhed for styremaskinanlægget i gang, når disse aggregater kan benyttes samtidigt. 3 Styremaskinanlæg - afprøvning og øvelser. .1 Inden for 12 timer før skibets afgang skal dets styremaskinanlæg kontrolleres og afprøves af skibsmandskabet. Afprøvningen skal i givet fald omfatte driften af følgende: .1 hovedstyremaskinanlægget; .2 reservestyremaskinanlægget; .3 styrekonstrolsystemerne; .4 styrepositionerne på kommandobroen; .5 nødenergiforsyningen; .6 rorvinkelindikatorerne i forhold til rorets faktiske stilling; .7 alarmers funktion ved svigt af energiforsyningen til styrekontrolsystemerne; .8 alarmers funktion ved svigt af kraftenheder for styremaskinanlæg; og .9 automatisk virkende isoleringsanordninger og andet automatisk udstyr. .2 Kontrol og afprøvning skal omfatte: .1 rorets fulde bevægelse i overensstemmelse med den krævede kapacitet af styremaskinanlægget; .2 visuel besigtigelse af styremaskinanlægget og dets forbindelsesled; og .3 funktion af kommunikationsmidler mellem kommandobroen og styremaskinrummet. .3.1 Enkle betjeningsanvisninger med et blokdiagram, der viser fremgangsmåden ved omskiftning mellem styrekontrolsystemerne og mellem drivaggregaterne på styremaskinanlæg, skal til stadighed være opslået på kommandobroen og i styremaskinrummet; .2 alle skibsofficerer, der har at gøre med betjening og/eller vedligeholdelse af styremaskinanlæg, skal være fortrolige med funktionen af styringssystemerne i skibet og ved fremgangsmåden ved omskiftning fra eet system til et andet. .4 Foruden den i pkt. 3.1 og 3.2 i denne regel foreskrevne rutinemæssige kontrol og afprøvning skal der foretages nødstyringsøvelser mindst een gang hver tredie måned for at indøve nødstyringsproceduren. Disse øvelser skal omfatte direkte kontrol inde fra styremaskinrummet, kommunikationen med kommandobroen og, i givet fald, anvendelse af alternative energiforsyninger. .5 Skibe, der foretager regelmæssige rejser i fast rutefart under 12 timers varighed og med havneophold af under 12 timer mellem rejserne, er fritaget for at foretage den i pkt. 3.1 og 3.2 i denne regel foreskrevne kontrol og afprøvning. Sådanne skibe skal dog foretage denne kontrol og afprøvning mindst een gang om ugen. .6 Datoen for gennemførelsen af den i pkt. 3.1 og 3.2 i denne regel foreskrevne kontrol og afprøvning samt datoen for afholdelsen af nødstyringsøvelser i henhold til pkt. 3.4 i denne regel skal indføres i skibsdagbogen, eller, hvis skibsdagbog ikke føres, i tilsynsbogen. Indførelserne skal omfatte oplysning om alle konstaterede fejl og mangler og disses afhjælpning. .7 Alle konstaterede fejl og mangler ved styremaskinanlæg og dets betjening skal hurtigst muligt afhælpes. Regel 5. Nautiske publikationer 1 Alle skibe skal medføre fyldestgørende og ajourførte søkort, sejlhåndbøger, fyrlister, meddelelser for søfarende, tidevandstabeller og enhver nautisk publikation, som er nødvendig for den påtænkte rejse. Regel 6. International signalbog, flag m.v. 1 Alle skibe, som skal være udstyret med et radiotelefonanlæg, skal medføre den internationale signalbog. Denne publikation skal ligeledes findes om bord i ethvert andet skib, som efter direktoratets opfattelse har brug for den. 2 Skibe med fartsområde uden for indskrænket fart skal være udstyret med de til den internationale signalbog hørende flag, samt den af industriministeriet udgivne samling af maritime standardudtryk. 3 I alle skibe skal der i styrehuset være opslået en tavle visende de internationale signalflag og morsetegnene samt betydninger af et-bogstavsignalerne. 4 Alle skibe skal være forsynet med nationalflag af passende størrelse. Regel 7. Lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater 1 Ethvert skib skal være udrustet med elektriske lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater i sådant omfang, at det er i stand til at opfylde kravene i de internationale søvejsregler. Signalfigurernes konstruktion og lydsignalapparaternes effektivitet og installation om bord skal være i overensstemmelse med de internationale søvejsregler samt med de af direktoratet til enhver tid givne forskrifter. 2 Skibe uden for indskrænket fart skal være forsynet med et sæt reservelanterne for de top-, side-, agter- og ankerlys, som er foreskrevet for den pågældende skibstype. Reservelanternerne skal kunne tilsluttes skibets elektriske nødenergikilde. 3 .1 Lanterner til skibe med en længde på 12 m eller derover skal være forsynet med certifikat fra direktoratet (Nautisk Prøvekammer) eller et af direktoratet anerkendt prøvekammer. Direktoratet kan på fastsatte vilkår bemyndige en fabrikant til at udstede certifikater for lanterner, der er fremstillet i overensstemmelse med en forud godkendt prototype. Certifikaterne skal findes om bord til forevisning for skibstilsynet. .2 Lanterner til skibe under 12 m i længde skal enten være forsynet med certifikat jfr. pkt. 4.1 i denne regel eller være af en af direktoratet godkendt type. .3 En lanterne skal for at kunne opnå certifikat eller typegodkendelse opfylde de krav med hensyn til konstruktion m.v., som indeholdes i de til enhver tid gældende af direktoratet givne forskrifter. 4 Såfremt en lanterne er blevet underkastet en reparation, der kan have indflydelse på de forhold, der betinger dens fortsatte godkendelse, påhviler det skibets fører snarest muligt at lade den undersøge og forsyne med evt. nyt certifikat. Regel 8. Dagsignallamper 1 I skibe på over 150 tons skal der, når de er beskæftiget på internationale rejser, findes en fyldelstgørende dagsignallampe til brug om dagen. Signallampen må ikke udelukkende være afhængig af skibets elektriske hovedenergikilde. KAPITEL VI Transport af korn AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER Regel 1. Anvendelsesområde Regel 2. Definitioner Regel 3. Trimning af korn Regel 4. Krav til stabilitet i ubeskadiget tilstand Regel 5. Langskibsskodder og skålformet trimning Regel 6. Fastgøring Regel 7. Fødekasser og trunke Regel 8. Fælles lastning Regel 9. Anvendelse af afsnit B og C Regel 10. Godkendelse Regel 11. Oplysninger om kornlastning Regel 12. Ækvivalens Regel 13. Undtagelser for visse rejser AFSNIT B. BEREGNING AF ANTAGNE KRÆNGNINGSMOMENTER Afdeling I. Beskrivelse af de antagne tomrum og metode til beregning af stabilitet i ubeskadiget tilstand Afdeling II. Antaget volumetrisk krængningsmoment for et fyldt lastrum Afdeling III. Antaget volumetrisk krængningsmoment for fødekasser og trunke Afdeling IV. Antaget volumetrisk krængningsmoment for delvis fyldte lastrum Afdeling V. Alternative lastearrangementer for eksisterende skibe AFSNIT C. ARRANGEMENT OG SIKRING Afdeling I. Arrangementets styrke (A) Almindelige bestemmelser (B) Inddelinger belastet på begge sider (C) Inddelinger kun belastet på den ene side (D) Skålformet sikring med sækkelast (E) Skålformet sikring med løst korn (F) Sikring af lugedæksler i fyldte lastrum Afdeling II. Sikring af delvis fyldte lastrum (A) Bånd- eller wiresurringer (B) Overstuvning (C) Korn i sække Regel 14. Transport af anden let forskydelig ladning AFSNIT D. SKIBE I INDENRIGS FART Regel 15. Kornskodder Regel 16. Delvis fyldte lastrum

KAPITEL X SEJLADSENS BETRYGGELSE Regel 1 Anvendelsesområde Regel 2 Definitioner Regel 3 Undtagelser og ækvivalenser Regel 4 Navigationsadvarsler Regel 5 Meteorologiske tjenester og advarsler Regel 6 Ispatruljetjenesten Regel 7 Eftersøgnings- og redningsoperationer Regel 8 Redningssignaler Regel 9 Hydrografiske tjenester Regel 10 Skibsrutesystemer Regel 11 Skibsmeldesystemer Regel 12 Skibstrafiksystemer Regel 13 Etablering og drift af hjælpemidler til skibsfarten Regel 14 Bemanding Regel 15 Principper for brodesign, udformning og indretning af navigationssystemer og udstyr samt broprocedurer Regel 16 Vedligeholdelse af udstyr Regel 17 Elektromagnetisk forenelighed Regel 18 Godkendelse, syn og funktionsstandarder for navigationssystemer og udstyr samt Voyage Data Recorder (VDR) Regel 19 Krav til skibsbaserede navigationssystemer og udstyr Regel 20 Voyage Data Recorder (VDR) – Sort boks Regel 21 International Signalbog og IAMSAR manual Regel 22 Udsyn fra styrehuset Regel 23 Arrangementer til overføring af lods Regel 24 Brug af styre- og/eller sporkontrolsystemer Regel 25 Betjening af styremaskine Regel 26 Styremaskineanlæg – afprøvning og øvelser Regel 27 Nautiske kort og nautiske publikationer Regel 28 Registrering af nautiske aktiviteter Regel 29 Redningssignaler til brug for skibe, fly og mennesker i nød Regel 30 Operationelle begrænsninger Regel 31 Faremeldinger Regel 32 Faremeldingernes indhold Regel 33 Nødmeldinger – forpligtigelser og procedurer Regel 34 Sikker navigation og forebyggelse af farlige situationer Regel 35 Misbrug af nødsignaler Regel 36 Lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater Dette kapitel bygger på kapitel V i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs (SOLAS), hvis bestemmelser som hovedregel gælder for alle skibe på alle rejser. SOLAS nummerering af reglerne er bibeholdt for at gøre det muligt at sammenholde bestemmelserne i dette kapitel med SOLAS kapitel V. Reglerne er i øvrigt tilpasset fiskeskibe. Regel 1 Anvendelsesområde 1 Medmindre andet er udtrykkeligt bestemt andre steder, finder dette kapitel anvendelse på alle fiskeskibe omfattet af denne forskrift. Regel 2 Definitioner I forbindelse med dette kapitel gælder følgende definitioner: 1 »Skib bygget« betyder et fiskeskib, for hvilket 1.1 kontrakten om nybygning eller større ombygning er indgået før, på eller efter det angivne tidspunkt, 1.2 hvis der ikke foreligger en byggekontrakt, kølen er lagt; eller byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, er påbegyndt; eller samling er påbegyndt omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede vægt, hvis sidstnævnte er mindre på det angivne tidspunkt. 2 »Nautisk kort eller nautisk publikation« er et specielt fremstillet kort eller bog eller en specielt udarbejdet database, hvorfra et sådant kort eller bog kan uddrages, som er udstedt officielt af eller efter bemyndigelse fra en regering, et autoriseret hydrografisk kontor eller en anden relevant regeringsinstitution, og som er udarbejdet med henblik på at opfylde kravene til maritim navigation. 1) (Kapitel X) Der henvises til de tilsvarende resolutioner og anbefalinger fra den Internationale Hydrografiske Organisation vedrørende kysstaters bemyndigelse til og ansvar for at levere kort i overensstemmelse med regel 9.

Beredskab m.v.

LBK nr 519 af 04/12/1985

Kapitel V Sejladsens betryggelse Regel 1 Anvendelsesområde Regel 2 Definitioner Regel 3 Undtagelser og ækvivalenser Regel 4 Navigationsadvarsler Regel 5 Meteorologiske tjenester og advarsler Regel 6 Ispatruljetjenesten Regel 7 Eftersøgnings- og redningsoperationer Regel 8 Redningssignaler Regel 9 Hydrografiske tjenester Regel 10 Skibsrutesystemer Regel 11 Skibsmeldesystemer Regel 12 Skibstrafiktjenester Regel 13 Etablering og drift af hjælpemidler til skibsfarten Regel 14 Bemanding Regel 15 Principper for brodesign, udformning og indretning af navigationssystemer og udstyr samt broprocedurer Regel 16 Vedligeholdelse af udstyr Regel 17 Elektromagnetisk forenelighed Regel 18 Godkendelse, syn og funktionsstandarder for navigationssystemer og udstyr samt Voyage Data Recorder (VDR) Regel 19 Krav til skibsbaserede navigationssystemer og udstyr Regel 19-1 Identifikation og sporing af skibe på lang afstand (Long-range identification and tracking of ships - LRIT) Regel 20 Voyage Data Recorder (VDR) – Sort boks Regel 21 International Signalbog og IAMSAR manual Regel 22 Udsyn fra styrehuset Regel 23 Arrangementer til overføring af lods Regel 24 Brug af styre- og/eller sporkontrolsystemer Regel 25 Betjening af styremaskine Regel 26 Styremaskineanlæg – afprøvning og øvelser Regel 27 Søkort og nautiske publikationer Regel 28 Registrering af nautiske aktiviteter og daglig rapportering Regel 29 Redningssignaler til brug for skibe, fly og mennesker i nød Regel 30 Operationelle begrænsninger Regel 31 Faremeldinger Regel 32 Faremeldingernes indhold Regel 33 Nødsituationer – forpligtigelser og procedurer Regel 34 Sikker navigation og forebyggelse af farlige situationer Regel 34-1 Førerens skøn Regel 35 Misbrug af nødsignaler Regel 36 Lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater Bilag til kapitel V Regel 1 Anvendelsesområde 1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt andre steder, finder dette kapitel anvendelse på alle skibe på alle rejser, med undtagelse af: 1.1 krigsskibe, flåde hjælpeskibe og andre skibe, der ejes eller opereres af en kontraherende regering og udelukkende anvendes til regeringens ikke kommercielle brug; og 1.2 skibe, der alene besejler de store nordamerikanske indsøer og de vandveje, der løber ud i eller støder op til dem, så langt øst på som den nedre udmunding af St. Lambertslusen ved Montreal i provinsen Quebec i Canada. Ikke desto mindre opfordres krigsskibe, flåde hjælpeskibe eller andre skibe, der ejes eller opereres af en kontraherende regering og udelukkende anvendes til regeringens ikke kommercielle brug, til i videst muligt omfang at handle på en måde, der så langt, som det er rimeligt og praktisk muligt, er i overensstemmelse med dette kapitel. 2 Administrationen kan beslutte, i hvilket omfang dette kapitel skal gælde for skibe, der udelukkende opererer i farvande inden for den basislinje, som er fastlagt i overensstemmelse med international ret. 3 En fast forbundet, sammensat enhed bestående af et skib, der skubber, og et skib, der skubbes, skal, når de er konstrueret som en integreret slæbebåds-pram-kombination, ved anvendelsen af dette kapitel betragtes som et enkelt skib.

Kapitel V Sejladsens betryggelse Regel 1 Anvendelsesområde Regel 2 Definitioner Regel 3 Undtagelser og ækvivalenser Regel 4 Navigationsadvarsler Regel 5 Meteorologiske tjenester og advarsler Regel 6 Ispatruljetjenesten Regel 7 Eftersøgnings- og redningsoperationer Regel 8 Redningssignaler Regel 9 Hydrografiske tjenester Regel 10 Skibsrutesystemer Regel 11 Skibsmeldesystemer Regel 12 Skibstrafiktjenester Regel 13 Etablering og drift af hjælpemidler til skibsfarten Regel 14 Bemanding Regel 15 Principper for brodesign, udformning og indretning af navigationssystemer og udstyr samt broprocedurer Regel 16 Vedligeholdelse af udstyr Regel 17 Elektromagnetisk forenelighed Regel 18 Godkendelse, syn og funktionsstandarder for navigationssystemer og udstyr samt Voyage Data Recorder (VDR) Regel 19 Krav til skibsbaserede navigationssystemer og udstyr Regel 19-1 Identifikation og sporing af skibe på lang afstand (Long-range identification and tracking of ships - LRIT) Regel 20 Voyage Data Recorder (VDR) – Sort boks Regel 21 International Signalbog og IAMSAR manual Regel 22 Udsyn fra styrehuset Regel 23 Arrangementer til overføring af lods Regel 24 Brug af styre- og/eller sporkontrolsystemer Regel 25 Betjening af styremaskine Regel 26 Styremaskineanlæg – afprøvning og øvelser Regel 27 Søkort og nautiske publikationer Regel 28 Registrering af nautiske aktiviteter og daglig rapportering Regel 29 Redningssignaler til brug for skibe, fly og mennesker i nød Regel 30 Operationelle begrænsninger Regel 31 Faremeldinger Regel 32 Faremeldingernes indhold Regel 33 Nødsituationer – forpligtigelser og procedurer Regel 34 Sikker navigation og forebyggelse af farlige situationer Regel 34-1 Førerens skøn Regel 35 Misbrug af nødsignaler Regel 36 Lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater Bilag til kapitel V Regel 1 Anvendelsesområde 1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt andre steder, finder dette kapitel anvendelse på alle skibe på alle rejser, med undtagelse af: 1.1 krigsskibe, flåde hjælpeskibe og andre skibe, der ejes eller opereres af en kontraherende regering og udelukkende anvendes til regeringens ikke kommercielle brug; og 1.2 skibe, der alene besejler de store nordamerikanske indsøer og de vandveje, der løber ud i eller støder op til dem, så langt øst på som den nedre udmunding af St. Lambertslusen ved Montreal i provinsen Quebec i Canada. Ikke desto mindre opfordres krigsskibe, flåde hjælpeskibe eller andre skibe, der ejes eller opereres af en kontraherende regering og udelukkende anvendes til regeringens ikke kommercielle brug, til i videst muligt omfang at handle på en måde, der så langt, som det er rimeligt og praktisk muligt, er i overensstemmelse med dette kapitel. 2 Administrationen kan beslutte, i hvilket omfang dette kapitel skal gælde for skibe, der udelukkende opererer i farvande inden for den basislinje, som er fastlagt i overensstemmelse med international ret. 3 En fast forbundet, sammensat enhed bestående af et skib, der skubber, og et skib, der skubbes, skal, når de er konstrueret som en integreret slæbebåds-pram-kombination, ved anvendelsen af dette kapitel betragtes som et enkelt skib.

Om skibsbøger, søforklaring m.v.